Fartdæmpende foranstaltninger i Ryvangskvarteret
Fartdæmpende foranstaltninger i Ryvangskvarteret
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. august 2003
Sager til beslutning
14. Fartdæmpende foranstaltninger i Ryvangskvarteret
BTU 381/2003 J.nr. 444.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at der gennemføres en helhedsorienteret trafiksanering i Ryvangskvarteret som beskrevet i nærværende indstilling.
RESUME
Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,814 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje". Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Beboerne i Ryvangskvarteret har taget initiativ til at trafiksikre Ryvangskvarteret området, da det blev muligt at søge delfinansiering fra Byudviklingspuljen. Projektet er støttet med 240.000 kr. ekskl. moms fra Byudviklingspuljen (BTU 294/03). Ryvangskvarterets Grundejerlaug bidrager med 80.000 kr. ekskl. moms.
Kvarteret er i dag præget af brede offentlige villaveje, der benyttes som smutveje mellem de omkringliggende hovedveje som Tuborgvej, Strandvejen og Ryvangs Allé. Der køres med stor hastighed til stor gene for beboerne og med særlig risko for børn i kvarteret.
Vej & Park skal i henhold til kommunes hastighedsplan indføre zone med fartgrænse til 40 km/t i byens lokalveje indenfor 10 år i perioden 2002-2012. Da villaområder først forventes udbygget senest i perioden, ønsker Ryvangskvarterets Grundejerlaug at gennemføre en række fartdæmpende foranstaltninger for at fremskynde en helhedsorienteret trafiksanering, der skal skabe sikrere veje og et mere beboervenligt lokalområde. Gennem bump, ensretning og hastighedsregulering begrænses den store gennemkørsel og hastigheden sænkes. Der nedlægges ikke parkeringspladser.
SAGSBESKRIVELSE

Projektet er opdelt i to faser. Fase 1 gennemføres i efteråret 2003 og omfatter etablering af 6 bump, spærring for motorkøretøjer i Svanemøllevej med fjernelse af heller ved Svanemøllevej/Gl. Vartovvej samt ensretning af Svanemøllevej på et stykke ved Tuborgvej jvf. Bilag 1. Fase 2 gennemføres i foråret 2004 og omfatter etablering af yderligere 4 bump placeret i samarbejde med beboere og Københavns Politi.
Projektet gennemføres af Grundejerlauget og overdrages til Vej & Park til vedligeholdelse svarende til den nuværende vedligeholdelse af vejene, som alle er offentlige veje.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Fase 1 omfatter 2 bump placeret i Lundevangsvej, 2 bump i Svanemøllevej, 2 bump i Gammel Vartovvej. Projektet omfatter endvidere spærring af Svanemøllevej mellem Rosbækvej og Gammel Vartovvej for motorkøretøjer med to heller - og en aftagelig stolpe for Brandvæsenet med kørespor i midten af vejen. Spærringen udføres i stedet for eksisterende indkørselsforbud, som ikke overholdes. Endelig ensrettes Svanemøllevej på et stykke ved Tuborgvej som etårig forsøgsordning. Beholdes ensretningen efter forsøgsperioden forsynes ensretningen med helle ved Tuborgvej for at markere indkørselsforbudet. Fase 1 er myndighedsbehandlet og godkendt.
Fase 2 omfatter etablering af yderligere 4 bump. Placeringen bestemmes af Vej & Park i samarbejde med beboerne og Københavns Politi.
Bump udføres som kuppelafrundede bump uden stolper med skaktern. Bumpene er placeret velbelyst og udføres så parkeringsmulighederne ikke ændres. Bumpene afmærkes med en hastighedsanvisning på 40 km/t.
Den samlede ramme for projektet er 320.000 kr. ekskl. moms, som er sammensat på følgende måde:
- 240.000 kr. fra Byudviklingspuljen (BTU 294/03).
- 80.000 kr. fra Ryvangskvarterets Grundejerlaug.
Det vurderes ikke, at der er øgede driftsomkostninger forbundet med projektet.
Det vurderes at projektet vil have en gavnlig effekt på miljøet, da en lavere hastighed vil forårsage mindre forurening. Ligeledes vil projektet skabe større trafiksikkerhed.
Det vurderes ikke, at der er miljømæssige konsekvenser udover de, der normalt er i forbindelse med anlægsarbejder.
Høring
Projektets finansiering samt fase 1 er godkendt af Grundejerforeningen 14. maj 2002 med 33 stemmer for, 1 stemme imod og 1 undlod at stemme. Spærringens placering i Svanemøllevej er skriftligt godkendt af grundejerne på strækningen som afspærres. Desuden er berørte ambassader i kvarteret informeret om trafiksaneringer.
Trafikanterne bliver informeret via pressemeddelelse.
Andre konsekvenser
Projektet giver evt. anledning til enkelte ændringer af vigelinier i området ved Vej & Parks foranledning og bekostning. Disse ændringer aftales særskilt med Københavns Politi og Grundejerlauget.
Københavns Politi har fået forelagt projektet og har godkendt fase 1.
BILAG VEDLAGT
1. Forslag til placeringer af trafikdæmpende foranstaltninger.
Ole Bach