Mødedato: 27.08.2003, kl. 14:00

Trafikregulering af Nørregade ved Vor Frue Kirke

Trafikregulering af Nørregade ved Vor Frue Kirke

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. august 2003

 

Sager til beslutning

13. Trafikregulering af Nørregade ved Vor Frue Kirke

BTU 380/2003 J.nr. 444.0001/03

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at arealerne foran Vor Frue Kirke omlægges således, at der skabes en fortovsforbindelse mellem Dyrkøb og Frue Plads som beskrevet i nærværende indstilling.

RESUME

Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,814 mio..kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje". Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.

Vor Frue Kirkes Menighedsråd har længe ønsket at forbedre trafiksikkerheden for gående og handicappede foran Vor Frue Kirke i Nørregade, og at forbedre adgangen til kirken for handicappede kirkegængere.

Da det blev muligt at søge delfinansiering fra Byudviklingspuljen, der støtter trafiksikring af veje, tog Vor Frue Kirkes Menighedsråd, initiativ til projektet. Projektet er støttet med 1,5 mio. kr. ekskl. moms fra Byudviklingspuljen (BTU 591/02). Vor Frue Kirkes Menighedsråd bidrager med 0,5 mio. kr. ekskl. moms.

I dag er kørebanen ført helt hen til selve kirketrappen, og fodgængere er henvist til at gå på selve gaden eller op over Vor Frue Kirkes trappe. Derfor føles det utrygt at færdes til og fra kirken.

Ved omlægningen skabes en ny fortovsforbindelse mellem Vor Frue Plads og Dyrkøb og en rampe til kirkens hovedindgang. Projektet vil give stedet et betydeligt løft og gøre det mere rekreativt og beboervenligt. Der nedlægges ikke parkeringspladser, og der vil stadig være mulighed for af- og pålæsning foran kirken.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,814 mio.kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje". Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.

Vor Frue Kirkes Menighedsråd har længe ønsket at forbedre trafiksikkerheden for gående og handicappede foran Vor Frue Kirke i Nørregade, og at forbedre adgangen til kirken for handicappede kirkegængere.

Da det blev muligt at søge delfinansiering fra Byudviklingspuljen, der støtter trafiksikring af veje, tog Vor Frue Kirkes Menighedsråd, initiativ til projektet. Projektet er støttet med 1,5 mio. kr. ekskl. moms fra Byudviklingspuljen (BTU 591/02). Vor Frue Kirkes Menighedsråd bidrager med 0,5 mio. kr. ekskl. moms.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

I dag er kørebanen ført helt hen til selve kirketrappen, og fodgængere er henvist til at gå på selve gaden eller op over Vor Frue Kirkes trappe. Derfor føles det utrygt at færdes i den trafikerede gade.

For at forbedre forholdene og trafiksikkerheden for gående samt adgangen til kirken skabes en fortovsforbindelse mellem hjørnet ved Universitetet ved Frue Plads og Dyrkøb. Med tanke på handicappede kirkegæster og sognebørn er det ønsket at etablere en handicaprampe til kirkens hovedindgang, hvis dette kan realiseres inden for den økonomiske ramme.

Projektet vil give stedet et betydeligt løft og gøre det mere rekreativt og beboervenligt. Der nedlægges ikke parkeringspladser, og der vil stadig være mulighed for af- og pålæsning foran kirken.

Ganglinier udformes handicapvenligt med gangbaner i to rækker bordursten og savskåret, jetbrændte chaussesten imellem. Øvrig belægning udføres ligeledes i granit.

Trafikken berøres ikke af omlægningen og der er ingen ændring af eksisterende gadebelysning.

Kørebanens bredde bliver ca. 9,5 meter bred. Ved fastlæggelsen af kantstenslinier er der taget hensyn til den byarkitektoniske sammenhæng med Bispetorvet jf. bilag 2, der blev etableret 1811-29 ved kirkens genopbygning. En evt. senere parallel fortovsregulering ved Bispetorvet vil således kunne realiseres med en kørebanebredde på ca. 8 meter.

Overkørslerne ved henholdsvis Frue Plads og Dyrkøb etableres som 6 meter brede, markerede overkørsler i niveau med fortovet og kantet af bordurstensbånd. Mod kørebanen lægges en bordurkantsten.

Det er Vor Frue Kirkes Menighedsråd, der har initieret projektet, som udføres af Vej & Park.

Økonomi

Den samlede ramme for projektet er 2 mio. kr. ekskl. moms, som er sammensat på følgende måde:

  • 1,5 mio. kr. fra Byudviklingspuljen (BTU 591/02)
  • 0,5 mio. kr. fra Vor Frue Kirkes Menighedsråd

Det vurderes ikke, at der er øgede driftsomkostninger forbundet med projektet.

Miljøvurdering

Det vurderes ikke, at der er miljømæssige konsekvenser udover de, der normalt er i forbindelse med anlægsarbejder. Bordurkantsten mod kørebane er miljørigtigt genbrug fra Kommunens lagerplads.

Høring

Menighedsrådets ansøgning har været forelagt den kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer, der har anbefalet arbejdet bragt til udførelse.

Indre By Lokalråd har behandlet projektforslaget på møde den 26. maj 2003. Rådet skriver den 4. juni 2003: "Rådet har ingen bemærkninger til udformningen af pladsen, men ønsker af hensyn til fodgængernes sikkerhed at adskillelsen mellem fortov og kørebane i Nørregades østside udføres med et mærkbart kantstensopspring". Det skal bemærkes, at projektforslaget er udformet med mærkbart kantstensopspring på 7-10 cm.

Københavns Politi og HUR har fået forelagt projektet og har ikke bemærkninger til omlægningen.

BILAG VEDLAGT

1. Kort over eksisterende forhold.

2. Forslag til ændring af vej – og fortovsarealer.

3. Belægningsplan.

Ole Bach

 

Til top