Sønder Boulevard
Sønder Boulevard
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. november 2003
Sager til beslutning
10. Sønder Boulevard
BTU 543/2003 J.nr. 2111.0011/03
INDSTILLING< /b>
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at de 22 mio. kr. der er afsat til iværksættelse af Vesterbro Trafik- og Byrumsplan prioriteres til renovering af Sønder Boulevard
at det
videre arbejde med udvikling af et projektforslag til renovering af Sønder
Boulevard sker indenfor rammerne af program for Projekt for revitalisering af Sønder
Boulevard
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har reserveret 22 mio. kr. iværksættelse af Vesterbro Trafik- og Byrumsplan, herunder til 1. etape af renoveringen af Sønder Boulevard.
De overordnede mål for planen er at forbedre byrummet og sikre en bedre og mindre belastende trafikafvikling. Forvaltningen derfor defineret de fire vigtigste projekter der skal gennemføres for at indfri de overordnede mål. Projekterne er:
· Etablering af et signalreguleret kryds i Ingerslevsgade ved Dybbølsbro Station/Skelbækgade
· Etablering af cykelstier og fodgængerstøttepunkter i Enghavevej på strækningen fra Vesterbrogade til Sønder Boulevard
· Etablering af cykelstier/cykelbaner i Gasværksvej/Skelbækgade og ensretning af Gasværksvej fra Halmtorvet til Istedgade
· Renovering af Sønder Boulevard på strækningen mellem Skelbækgade og Enghavevej, herunder omlægning af strækningen Ny Carlsberg Vej – Enghavevej til lokalgade, lukning af trafik fra Enghavevej
Forvaltningen foreslår at alle de 22 mio. kr. prioriteres til renovering af Sønder Boulevard og at de øvrige projekter søges finansieret ved hjælp af henholdsvis busfremkommelighedsmidler og cykelstiprioriteringsmidler.
Forvaltningen foreslår at projektet for Sønder Boulevard udarbejdes på baggrund af vedlagte program. Programforslaget skal danne grundlag for det videre arbejde og fastlægger således projektets afgrænsning og rammer – planlægningsmæssige såvel som økonomiske, samt beskriver de visioner der er for projektet. Med baggrund i de seneste erfaringer med borgerdialog, fx i forbindelse med anlæg af Otto Krabbes Plads, ønsker forvaltningen at gå nye veje. Ved først at fokusere på et program for projektet er det forvaltningens håb, at der kan skabes klarhed om rammerne for projektet inden der "tegnes streger". På denne måde håber forvaltningen at afstemme borgernes, politikernes og forvaltningens forventninger til projektet, før man begynder at drøfte konkrete fysiske indretninger.
Visionerne for projektet i det vedlagte forslag til program er
· at udvikle Sønder Boulevard til bydelens mest markante grønne byrum og udnytte de rekreative muligheder, der ligger i gadens brede profil.
· at udvikle et byrum der er strukturerende og samlende, et byrum som borgerne søger til og som de kan være og færdes i.
· at give Sønder Boulevard en selvstændig og grøn profil i forhold f.eks. Halmtorvet og Den Brune Kødbys meget urbane byrum.
Grundidéen er at genskabe den klassiske boulevard med to rækker træer i det midterliggende grønne areal med indsnævrede kørebaner på begge sider. Træerne vil strukturere gaderummet mellem bygningskroppene og danne en grøn ramme for rekreativ anvendelse af midterarealet, hvor under der kan skabes mødesteder med ophold, aktivitet og yderligere beplantning.
Projektet er som det fremstår i programforslaget, prissat til at koste 22 mio. kr. Hermed vil Sønder Boulevard efter omlægningen fremstå som et færdigt byrum på strækningen Skelbækgade - Enghavevej. Denne økonomiske ramme giver ikke mulighed for at etablere fx vandelementer, ny belysning eller kunst. Bevilliges der efterfølgende yderligere midler til Sønder Boulevard vil disse elementer senere kunne tilføjes.
Programforslaget har været til offentlig kommentering i perioden 22. oktober til 5. november 2003. Vej & Park har modtaget 28 indlæg med kommentarer herunder indlæg fra 4. Karre's Gårdlaug, foreningen Vester Gror samt Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.
Indlæggene er overvejende positive, specielt er der mange der betragter genplantningen af boulevarden med to rækker træer som en meget vigtig del af projektet. Indlæggene fra foreningen Vester Gror og Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe skiller sig imidlertid markant ud ved at være stærkt kritiske over for Forvaltningens måde at håndtere projektet på. Kritikken er en konsekvens af, at de to grupper ikke er enige i den vedtagne Trafik- og Byrumsplan for området.
De indkomne forslag til projektets udformning vil blive taget med i det videre arbejde med skitseforslag og projektforslag der udarbejdes i dialog med borgerne frem til foråret 2004, hvor det endelige projekt for revitalisering af Sønder Boulevard forventes at kunne forelægges Bygge- og Teknikudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med
budgetforligsforhandlingerne i december 2002 besluttede Borgerrepræsentationen,
at Bygge- og Teknikudvalget skulle udarbejde et forslag til iværksættelse af
Vesterbro Trafik- og Byrumsplan i 2004-2005, herunder en 1. etape af
renoveringen af Sønder Boulevard inden for en ramme af 22 mio. kr. Bygge- og
Teknikudvalget har efterfølgende på Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 8. oktober
2003, reserveret de 22 mio. kr. i rammen for Handlingsplan for trafikafvikling
i København 2000 – 2005 (BTU 456/2003).
Forvaltningen vil hermed
foreslå, hvorledes de afsatte midler prioriteres og præsentere Bygge- og
Teknikudvalget for forvaltningens forslag til program for renoveringen af
Sønder Boulevard.
Programforslaget skal danne
grundlag for det videre arbejde og fastlægger således projektets afgrænsning og
rammer – planlægningsmæssige såvel som økonomiske, samt beskriver de visioner
der er for projektet. Med baggrund i de seneste erfaringer med borgerdialog, fx
i forbindelse med anlæg af Otto Krabbes Plads, ønsker forvaltningen at gå nye
veje. Ved først at fokusere på et program for projektet er det forvaltningens
håb, at der kan skabes klarhed om rammerne for projektet inden der "tegnes
streger". På denne måde håber forvaltningen at afstemme borgernes, politikernes
og forvaltningens forventninger til projektet, før man begynder at drøfte konkrete
fysiske indretninger.
Vesterbro Trafik- og
Byrumsplan
De overordnede mål for Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan er at forbedre byrummet og sikre en bedre og mindre
belastende trafikafvikling i boligområderne.
Strategien herfor er bl.a. at
reducere den gennemkørende trafik i bydelen og dæmpe hastigheden således at
sikkerheden for fodgængere og cyklister øges og således, at det bliver muligt
at anvende byrummene mere rekreativt og indrette dem mere grønt (bilag 1).
Den gennemkørende trafik søges
derfor holdt på fordelingsgaderne (Enghavevej, Ingerslevsgade og Vesterbrogade)
ved at sikre fremkommeligheden på disse.
I forbindelse med udarbejdelsen
af Trafik- og Byrumsplanen har det imidlertid for nogle lokale aktører været et
stort ønske at fjerne endnu mere trafik på Sønder Boulevard, der i planen er
klassificeret som bydelsgade. Dette vil være i strid med Trafik- og
Byrumsplanen, da det vil medføre en uønsket belastning af de øvrige boliggader
og gøre det vanskeligt at fredeliggøre Istedgade.
For dog at imødekomme ønsket at
udbygge de rekreative muligheder i Sønder Boulevard, fastlægger Trafik- og
Byrumsplanen, at strækningen mellem Ny Carlsberg Vej og Enghavevej udformes som
stillevej og lukkes for biltrafik mod Enghavevej (se bilag 1).
Projekter
Forvaltningen har udpeget de
fire vigtigste projekter, der skal gennemføres for at indfri de overordnede mål
i Vesterbro Trafik- og Byrumsplan og dermed afhjælpe de største trafikale
problemer på Vesterbro.
Projekterne er præsenteret
nedenfor:
·
Ingerslevsgade - etablering af et
signalreguleret kryds i Ingerslevsgade ved Dybbølsbro Station/Skelbækgade.
Efter åbningen af Fisketorvet er der i visse perioder ikke tilstrækkelig
kapacitet i den eksisterende rundkørsel. Ingerslevsgade er fordelingsgade og
målet er at forbedre trafikafviklingen, herunder for busser samt at forbedre
udkørselsmulighederne fra bydelen.
·
Enghavevej – etablering af cykelstier og fodgængerstøttepunkter i Enghavevej
på strækningen fra Vesterbrogade til Sønder Boulevard. Enghavevej er den
fordelingsgade der gennemskærer bydelen hårdest, og målet er derfor at forbedre
forholdene for cyklister og krydsende fodgængere.
·
Gasværksvej/Skelbækgade - etablering
af cykelstier/cykelbaner i Gasværksvej/Skelbækgade og ensretning af Gasværksvej
fra Halmtorvet til Istedgade. Målet er at reducere den gennemkørende trafik der
belaster strækningen meget og forbedre forholdene for cyklisterne.
·
Sønder Boulevard – renovering af
Sønder Boulevard på strækningen mellem Skelbækgade og Enghavevej, herunder
omlægning af strækningen Ny Carlsberg Vej – Enghavevej til lokalgade, lukning
af trafik fra Enghavevej. Målet er at mængden af gennemkørende trafik mindskes
og at Sønder Boulevard igen bliver bydelens mest markante byrum.
Prioritering af midlerne
Forvaltningen foreslår at de 22 mio. kr. der er afsat til
iværksættelse af Vesterbro Trafikplan i 2004-2005, prioriteres til renovering
af Sønder
Boulevard. Med denne prioritering af midlerne vil Sønder Boulevard
kunne renoveres fra Skelbækgade til Enghavevej, således at Sønder Boulevard
efter omlægningen vil fremstå som et færdigt byrum. Denne økonomiske ramme
giver dog ikke mulighed for at etablere fx vandelementer, ny belysning eller
kunst. Bevilliges der efterfølgende yderligere midler til Sønder Boulevard vil
disse elementer senere kunne tilføjes.
På baggrund af Borgerrepræsentationens
beslutning om at afsætte 22 mio. kr. til iværksættelse af Vesterbro Trafikplan
2004 – 2005, herunder til renovering af Sønder Boulevard og med afsæt i Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan, har Forvaltningen sat en proces i gang, hvor borgerne er
blevet indbudt til at deltage i en åben dialog om udformningen af et projekt
for revitalisering af Sønder Boulevard.
Der er således blevet afholdt to
borgermøder henholdsvis den 23. september og 9. oktober 2003, med det formål at
indsamle borgernes ønsker og gode idéer til, hvad de synes at Sønder Boulevard
skal kunne i fremtiden. Møderne var godt besøgt og der kom mange gode
synspunkter frem.
Som følge af en evaluering af
forvaltningens erfaringer med borgerinddragelse i forbindelse med tidligere
projekter, har forvaltningen valgt at udarbejde vedlagte forslag til program
for projektet (bilag 2).
Programforslaget skal danne grundlag for
det videre arbejde og fastlægger således projektets afgrænsning og rammer –
planlægningsmæssige såvel som økonomiske – samt beskriver de visioner der er
for projektet.
Forslag til program for
revitalisering af Sønder Boulevard
Som det fremgår af det vedlagte forslag til program (bilag 2),
er visionen for projektet:
·
at udvikle Sønder Boulevard til bydelens mest
markante grønne byrum og udnytte de rekreative muligheder, der ligger i gadens
brede profil.
·
at udvikle et byrum der er strukturerende og
samlende, et byrum som borgerne søger til og som de kan være og færdes i.
·
at give Sønder Boulevard en selvstændig og grøn
profil i forhold f.eks. Halmtorvet og Den Brune Kødbys meget urbane byrum.
Grundidéen er at genskabe den klassiske boulevard med to
rækker træer i det midterliggende grønne areal med indsnævrede kørebaner på
begge sider. Træerne vil strukturere gaderummet mellem bygningskroppene og
danne en grøn ramme for rekreativ anvendelse af midterarealet, hvor under der
kan skabes mødesteder med ophold, aktivitet og yderligere beplantning.
Forvaltningen forventer inden for den økonomiske ramme at udvide bredden af det
grønne midterareal med 2-3 meter, idet kørebanerne på begge sider indsnævres
tilsvarende. Som det fremgår af overslaget nedenfor, vil udvidelsen af det
grønne midterareal optage en forholdsvis stor del budgettet (ca. 7 af de 22
mio. kr.). Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at dette tiltag er meget
væsentligt og vil få stor betydning for det fremtidige byrum.
Forvaltningen foreslår at projektet kun omfatter Sønder Boulevard
på strækningen fra Skelbækgade til Enghavevej (i umiddelbar forlængelse af det
netop færdigrenoverede Halmtorv), idet midlerne ikke rækker til den resterende
del af boulevarden (strækningen mellem Enghavevej og Vester Fælledvej).
Programforslaget har været til offentlig kommentering i perioden 22. oktober
til 5. november 2003.
De indkomne forslag til pro
jektets udformning vil blive taget
med i det videre arbejde med skitseforslag og projektforslag der udarbejdes i
dialog med borgerne frem til foråret 2004, hvor det endelige projekt for
revitalisering af Sønder Boulevard forventes at kunne forelægges Bygge- og
Teknikudvalget.
Økonomi
Projektet for Sønder Boulevard som det er præsenteret i det
foreliggende program forventes at kunne etableres for ca. 22 mio. kr. jf.
nedenstående overslag:
Udvidelse af midterarealet ved
indsnævring af kørebanerne 7,0
mio. kr.
Etablering af
boulevardplantning 3,6
mio. kr.
Lukning for trafik fra
Enghavevej 1,1
mio. kr.
Ændring af
krydsudformning vej Ny Carlsberg Vej 1,0
mio. kr.
Trafiksikkerhedstiltag inkl.
fremskudte heller og knudepunkter 3,0
mio. kr.
Etablering af mødesteder 4,2
mio. kr.
Etablering af langsgående
sti 1,2
mio. kr.
Etablering af et
pladsareal 0,6
mio. kr.
Midlertidige foranstaltninger (udført i september 2003) 0,3 mio. kr.
I alt 22,0
mio. kr.
Med ovenstående disponering af midlerne vil Sønder Boulevard
efter omlægningen fremstå som et færdigt byrum på strækningen Skelbækgade -
Enghavevej. Denne økonomiske ramme giver ikke mulighed for at etablere fx
vandelementer, ny belysning eller kunst. Bevilliges der efterfølgende
yderligere midler til Sønder Boulevard vil disse elementer senere kunne tilføjes.
Anvendelsen
af midterarealet til rekreative formål vil betyde et øget udbud af grønne
friarealer på Vesterbro, der er en bydel med relativt få grønne arealer.
Fredeliggørelse af Sønder Boulevard på strækningen fra Ny Carlsberg Vej til
Enghavevej vil ligeledes medvirke til at begrænse støj og andre gener fra
trafikken på denne strækning.
Høring
Forslag til program for
projektet for revitalisering af Sønder Boulevard har været til offentlig
kommentering i perioden 22. oktober til 5. november 2003, hvor forslaget har
kunnet rekvireres pr. telefon eller kunne læses på Vej & Parks hjemmeside.
Vej & Park har modtaget 28
indlæg med kommentarer herunder mere udførlige indlæg fra 4. Karre´s Gårdlaug,
foreningen Vester Gror samt Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og
Byrumsgruppe (bilag 3).
Indlæggene er overvejene
positive, specielt er der mange der ser positivt på genplantningen at
boulevarden med to rækker træer og betragter dette som en meget vigtig del af
projektet. Indlæggene fra foreningen Vester Gror og Vesterbro Lokalråd/Vesterbro
Trafik- og Byrumsgruppe skiller sig imidlertid markant ud ved at være stærkt
kritiske over for Forvaltningens måde at håndtere projektet på.
Vester Gror
Foreningen Vester Gror mener
ikke, at forslaget er i overensstemmelse med borgernes og brugernes ønsker til
omstrukturering af trafikken og forbedring af de rekreative muligheder, da
programforslaget bygger på den trafikstruktur som er vedtaget i Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan og som foreningen mener, blev besluttet under følgegruppens
stort set enige protest.
Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
Vesterbro Lokalråd/Vesterbro
Trafik- og Byrumsgruppe finder, at den valgte fremgangsmåde for processen er
problematisk, idet trafikstrukturen ikke har været til drøftelse og at det
materiale der er udarbejdet tidligere (fra 1997 og frem), ikke har været
anvendt som udgangspunktet for arbejdet. Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik-
og Byrumsgruppe mener, at løsningen for trafikken i området er at omdanne
Sønder Boulevard til en sivegade med status af lege- og opholdsgade. Finder
endvidere, at
forslaget til program er i modstrid med de mange synspunkter,
idéer og forslag der er kommet frem på borgermøderne og at der med programmet
blot er tale om en renovering af midterrabatten og ikke om etablering af et
grønt parkstrøg / en egentlig bydelspark på Vesterbro. På den baggrund finder
Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe at de afsatte midler (22
mio. kr.) bør anvendes til etablering af en 1. af i alt 3. etaper og at
strækningen Ny Carlsberg Vej – Enghavevej bør prioriteres som den første etape.
Forvaltningens kommentarer
Forvaltningen opfatter kritikken
fra Vester Gror og fra Vesterbro Lokalråd/Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
først og fremmest som en kritik af forvaltningens håndtering af diskussionerne
de trafikale forudsætninger for projektet.
Forvaltningen har naturligt
taget udgangspunkt i Vesterbro Trafik- og Byrumsplan, der er udarbejdet på
baggrund af en omfattende borgerproces og tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget
i februar 2003. Forvaltningen har fremført, at den vedtagne klassificering af
Sønder Boulevard som bydelsgade mellem Skelbækgade og Ny Carlsberg Vej er en
forudsætning for, at trafikken kan dæmpes andetsteds i bydelen, og en
forudsætning for, at trafikken på Vesterbro som helhed kan afvikles tilfredsstillende.
Det er Forvaltningens indtryk,
at dette er blevet accepteret som en forudsætning af størstedelen af de
fremmødte på de to borgermøder, hvilket efter forvaltnings mening bekræftes af
de mange positive tilkendegivelser, som er modtaget under den offentlige
kommentering af programforslaget.
Forvaltningen har i
programforslaget valgt at medtage hele strækningen fra Skelbækgade til
Enghavevej og ikke kun en delstrækning, sådan som Vesterbro Lokalråd/Vesterbro
Trafik- og Byrumsgruppe foreslår det. Begrundelsen herfor er, at der efter
forvaltningens mening kan skabes en spændende og anvendeligt grønt byrum på
hele strækningen med de afsatte midler. Forvaltningen mener ikke, at byrummet
kalder på en fortsættelse af det meget urbane (og dyrere) udtryk, som er skabt
på Halmtorvet, men et mere parkpræget og landskabeligt, rekreativt miljø. I
tråd med dette vil forvaltningen lægge op til at skabe oplevelser, variation og
gode opholdsmuligheder hovedsageligt ved hjælp af elementer kendt fra byens
parker, fx græs, hække, grusstier og blomsterbede, som er billigere end de
udstrakte faste belægninger, som kendetegner fx Halmtorvet.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1 Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan – trafikstruktur
Bilag 2 Forslag
til program for Projekt for revitalisering af Sønder Boulevard, Vej & Park –
oktober 2003
Bilag 3 Sammendrag
af indlæggene med kommentarer til programforslaget
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Mappe med kopi af de 28 indlæg
Ole Bach