Udkast til nyt cirkulære om kommunale parkeringsfonde

19. Udkast til nyt cirkulære om kommunale parkeringsfonde

BTU 391/2003 J.nr. 401.0002/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller Erhvervs- og Boligstyrelsens udkast til nyt cirkulære om kommunale parkeringsfonde til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

Forvaltningen har tidligere beskrevet det nugældende parkeringsfondscirkulæres indhold samt de barrierer, der er for etableringen af en parkeringsfond i Københavns Kommune. Særligt nærheds- og tidskriteriet har gjort det vanskeligt at anvende ordningen i en stort set udbygget bystruktur med geografisk og tidsmæssigt spredte byggeaktiviteter, sådan som det er tilfældet i Københavns Kommune.

Andre kommuner – der har etableret parkeringsfondsordninger – har også i praksis haft problemer.

Problemerne har givet anledning til, at Erhvervs- og Boligstyrelsen har taget cirkulæret op til overvejelse med henblik på at fjerne nogle af de barrierer, som kommunerne har peget på.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har således nu udarbejdet et udkast til et nyt cirkulære, hvor barriererne i det væsentlige er fjernet. Styrelsen har i den anledning bedt om bl.a. Københavns Kommunes bemærkninger til udkastet.

Udover nogle præciseringer giver udkastet til det nye parkeringsfondscirkulære ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 14. august 2002 (BTU 373/2002) fremlagt en indstilling til udvalgets drøftelse om parkeringskrav og parkeringsdeklarationer. I det til indstillingen vedlagte notat af 1. august 2002 gennemgik forvaltningen det gældende parkeringsfondscirkulære samt barriererne for anvendelsen af cirkulæret i Københavns Kommune.

I det nugældende cirkulære er der således fastsat et nærhedskrav, der forudsætter anlæg af parkeringspladser så tæt på den bidragydende ejendom som muligt. Endvidere indeholder cirkulæret en tidsfrist på 5 år fra beløbet er indbetalt til parkeringsfonden og til pladserne er etableret. Herudover skal bidraget til parkeringsfonden differentieres efter, om den anlagte parkeringsplads er privat eller offentlig tilgængelig, idet offentligt tilgængelige pladser kræver en kommunal medfinansiering på 50 %.

Det hidtidige cirkulære tog i øvrigt ikke stilling til et eventuelt samspil mellem privat og offentlig finansiering af parkeringsanlæg.

Parkeringsfondsordningens principielle udgangspunkt om nærhed og tidsfrist har gjort det vanskeligt at anvende ordningen i en stort set udbygget bystruktur med geografisk og tidsmæssigt spredte byggeaktiviteter, sådan som det er tilfældet i Københavns Kommune.

Andre kommuner – der har etableret parkeringsfondsordninger – har også i praksis haft problemer med disse forhold.

De nævnte problemer har givet anledning til, at Erhvervs- og Boligstyrelsen har taget cirkulæret op til overvejelse med henblik på at fjerne nogle af de barrierer, som kommunerne har peget på.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har således nu udarbejdet et udkast til et nyt cirkulære, hvor barriererne i det væsentlige er fjernet. Styrelsen har i den anledning bedt om bl.a. Københavns Kommunes bemærkninger til udkastet.

De væsentligste ændringer i forhold til det gældende cirkulære er følgende:

Der er i det nye udkast fortsat krav om, at parkeringspladserne skal have en hensigtsmæssig placering i forhold til de bidragydende ejendomme. I stedet for, at parkeringspladserne skal anlægges så tæt på den bidragydende ejendom som muligt, opererer man imidlertid i det nye udkast med en zoneopdeling af kommunen. Zoneopdelingen er et produkt af den retspraksis, der i den mellemliggende periode har tegnet sig på området, og modellen bør kunne skabe en større fleksibilitet i forbindelse med kommunens etablering af parkeringsanlæg.

I cirkulæreudkastet fastholdes det, at indbetalte parkeringsbidrag skal bruges til etablering af nye parkeringspladser inden for en tidsfrist. For at opnå en administrativ lettelse for kommunerne foreslås det, at denne betingelse vil være opfyldt, hvis de indbetalte bidrag fuldt ud er anvendt til etablering af parkeringspladser inden for tidsfristen, uanset at der ikke fuldt ud er etableret det antal parkeringspladser, som kommunen har meddelt fritagelse for at etablere på egen grund, dvs. der måles i kroner og ikke i antal af parkeringspladser.

Det foreslås endvidere, at fristen for at etablere parkeringspladserne forlænges fra 5 år til udgangen af det 7. år efter at bidraget er indbetalt.

I udkastet til det nye cirkulære sondres der ikke mellem parkeringspladser, der er reserveret til indbetaleren af parkeringsbidrag, og offentligt tilgængelige parkeringspladser. Det foreslås, at der i alle tilfælde skal kunne kræves fuldt bidrag med det sigte, at parkeringsfondsordningen i højere grad kan hvile i sig selv.

Det foreslås, at der skal være mulighed for offentligt/privat samspil, dels i form af kommunens udlicitering til private af opgaven med at udføre og/eller drive et parkeringsanlæg, dels ved indskud af parkeringsfondsmidler i et kommunalt/privat aktieselskab mv., som har til formål at etablere parkeringspladser. Baggrunden for denne ændring er bl.a. at gøre cirkulæret mere velegnet til at etablere parkeringsanlæg i parkeringshuse og –kældre.

I det nye udkast fastslås det, at når der er anvendt bidrag fra parkeringsfonden til finansiering af en parkeringsplads eller –anlæg, kan en eventuel afgift for benyttelsen kun opkræves til dækning af udgifterne ved driften, herunder ved udøvelse af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Der kan ikke opkræves afgift for udgifterne til indretningen.

Det er i sig selv selvfølgeligt, at parkeringsafgiften i et rent kommunalt parkeringsanlæg, hvis etablering er finansieret af parkeringsfondsmidler, ikke må overstige driftsudgiften. Hvis hvert enkelt parkeringsanlæg på denne måde skal hvile i sig selv, skaber dette dog en barriere for kommunens mulighed for at benytte afgiftsniveauet som et instrument i forbindelse med en parkerings- og trafikpolitik.

Det bør derfor over for Erhvervs- og Boligstyrelsen foreslås, at det bliver præciseret, at "hvile i sig selv"-princippet ikke nødvendigvis skal gælde for hvert enkelt anlæg, men at det skal gælde generelt for alle de parkeringsfondsfinansierede anlæg, således at hele parkeringsfondsområdet hviler i sig selv.

I øvrigt bør det over for Erhvervs- og Boligstyrelsen foreslås, at det præciseres, at driftsudgiftsbegrænsningen kun gælder i den udstrækning et parkeringsanlæg er finansieret af parkeringsfondsmidler.

Det er i udkastet fastslået, at parkeringsbidraget forfalder til betaling samtidig med, at kommunalbestyrelsen kan meddele den tilladelse eller dispensation, hvori fritagelse for at tilvejebringe parkeringsarealer på egen grund er indeholdt. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for indbetalingen og kan bl.a. fastsætte betingelse om, at det fulde bidrag indbetales som vilkår for udstedelse af tilladelse eller dispensation.

-o0o-

Udover de ovenfor nævnte præciseringer giver udkastet til nyt parkeringsfondscirkulære ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

-

-

-

-

• Udkast til cirkulære om kommunale parkeringsfonde

Ole Sperling