Renovering af telefonkiosken på Christianshavns Torv
Renovering af telefonkiosken på Christianshavns Torv
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. november 2003
Sager til beslutning
11. Renovering af telefonkiosken på Christianshavns Torv
BTU 544/2003 J.nr. 21531:110.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at telefonkiosken på
Christianshavns Torv renoveres som beskrevet i nærværende indstilling
at der gives en anlægsbevilling på kr. 750.000 til konto 2.22.3
(vejanlæg) på Vej & Parks anlægsramme til renoveringsprojektet.
RESUME
I 1996 afsluttedes undersøgelser af de 4 gamle telefonkiosker, heriblandt telefonkiosken på Christianshavns Torv, som ejes af Københavns Kommune. Baggrunden for undersøgelserne er ønsket om at bevare de karakteristiske og over 100 år gamle telefonkiosker som en del af det københavnske bybillede. Undersøgelsen viste, at der var behov for en renovering af telefonkiosken på Christianshavns Torv.
Under metrobyggeriet på Christianshavns Torv blev telefonkiosken nedtaget og stillet i depot af Ørestadsselskabet. Samme selskab har også bekostet og afsluttet genopsættelsen i 2003.
I januar 2003 – og efter genopsættelsen af telefonkiosken på Christia nshavns Torv –foretog forvaltningen en gennemgang af telefonkioskens tilstand. Besigtigelsen viste, at telefonkiosken trænger til en mere gennemgribende renovering end en egentlig istandsættelse som først antaget i 1996, og senere i 2002, hvor telefonkiosken også blev vurderet i depot. På baggrund heraf er der indhentet tilbud på arbejder, som vil efterlade telefonkiosken i både god og original tro stand. Overslaget fra oktober 2003 beløber sig til kr. 750.000.
Arbejdet kan udføres i vinteren og foråret 2004. Herefter kan telefonkiosken atter fremtræde som et smukt byhistorisk klenodie, og den kan udlejes til f.eks. udeservering i mindre skala.
SAGSBESKRIVELSE
Projektet omfatter en af de gamle telefonkiosker, som i 1890'erne er tegnet af arkitekt Fritz Koch for A/S Københavnske Telefonkiosker. Kiosken har stået på Christianshavns Torv formentlig siden 1929 (1971, Erichsen J., Arkitekten, nr. 7 + Købenahavn, Før nu – og aldrig aldrig, bd. 7).
I 1996 afsluttedes undersøgelser af 4 gamle telefonkiosker, som ejes af Københavns Kommune. Undersøgelserne resulterede i 2 tilstandsrapporter, hvoraf den ene omhandler telefonkiosken på Christianshavns Torv. Baggrunden for undersøgelserne er ønsket om at bevare de karakteristiske og over 100 år gamle telefonkiosker som en del af det københavnske bybillede. Undersøgelsen viste, at der var behov for en renovering af telefonkiosken på Christianshavns Torv i størrelsesordenen af 200.000 kr. Dette fremgår af Indstilling om kapitalbevilling i forbindelse med istandsættelse af gamle telefonkiosker (Kbh.'s Magistrat, 4. afd., 566/96).
Forud for metrobyggeriet på Christianshavns Torv blev telefonkiosken i 1996 nedtaget og stillet i depot af Ørestadsselskabet. Samme selskab har gennemført og bekostet genopsættelsen i 2003.
På BTU mødet d. 21. august 2002 blev notat vedr. telefonkiosken på Christianshavns Torv taget til efterretning (BTU 383/2002). I notatet redegøres for telefonkioskens tilstand og de skader, der er tilkommet siden registreringen i 1996 og under deponiet. På baggrund heraf udarbejdedes et skønsmæssig vurdering af omkostningerne for en renovering. Dette beløb sig til 500.000 kr. Beløbet afsattes på Vej & Park investeringsplan for 2002 jf. notat til efterretning.
I januar 2003 – og efter genopsættelsen af telefonkiosken på
Christianshavns Torv –foretog forvaltningen en gennemgang af telefonkioskens
tilstand. Besigtigelsen viste, at telefonkiosken trænger til en mere
gennemgribende renovering end en egentlig istandsættelse som først antaget i
1996, og senere i 2002, hvor telefonkiosken blev vurderet i depot. På baggrund
heraf er der indhentet overslag på arbejder, som vil efterlade telefonkiosken i
både god og original tro stand. Overslaget fra oktober 2003 beløber sig til kr.
750.000. Tilbuddet omfatter flg. supplerende punkter i forhold til den i 1996 udførte tilstandsrapport:
01. Eksisterende uoriginal dør
udskiftes.
02. Der etableres varmtvandsvarmer,
el-radiator og mekanisk ventilation.
03. Brystningens profilerede
"mustensgesims" skal restaureres.
04. Der skal foretages
myndighedsbehandling af nyt VVS og el.
05. Afløbsinstallation, inklusive ny
gulvbelægning.
06. El-installation med tavle
inklusive indvendig orienteringsbelysning.
07. 3 stk. urværk i "tårnet" skal
udskiftes og til/sammenkobles.
08. Kobbertagets
galvaniske tæring er forværret og skal yderligere eftergås, der er konstateret
vandgennemtrængninger.
09. Nedre
indvendige bærende trækonstruktion samt statiske konstruktionsprincip bag
brystningspanel retableres (har ikke tidligere været tilgængeligt).
10. Skader
forvoldt på kobbertaget udbedres.
Arbejdet kan udføres i vinteren/foråret 2004.
Telefonkiosken betragtes som et byhistorisk klenodie med en
høj bevaringsværdi, selvom den hverken er fredet eller beskyttet på anden måde.
Kiosken kan efter endt renovering udlejes og tages i brug til kommercielle
formål som sandwichbar, mindre café eller lignende – helt i tråd med
anvendelsen af de andre telefonkiosker på f.eks. Æggetorvet ved Nørreport og på
Skt. Hans Torv på Nørrebro.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Såfremt der ikke gennemføres en renovering som ovennævnte,
vil den gamle telefonkiosk forfalde ret hurtigt, da der er konstateret
vandgennemtrængninger i tag og bærende konstruktioner.
Forvaltningen
foreslår, at der gives en anlægsbevilling på kr. 750.000 til konto 2.22.3
(vejanlæg) på Vej & Parks anlægsramme til renoveringsprojektet.
Ifølge overslag
(oktober 2003) vil de samlede byggeudgifter beløbe sig til kr. 750.000.
Overslaget rummer endv
idere udgifter til særlige vinterforanstaltninger, fordi
arbejdet ønskes påbegyndt i februar.
Udgifterne til
renoveringen overstiger det i 1996 vurderede beløb på 200.000,- kr. Årsagen
hertil kan opsummeres i flg.: Nedtagning, opbevaring i depot samt genopsættelse
har medført at visse dele af bygningsværket er blevet synlige, og derfor kan
der konstateres flere skader end i 1996. Desuden har nedtagning, deponi og genopsætning
været hårdere ved telefonkiosken end umiddelbart antaget. Gamle skader på
vitale dele af konstruktionen er blevet mere omfattende, såvel som skader på nogle af de ydre dele, der gør
telefonkiosken til noget ganske særligt, som f.eks. gesims, urværk og kobber
tag. Desuden ønskes den uoriginale dør erstattet af en original tro dør, som
understreger finesserne i bygningens arkitektur. Derudover er prisniveauet øget
siden 1996. Afslutningsvis kan der henvises til Notat til efterretning (BTU
383/2002) for yderligere detaljer.
Der vil ikke blive ændret
på Christianshavns Torv i forbindelse med renoveringen. Der kan forekomme midlertidig
afskærmning af byggeplads og nogen transporter over pladsen i forbindelse med
renoveringsarbejdet, som forventes at vare i 4 mdr.
Under renoveringen vil der blive anvendt lærke- og fyrretræ, ligesom der
vil blive anvendt linolie maling for at opnå en originaltro finish. Der er
således tale om miljøvenlige materialer.
Høring
-
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Fotos af Telefonkiosken på Christianshavns Torv,
november 2003.