Uddybende oplysninger i forbindelse med forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde

17. Uddybende oplysninger i forbindelse med forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde

BTU 392/2003 J.nr. 0421.0002/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter "Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001" på baggrund af uddybende oplysninger.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 4. juni 2003 indstilling om forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde (BTU 284/2003) og besluttede i forbindelse hermed at anvende høringsperioden til en konkret drøftelse heraf i relation til lokalplanlægning.

Til brug for denne konkrete drøftelse er der med baggrund i den tidligere indstilling med diverse bilag nærmere undersøgt forhold omkring eksisterende lokalplaner, praktiske forhold på terræn, kommuneplantillæggets rummelighed af husbåde, forsyningsforhold, administrative forhold og kommunens mulige rolle i et husbådeudvalg.

Endvidere er kort omtalt et pilotprojekt for husbåde ud for Nokken på Vestamager.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 4. juni 2003 indstilling om forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde (BTU 284/2003). Indstillingen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 11. juni 2003, og forslaget er sendt i offentlig høring fra den 23. juni til den 14. november 2003. Bygge- og Teknikudvalget besluttede i forbindelse med behandling af ovennævnte indstilling at anvende høringsperioden til en konkret drøftelse heraf i relation til lokalplanlægning.

Ved behandlingen fandt udvalget, at der knytter sig såvel en række uafklarede lovgivnings- og forvaltningsmæssige forhold som betydelige praktiske og administrative opgaver til realisering af et større indslag af husbåde i havnen.

En del af de områder, hvor der er foreslået placeret husbåde i "Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde", er omfattet af lokalplaner - nogle med tillæg. Det drejer sig om 18 planer, og disse er gennemgået for forhold, der har betydning for husbådene.

I flere tilfælde er husbådenes anvendelse som bolig ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Det er primært i byudviklingsområder, hvor der alligevel skal laves ny eller supplerende lokalplan for områderne, og det er primært i områder, hvor etablering af husbåde til boligformål først er muligt, når miljøforholdene er i orden.

Enkelte steder vil der blive tale om tillæg til lokalplanen. Det gælder fx lokalplan nr. 310 for "Teglværkshavnen", der i 2 underområder giver mulighed for virksomheder i forureningsklasse 3 med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og i ét underområde virksomheder i forureningsklasse 5 med vejledende afstandskrav på 150 m.

I 15 af de 18 lokalplaner er der bestemmelse om promenader. I en enkelt står der, at der kan stilles krav om promenader, mens der i de øvrige står, at der skal etableres promenade. I de fleste lokalplaner er angivet bredden på promenaderne, der varierer fra 3 til 12 m.

I 14 af de18 lokalplaner, er der bestemmelse om parkering. Parkeringskravet er i dem alle (på nær en enkelt) 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. I flere af lokalplanerne er der nærmere bestemmelser om omfanget af terrænparkering og parkeringskælder/parkering i konstruktion, og nogle steder er der præcis angivelse af parkering.

I 14 af de 18 lokalplaner er der bestemmelse om, at henlægning af permanent karakter af skibe ved bolværkerne kræver kommunens godkendelse, og kommunen kan i den forbindelse stille krav til friarealernes indretning m.v. samt om etablering af nødvendige faciliteter. (Husbåde må i denne forbindelse være at betragte som skibe, selv om de ikke sejler.) Det betyder, at placering af husbåde i disse områder kræver en dispensation fra lokalplanen, og at kommunen i forbindelse hermed kan stille krav til f.eks. placering af affaldscontainere, parkering m.v.

I de foreslåede områder for husbåde, der er omfattet af lokalplan, vil der således ikke kunne placeres husbåde, førend der er meddelt dispensation fra lokalplanen eller – i enkelte tilfælde – udarbejdet lokalplantillæg.

Praktiske problemer ved placering af husbåde

Der er en række praktiske problemer på land, der skal løses, førend der kan placeres husbåde ved bolværket.

En husbåd grænser enten direkte til en ejendom via bolværket eller en træbrygge eller eventuelt via en kortere eller længere bådebro. Kun hvis kajarealet har vejstatus, vil en husbåd beliggende op til dette have direkte vejadgang. Byggeloven forudsætter lovlig vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen. Hvis vejadgangen må ske via en tilstødende ejendom, skal der være indgået aftale med grundejeren herom. Eventuelt kan der blive tale om at foretage nyt vejudlæg. Spørgsmålet herom må være afklaret, inden der gives byggetilladelse. Der skal sikres vejadgang frem til et eventuelt broanlæg, bl.a. under hensyn til beredskabets indsatsmuligheder.

Den vej, der betjener ejendommen, udfor hvilken husbåde ligger, giver husbåden adresse (gadenavn, husnummer og postnummer).

Parkering kan tilvejebringes på en anlagt p-plads på den ejendom, hvortil husb&a ring;den har landfæste, eller på en ejendom andetsteds i kvarteret. Parkering kan også tilvejebringes ved reservation af p-pladser i nærliggende parkeringsanlæg, og endelig kan parkeringen sikres ved p-deklaration. Ved placering på anden ejers ejendom fordres ejerfuldmagt/lejekontrakt og en tinglyst sikring af pladserne. I praksis vil parkering ofte foregå på et nærliggende, eventuelt tilgrænsende vejareal, men skal en husbåd byggelovsmæssigt ligestilles med byggeri på dette område, vil det kræve anlæg af de fornødne p-pladser.

Det er ikke tilladt at parkere på havnepromenader.

Heller ikke cykler må parkeres på havnepromenader, som ikke må anvendes til opstilling af tekniske anlæg, jf. sædvanlig lokalplanbestemmelse. I praksis kan det være svært at undgå. Ved større grupper af husbåde bør cykelparkeringen reguleres i form af opstillede cykelstativer/-skure et stykke fra bolværkshammeren, jf. ovenfor om parkering. Opstilling af cykelstativer på vejareal kræver vejejerens og vejmyndighedens tilladelse.

Når forsyningsledninger til fjernvarme, vand, el, afløb og gas føres over anden mands grund (hvilket typisk vil gælde for husbåde), skal disse sikres ved deklarationer.

Om forsyningsforhold i øvrigt henvises til afsnittet herom.

Postkasser kan eventuelt anbringes enkeltvis på selve husbåden (set i Overgaden neden Vandet på Christianshavn).

Større anlæg såsom affaldscontainere og flere postkasser på stativ må opsættes et stykke fra husbåden ligesom afmærkede p-pladser, cykelstativer og –skure o.l. Ved placering på anden mands grund fordres ejerfuldmagt/lejekontrakt.

De bagvedliggende grundarealer er ikke ubebyggede arealer for husbåden i byggelovsmæssig forstand, men kan reguleres planmæssigt. Rednings- og indsatsforhold på landanlæg og broer afklares konkret med beredskabet.

I henhold til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 310 ("Teglværkshavnen"), der er den eneste lokalplan med detaljerede bestemmelser for husbåde, kræves der på den enkelte husbåd et opholdsareal på mindst 20 m².

I byggesagssammenhæng kan der være behov for at tinglyse vilkår for byggetilladelse og deklarationer om bl.a. afløbsforhold, p-pladser, vejadgang og færdselsret. Byggeri og Bolig vurderer, at behovet for tinglysning i de fleste tilfælde vil vedrøre den bagvedliggende grund, hvorpå de landfaste anlæg og forsyningsledninger er beliggende. Det vil fx gælde tinglysning af færdselsret efter vejloven, afløbs- og tåledeklaration mv.

De almindelige begreber i tinglysningsloven om udstykning, matrikulering og ejendomsdannelse gælder ikke på søterritoriet. Der er derfor som udgangspunkt ikke mulighed for at tinglyse vilkår på selve husbåden.

Efter tinglysningsloven kan en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, tildeles et blad i tingbogen. Dette gælder også bygninger, der ligger på søterritoriet, når bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Det skal afklares, om husbåde er omfattet af disse bestemmelser.

Økonomiforvaltningen har opgjort kommuneplantillæggets rummelighed til ca. 900 husbåde (brutto), heraf ca. 60 både i de to kommende omdannelsesområder, område A og B (Nordbassinet og Kronløbsbassinet). Opgørelsen tager udgangspunkt i gennemsnitlige størrelser (længder), der er noget mindre end de fastlagte maksimumslængder i kommuneplantillægget, idet der forudsættes en blanding af ombyggede fartøjer (der gennemgående er relativt lange) og nybyggede husbåde (der typisk er kompakte og dermed relativt kortere). For de strækninger, hvor kommuneplantillægget fastlægger et maksimalt antal husbåde, tager beregningen udgangspunkt heri. Som fastlagt i tillægget forudsættes en afstand mellem de enkelte husbåde på 5 m.

Københavns Havn A/S har foretaget en beregning, der viser en teoretisk rummelighed på knap 690 husbåde. Beregningen tager udgangspunkt i tillæggets maksimale længder og i de fastlagte maksimale antal i de områder, hvor tillægget fastlægger rammetal. Selskabet har endvidere opgjort en række begrænsninger, der reducerer antallet af husbåde, der umiddelbart vil kunne etableres, til 110, heraf 10 husbåde ved bolværker ejet af Københavns Havn A/S. Begrænsningerne skyldes miljøforhold, erhvervssejlads, optaget placering pga. allerede eksisterende husbåde og lystbåde i lystbådehavnene samt den endnu ikke realiserede boligø i Teglværkshavnen, hvor der muliggøres 12 husbåde. De resterende 580 husbåde vil først kunne etableres, når nævnte begrænsninger er løst.

Begrænsningerne består helt overvejende i nogle aktuelle tilstandsforhold, der kan forventes ændret/forbedret på kortere eller længere sigt, hvorefter det vil være muligt at placere husbåde. Det gælder f.eks. en række af miljøbegrænsningerne, som skyldes nærheden til en virksomhed, der på et tidspunkt kan forventes enten afviklet eller miljøforbedret, fx på grundlag af fornyet miljøgodkendelse. Begrænsningerne pga. erhvervssejlads vil i mange tilfælde kunne ændres i løbet af kort tid, fx som følge af anvisning af nye anløbspladser eller ophør af den aktuelle erhvervsbesejling. Begrænsninger som følge af beliggenheden af eksisterende husbåde synes ikke reel, da kommuneplantillæggets rummelighed netop er en bruttoopgørelse, der ikke skelner mellem nye og (uofficielt) eksisterende husbåde. De angivne begrænsninger i lystbådehavnene vil i mange tilfælde kunne ændres inden for kort tid. Den lokalplanplanlagte boligø i Teglværkshavnen forudsættes realiseret inden for de nærmeste år og vil dermed give plads til de planlagte husbåde.

Ud over de fysiske begrænsninger for placering af husbåde kræver etablering af husbåde på langt størstedelen af de foreslåede placeringer en forudgående myndighedsbehandling i form af dispensation fra eller tillæg til gældende lokalplaner og/eller fredningsbestemmelser, ligesom der bl.a. ved placering af større, samlede grupper af husbåde skal udarbejdes lokalplan. Det betyder, at husbåde ikke kan etableres fra den ene dag til den anden.

Endelig forudsætter placering af husbåde samtykke fra ejeren af det tilgrænsende bolværk/kajareal. For de mange tilgrænsende arealer, der er i privat eje, kan et sådant samtykke vise sig at være svært at indhente.

Som anden form for kommuneplanlægning er kommuneplantillægget en rammeplan, der vil blive realiseret i den takt, en række forhold og forudsætninger gør det muligt.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet et udkast til notat om forvaltningspraksis vedrørende husbåde. I dette beskri ves de forventede generelle regler vedrørende de forskellige forsyningstyper. Endvidere er de mere specifikke forhold ved Nokken, hvor havnens pilotprojekt planlægges placeret, beskrevet ud fra det vidensniveau forvaltningen i dag har om området. Notatudkastet vil i nærmeste fremtid blive drøftet med en advokat med speciale i varmeforsyningsloven med henblik på en nærmere juridisk vurdering af notatets fortolkninger af loven.

Med hensyn til det rent praktiske og visuelle omkring forsyning af husbåde kan det oplyses, at det forventes, at husbåde i kolonier vil blive fortøjet til flydebroer, der har forbindelse til kajkant. Alle rør og kabler skal kunne klare en forskel i vandstand på ca. 2 meter, hvilket ikke forventes at være teknisk kompliceret. Det forventes, at rørledninger i al overvejende grad kan skjules ved nedgravning i kaj og placering under flydebro. Dog vil veksler og måler til fjervarme skulle placeres i en kasse på kaj. Størrelsen vil afhænge af antallet af husbåde koblet til anlægget, men Københavns Energi (KE) forventer umiddelbart, at kassen vil være på 2 x 1½ x 2 m (længde, bredde, højde). Teknisk er der ikke noget til hinder for en nedgravning, men der skal være adgang til kassen for teknikere. Rørledningerne til fjernvarme, vand og spildevand vil have en diameter på i alt mindst 20 cm, afhængig af isoleringen.

Nedenfor er de mere specifikke forhold vedrørende de enkelte forsyningstyper oplistet.

Hver båd tilsluttes et elstik, der er placeret på flydebro. Elkabler til stik placeres under flydebro og tilsluttes elforsyning i land ved fleksibel forbindelse (sløjfe på kabel).

Hver båd tilsluttes rørkobling placeret på flydebro. Vandledninger til land placeres under flydebro. Ledningerne vil være vandtæt isolerede og el-frostsikrede. Der udføres fleksibel forbindelse mellem kajkant og flydebro samt mellem rørkobling og husbåd. Fleksible forbindelser udføres som en sløjfe på bøjelige rør. Vandmåler placeres i brønd på kaj.

Afløbssystemer skal tilsluttes offentlig kloak. Spildevand pumpes fra hver båd til kloakledning i kaj. Hver båd tilsluttes fleksibelt med slange og rørkobling på flydebro. Fælles pumpeledning placeres under flydebro, og der udføres fleksibel forbindelse ved kajkant.

Fjernvarmetilslutning og placering af fjernvarmeledninger er som for vandledninger. Fjernvarmeledningerne udføres med vandtæt isolering og frostsikres ved termostatstyret omløb i hver båd. Fjernvarmeinstallationen udføres med fælles varmeveksler og måler i kasse på kaj. Der er krav om varmeveksler ved alle fjernvarmetilslutninger i København for at adskille gadeledningerne fra husinstallationen, så en utæthed i en husinstallation ikke breder sig til hele fjernvarmesystemet.

Hvis husbådene placeres langs kaj, skal de rør, der ellers ligger under flydebroen, placeres langs kajen. Der er to muligheder, enten skjult, nedgravet langs kajkanten, eller synligt, fastgjort på bolværket med en passende beskyttelse af rørene, f.eks. stålbøjler med gummistøddæmpere. Der skal stadig være fleksible forbindelser mellem rør og hver båd.

Det er ikke afklaret, hvorvidt husbåde har tilslutningspligt til fjernvarmenettet.

Husbåde med brændeovne mv. er omfattet af skorstensfejerbekendtgørelsen og skal fejes og tilmeldes det årlige brandtilsyn. Københavns Havn A/S er ikke indstillet på at tillade brændeovne i lejekontrakten. Det er tvivlsomt, om brændeovne kan reguleres byggelovsmæssigt, idet der sandsynligvis ikke er hjemmel til at nedlægge forbud.

Der vil skulle placeres containere på land til husbådenes husholdningsaffald. Ved husbådskolonier vil der være krav om mulighed for kildesortering af husholdningsaffaldet fra husbådene, hvilket medfører, at der skal placeres flere containere til forskellige typer af affald. Det foreslås i kommuneplantillægget, at dette skal ske under former, der visuelt og funktionelt skal godkendes af Københavns Kommune og R98. Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge hvor mange husbåde, der skal være placeret samlet, før det udløser krav om kildesortering – dette vil blive afgjort i hvert enkelt tilfælde.

Med hensyn til forpligtelser i forbindelse med forsyning vil det normalt være sådan, at den som KE indgår aftale med - fx Københavns Havns A/S - om forsyning med vand, el og spildevand har forpligtelsen til at betale tilslutnings- og investeringsbidraget. Herefter vil der ikke være forpligtelser overfor KE. Stikledninger ejes i disse tilfælde af den, der er indgået aftale med, der derfor også har vedligeholdelsespligten.

Fjernvarme adskiller sig fra de øvrige forsyninger idet tilslutningsbidraget slet ikke dækker udgiften til fjernvarmeledninger. KE får dækket resten af udgiften, fordi kunderne betaler en fast årlig effektbetaling. Ved en fjernvarmeaftale forpligter ejeren af kajkanten, hvilket i en lang række tilfælde vil være Københavns Havn A/S, sig til at betale effektbetalingen, men hvis husbådene organiseres i en ejer- eller andelsforening, kan denne forpligtelse overføres til foreningen.

Forinden en egentlig byggesagsbehandling kan finde sted, skal de ovenfor nævnte fysiske og juridiske forhold være afklarede. Det vil bl.a. sige, at der skal være tilvejebragt et plangrundlag, jf ovenfor om sammenhængen mellem kommuneplantillægget og eksisterende lokalplaner, og der skal være foretaget byggemodning af de landfaste anlæg med hensyn til tilslutning af fjernvarme og andre relevante forsyningsledninger (el, gas vand) og vandafledning til kloak. Der skal være vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen og mulighed for parkering, renovation, herunder placering af beholdere. Flydedelen, hvorpå boligdelen opbygges, skal være i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens tekniske forskrift, eventuelt i form af en godkendelse fra Søfartsstyrelsen.

Erhvervs & Boligstyrelsen har den 15. juli 2003 udsendt en høringsudgave af "Vejledning om byggesagsbehandling af husbåde og flydende boliger". Ifølge vejledningen skal kommunen i selve den tekniske byggesagsbehandling påse, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med de relevante krav i bygningsreglementet, idet særligt reglerne om brandsikkerhed, indeklima og sundhed fremhæves som særligt væsentlige ved indretning af en flydende bolig. Vejledningen henstiller, at der kun vil kunne dispenseres fra disse regler, når dispensationen er i overensstemmelse med hensynet bag reglen. Det vil være tilfældet, hvis der laves en alternativ løsning, som lever op til det bagvedliggende hensyn.

Byggeri & Bolig arbejder fortsat med en række emner og problemer i forbindelse med byggesagsbehandling af husbåde med henblik på at kunne foretage byggesagsbehandling af husbåde. Der henvises i den forbindelse til bilagsmaterialet fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 4. juni 2003 (BTU 28 4/2003). Problemkataloget vedrører navnlig de ovenfor skitserede emner, hvorimod den tekniske byggesagsbehandling af selve husbådene - med hensyn til bl.a. indretning, indeklima, brandforhold, sikkerhed og sundhed samt tilgængelighed - på baggrund af de nuværende erfaringer vurderes at kunne tilrettelægges på fornuftig vis.

Når etablering af husbåde medfører væsentlig påvirkning af det omgivende miljø, visuelt eller funktionelt – enten fordi der er tale om mange husbåde, eller fordi omgivelserne er "sarte" – udløser husbåde krav om udarbejdelse af lokalplan.

Ved husbåde langs arealer, der er omfattet af lokalplan, vil det de fleste steder være nødvendigt at meddele dispensation og enkelte steder at udarbejde tillæg til lokalplanen.

Forvaltningen har undersøgt muligheden for at kommunen kan uddelegere sin kompetence til i forbindelse ned placering og indretning, herunder udseende m.m. af husbåde.

Delegation af en forvaltningsmyndigheds beslutningskompetence er ikke reguleret gennem generel lovgivning herom. Det er dog i teorien en altovervejende hovedregel, at en forvaltningsmyndighed ikke uden særlig lovhjemmel kan delegere sin kompetence til at træffe myndighedsafgørelser til private – det værende enkeltpersoner, foreninger, organisationer eller lignende.

I forbindelse med husbåde vil der inden for kommunens forvaltningsområde f.eks. skulle træffes myndighedsafgørelser i forbindelse med tilvejebringelse af det fornødne plangrundlag i form af kommune- og lokalplaner. Der skal meddeles byggetilladelse – eventuelt på baggrund af meddelt dispensation fra lokalplan - og der skal i visse tilfælde meddeles godkendelser i henhold til vejlovgivningen.

Fælles for disse afgørelser er, at der er tale om myndighedsafgørelser, som kommunen i henhold til lovgivningen er tillagt beføjelser til at udøve. Bortset fra bestemmelsen i planlovens § 21, stk. 1, der udtrykkelig giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at delegere dispensationskompetencen i forbindelse med by- og lokalplaner til en grundejerforening eller en beboerforening, indeholder plan-, bygge- og vejlovgivningen ingen bemyndigelser til at delegere beslutningskompetencen til private.

Det vil således ikke være muligt at tillægge f.eks. et husbådeudvalg for et bestemt areal, der er fastlagt til placering af husbåde, kompetence til at meddele byggetilladelser til en husbåd eller til at håndhæve en eventuel lokalplanlægning det pågældende sted.

Dette forhold er ikke til hinder for, at Københavns Havn A/S i forbindelse med udleje af et vandareal til et bådelav med henblik på etablering af en husbådekoloni, stiller krav om, at lejerne og de enkelte bådejere skal være medlem af en bestemt forening. Der er endvidere intet til hinder for, at der i denne forbindelse fastsættes et regelsæt for foreningens medlemmer – herunder om at foreningen skal godkende husbådenes udseende, indretning anvendelse etc., og at der ikke uden foreningens godkendelse kan indhentes tilladelse i kommunen til etablering af den enkelte husbåd. Der kunne endvidere være bestemmelser om arten og omfanget af fællesanlæg og om, at indretning og vedligeholdelse af disse varetages af foreningen. Tilsvarende krav kan udlejeren af tilknyttede landarealer stille i forbindelse med udlejning af disse.

Københavns Havn A/S og Københavns Kommune har foreslået at etablere et pilotprojekt med husbåde for at kunne afprøve diverse praktiske forhold i "1:1". Pilotprojektet er foreslået placeret i bydelen Vestamager ved de grønne områder, som afslutter Islands Brygge ud for H/F Nokken. Placeringen er udpeget, fordi området ligger i byzone, ikke er omfattet af fredning eller lokalplan, og der ikke er besejlingsmæssige eller bygningsmæssige forhold, som vanskeliggør muligheden for en hurtig etablering. Området er inddraget i Plejeplan for Amager Fælled, og Bygge- og Teknikforvaltning har således et ansvar for at koordinere projektet med den i plejeplanen planlagte "Havnesti" fra Islands Brygge til Sjællandsbroen. I forbindelse med plejeplanen er havneløbet langs den fredede del foreslået etableret som "havnepark" med bl.a. jollepladser og traktørsted. Samtidig foreslås et område af mere parklignende karakter mellem de etablerede haveforeninger og Nokken. Placeringen af husbåde vil således primært påvirke H/F Nokkens adgang og udsyn til vandet og få den konsekvens, at en aftalt nedlæggelse af lejemål og nedrivning af skure ud mod vandet fremrykkes.

Forslaget vil således ikke hindre muligheden for at placere de i plejeplanen foreslåede rekreative anlæg og støttepunkter. Bygge- og Teknikforvaltningen vil, når der foreligger et skitseprojekt for adgangsforhold til husbådene og udkast til lejekontrakt med Københavns Havn A/S, forelægge en indstilling herom for Bygge- og Teknikudvalget. Udformning og anlæg af havnestien er besluttet gennemført for naturforvaltningsmidler og søges koordineret med forslaget til pilotprojektet.

Under hensyntagen til, at såvel debatoplægget om den Blå Plan som forslaget til kommuneplantillæg for husbåde er i offentlig høring frem til medio november d.å., forekommer det hensigtsmæssigt, at iværksættelse af pilotprojektet i lighed med andre ønsker om placering af husbåde afventer den endelige behandling i Borgerrepræsentationen af disse dokumenter. Denne behandling forventes at kunne finde sted omkring årsskiftet.

1. BTU 284/2003, indstilling til drøftelse på udvalgets ordinære møde den 4. juni 2003 med tilhørende bilag:
2. "Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde"
3. Notat af 2. juni 2003 vedrørende "Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde"
4. Notat af 26. maj 2003, "Problemkatalog vedr. byggesagsbehandling af husbåde"

Ole Sperling Jens Ole Nielsen