05-05-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

05-05-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for mødet onsdag d. 5. maj 1999 kl. 14.00, Rådhuset, mødesalen 1. sal værelse 51 Sager til beslutning 1. Overordnede strukturændringer i Teknisk Direktorat[#1] 2. Forslag til ny aftale om afregning af parkeringsindtægter med staten[#2] 3. Betalingsordning for brug af administrationslokaler[#3] 4. Høringssvar vedrørende forslag om miljørigtig projektering i Ørestad[#4] 5. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder[#5] 6. Redegørelse for fremtidig byfornyelsesstrategi, herunder retningslinier for inddragelse af parterne[#6] 7. Byfornyelse af ejendommen Gasværksvej 3-5[#7] 8. Endelig vedtagelse af tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Skomagerkarreen" (karré nr. 8)[#8] 9. Ansøgning om støtte til renovering af Øresundskollegiet[#9] 10. Ansøgning om støtte til renovering af Østervold Kollegiet[#10] 11. Administrationsudgifter ved tilvejebringelse af genhusningslejligheder i forbindelse med byfornyelse[#11] 12. Beslutningsforslag vedrørende De røde Barakker[#12] 13. Beslutningsforslag vedrørende afgifter for råden over vejareal[#13] 14. Kørsel med Thomas Toget - turisttog i Nyhavn og Langelinie i tiden 1. juni-31. august 1999 og juleturisttog på Strøget i tiden 28. november-22. december 1999[#14] 15. Etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub. Etablering af en kunstgræsbane på Kløvermarken. Etablering af boldbaner og udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej[#15] 16. Stjernevejsprojektet på Vestre Kirkegård[#16] Sager til drøftelse 17. Kommune Teknik Københavns økonomiske situation[#17] 18. Status for udlejningsforsøg i Københavns Kommune, marts 1999[#18] 19. Sager til efterretning[#19] 20. Meddelelser fra borgmesteren[#20] 21. Eventuelt[#21] 1. BT 162/99 J.nr. 112.0007/99 Overordnede strukturændringer i Teknisk Direktorat INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender at Teknisk Direktorat nedlægges i sin nuværende form at der etableres en ny forvaltningsafdeling med betegnelsen Vej&Park ved sammensmeltning af Vejafdelingen og Parkafdelingen pr. 1. juli 1999 at Kirkegårdsafdelingen overgår til kontraktstyring pr. 1. januar 2000 at Parkeringskontoret med betegnelsen Parkeringsafdelingen overgår til kontraktstyring pr. 1. januar 2000, og at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikforvaltningens direktion ændres således, at stadsingeniøren udtræder, og direktøren for Vej&Park indtræder. at stillingen som direktør for Teknisk Direktorat (stadsingeniør) nedlægges, og at Jens Rørbech går på rådighedsløn. RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget blev den 24. marts 1999 af den administrerende direktør orienteret om hovedtrækkene i en af direktionen påtænkt organisationsændring af Teknisk Direktorat. Nærværende forslag indeholder en nedlæggelse af Teknisk Direktorat, med deraf følgende bortfald af stadsingeniørembedet, et ledelseslag i direktoratet og visse andre administrative stillinger. Hertil kommer et forslag om, at Kirkegårds-afdelingen og Parkeringskontoret overgår til at være kontraktstyrede fra den 1. januar 2000. Forslaget skal ikke mindst ses som et konkret, rationelt forslag fra direktionen til en effektivisering af dele af forvaltningen, således at der på forhånd i et vist mindre omfang tages højde for virkningen af fremtidige årlige 2%-besparelser. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Den overordnede hovedstruktur for Bygge- og Teknikforvaltningen blev fastlagt i foråret 1998. Den indebar bl.a., at der etableredes et Teknisk Direktorat med et administrationssekretariat, en vejafdeling, en parkafdeling og en kirkegårdsafdeling. Disse afdelinger var og er således en del af basisforvaltningen. Hertil kom, at alle tidligere entreprenørfunktioner under det gamle Stadsingeniørens Direktorat samt Teknisk Service blev samlet i én entreprenørvirksomhed, Kommune Teknik København, der fra den 1. januar 1999 er på virksomhedskontrakt. Det har grundlæggende været direktionens holdning, at det ville være hensigtsmæssigt at kontraktstyre flere dele af forvaltningen, når lejlighed eller behov herfor opstod. En væsentlig del af Københavns Kommunes nye vedtagne værdigrundlag taler for at decentralisere og delegere ansvar og kompetence ud i organisationen, d.v.s. forstærke graden af selvforvaltning, hvor der overhovedet er mulighed for det, med de fordele, der erfaringsmæssigt følger med. I Teknisk Direktorat er der to afdelinger, Kirkegårdsafdelingen og Parkeringskontoret, hvor kontraktstyring forekommer at være en oplagt mulighed med flere fordele og stort set ingen ulemper til følge. Såfremt en sådan ændring gennemføres, vil det tidligere Stadsingeniørens Direktorat (ca. 1700 personer) – nu Teknisk Direktorat (ca.600 personer) – være bragt ned til en sådan størrelse (ca. 210 personer), at behovet for et relativt stort overordnet administrationselement og stadsingeniørstillingen ikke længere er til stede. Ovennævnte skal ikke mindst ses i lyset af de årlige 15-16 mill.kr.'s besparelser, der skal gennemføres i forvaltningen, hvor anvendelsen af "grønthøster"-metoden efter direktionens mening måske nok er den nemmeste, men sjældent den klogeste fremgangsmåde. Direktionen finder det i øvrigt også naturligt, at uomgængelige besparelser bliver udmøntet i nedlæggelse af chef- og lederstillinger og ikke blot i driftsbesparelser i de "yderste" led i organisationen eller på materiel. Alternativet er, såfremt "grønthøster"-metoden ukritisk anvendes, at vejvedligeholdelse, renholdelse, parkdrift og andre basale opgaver i fremtiden løses ringere end nødvendigt. Forslag til ny struktur Forslaget til ny struktur indeholder følgende elementer: 1. Kirkegårdsafdelingen overgår til kontraktstyring pr. 1. januar 2000. 2. Parkeringskontoret udskilles af Vejafdelingen og overgår til kontraktstyring pr. 1. januar 2000 med betegnelsen Parkeringsafdelingen. 3. Vejafdelingen og Parkafdelingen slås sammen til en integreret Vej- og Parkafdeling med betegnelsen Vej&Park, der i fremtiden fungerer på linie med Plandirektoratet og Byggedirektoratet i basisforvaltningen. Lederen af Vej&Park erstatter stadsingeniøren i direktionen. Ændringen træder i kraft den 1. juli 1999. 4. Det nuværende administrationssekretariat under Teknisk Direktorat nedlægges. Hovedparten af personalet overflyttes/tilbydes stillinger i Vej&Park, Kirkegårdsafdelingen eller Parkeringsafdelingen. 5. Stadsingeniørembedet, konsulenten for internationale anliggender og ca. 8-10 andre stillinger bortfalder. Vedr. Kirkegårdsafdelingen Afdelingen udøver en række meget vigtige funktioner, og lever – uden at dette skal misforstås – sit eget stille liv. Kirkegårdsafdelingens virke fordrer således i det daglige meget lidt politisk opmærksomhed. De sager, der under Kirkegårdsafdelingens resort kræver en politisk stillingtagen, udgør et lille éncifret antal om året. Afdelingen kan derfor også med rette allerede i dag siges at være i høj grad selvforvaltende, hvorfor det forekommer naturligt at tage skridtet fuldt til en egentlig kontraktstyring. Det er imidlertid vigtigt, at der ved kontraktens udformning tages behørigt højde for, at det ikke skal være indtjeningsmæssige kriterier, der skal prioriteres højest. Forslag til virksomhedskontrakt (forvaltningskontrakt) vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget i oktober 1999. Lederen af Kirkegårdsafdelingen vil fra den 1. januar 2000 indgå i den udvidede chefgruppe. Vedr. Parkeringskontoret Kontoret er i et vist omfang allerede selvforvaltende, idet bl.a. udgifts- og indtægtsbudgettet ikke har været blandet sammen med Vejafdelingens øvrige funktioner. Parkeringskontoret har selv dækket sine udgifter, og indtægter – ud over det budgetterede – er stillet til rådighed for direktoratet og forvaltningen. Det er derfor en overkommelig opgave at forberede og lade Parkeringskontoret overgå til kontraktstyring, således at kontorets virke synliggøres bedre. Det er også ønskeligt, at eventuelle fremtidige merprovenuer ved parkeringsafgifter kan anvendes inden for hele forvaltningens område efter en politisk prioritering. For Parkeringskontoret er det imidlertid også vigtigt, at der i fremtidige procedurer tages højde for nogle forhold, der kan have betydelig politisk opmærksomhed, herunder - antallet af klager (ca. 16.000 om året) - klagebehandlingen - lokaliteter med høj afgiftsfrekvens. Parkeringsordningen er etableret for at regulere trafik- og parkeringsforholdene, så København bl.a. kan fremstå som en velordnet og velfungerende storby. Det primære formål har således ikke været af lukrativ karakter, og sådan bør det fortsat ikke være. Men det må medgives, at nettoindtjeningen har et omfang, der trods alt har betydning for de årlige budgetter. Ikke desto mindre – eller netop derfor – bør en virksomhedskontrakt mellem direktionen og den fremtidige parkeringsafdeling udformes på en sådan måde, at Parkeringskontoret kan vurderes på andet end indtjeningen, som f.eks. udgiftsbudgettet, antallet af indkomne klager og fastholdte klager. Muligheden for klageadgang optager mange af de parkerende, der er blevet pålagt en afgift, og emnet diskuteres med mellemrum i pressen. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, hvor omfattende klageadgangen skal være i en fremtidig ordning. Det vil næppe være hensigtsmæssigt at lade alle klager blive afgjort i en fremtidig kontraktstyret parkeringsafdeling. På den anden side vil det næppe heller være hensigtsmæssigt at opbygge et dobbelt klagebehandlingssystem, der vil være meget ressourcekrævende. Det forekommer derfor umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at direktionen ved direktøren for Vej&Park normalt vil være sidste instans, når bortses fra de tilfælde, hvor borgmesteren inddrages. Der vil i øvrigt – som tilfældet er i dag – være et tæt samarbejde mellem vejmyndigheden og parkeringsfunktionen, idet bl.a. at klagebehandlerne ofte skal bruge oplysninger fra Vej&Park om skiltning, afstribning m.v.. Parkeringsafdelingen skal endvidere som en del af kontrakten forpligte sig til at stille den nødvendige statistik om afgiftsuddelingen til rådighed for Vej&Park, da det er denne afdeling, der over for Bygge- og Teknikudvalget har ansvaret for, at de gældende parkeringsregler er skiltet og afmærket hensigtsmæssigt. For at kunne leve op til dette, kræves løbende ajourførte oplysninger fra Parkeringsafdelingen om afgifternes tidsmæssige og geografiske fordeling. Det skal også understreges, at Parkeringsafdelingen alene har til opgave at kontrollere, at gældende regler efterleves. Ansvaret som vejmyndighed udøves éntydigt af Vej&Park, hvorfor ændringer vedr. parkeringsforholdene fremdeles vil blive administreret af Vej&Park på vegne af Bygge- og Teknikudvalget. Forslag til virksomhedskontrakt vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget i oktober 1999. Lederen af Parkeringskontoret vil fra den 1. januar 2000 indgå i den udvidede chefgruppe. Vej&Park Efter en udskillelse af Kirkegårdsafdelingen og Parkeringskontoret fra basisforvaltningen, vil der i det nye Vej&Park være ca. 210 medarbejdere, omfattende ca. 175 sagsbehandlere/fagmedarbejdere og ca.35 administrative medarbejdere. Ved at nedlægge Teknisk Direktorat og slå Vejafdelingen og Parkafdelingen sammen i Vej&Park opnås følgende fordele: - afdelingen får en passende overskuelig størrelse, der i medarbejderantal ligger mellem de to andre basisforvaltningsgrene, Plandirektoratet og Byggedirektoratet - et ledelseslag og dele af et administrationslag kan undværes, således at Vejafdelingens fagkontorer rykkes tættere på Bygge- og Teknikforvaltningens administrative og politiske ledelse, uden at det vigtige forvaltningsområde, som Parkafdelingen administrerer, kommer længere væk. Dermed skabes formentlig en større grad af motivation i afdelingen, kortere kommandoveje og større gennemskuelighed i organisationen - den organisatoriske sammensmeltning af de to tidligere afdelinger bør kunne give en faglig positiv synergieffekt - administrationen kan samles og reduceres, med deraf følgende årlig økonomisk driftsgevinst. Den fremtidige struktur for Vej&Park foreslås således: Organisationsmodellen er udtryk for en reel fusion af Vejafdelingens og Parkafdelingens opgaver, således at beslægtede opgaver løses fra ét og samme kontor. Den nuværende vejchef Ole Bach bliver direktør for den nye afdeling. Den nuværende parkchef Jon Pape bliver souschef for afdelingen og samtidig daglig leder af afdelingens planlægnings- og projektudviklingssektion. Modellen tilgodeser herudover, at Ole Bachs vej- og trafikekspertise samt Jon Papes park- og pladsarkitektoniske ekspertise kan anvendes i den fælles afdeling. Såvel Ole Bach som Jon Pape vil indgå i den udvidede chefgruppe. Organisationsændringen vil kunne medføre en reduktion i ledelsesstaben, der omfatter stadsingeniøren og to-tre kontorchefer. Hertil kommer en forventet reduktion på det administrative personale på 6-7 personer. Reduktionerne tænkes gennemført snarest. Dog vil der i et vist omfang blive taget hensyn til eventuelle snarlige naturlige afgange. Direktionen vil umiddelbart efter behandlingen af nærværende sag iværksætte en analyse af de konkrete muligheder med de berørte parter og træffe de nødvendige foranstaltninger i fortsættelse heraf. Nedlæggelse ad Aministrationssekretariatet Det hidtidige Administrationssekretariat under Teknisk Direktorat nedlægges, men langt den overvejende del af medarbejderne tilbydes stillinger i eller overflyttes til Vej&Park, Kirkegårdsafdelingen eller Parkeringsafdelingen. Det nuværende bogholderi i sekretariatet forudsættes videreført med adresse i Njalsgården. Stabsfunktionen som konsulent i internationale anliggender nedlægges, da der ikke vil være relevante opgaver for denne funktion efter gennemførelse af en vandmiljøkonference i forsommeren 1999. Eventuelle alternativer til indstillingen 1. Videreførelse af Teknisk Direktorats nuværende struktur. 2. Gennemførelse af ovennævnte strukturændring, uden nedlæggelse af stadsingeniørstillingen. 3. Gennemførelse af ovennævnte strukturændring, men med bevarelse af Vejafdelingen og Parkafdelingen som selvstændige afdelinger i basisorganisationen Samtlige ovennævnte muligheder er – af mange forskellige grunde, herunder organisatoriske, økonomiske og personalemæssige - blevet vurderet som mindre hensigtsmæssige end den foreslåede ændring. Det har ikke været muligt at tilbyde stadsingeniøren og konsulenten for internationale anliggender andre passende stillinger i forvaltningen. Økonomi Ved afskedigelse af stadsingeniøren og andre medarbejdere med tjenestemandsstatus eller lignende skal der gives 3 års rådighedsløn. Da stillingerne imidlertid ikke genbesættes, er der ingen virkning på budgettet på kort sigt. I det omfang, der er tale om afskedigelse af overenskomstansatte medarbejdere vil der inden for få måneder være en driftsøkonomisk gevinst. På sigt – d.v.s. inden for 1-3 år – vil den samlede årlige driftsbesparelse udgøre mellem 2,5 og 3,5 mill.kr. Når besparelsen ikke bliver større, skyldes det, at forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at anvende ca. 1 mill.kr. af det påtænkte bruttoprovenu (3,5-4,5 mill.kr.) til at styrke sagsbehandlingen på vigtige områder som planlægning, projektudvikling og renholdelse i det fremtidige Vej&Park. Høring Sagen har været drøftet med stadsingeniøren og de berørte afdelingsledere. Stadsingeniøren vil redegøre for sin holdning i udvalget. Vejchefen, parkchefen, lederen af Kirkegårdsafdelingen samt lederen af Parkeringskontoret er positive over for forslaget. Hovedsamarbejdsudvalget blev i hovedtræk orienteret om forslaget den 25. marts 1999. Afdelingssamarbejdsudvalget i Teknisk Direktorat blev i hovedtræk orienteret om forslaget den 26. marts 1999. Samme udvalg har haft sagen på dagsordenen den 29. marts 1999. Hovedsamarbejdsudvalget har sagen på dagsordenen den 4. maj 1999. Eventuelle udtalelser fra samarbejdsudvalgene vil foreligge i mødet den 5. maj 1999. BILAG VEDLAGT · Notat af 27. april 1999 fra Stadsingeniør Jens Rørbech vedr. beskrivelse af Teknisk Direktorats organisation med personaleoversigt af november 1998 vedlagt. /Jens Jacobsen 2. BT 163/99 J.nr. 2101.0016/95 Forslag til ny aftale om afregning af parkeringsindtægter med staten INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation anbefaler, at godkende forslag til ny afregning af parkeringsindtægterne med staten. RESUMÉ Udvidelsen af muligheden for kommunal parkeringskontrol til alle landets kommuner betyder, at der er behov for at revidere den nuværende afregningsordning mellem staten og Københavns Kommune, så den svarer til ordningen i de øvrige kommuner. Ændringerne er forhandlet med trafikministeriet, og det vurderes, at det foreliggende udkast til aftale er det bedst opnåelige. Afregningen er opstillet således, at kommunens provenu i regnskab 1998 er ens efter den tidligere og den nye afregningsform. SAGSBESKRIVELSE Københavns og Frederiksberg kommuner overtog som et forsøg ansvaret for parkeringskontrollen pr. 1. januar 1992. I forbindelse med forhandlingerne mellem staten og kommunerne i 1998 blev det aftalt, at muligheden for kommunale parkeringskontrol skal udvides til alle landets kommuner. Det blev endvidere aftalt, at det skal være en frivillig ordning for kommunerne, og derfor var der behov for en aftale om fordeling af provenuet mellem staten og kommunerne. Den generelle fordeling mellem stat og kommuner er en ligelig fordeling af provenuet mellem staten og kommunerne, mens kommunerne afholder udgifterne forbundet med driften af parkeringsområdet. Det samme princip gælder for Københavns Kommunes aftale med staten, dog således at kommunen beholder 100 pct. af indtægterne vedr. de første 14,8 mill.kr., mens de resterende indtægter deles lige mellem staten og kommunen. I dag skelnes der mellem 2 typer af parkeringsafgifter ved afregning med staten. For den ene type parkeringsafgifter (overtrædelse af regler vedr. parkomater, billetter, tidsbegrænsninger mv.) beholder kommunen i dag det fulde provenu, mens kommunen får et fast gebyr for opkrævning af de øvrige parkeringsafgifter på 215 kr. pr. stk. Desuden betaler kommunen i dag staten et fast årligt beløb på 7 mill.kr. om året. Den nye ordning er konstrueret således, at kommunens provenu fra den nye ordning beregnet ud fra parkeringsafgifter i regnskab 1998 svarer til kommunens provenu i 1998 efter den gamle ordning. Grundbeløbet på 14,8 mill.kr. er fastlagt ud fra dette. Den nye ordning træder ifølge udkastet til aftale i kraft for afgifter der indbetales efter 1. januar 1999. Grundbeløbet på 14,8 mill.kr. reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. De økonomiske konsekvenser af en omlægning af ordningen afhænger af den fremtidige udvikling af parkeringsafgifter, samt fordelingen på afgiftstyper. Det vurderes, at den nye aftale stiller kommunen dårligere ved en udvidelse af parkeringsordningen til brokvarterne. Aftalen med Trafikministeriet vurderes at være den bedst opnåelige aftale ud fra de givne forudsætninger. Det foreslås derfor, at Borgerrepræsentationen tiltræder det foreliggende udkast til ny aftale om parkeringsordningen. BILAG VEDLAGT Udkast til ny aftale om parkeringsordningen fra Trafikministeriet. /Jens Jacobsen 3. BT 164/99 J.nr. 1211.0002/98 Betalingsordning for brug af administrationslokaler INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget meddeler Kultur- og Fritidsudvalget, at Bygge- og Teknikudvalget generelt mener, at en gevinst ved flytninger initieret af et udvalg/en forvaltning til billigere lokaler skal tilfalde det udvalg, der er flyttet til de billigere lokaler, og at udvalget derfor principielt er imod reguleringen i udvalgets ramme. at Bygge- og Teknikudvalget ikke vil modsætte sig den konkrete indstilling. RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog at oprette en intern betalingsordning for brug af administrationslokaler på møde den 4. december 1997. Kultur- og Fritidsforvaltningen har nu sendt forslag til revidering af ordningen til høring i udvalgene. For Bygge- og Teknikforvaltningen betyder ændringerne en reduktion af rammen med 2,086 mill.kr. samt en lavere husleje end oprindeligt forudsat. Huslejen falder 1,8 mill.kr. mere end rammekorrektionen. Indstillingen indeholder endvidere forslag om en ændring af ordningen, således at der alene udlægges midler til den indvendige vedligeholdelse til udvalgene (svarende –til lejers forpligtelser), samt at prisfremskrivningen foretages med den kommunale prisudvikling i stedet for nettoprisindekset. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen besluttede den 4. december 1997 at indføre en intern betalingsordning for brug af administrationslokaler. Formålet med ordningen er at give de enkelte udvalg budgetansvaret for lokaleforbruget, således at der opnås sammenhæng mellem ansvar og økonomisk kompetence. Dermed kan de enkelte udvalg tilpasse lokaleforbruget efter behov under hensyn til omkostningerne forbundet med lokaleforbruget. Betalingen er opdelt i en lokaleafgift og i serviceudgifter. Lokaleafgiften vedrører den normale husleje, mens serviceudgifter vedrører indvendig vedligeholdelse, rengøring, bevogtning, kantinedrift og forbrugsafgifter. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalgenes rammer korrigeres for flytninger som følge af ressortomlægninger. Det fremgår af sagsfremstillingen fra december 1997, at flytninger som følge af en ændret forvaltningsstruktur skal korrigeres i rammerne, når flytningerne er på plads. Det er vanskeligt entydigt at afgøre, hvilke flytninger, der er gennemført som følge af den nye forvaltningsstruktur. Den beregnede husleje for de lokaler, som Bygge- og Teknikforvaltningen anvender efter flytningerne, er i 1999 ca. 3,9 mill.kr. lavere end det beløb, der blev tillagt forvaltningens ramme ved Borgerrepræsentationens beslutning fra december 1997. Bygge- og Teknikforvaltningen får en nettogevinst ved omlægningen på 1,8 mill.kr., der skal anvendes til delvis dækning af underfinansieringen i budget 1999 i Københavns Brandvæsen. Der udestår efterfølgende en underfinansiering i Københavns Brandvæsen i 1999 på 2,5 mill.kr. BILAG VEDLAGT Høringsskrivelse af 21. april fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. /Jens Jacobsen 4. BT 165/99 J.nr. 0613.0001/99 Høringssvar vedrørende forslag om miljørigtig projektering i Ørestad INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at vedlagte udkast til høringssvar vedrørende et forslag til beslutning om miljørigtig projektering i Ørestad afgives til Økonomiudvalget. RESUMÉ I anledning af et af borgerrepræsentanterne Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen og Jens Johansen stillet forslag til beslutning om miljørigtig projektering i Ørestad har overborgmesteren anmodet Bygge- og Teknikudvalget om at afgive et høringssvar til Økonomiudvalget. I udkast til høringssvar resumeres planlovens katalog over emner, der kan reguleres i en lokalplan, lokalplan for "Ørestad Nord" og lokalplanforslag for "Sundby Station Øst", den af Borgerrepræsentationen vedtagne "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" samt det etablerede samarbejde mellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune omkring opstarten af et projektarbejde vedrørende "De store bygningers byøkologi". Vurderingen er, at de i planloven givne hjemler vedrørende miljømæssige aspekter aktuelt er udnyttet i muligt omfang i de seneste lokalplaner og dermed er indført som gældende praksis for kommende lokalplaner indtil yderligere viden om og afklaring af mulighederne på dette hastigt udviklende område foreligger. Sagen var på udvalgets dagsorden den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I anledning af et af borgerrepræsentanterne Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen og Jens Johansen stillet forslag til beslutning om miljørigtig projektering i Ørestad har Økonomiudvalget anmodet Bygge- og Teknikudvalget om en udtalelse. Forslaget til beslutning indebærer, at der i helhedsplanen for Ørestad skal stilles krav til miljørigtig projektering, at der inden for helhedsplanens rammer skal afprøves byøkologiske løsninger inden for vedvarende energi, affaldshåndtering, vandbesparelser, udnyttelse af regnvand, lavtemperaturfjernvarme, miljørigtige byggematerialer m.v., at det skal pålægges Københavns Kommunes repræsentanter i Ørestadsselskabets bestyrelse at arbejde for, at opførelsen af Ørestad sker på et bæredygtigt grundlag. I motiveringen konkluderes, at det vil være oplagt, at der i kommende lokalplaner for Ørestad stilles krav om byøkologiske løsninger. Udkast til høringssvar I udkast til høringssvar resumeres planlovens katalog over emner, der kan reguleres i en lokalplan, lokalplan for "Ørestad Nord" og lokalplanforslag for "Sundby Station Øst", den af Borgerrepræsentationen vedtagne "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" samt det etablerede samarbejde mellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune omkring opstarten af et projektarbejde vedrørende "De store bygningers byøkologi". Vurderingen er, at de i planloven givne hjemler vedrørende miljømæssige aspekter aktuelt er udnyttet i muligt omfang i de seneste lokalplaner og dermed er indført som gældende praksis for kommende lokalplaner indtil yderligere viden om og afklaring af mulighederne på dette hastigt udviklende område foreligger. BILAG VEDLAGT · Brev af 24. marts 1999 fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen med forslag til beslutning om miljørigtig projektering i Ørestad · Udkast til høringssvar vedr. forslag til beslutning om miljørigtig projektering i Ørestad - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. / Jens Jacobsen 5. BT 166/99 J.nr. 620.0018/99 Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at de af By- og Boligministeriet tildelte rammer for 1999 og 2000 prioriteres som anført i indstillingen, og at de foreliggende ansøgninger om støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5 afslås, og at fristen for genfremsættelse fastsættes til 31. januar 2000. RESUMÉ By- og Boligministeriet har tildelt Københavns Kommune en ordinær ramme på 787,2 mio. kr. for 1999, hvoraf ca. 112 mio. kr. er disponeret medio april. Beslutningerne for Svendsgadekarreen, Geislersgadekarreen og tildels Eskildsgadekarreen foreslås tilsagnsdækket i 1999, og planlægningen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet og i Ålandsgadekarreen foreslås iværksat med henblik på beslutning og rammetræk i 2000. Herudover afsættes midler til mertilsagn, Boligkommissionen, § 11, stk. 5, sanering og gårdrydning. SAGSBESKRIVELSE Forhistorie I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jf. B.F. 1991, side 2231-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse. De foreslåede karréer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer. I kommuneplan 1997 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de udvalgte karréer er i overensstemmelse hermed. Af indstillingen fremgik, at magistraten hvert år ville forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder. Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 13. maj 1998, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. juni 1998 (BR nr. 313/98), redegjort herfor. Byfornyelsens forløb Borgerrepræsentationen har efter mødet den 2. april 1998 behandlet de i vedlagte bilag A nævnte byfornyelses-/saneringssager, forelagt af Plandirektoratet. Den forudsatte tidsplan for byfornyelsen på Indre Vesterbro er dermed – på trods af områdets løbende høje byfornyelsesmæssige prioritering i planlægningsmæssig henseende – forsinket med 1-1½ år som følge af de seneste års reducerede byfornyelsesmidler, og gennemførelsen af Eskildsgadekarreen og Svendsgadekarreen har måttet udskydes til rammetræk i 1999. Eskildsgadekarreen må etapedeles, så en del af rammetrækket kan udskydes til 2000. Den statslige ramme udgjorde 2.000 mio. kr. i 1998. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 642,9 mio. kr., som man budgetterede med i magistratens indstilling af 13. maj 1998. Bortset fra 0,7 mio. kr. er rammen udnyttet fuldt ud. De resterende 0,7 mio. kr. er kompenseret ved en tilsvarende forøgelse i 1999. Foruden den ordinære ramme på 642,9 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 155,589 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatsen i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet. Københavns Kommunes andel af den statslige ramme på 2.000 mio. kr. for 1998 udgjorde dermed i alt 39,9 pct. eller 797,8 mio. kr., der er anvendt således: Saga-Karréen, 2. etape ……………………………………… 105,7 (105,7) Ballumgade-Syd ……………………………………………. 109,6 (109,7) Mertilsagn, center m.v. Evt. nye beslutninger ……………………………………….. 234,2 (140,1) Boligkommissionen (Kap. 3/9) …………………………….. 50,0 (80,0) Gårdrydning ………………………………………………… 40,0 (40,0) Sanering …………………………………………………….. 15,0 (60,0) Genhusning/Byggeskadefond ………………………………. 50,2 (51,4) Nye § 11 stk. 5 sager ……………………………………….. 30,8 (51,4) Diverse ……………………………………………………… 6,7 (0) __________________________________________________________________ Bygningsforbedringsudvalg ………………………………… 0 (1,0) __________________________________________________________________ 642,2 (642,9) __________________________________________________________________ Forsøg……………………………………………………….. 155,6 (0) __________________________________________________________________ I alt ………………………………………………………… 797,8 De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag B. Tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 13. maj 1998 anslåede. Det har været nødvendigt at udskyde nogle Boligkommissionssager og § 11, stk. 5 sager fra 1998 til 1999. Årsagerne til tilsagnsforhøjelserne er prishoppet i 1995, sædvanlige indeksstigninger og ufuldstændige registreringer. I 1998 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt efter "først til mølle princippet". Dette førte til, at 4 private andelsboligforeninger fik tildelt tilsammen ca. 16 mio. kr. Bevillingerne er alle resulteret i tilsagn. I 1999 fordeles rammen efter kriterier, som Borgerrepræsentationen har fastsat i mødet den 10. december 1998. Københavns Kommune forventer en andel på 42% af landsrammen på 400 mio. kr. eller 168 mio. kr. fordelt med 126 mio. kr. til udlejningsejendomme og 42 mio. kr. til private andelsboligforeninger. Nye strategier i byfornyelsen Som anført i forvaltningens indstilling af 13. maj 1998 blev spørgsmålet om nye strategier drøftet senere, nemlig i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. august 1999. På baggrund af disse drøftelser vedtog Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgettet, at et idéoplæg om byfornyelsesstrategien skulle udsendes i bredest mulig høring. Herom henvises til forvaltningens indstilling om fremtidig byfornyelsesstrategi, april 1999. I forbindelse med behandlingen af kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret er forvaltningen blevet opmærksom på, at karreen mellem Holmbladsgade, Ålandsgade og Geislersgade (Ålandsgadekarreen) har en række massive og efterhånden påtrængende byfornyelsesproblemer, som ikke kan løses i kvarterløft regi. Således mangler karreen egnede opholdsarealer, og 5 lejligheder i ejendommen Holmbladsgade 26-30/Geislersgade 2-6 er blevet kondemneret på grund af dårlig stand. En begrænset indsats omfattende nedrivninger, gårdanlæg og kondemnable forhold skønnes at kunne gennemføres for ca. 20 mio. kr. En sådan beslutning ville være et pilotprojekt for en eventuel ny byfornyelsesstrategi. Forvaltningen finder det med henvisning til det foranstående og til den almindelige forpligtelse til at understøtte kvarterløft med andre bevillinger forsvarligt at søge en beslutning efter § 11, stk. 1 fremmet til vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2000. Endvidere finder forvaltningen, at planlægningen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet på Indre Vesterbro bør iværksættes nu med henblik på beslutning i 2000. Resultatet af høringen om strategien vil dermed kunne indgå i beslutningsgrundlaget. Bevaringsmæssige muligheder By- og Boligministeriet har i skrivelse af 12. februar 1999 udmeldt de statslige bevillingsrammer. Det hedder i skrivelsen: "På finansloven for 1999 er by- og boligministeren blevet bemyndiget til at meddele tilsagn om statsstøtte til beslutninger om bygningsfornyelse i henhold til lov om byfornyelse (LB 800, 1998), beslutninger om byfornyelse og boligforbedring i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring (LB 820 1994) og til gennemførelse af saneringsplaner mv. i henhold til saneringsloven (LB 385 1983) inden for en samlet tilsagnsramme på 2.000 mill. kr. Der er på forhånd reserveret i alt 426 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft, forsøg m.v. (heraf finansieres 12 mill. kr. af midler overført fra 1998). Der er således en samlet nettoramme på 1.586 mill. kr. til rådighed til fordeling mellem kommunerne. Hertil kommer 30 mill. kr. overført fra 1998. By- og Boligministeriet tildeler hermed kommunen en vejledende investeringsramme for 1999 på 787,2 mill. kr. Der kan til orientering oplyses, at kommunens vejledende investeringsramme er beregnet som summen af følgende 4 delelementer (på grund af afrunding svarer den tildelte ramme ikke nødvendigvis præcist til summen af delelementerne): Grundfordeling 663,7 mill. kr. Opsparingstillæg 0,0 mill. kr. Generel overudmelding 110,9 mill. kr. Andel i overført beløb fra 1998 12,6 mill. kr. Der er nedenfor givet en kort beskrivelse af de principper, der er anvendt ved fordelingen af de vejledende investeringsrammer mellem kommunerne. Endvidere er vedlagt et notat med en mere grundig beskrivelse af fordelingsprincipperne. Den vejledende investeringsramme er udtryk for størrelsen af den investeringsramme, inden for hvilken kommunen normalt kan påregne at få tildelt bindende tilsagn i indeværende finansår. Da en del kommuner erfaringsmæssigt ikke udnytter de tildelte vejledende rammer, er der i lighed med tidligere år foretaget en vis overudmelding i forhold til den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. Den samlede udmelding udgør 2.318 mill. kr. (ekskl. de ovenfor nævnte reserverede beløb). Der kan ikke tildeles bindende tilsagn ud over den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. På grund af overudmeldingen kan det ske, at investeringsrammen opbruges inden årets udgang. Hvis dette sker, vil der blive lukket for tildeling af bindende tilsagn i den resterende del af året. Det skal understreges, at overudmeldingen er fastsat således, at alle kommuner, der ønsker det, efter By- og Boligministeriets skøn vil kunne få bindende tilsagn inden for den tildelte vejledende investeringsramme. Dette skøn er dog behæftet med nogen usikkerhed." Som det fremgår af styrelsens skrivelse, er øremærkede formål såsom helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft samt forsøg i øvrigt blevet tilgodeset på bekostning af den tunge byfornyelse. For 1999 vil Københavns Kommune således få ca. 49,6 pct. af den til kommunerne udmeldte, ikke øremærkede ramme, hvilket er noget over, hvad der relativt er tildelt kommunen i de foregående år. I lighed med de tidligere år forventer forvaltningen, at Københavns Kommune også i 1999 opnår en betydelig andel af de øremærkede rammer til forsøg såsom kvarterløft m.v., men sådanne rammeudvidelser medvirker ikke til at gennemføre de af kommunen planlagte aktiviteter vedrørende den tunge byfornyelse. Som det ligeledes fremgår af skrivelsen, har Københavns Kommune for første gang fået en andel af overudmeldingen på linie med de øvrige kommuner. Stigningen i kommunens andel af byfornyelsesmidlerne skal ses i lyset heraf. Overudmeldingen øger imidlertid sandsynligheden for, at rammerne opbruges længe inden årets slutning, hvilket ville medføre, at Københavns Kommune ikke kan gøre brug af den fulde tildelte ramme på 787,2 mio. kr. Forvaltningen agter derfor at udnytte hele rammen senest i august, selvom dette vil kunne indebære en række problemer i årets sidste måneder, hvis der opstår behov for mertilsagn, som der ikke er taget højde for. I så fald vil tilsagnsdækningen skulle udsættes til 2000. Til bevillingsrammen for 1999 foreslås følgende prioritering: Indre Vesterbro Eskildsgadekarreen 1. etape 100 mio. kr. Svendsgadekarreen 63 mio. kr. Byfornyelsescenteret 4 mio. kr. I alt 167 mio. kr. Øvrige planer Geislersgadekarreen 47 mio. kr. Mertilsagn/tillæg 200 mio. kr. I alt 247 mio. kr. Sanering 50 mio. kr. Gårdrydning 52 mio. kr. Boligkommissionen 110 mio. kr. Genhusning m.v. 50 mio. kr. § 11, stk. 5 sager 111 mio. kr. I alt 373 mio. kr. Alt i alt 787 mio. kr. Det skønnes nødvendigt at etapedele Svendsgadekarreen. Forvaltningen har valgt at udskyde råde over ejendommene til 2. etape, hvilket kan gøres uden forsinkelse af byggestarten, der under ingen omstændigheder kan blive i år, da køb og projektering ikke er så langt fremskredent. Projekteringen, der bl.a. omfatter et udvidet beboersamarbejde, kan finde sted uanset udskydelsen af rammetrækket, der først er tvingende nødvendigt, når byggeriet skal i gang. Der forudsættes ekstraordinært anvendt 12 mio. kr. mere på gårdrydninger, da et par sager ved den politiske behandling er blevet væsentligt dyrere end forudsat ved forslagets udarbejdelse. Som følge af manglende rammer måtte Boligkommissionssager for 30 mio. kr. udskydes fra 1998 til 1999. Der afsættes derfor i alt 110 mio. kr. til Boligkommissionssager. § 11, stk. 5 sagerne, dvs. sager vedrørende enkeltstående bygningsfornyelser, består dels af 59,5 mio. kr. til den tidligere TOR ejendom på Smyrnavej, som Borgerrepræsentationen allerede i mødet den 27. august 1998 (BR nr. 413/98) tog stilling til, dels af en udskudt sag (Fredensgade 21-25) samt en dispositionsramme på 30 mio. kr. til gårdanlæg i bebyggelser, der tidligere er behandlet efter kap. III og til eventuel anvendelse i kvarterløftområderne i nødsituationer. Der må dog tages forbehold for de enkelte poster i det opstillede prioriteringsforslag, idet der kan ske ændringer indbyrdes pga. tidsmæssig forskydning af nødvendige tilsagn. Eventuelt overskydende rammer vil blive anvendt til at tilsagnsdække 2. etape af Eskildsgadekarreen. For år 2000 budgetteres med en lille forhøjelse af den ordinære bevillingsramme til 670 mio. kr., idet man forventer, at den relative andel af udmeldingen fra By- og Boligministeriet er lidt stigende hen over årene. Dette vil give mulighed for at indplacere de sidste 4 karreer i Handlingsplanområdet og Ålandsgadekarreen til rammetræk i år 2000. Budgettet for 2000 kan herefter opstilles således: Indre Vesterbro Eskildsgadekarreen 2. etape 119 mio. kr. Reverdilsgadekarreen 68 mio. kr. Hotelkarreen 36 mio. kr. Stampesgadekarreen 87 mio. kr. Reventlowsgadekarreen 1. etape 56 mio. kr. Centeret 4 mio. kr. i alt 370 mio. kr. Øvrige planer Ålandsgade-karréen 20 mio. kr. Mertilsagn/tillæg 100 mio. kr. I alt 120 mio. kr. Gårdrydning 40 mio. kr. Boligkommissionen 80 mio. kr. Genhusning m.v. 50 mio. kr. § 11, stk. 5 sager 10 mio. kr. I alt 180 mio. kr. Alt i alt 670 mio. kr. Som nævnt tidligere forventes idéoplæg til ny byfornyelsesstrategi udsendt i høring. Forvaltningen finder derfor, at behandlingen af spørgsmålet om disponeringen af de forventede rammer for 2001 og 2002 bør udskydes til resultatet af høringen foreligger. Forvaltningen finder ikke at kunne fremme nye § 11, stk. 5 sager (tidligere Kap. III-sager) uden for kvarterløftområderne, der er omfattet af ekstraordinære rammer. Der søges derfor om bemyndigelse til at afslå de foreliggende ansøgninger og fastsætte fristen for genfremsættelse til 31. januar 2000. Kvarterløftindsatsen Udover de nævnte ordinære rammebevillinger til den løbende byfornyelsesindsats er der til kommunen tildelt midler til gennemførelse af Kvarterløft i Kongens Enghave og Holmbladsgade. Vedrørende kvarterløftet i Nord Vest er der ikke umiddelbart stillet bevillinger i udsigt, men fra områdets side arbejdes der på at få del i de af ministeriet afsatte midler til forsøg, kvarterløft m.v. Vedrørende Kongens Enghave skal oplyses, at der fra By- og Boligministeriets side, til gennemførelse af gårdanlæg samt egentlige bygningsforbedringer i kvarteret, er givet løfte om en bevillingsramme i 1999 og år 2000 på ca. 51,6 mio. kr. hvert år, medens der i år 2001 er givet løfte om en ramme på ca. 25,8 mio. kr. Vedrørende Holmbladsgade skal oplyses, at der fra By- og Boligministeriets side, til gennemførelse af gårdanlæg samt egentlige bygningsforbedringer i kvarteret, er givet løfte om en bevillingsramme i 1999 og år 2000 på ca. 71,2 mio. kr. hvert år, medens der i år 2001 er givet løfte om en ramme på ca. 35,6 mio. kr. I forbindelse med disse bevillinger er det i mødet den 10. december 1998 besluttet i Borgerrepræsentationen, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at træffe endelig afgørelse om den enkelte bygningsforbedring i kvartererne. På den baggrund agter forvaltningen i efteråret 1999/foråret 2000 og foråret 2001 at forelægge Bygge- og Teknikudvalget en indstilling til endelig beslutning om udpegning af de enkelte bygningsforbedringsprojekter. BILAG VEDLAGT A. Fortegnelse over byfornyelsessager efter Borgerrepræsentationens møde den 2. april 1998. B. Fortegnelse over meddelte tilsagn/mertilsagn. / Knud E. Rasmussen 6. BT 167/99 J.nr. 620.0016/99 Redegørelse for fremtidig byfornyelsesstrategi, herunder retningslinier for inddragelse af parterne INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det som bilag A i vedlagte notat af 13. august 1998 revideret marts 1999 danner baggrund for en høring af parterne i byfornyelsen, herunder beboerne, med henblik på at få tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge kommunens byfornyelsesstrategi i fremtiden, at de i vedlagte bilag B nævnte parter, herunder beboergruppens beboerorganisationer m.v. samt andre interesserede, får udsendt strategioplægget til høring, at Bygge- og Teknikforvaltningen, efter indhentelse af høringssvar, inden sommerferien år 2000 udarbejder en endelig indstilling til Borgerrepræsentationen med henblik på fastlæggelsen af fremtidens byfornyelsesstrategi, og at der, såfremt By- og Boligministeriet atter måtte opprioritere byfornyelsesindsatsen ved tilførelse af væsentligt forøgede bevillingsrammer, på ny foretages en revidering af strategien med en fornyet høring af berørte parter, herunder beboere og beboerorganisationer m.v. RESUMÉ På temamøde i Bygge- og Teknikudvalget den 19. august 1998 fremlagde Bygge- og Teknikforvaltningen en række notater, der beskrev situationen om byfornyelsesindsatsen samt idékatalog for den fremtidige indsats på området. I Borgerrepræsentationens møde den 8. oktober 1998 (BR 432/98, 499/98 og 500/98) – budgetmødet – vedtog forsamlingen under punkt H66/UH10 til H66, at det pålægges Bygge- og Teknikforvaltningen at udarbejde en indstilling til Borgerrepræsentationen, hvori der opstilles retningslinier for inddragelse af parterne – herunder beboerne – i forbindelse med udarbejdelse af en eventuel ny byfornyelsesstrategi. Sagen var på udvalgets dagsorden for mødet den 14. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 11. juni 1998 (BR 313/98) tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 13. maj 1998 om redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige forudsætninger. De tidligere årlige indstillinger indeholdt en 4-års planlægning, men på grund af de væsentligt faldende statslige bevillinger til byfornyelsen blev indstillingen udarbejdet udelukkende for planlægningen af byfornyelsesindsatsen for 1998. Samtidig blev det tilkendegivet, at der senere på året på en af Bygge- og Teknikudvalgets temamøder, ville blive fremlagt et oplæg om eventuelt nye veje i byfornyelsesstrategien. Bygge- og Teknikudvalget afholdt et temamøde den 19. august 1998, hvor der fra Bygge- og Teknikforvaltningen blev fremlagt diverse notater om byfornyelsesindsatsen. Herudover forelå der et notat af 13. august 1998 med forslag om ændrede eller nye fremgangsmåder ved planlægning og gennemførelse af byfornyelsen. Efter afholdelse af temamødet er der nu, hvor Københavns andel af den statslige ramme er fastlagt til 787,2 mio. kr. for 1999, en bedre mulighed for en reel vurdering af byfornyelsens fremtid, idet den fremlagte finanslov for 1999 opretholder det lave niveau fra 1998 på 2,0 mia. kr. til den ordinære byfornyelsesindsats på landsplan. Herudover er der til aftalt boligforbedring afsat en bevillingsramme på 0,4 mia. kr. Den ordinære bevillingsramme reduceres med en afsat rammebevilling på 0,5 mia. kr., der udelukkende styres og fordeles af ministeriet. De resterende ca. 1,5 mia. kr. fordeles herefter mellem kommunerne, og Københavns andel er udregnet til ca. 42% heraf, eller til ca. 643 mio. kr. Københavns kommune har dog i 1999 for første gang fået del i overudmeldingen, så der er en vejledende ramme på 787,2 mio. kr. Det ovenfor nævnte notat af marts 1999 indeholder forslag til budgetter for byfornyelsen for årene 1999 til 2003. Der er i notatet en forudsætning om en ordinær ramme på 787,2 mio. kr. i 1999 og 650 mio. kr. i årene herefter. Med finanslovens vedtagelse i december 1998 med en uændret statslig ramme på 2 mio. kr. og usikkerheden om ministeriets udmøntning af finanslovsbevillingen, ændres de i notatet af 13. august 1998 opstillede budgetter over bevillingsmulighederne til at forudsætte en årlig ramme på 650 mio. kr., idet det ikke findes forsvarligt at budgettere med overudmeldingen, der på længere sigt ville betyde en forøgelse af Københavns andel ud over fordelingstallet. Eventuel ny byfornyelsesstrategi Af det ovenfor nævnte notat fremgår, at hvis kommunen fortsætter med den eksisterende strategi, vil gennemførelsen af byfornyelsen af byens mange dårlige og utidssvarende boliger blive forlænget betragteligt på grund af de væsentligt reducerede bevillingsrammer. Notatet giver en mulig løsningsmodel for den fremtidige byfornyelse, således at der mere eller mindre sker en tilbagevenden til de første saneringsplaners gennemførelse, dvs. løsning af de mest presserende opgaver for de tungeste byfornyelsesejendomme og anlæg af friarealer. Med hensyn til de karreer, der tidligere har været nævnt i de foregående års 4-års indstillinger på Indre og Ydre Vesterbro, finder forvaltningen, at reduktioner af arbejders omfang og karakter vil nærme sig politisk løftebrud i forhold til de udmeldinger og tiltag, der har været i områderne. Uanset de væsentligt forringede bevillinger finder forvaltningen derfor nu, at byfornyelsen for Indre Vesterbro bør fortsætte som forudsat, og at de nye og ændrede forudsætninger først bliver gældende i større eller mindre omfang, når der skal tages fat på de øvrige områder. Forvaltningen foreslår derfor, at det vedlagte notat, der er en ajourføring og redigering af notatet af 13. august 1998, danner baggrund for en høring om den fremtidige strategi. Høringsfristen foreslås fastsat til 31. december 1999, idet det først i år 2000 vil være aktuelt at implementere en ny strategi i planlægningen. Det skønnes, at en sådan tidshorisont vil give alle parter en god mulighed for at få gennemdiskuteret byfornyelsens fremtid i byen. Det foreslås, at det i notatet angivne mål med byfornyelsen i fremtiden udsendes til høring. Det forudsættes, at Bygge- og Teknikforvaltningen, efter en grundig analyse af indkomne høringssvar og efter forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget på et nyt temamøde, udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen inden sommerferien år 2000, hvor strategien, under indtryk af bevillingsrammernes størrelse, fastlægges for de fremtidige byfornyelsesbeslutninger. BILAG VEDLAGT A. Notat af marts 1999. B. Høringsliste. - udsendt med dagsordenen for mødet den 14. april 1999. /Knud E. Rasmussen 7. BT 168/99 J.nr. 623:125.0001/99 Byfornyelse af ejendommen Gasværksvej 3-5 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der til ovennævnte ejendom ydes støtte til en ombygningsudgift på ca. 42.500.000 kr. svarende til 17.800 kr./m2 og at den tabsgivende udgift fastsættes til 30.000.000 kr. RESUMÉ Udgifterne ved byfornyelsen af ejendommen var i finansieringsplanen forudsat at være ca. 7.000 kr./m2. Efter ombygningen viser det foreløbige regnskab en ombygningsudgift på ca. 17.800 kr./m2. Stigningen skyldes primært uventede råd- og svampeskader. På grund af mangelfuld projektering blev skaderne opdaget så sent, at kommunen blev frataget muligheden for at omgøre beslutningen om at bevare ejendommen. Endvidere er prisniveauet sandsynligvis steget, fordi skaderne er udbedret efterhånden på grundlag af aftalesedler og dermed uden for konkurrence og uden en samlet planlægning. Bygherren, som er en andelsboligforening, har ansvaret for udførelsen. En vis egenbetaling af ekstraudgifterne synes rimelig. Forvaltningen finder det rettest at godkende samtlige udgifter mod, at 12,5 mio. kr. bliver værdiforøgende. Den tabsgivende udgift fastsættes således til 30 mio. kr. Sagen var på udvalgets dagsorden for mødet den 14. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ejendommen er omfattet af byfornyelsesbeslutningen for Viktoriagade-karréen og ejes af Andelsboligforeningen Gasværksvej 3-5. Ejendommen indeholder 20 beboelseslejligheder (heraf 2 udlejede lejligheder), samt et liberalt andelserhverv. I stueetagen er 4 erhvervslejemål. Det samlede bruttoetageareal er 2.382 m2. Realiseringen af byfornyelsesbeslutningen startede i efteråret 1997 og blev tilendebragt i december 1998. Udgifterne er af bygherren foreløbigt opgjort til ca. 42.500.000 kr., svarende til 17.800 kr./m2. Kommunen meddelte i maj 1997 støttetilsagn til en ombygningsudgift på i alt 15.636.500 kr. eller 6.564 kr./m2. Dette svarede til den i finansieringsplanen forudsatte udgift. Tilsagnet er efterfølgende forhøjet til 24.265.000 kr. Endvidere har direktoratet tilkendegivet, at tilsagnet maksimalt kan forhøjes med yderligere 10.000.000 kr. De forhøjede udgifter skyldes, at der undervejs i ombygningsfasen løbende er opdaget omfattende råd- og svampeskader, der ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet afdækket i forbindelse med forprojekteringen af ombygningen. Skaderne er særligt blevet konstateret i tagkonstruktionen, ved etageadskillelser, i kælderen samt i badeværelser og køkkener . Det har været nødvendigt at udskifte flere køkkener og badeværelser, som var forudsat bevaret uden indgreb. Den foreliggende svamperapport fra 1995 viste sig at være utilstrækkelig og teknikerne havde på mange områder taget forbehold for undersøgelsesresultaterne. Det havde ikke været muligt at få adgang til alle de områder, hvor der kunne være mistanke om rådangreb, og svampekonsulenten afstod fra at blotlægge f.eks. bærende konstruktioner, da lejlighederne var beboede. Andelshaverne har både i planlægningsfasen og projekteringsfasen tilkendegivet, at ejendommen var i udmærket stand, og Dansk Miljøanalyse, som har udfærdiget svamperapporten, har oplyst, at mange beboere havde nægtet teknikerne adgang til lejlighederne. Det skal i den forbindelse fremhæves, at andelsboligforeningen har ansvaret for en håndværksmæssig og økonomisk forsvarlig udførelse. Foreningen må dog betragtes som en uerfaren bygherre, der i særlig høj grad er afhængig af dygtige professionelle rådgivere. Andelsboligforeningens tekniske rådgiver, Tegnestuen Plan 1, lagde desuagtet rapporten til grund. Førregistreringen af ejendommen og dermed udbudsgrundlaget til licitationen var således utilstrækkeligt. Kontraktsbeløbet omfattede derfor ikke udbedring af råd og svamp i nævneværdigt omfang. Disse arbejder er derfor udført på grundlag af aftalesedler, hvilket må formodes at forhøje prisniveauet, da entreprenøren kan give tilbud uden for konkurrence. Tegnestuen kunne have rekvireret en ny svamperapport straks efter, at ejendommen var ryddet og på det grundlag truffet passende foranstaltninger. Ombygningsperiodens udstrækning har været ca. 12 måneder. Beboerne er først blevet genhuset inde i ombygningsperioden, hvilket har vanskeliggjort arbejdet. Det har vist sig nødvendigt at lukke erhvervene midlertidigt mellem 1-7 måneder. Dette har ført til krav om erstatninger, rejst både overfor andelsboligforeningen og kommunen. Disse sager verserer. Direktoratet tilkendegav på et møde i juni 1998, at man ikke var sindet at yde støtte til udgifter ud over ca. 35 millioner kroner. Sagen var netop blevet overtaget af en ny forretningsfører og foreningen antog senere tillige en advokat med speciale i voldgiftssager inden for bygge- og anlægssektoren. Disse rådgivere har efter en gennemgang af forløbet nu udarbejdet et foreløbigt regnskab, samt redegjort for foreningens retslige og økonomiske situation. Foreningen har betalt entreprenørens fakturaer på byggelånet op til kreditmaksimum. Øvrige betalinger tilbageholdes. Der er opstået tvistigheder med entreprenøren, som delvist afventer kommunens tilkendegivelser. Kommunen har ikke ydet garanti på byggelånet. Andelsboligforeningens advokat har overfor forvaltningen påpeget, · at det er næsten umuligt at dokumentere, at der er lidt tab på grund af dårlig byggestyring fra den tekniske rådgivers side. Det fremhæves endvidere, at svampeskaderne skulle udbedres under alle omstændigheder. Selvom rådgiveren har opdaget svampeskaderne sent, er der ikke bevis for, at de er blevet dyrere af den grund. Det er derfor advokatens vurdering, at der ikke er mulighed for at gøre erstatningsansvar gældende over for rådgiver, · at det ikke kan dokumenteres, at priserne på ekstraarbejderne er direkte urimelige, · at det ikke kan dokumenteres, at ekstraarbejderne var omfattet af entreprisekontrakten, og · at andelsboligforeningen forventer, at kommunen giver støtte til udbedring af alle svampeskader, når byfornyelsesbeslutningen indeholder en opfordring til at udbedre dem. Foreningen har derfor et retskrav på at få samtlige udgifter støttet. Forvaltningen har fremhævet, at man normalt i byfornyelsesbeslutningerne vedtager, at ejendomme skal rives ned, hvis ombygningsudgiften skønnes at være større end 14.000 kr./m2. Skadernes omfang blev i lang tid afdækket, efterhånden som byggeriet skred frem, så man først sent blev i stand til at danne sig et overblik over udgiftsniveauet. Bygherren har således bevæget forvaltningen til at starte denne sag under falske forudsætninger om ejendommens tilstand og projektets samlede pris. Der har således ikke været mulighed for at vurdere spørgsmålet om ejendommens bevaring i lyset af de faktiske omkostninger. Generelt skal bemærkes, at man er enig i, at andelsboligforeningen som udgangspunkt må have krav på at samtlige arbejder bliver støttet, når den har modtaget en opfordring om byfornyelse af ejendommen. På den anden side har foreningen ved tilrettelæggelsen af sagen frataget kommunen muligheden for at revurdere spørgsmålet om ejendommens bevaring og efter forvaltningens opfattelse fordyret byggeriet ved ikke på forhånd at få projekteret og udbudt samtlige arbejder, der skulle udføres, hvorved en mere rationel tilrettelæggelse af byggeriet kunne være sikret. Forvaltningen finder på denne baggrund, at et krav om en vis egenbetaling fra foreningens side vil være velbegrundet. Lejemaksimum for fuldt moderniserede lejligheder på Vesterbro er 575,00 kr./m2 for 1998 efter de gamle huslejeregler, som beslutningen er omfattet af. Efter de nye huslejeregler er lejen for 1998 630-760 kr./m2. Forbedringsdelen af de støtteberettigede udgifter kan foreløbig ansættes til højst 5.000.000 kr., dvs. med en boligafgiftsforhøjelse på 116,00 kr./m2, hvis samtlige udgifter støttes på sædvanlig vis. Den nuværende boligafgift for andelshaverne er 351,27 kr./m2. Såfremt der vælges en mellemløsning gående ud på, at hele udgiften godkendes som støtteberettiget, men at den værdiforøgende udgift sættes til 12,5 mio. kr., vil resultatet være: Værdiforøgende udgift 12.500.000 kr. Tabsgivende udgift 30.000.000 kr. I alt 42.500.000 kr. Andelshavernes boligafgift vil i så fald stige med 313 kr./m2 fra 351 kr./m2 til 664 kr./m2. Forvaltningen har ingen intentioner om at ruinere foreningen og set fra forvaltningens synspunkt er fordelingen mellem tab og værdiforøgende udgifter mere afgørende end størrelsen af den samlede støtteberettigede udgift, der kun har betydning i relation til de statslige rammer. Eftersom By- og Boligministeriets udmelding af rammer til Københavns kommune har været større end forventet, finder forvaltningen det rettest at godkende samtlige udgifter, mod at de 12,5 mio. kr. bliver værdiforøgende. Dette vil tillige løse et problem med at få en lavtforrentet finansiering af udgifterne, idet kommunen overfor kreditforeningen kan stille den nødvendige garanti for byfornyelseslånet. Såfremt foreningens støtte udmåles på sædvanlig vis, vil resultatet være: Værdiforøgende udgift 5.000.000 kr. Tabsgivende udgift 37.500.000 kr. I alt 42.500.000 kr. Andelshavernes boligafgift vil i så fald stige med 116 kr./m2 fra 351 kr./m2 til 467 kr./m2. Såfremt den støtteberettigede udgift skæres ned med ca. 7,5 mio. kr. til 14.385 kr./m2 svarende nogenlunde til nedrivningsgrænsen, vil resultatet være: Værdiforøgende udgift 5.000.000 kr. Tabsgivende udgift 29.265.000 kr. I alt 34.265.000 kr. Egenfinansieringen skal fordeles på 19 andele. Hertil kommer eventuelle erstatningskrav fra erhvervslejerne. Med 7,5% ydelse på et lån på 7,5 mio. kr. er belastningen ca. 282 kr./m2. Andelshavernes boligafgift vil i så fald stige med 398 kr./m2 fra 351 kr./m2 til 749 kr./m2. Økonomi Støtten fordeles på forbedring og vedligeholdelse/tab. Det offentlige (staten og Grundejernes Investeringsfond) skal betale ca. 2,5 procentpoint af ydelsen på forbedringslånet. Kommunens andel af udgiften er 0 kr. Det offentlige skal betale den fulde ydelse af tabsindekslånet. Kommunens andel er ca. 85% af ydelsen, mens staten betaler resten. Ved en tabsgivende udgift på 30.000.000 kr. er kommunens årlige andel (indeks 100) af ydelsen ca. 1.122.000 kr. Ved en tabsgivende udgift på 37.500.000 kr. er kommunens årlige andel (indeks 100) af ydelsen ca. 1.402.000 kr. Ved en tabsgivende udgift på 29.265.000 kr. er kommunens årlige andel (indeks 100) af ydelsen 1.078.000 kr. BILAG VEDLAGT · Supplerende notat fra Plandirektoratet (eftersendes) /Knud E. Rasmussen 8. BT 169/99 J.nr. 623:123.0001/98 Endelig vedtagelse af tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Skomagerkarreen" (karré nr. 8) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det af Byfornyelsesselskabet København udarbejdede forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for "Skomagerkarreen", der omfatter nedrivning af baghuset og forhuset Viktoriagade 26 – efter høring af berørte ejere og lejere – nu vedtages endeligt i henhold til lov om byfornyelse § 9, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afholde de med tillægget til byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter, og at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at sælge overtagne ejendomme i byfornyelsesområdet. RESUMÉ I den vedtagne byfornyelsesbeslutning for Skomagerkarreen er det bestemt, at kommunen skal råde over ejendommen Viktoriagade 26 til ombygning. Forhuset skal istandsættes og forbedres omfattende, mens baghuset skal istandsættes på tag og facader og have indlagt fjernvarme. Et sidehus til baghuset nedrives, og det fremgår endvidere, at baghuset efter istandsættelsen eventuelt kan anvendes til beboerlokaler. Efter overtagelsen af ejendommen er der som optakt til projektering foretaget en fornyet registrering og bedømmelse af bygningernes tilstand, og det er herved vurderet, at udgifterne til ombygning af forhuset vil ligge over 22.000 kr./ m2 etageareal, mens udgifterne ved den begrænsede istandsættelse af baghuset skønnes at udgøre over 12.000 kr./m2. Sagen har været drøftet i Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 11. november 1998, hvor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen med bestemmelse om, at både forhuset og baghuset på Viktoriagade 26 nedrives. Et forslag til tillæg har herefter frem til 8. marts 1999 været udsendt i høring i karreen. I forbindelse hermed er indkommet en indsigelse fra Karrérådet. Sagen var på dagsorden for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 21. april 1994 (B.F. 1994, s. 683-695, sag nr. 775/93) tiltrådte Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling Magistratens indstilling af 22. november 1993 om, at det af Byfornyelsesselskabet København udarbejdede oplæg til byfornyelsesbeslutning for "Skomagerkarreen" godkendtes endeligt i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring § 7. I mødet den 9. februar 1995 (B.F., s. 268-273, sag nr. 862/94) tiltrådte Borgerrepræsentationen endvidere Magistratens indstilling af 21. november 1994 om, at et af Byfornyelsesselskabet udarbejdet tillæg til byfornyelsesbeslutningen om nedrivning af Halmtorvet 24 og istandsættelse af Viktoriagade 30 samt indretning af Skomagerstiftelsen godkendtes. Byfornyelsesbeslutningen omhandler herefter istandsættelse og modernisering af hele den øvrige randbebyggelse og nedrivning af baghusbebyggelsen bortset fra baghuset Viktoriagade 26. Endvidere er der bestemmelser om indretning af fælles gårdanlæg. Siden byfornyelsesbeslutningen blev truffet, er alle nedrivninger på nær én gennemført, og alle ejendomme er blevet istandsat og moderniseret. Der er endvidere opført et almennyttigt boligbyggeri på hjørnet af Gasværksvej og Halmtorvet (Prangerhuset). Af vedlagte bilag A fremgår bygningsstrukturen efter gennemførelse af disse beslutninger samt de i det følgende foreslåede yderligere nedrivninger. I den vedtagne byfornyelsesbeslutning var det forudsat, at der skulle rådes over ejendommen Viktoriagade 26 til ombygning. Forhuset rummer 3 lejligheder fordelt på 3 etager med i alt 342 m2, mens baghusets areal udgør 536 m2 fordelt på 2 etager. Baghuset har været anvendt erhvervsmæssigt, men er nu tomt. Der blev afsat 3,0 mill. kr. ved indeks 129 (3,4 mill. kr. ved indeks 147 pr. 1. oktober 1997) til istandsættelse af forhuset, mens der blev afsat 1,8 mill. kr. ved indeks 129 (1,9 mill. kr. ved indeks 147) til istandsættelse af baghuset. Byfornyelsesselskabet København har efter en ny gennemgang af bygningerne opgjort udgifterne til istandsættelse af forhuset til ca. 7,6 mill. kr. svarende til ca. 22.200 kr./m2 etageareal, og udgifterne til istandsættelse af baghuset til ca. 6,6 mill. kr., svarende til ca. 12.200 kr./m2 etageareal. Den samlede udgift udgør herefter ca. 14,2 mill. kr. Indtægten ved salg af ejendommen efter ombygning vil udgøre godt 2 mill. kr., således at nettoudgiften ved ombygning vil udgøre ca. 12 mill. kr. Derfor har Byfornyelsesselskabet København, efter at sagen har været drøftet i Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 11. november 1998 (sag BT 358/98, dagsordenens pkt. 10), udarbejdet et forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for Skomagerkarreen (bilag 1). Tillægget skal følge reglerne i den nye lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 10. november 1998, mens den oprindelige byfornyelsesbeslutning er truffet efter den dagældende lov om byfornyelse og boligforbedring. Offentliggørelse af forslaget til tillæg Ifølge lov om byfornyelse § 11 skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til tillæg og give de berørte mulighed for at fremsætte indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en fastsat passende frist. Byfornyelsesselskabet København har på kommunens vegne udsendt forslaget til tillæg i høring i 4 uger til beboere, ejere og erhvervsdrivende i hele karreen. Fristen for indsendelse af indsigelser udløb den 8. marts 1999. Redegørelse for modtagne indsigelser Der er ved høringsfristens udløb indkommet en indsigelse af 26. februar 1999 fra Karrérådet for Karré 8. Indsigelsen er sammen med et notat fra Byfornyelsesselskabet København vedlagt som bilag B. Som det fremgår heraf, er Karrérådet imod, at bygningerne rives ned, fordi det vil betyde, at der ikke bliver mulighed for at indrette fælleslokaler i baghuset, hvilket er den eneste mulighed for fælleslokaler i karreen. Derudover mener Karrérådet, at bygningerne har en høj bevaringsværdi, og man finder, at det er uforståeligt, at der er gået 5 år, fra beslutningen om ombygning blev truffet, til man konstaterer, at ombygningen vil være væsentligt dyrere end forudsat. Byfornyelsesselskabet anfører hertil, at det naturligvis er beklageligt, at økonomiske omstændigheder forhindrer, at der kan indrettes fælleslokaler i karreen. Imidlertid må udgifterne ved ombygningerne veje tungest. Byfornyelsesselskabet medgiver endvidere, at der er forløbet relativt lang tid fra beslutning om bevaring til konstatering af de høje ombygningsudgifter. Dette skyldes dels et langvarigt forløb med forureningsundersøgelser og drøftelser af, hvordan en konstateret forurening kan afhjælpes, dels vanskelige forhandlinger med ejeren om overtagelsen af ejendommen. I øvrigt henvises til bilag B, idet forvaltningen kan tilslutte sig det af Byfornyelsesselskabet anførte. For så vidt angår det anførte om bygningernes bevaringsværdighed skal oplyses, at bygningerne i Bydelsatlas Vesterbro er anført med middel bevaringsværdi. En beboer i karreen, Adrian Frank, har anmodet Skov- og Naturstyrelsen om at rejse en fredningssag for bygningerne. Det er ikke umiddelbart styrelsens opfattelse, at husene vil kunne fredes, og forvaltningen har i skrivelse af 7. april 1999 til styrelsen (bilag 3) tilkendegivet, at et tillæg om nedrivning af bygningerne forventes forelagt Borgerrepræsentationen i juni måned d.å. Indhold af tillægget til byfornyelsesbeslutning Bygningerne på Viktoriagade 26 nedrives. Ejendommen er i forvejen erhvervet til ombygning i medfør af den oprindelige byfornyelsesbeslutning. I tilknytning til nedrivningen foretages retablering af grunden, herunder afhjælpning af en på grunden konstateret forurening og etablering af midlertidig hegning mod Viktoriagade. Afhjælpning af forureningen er anslået til ca. 700.000 kr., som kan afholdes over byfornyelsessagen. Det forventes ikke på nuværende tidspunkt, at udgifterne hertil vil kunne stige væsentligt, men forvaltningen tager forbehold for, at det vil kunne være tilfældet. Det påregnes, at den ryddede grund kan sælges til nybyggeri, eventuelt til opførelse af private andelsboliger. I henhold til den gældende lokalplan skal nybyggeri ske som sluttet randbebyggelse med 4 etager og udnyttet tagetage, hvilket muliggør opførelse af omkring 900 m2 etageareal. I henhold til byfornyelsesbeslutningen skal der på ejendommen være portgennemgang til gårdanlægget. Efter nybyggeriet på grunden vil anlægget af friarealet på ejendommen skulle foranstaltes og bekostes af ejeren og således, at friarealet indgår i det samlede fælles gård-anlæg for karreen. For det tilfælde, at det mod forventning ikke skulle være muligt at sælge den ryddede grund til nybyggeri, er det i forslaget alternativt bestemt, at der af kommunen som led i byfornyelsen etableres gårdanlæg på grunden. Dette indgår i det samlede fælles gårdanlæg for karreen. I denne situation er det endvidere bestemt, at der lukkes af mod gaden med en mur eller et hegn med en låge. Tillægget forudsættes tilsagnsdækket i indeværende år. Lokalplan Ejendommen er omfattet af lokalplan "Skomagerkarreen", der blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen i oktober 1994. Med lokalplanen er tilvejebragt den planmæssige forudsætning for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutninger, og heromhandlede tillæg er i overensstemmelse med lokalplanen. Finansiering A. Generelle regler Finansieringen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om byfornyelse, jf. ovenfor. B. Finansieringsplan Byfornyelsesselskabet har udarbejdet en finansieringsplan (bilag 2). Efter reglerne i byfornyelsesloven skal nedrivninger finansieres med indekslån, i stedet for som tidligere kontant af kommunen. Det fremgår af finansieringsplanen, at den lånefinansierede udgift er opgjort til 1.761.719 kr. inkl. moms. Hertil kommer de refusionsberettigede udgifter på 244.199 kr. ekskl. moms, således at de rammebelastende udgifter i alt udgør 2.005.918 kr. Der tages forbehold over for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil licitation er afholdt. Gennemførelsen af tillægget skønnes at give en belastning af den kommunale økonomi på følgende områder: Ydelsesstøtte til et tabsindekslån med 50% af ydelsen, mens staten afholder de resterende 50%. Et tabsindekslån er et kontantlån med en årlig ydelse på ca. 6%. Løbetiden er maksimeret til 50½ år. Kommunens tilskud til første års ydelse på tabsindekslånet skønnes at udgøre 52.852 kr. By- og Boligministeriet er ved at forberede et forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse, der blandt andet indebærer, at finansieringen med indekslån afskaffes med virkning fra 1. juli 1999. For beslutninger, hvor kommunen har opnået bindende tilsagnsramme før lovens ikrafttrædelsesdato, foreslås en overgangsordning, der indebærer, at kommunen får mulighed for at finansiere tabsgivende udgifter med den type realkreditlån, som fastsættes af by- og boligministeren. Det forudsættes beregningsmæssigt, at kommunens alternativ til indekslånefinansiering fastsættes som et 30-årigt fastforrentet nominallån. På kort sigt vil en overgang til nominallånsfinansiering medføre en fremrykning af støtteudgifterne og dermed en vis likviditetsbelastning. Disse udgifter vil imidlertid blive opvejet af mindreudgifter som følge af kortere løbetid for nominallånet. Hvis lovændringen vedtages, vil forvaltningen vælge den for kommunen økonomisk mest fordelagtige låneform. Derudover vil der være kommunale udgifter til permanent genhusning af en beboelseslejer på ca. 25.000 kr., og til særlig boligsikring på ligeledes ca. 25.000 kr. Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse tillægget til byfornyelsesbeslutning i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 1999 til 2002 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet under 0.2 Plandirektoratet, konto 0.15.3, byfornyelse og boligforbedring, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. BILAG VEDLAGT A. Kort over byfornyelsesområdet. B. Indsigelse af 26. februar 1999 fra Karrérådet samt notat herom af 23. marts 1999 fra Byfornyelsesselskabet København. - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. BILAG TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 1. Tillæg til byfornyelsesbeslutning. 2. Finansieringsplan. 3. Skrivelse af 7. april 1999 til Skov- og Naturstyrelsen. /Knud E. Rasmussen 9. BT 170/99 J.nr. 631.0016/99 Ansøgning om støtte til renovering af Øresundskollegiet INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget - under forudsætning af, at beboerne kan tilslutte sig projektet, dets finansiering og den nødvendige forhøjelse af boliglejen - bemyndiges til · at godkende projekt til renovering af ungdomsboliginstitutionens ejendom, · at meddele kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte alt med forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, · at meddele indeståelse for eventuelt underskud på Øresundskollegiets fremtidige drift, · at acceptere, at de til kollegiet tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer de ansøgte lån, og til · at godkende det endelige projekt og udgifterne hertil efter afholdt licitation, alt under forudsætning af, at det endelige projekt ikke afviger væsentligt fra det foreliggende. RESUMÉ De ansøgte arbejder omfatter renovering af tag, facader, fælleskøkkener, elevatorer, låsesystem, indgangspartier og vinduer, tætning af kælderydervægge, etablering af el- og vandbesparende foranstaltninger, individuelle el- og varmemålere, udskiftning af gulv i forsamlingslokalet og døre i blok M samt etablering af netværk i hele bebyggelsen. De samlede udgifter er anslået til 52.975.000 kr. Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler imidlertid, at der – henset til tidligere renoveringssag – alene gives tilsagn om ydelsesstøtte til udgifterne til anlægsarbejderne, idet udgifterne til almindelig vedligeholdelsesarbejder forudsættes afholdt over ungdomsboliginstitutionens drift. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kollegiet er opført i 1974 og indeholder 1.025 ungdomsboliger med et samlet areal på 47.060 m2. I årene omkring 1990 blev der endvidere ydet støtte til en renovering/modernisering, der angiveligt skulle have bragt kollegiet op til en standard, hvor der ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke ville være flere større renoveringsarbejder eller byggeskader, hvortil der kunne søges støtte. Der henvises i denne forbindelse til de i Borgerrepræsentationens møder den 21. juni 1990 og 21. marts 1991 tiltrådte indstillinger herom. Renoveringsarbejder Der er konstateret begyndende nedbrydning af eksisterende tagpap, hvorfor ansøgningen omfatter en total renovering af taget over blok M og af tagene over forsamlingslokalet, biblioteket samt gruppe og samtalerummene, hvor skaderne er størst. På tagene over blok A-L udføres reparation af skaderne, hvorefter nyt overpap udlægges på hele tagfladen. Vandnæserne i vinduespartierne er generelt i dårlig stand, og en udskiftning heraf vil være nødvendig for fortsat korrekt afvanding og beskyttelse af det resterende vindues-parti. Vinduerne bør i øvrigt ved samme lejlighed malerbehandles på ydersiden samt i false og på kanter. Betonelementerne ved terræn er, efter gentagne afvaskninger af graffiti, helt eller delvist ødelagt i overfladen. For i fremtiden at undgå graffiti herpå samt undgå, at fugebåndene mellem elementerne fjernes, foreslås der udført inddækning af det nederste betonelement. Inddækningen tænkes udført med eternitplader, hvilket giver mulighed for, at pladerne kan udskiftes enkeltvis. De eksisterende indgangspartier er stærkt nedslidte med begyndende råd i træværket, uhensigtsmæssigt fald på gulve, og den automatiske åbning af døre er utilstrækkelig, idet der kun er automatik på den ene af de to døre i hvert vindfang, hvilket angiveligt på grund af vindfangets ringe størrelse kan medføre, at f.eks. en kørestolsbruger bliver "fanget" mellem dørene. Der påtænkes opsat nye vindfang i glas/alu i samme størrelse som de eksisterende samt opsat automatisk døråbner på begge døre. Elevatorerne skal som følge af et nyt elevatorregulativ lovliggøres, således at der opsættes dobbeltdøre, 2-vejs kommunikation samt nød- og panikbelysning i alle elevatorer. På grund af vandindtrængen påtænkes der foretaget tætning på indersiden af kælder-ydervæggen i ingeniørgangen under blok A-H og M, hvilket vil stoppe/reducere vandgennemgangen i væggene. Dørene i svalegangen til de enkelte boliger i blok M slutter ikke tæt til karmen. Der har tidligere været foretaget påmontering af diverse tætningslister, hvilket dog ikke har vist sig som en holdbar løsning. De eksisterende karme tænkes derfor skåret af, og nye karme og glatte døre isættes. De nye døre er uden brevsprække, hvorfor centralt postsystem opsættes i stueetagen. Kollegiets låsesystem ønskes udskiftet, da cylindrene er meget slidte. Endvidere er det konstateret, at der i tidens løb er blevet lavet "piratkopier" af nøglerne. Cylindrene i samtlige hoveddøre påtænkes udskiftet, og der etableres kortlæsersystem på 30 døre til fællesarealer. Kortlæsersystemet tilsluttes en ny PC opstillet på ejendomskontoret. I fælleskøkkenerne er der ikke tilstrækkelig strøm, hvorfor kapaciteten udvides. Endvidere ønskes foretages jording af de i kollegiet eksisterende el-installationer. Der er yderligere projekteret med opsætning af elektroniske varmefordelingsmålere, der er forberedt for udvidelse, således at der nemt kan etableres måling af koldt og varmt brugsvand. Trægulvet i forsamlingslokalet "Sumpen" har været slebet ned så mange gange, at det er blevet tyndt, hvorfor dette påtænkes udskiftet til et lyst hårdtræsgulv. Endelig omfatter projektet installering af netværk af typen switched Ethernet i kollegiet, da beboerne ønsker adgang til Internettet. Samtidig "år 2000 sikres" telefoncentralen. Det anses efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse som hensigtsmæssigt, at projektets anlægsdel gennemføres. Følgende arbejder anses som anlægsarbejder: Installering af netværk, etablering af kortlæsersystem på døre, elektroniske el- og varmemålere, lovliggørelse af elevatorer, supplerende strøm i fælleskøkkener samt jording af el-installationer. For så vidt angår den øvrige del af projektet, er der for en stor del tale om almindelig vedligeholdelse, der – når henses til at ejendommen for få år siden med offentlig støtte blev renoveret – burde have været indarbejdet i ungdomsboliginstitutionens vedligeholdelsesplan for planlagt og periodisk vedligeholdelse af ejendommen. Bygge- og Teknikforvaltningen finder derfor alene at kunne anbefale støtte til udførelse af projektets forbedringsarbejder (det vil sige egentlig anlæg, hvortil ungdomsboliginstitutionen ikke efter loven har kunne henlægge). Med hensyn til de påtænkte vedligeholdelsesarbejder finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at ungdomsboliginstitutionen søger disse arbejder gennemført etapevis og finansieret over driften dels ved midlertidigt og et begrænset forbrug af de til henlæggelserne svarende likvide midler, dels gennem forhøjelse af boliglejen til dækning af forøgede afskrivninger på deraf følgende driftsunderskud og retablering af likvide midler over en 5 års - periode. Projektets økonomi De samlede udgifter er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration kalkuleret til 52.975.000 kr. (prisbasis januar 1999). Håndværkerudgifter 43.000.000 kr. Omkostninger 9.975.000 kr. I alt 52.975.000 kr. Udgifterne til anlægsarbejderne, hvortil der foreslås ydet fuld støtte, er kalkuleret til: Håndværkerudgifter 23.162.000 kr. Omkostninger 5.644.000 kr. I alt 28.806.000 kr. Arbejderne påtænkes udbudt i begrænset udbud i hoved- og fagentreprise. For byggearbejderne gælder bl.a. bestemmelserne om pris og tid i Byggestyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991. Der er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke mulighed for, at udgifterne kan dækkes ved erstatning eller gennem forsikringer. DIS Bygge- og Ejendomsadministration oplyser endvidere, at de tekniske rådgivere ikke har medvirket ved kollegiets opførelse eller senere renoveringsarbejder. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 17. december 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A- tilsagn i 1999, kan igangsættes. Herved har ministeriet udvidet den pr. 4. juli 1998 indførte "godkendelsesordning" til også at omfatte 1999, idet dog støttede private andelsboliger ikke indgår i ordningen. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 1999 og omfatter sager vedrørende almene boliger (familie- ungdoms- som ældreboliger) samt større renoveringsprojekter vedrørende ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunen giver skema A-tilsagn i 1999. Såfremt ministeriet afslår at godkende kommunalbestyrelsens tilsagn, bortfalder tilsagnet. Kommunen skal i tilsagnet til bygherren tage forbehold for ministeriets godkendelse. I modsat fald kan kommunen risikere at hæfte for støtten i forhold til bygherren, hvis ministeriets godkendelse – og dermed den statslige støtte – ikke opnås. Ungdomsboliginstitutionens økonomi Ejendommen, der pr. 1. januar 1998 er vurderet til 172 mio. kr., heraf grundværdi ca. 38 mio. kr., har en bogført anskaffelsessum pr. 31. juli 1998 opgjort til ca. 266 mio. kr. Ejendommens prioriteter er pr. samme dato opgjort til ca. 237 mio. kr. Ungdomsboliginstitutionen har opsamlet en underbalance på ca. 2,7 mio. kr. De sidste års driftsresultater og budget 1998/99 er som følger: Driftsresultater i kr./m2 Resultat Resultat Budget Budget Norm 1996/97 1997/98 1998/99 1998/99 % (47.060 m2) I % Nettokapital 172 172 173 22 30 Offentlige og andre faste 77 78 85 11 15 Energi 145 146 155 19 4 Administration 32 34 33 4 6 Vedligehold 248 236 251 31 20 Henlæggelser -9 21 -9 -1 20 Diverse 43 38 29 4 10 Samlede udgifter 708 724 717 90 105 Erhvervsleje -1 -2 -2 0 Renteindtægter -38 -39 -38 -5 Diverse -18 -8 -7 -1 -5 Offentlig støtte -55 -55 -54 -7 Resultat -2 -15 0 0 Boligleje 593 605 617 77 Margin 183 23 Muligt lejeniveau 800 100 100 Værelseslejen, der ifølge budget for 1998/99 udgør gennemsnitlig 2.360 kr. pr. måned, svarende til 617 kr./m2 p.a., forventes at stige ca. 15 kr./m2 som følge af udgifterne til de projekterede anlægsarbejder, hvortil der foreslås ydet støtte. Ovennævnte underbalance svarer til 57 kr./m2 p.a. Hvortil kommer udgifterne til gennemførelse af ovennævnte vedligeholdelsesarbejder, i alt ca. 24 mio. kr. Finansiering I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100%) til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986. Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5. Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,4% af byggeudgifterne. Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet på funktion 05.65.94. Kommunal garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80% af ejendommens værdi. Med hensyn til kommunens garantiforpligtelse for lånet må der på grund af realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier påregnes garanti på indtil 100% af lånet, dvs. 28,8 mio. kr. Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration vil det lejeniveau, der følger af renoveringens gennemførelse, ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder. Høring Kommunens teknikere har udtalt, at de finder det rimeligt at gennemføre ovennævnte forbedringsarbejder, og der vil i forbindelse med støttetilsagnet blive stillet nærmere vilkår herom. Totaløkonomisk vurdering En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader. Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien. Bygherren har oplyst, at det ved etablering af forbedringsarbejderne er sikret, at installationerne er tilpasset krav til funktion og kvalitet, således at disse i videst muligt omfang er fremtidssikret. Der er ligeledes lagt vægt på ressourcebesparelser i forhold til forbruget af energi og dermed miljøforhold. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36 Skema A ansøgning fra DIS Bygge- og Ejendomsadministration med tilhørende projektmateriale. / Knud Rasmussen 10. BT 171/99 J.nr. 631.0015/99 Ansøgning om støtte til renovering af Østervold Kollegiet INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget – under forudsætning af at beboerne kan tilslutte sig projektet, dets finansiering og den nødvendige forhøjelse af boliglejen – overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende projekt for renovering/modernisering af Østervold Kollegiets ejendom, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte alt med forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, at meddele indeståelse for eventuelle underskud på kollegiets fremtidige drift, at acceptere, at de til kollegiet tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer det ansøgte renoveringslån, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende. RESUMÉ DIS Bygge- og Ejendomsadministration har for DSI Østervold Kollegiet fremsendt skema A til godkendelse af et renoverings/moderniseringsprojekt, der omhandler facader, vinduer, tag, tagterrasse, fælleskøkkener, varmeanlæg, baderum, toiletter, fælles gangarealer, låsesystem samt gårdareal. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kollegiet er opført i 1974, og bebyggelsen består af en 6-etages ejendom med udnyttet tagetage med kviste mod Østervoldgade og tagterrasse mod gården samt kælder. Ejendommen indeholder 133 boliger - alle 1-rums boliger med eget bad/toilet og fælleskøkkener på hver etage. Etagearealet andrager i alt 3.678 m2. Oversigtskort er vedlagt som bilag 1. Renoveringsarbejder Facaderne renoveres ved udskiftning af lette facadeelementer og ved udskiftning af vinduer i begge facader. Nye brystningselementer ekstraisoleres, og der isoleres foran eksisterende betonfacadeelementer, som dermed ligeledes indklædes. Vinduer udføres som træ/alu vinduer med lavenergi/lydtermoruder. Der indsættes endvidere lyddæmpende friskluftsventiler. Kviste renoveres på samme måde. Hoveddør udskiftes og der udføres fugereparationer om nødvendigt. Mod gården etableres der glaskarnap ud for fælleskøkkener. Eksisterende tagpap udskiftes. Tagterrasse forsynes med ny belægning, og der etableres en åben overdækning med lette tagplader. I fælleskøkkener udskiftes elementer, blandingsbatterier, loft, emhætter, gulvbelægning og dør til gang. Der foretages diverse ændringer og udskiftninger på varmeanlæg. Toiletter udskiftes til 2-skyls toiletter. Baderum i kælder renoveres ved udskiftning af fliser og vådrumstætning. Gulvbelægning i gange udskiftes, og der etableres nyt låsesystem. Der etableres grønt udeareal i gårdrummet, hvilket forudsætter nedlæggelse af eksisterende parkeringspladser. Facadetegninger og etageplan vedlægges som bilag 2, 3 og 4. Arbejderne forventes påbegyndt 1. september 1999 og afsluttet 1. april 2000. Projektets økonomi De samlede udgifter er ifølge skema A ansøgningen kalkuleret til 15.808.000 kr. (prisbasis juli 1998) Grundudgifter (anlæg af friarealer) 612.000 kr. Håndværkerudgifter 12.043.000 kr. Omkostninger 3.153.000 kr. I alt 15.808.000 kr. Arbejderne påtænkes udbudt i hovedentreprise. For byggearbejderne gælder bl.a. bestemmelserne om pris og tid i Byggestyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991. Der er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke mulighed for, at udgifterne kan dækkes ved erstatning eller gennem forsikringer. De tekniske rådgivere har ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke medvirket ved kollegiets opførelse eller senere renoveringsarbejder. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 17. december 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A- tilsagn i 1999, kan igangsættes. Herved har ministeriet udvidet den pr. 4. juli 1998 indførte "godkendelsesordning" til også at omfatte 1999, idet dog støttede private andelsboliger ikke indgår i ordningen. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 1999 og omfatter sager vedrørende almene boliger (familie- ungdoms- som ældreboliger) samt større renoveringsprojekter vedrørende ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunen giver skema A-tilsagn i 1999. Såfremt ministeriet afslår at godkende kommunalbestyrelsens tilsagn, bortfalder tilsagnet. Kommunen skal i tilsagnet til bygherren tage forbehold for ministeriets godkendelse. I modsat fald kan kommunen risikere at hæfte for støtten i forhold til bygherren, hvis ministeriets godkendelse – og dermed den statslige støtte – ikke opnås. Ungdomsboliginstitutionens økonomi Ejendommen, der pr. 1. januar 1999 er vurderet til 9,45 mio. kr., heraf grundværdi ca. 3,4 mio. kr., har en bogført anskaffelsessum pr. 31. juli 1998 opgjort til ca. 12,8 mio. kr. Restgælden pr. samme dato på de i ejendommen indestående prioriteter udgør ca. 11,7 mio. kr. Ungdomsboliginstitutionen har opsamlet en underbalance på ca. 0,4 mio. kr. svarende til 100 kr./m2. De sidste års driftsresultater og budget 1998/99 er som følger: Driftsresultater i kr./m2 Resultat Resultat Budget Budget Norm 1996/97 1997/98 1998/99 1998/99 % (3.678 m2) I % Nettokapital 115 115 115 16 30 Offentlige og andre faste 78 71 82 12 15 Energi 133 132 147 21 4 Administration 58 60 65 9 6 Vedligehold 291 257 344 49 20 Henlæggelser 12 38 -54 -8 20 Diverse 55 56 51 7 10 Samlede udgifter 742 730 750 107 105 Erhvervsleje -12 -11 -12 -2 Renteindtægter -39 -30 -30 -4 Diverse 0 0 0 0 -5 Offentlig støtte -72 -72 -71 -10 Resultat 16 20 0 0 Boligleje 636 636 637 91 Margin 63 9 Muligt lejeniveau 700 100 100 Værelseslejen, der ifølge budget for 1998/99 udgør gennemsnitlig 1.470 kr. pr. måned, svarende til 637 kr./m2 p.a., forventes at stige netto godt 60 kr. pr. m2 som følge af udgifterne til de projekterede arbejder, idet der samtidig afsluttes afvikling af opsamlet underskudssaldo, ligesom der forventes energimæssige besparelser som følge af facaderenoveringen/vinduesudskiftningen. Finansiering I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboligforeninger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100%) til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986. Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5. Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,4% af byggeudgifterne. Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet på funktion 05.65.94. Kommunal garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80% af ejendommens værdi. Med hensyn til kommunens garantiforpligtelse for lånet må der på grund af realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier påregnes garanti på indtil 100% af lånet, dvs. 15,8 mio. kr. Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionens fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration vil det lejeniveau, der følger af renoveringens gennemførelse ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder. Høring Kommunens teknikere udtaler, at de finder de ansøgte renoveringsarbejder rimelige at gennemføre, idet dog diverse detailtegninger samt nærmere redegørelse for valg af materialer og farver på udvendige bygningsdele forudsættes indsendt til godkendelse. Der tages forbehold for den planlagte indretning af grønne friarealer, idet der ikke foreligger det nødvendige tegningsmateriale, ligesom der ikke er søgt tilladelse til nedlæggelse af parkeringspladserne. Det forudsættes, at der opnås byggetilladelse til renoveringsarbejderne, herunder dispensation fra bygningslovgivningen som følge af karnapper ved fælleskøkkener. Endvidere påpeges det, at der i projektet ikke er medregnet udgifter til asbestarbejder i forbindelse med ombygningen af varmeanlægget. Endelig forekommer det afsatte teknikerhonorar på 15% af håndværkerudgifterne noget højt, hvilket der må redegøres nærmere for ved skema B. Totaløkonomisk vurdering En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader. Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien. Bygherren har oplyst, at konstruktioner, materialer og indbygningselementer er valgt ud fra høje krav til stabilitet, funktion og kvalitet med henblik på minimering af fremtidige vedligeholdelsesomkostninger og ressourceforbrug. Installationer er ligeledes tilpasset krav til funktion og kvalitet samt ønsket om ressourcebesparelser. Endvidere fremhæver bygherren, at ændring i facadernes udformning med forøget lysareal samt glaskarnap i fælleskøkkener tilfører bygningen et arkitektonisk løft, men også det funktionelle tilgodeses ved større lysmæssig åbenhed samt reduktion af det fra gade og jernbane hidhørende støjniveau.. BILAG VEDLAGT 1 Oversigtskort 2 Facadetegning – gade 3 Facadetegning – gård 4 Etageplan - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36 Skema A ansøgning fra DIS Bygge- og Ejendomsadministration med tilhørende projektmateriale. /Knud E. Rasmussen 11. BT 172/99 J.nr. 620.0011/98 Administrationsudgifter ved tilvejebringelse af genhusningslejligheder i forbindelse med byfornyelse INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der meddeles en tillægsbevilling på 0,5 mill. kr. i 1999 til Plandirektoratet, konto 6.51.1, og at Bygge- og Teknikudvalgets ramme hæves 1,0 mill. kr. i 2000 til dækning af udgifter til administration af en ny kommunal anvisningsordning i forbindelse med tilvejebringelse af genhusningslejligheder til byfornyelsen, samt at den praktiske administration af ordningen varetages af SBS Byfornyelse som konsulent for kommunen. RESUMÉ I henhold til Borgerrepræsentationens bemyndigelser af henholdsvis 13. juni 1991 og 28. august 1997 har Bygge- og Teknikforvaltningen nu besluttet at iværksætte byfornyelseslovgivningens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 3. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme i særligt udpegede bydele med henblik på at kunne opfylde kommunens genhusningsforpligtelser i forbindelse med byfornyelsen. Der er tale om en ny administrativ opgave, som forudsætter en særlig ekspertise og tilførsel af yderligere økonomiske resurser. Opgaven består i modtagelse af anmeldte ledige lejligheder, besigtigelse af lejlighederne, vurdering af lejlighedernes anvendelighed, tilbagemelding til ejeren og kontrol af anvisningsforpligtelsens overholdelse, alt afviklet inden for et kort tidsinterval. På denne baggrund foreslås det, at der gives den nødvendige tillægsbevilling til administration af anvisningsordningen, og at den praktiske udførelse heraf overdrages til SBS Byfornyelse som konsulent for kommunen. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 13. juni 1991 (B.F. 1991, s. 1142 – 1151) bemyndigede Borgerrepræsentationen magistraten til efter behov at iværksætte bestemmelserne i den tidligere byfornyelseslovs § 42 om tilvejebringelse af erstatningsboliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse, og i mødet den 28. august 1997 (B.F. 1997, s. 2082 – 2105) tog Borgerrepræsentationen til efterretning, at magistraten i henhold til bemyndigelsen fra 1991 vil bringe bestemmelsen i anvendelse. Ifølge den tidligere byfornyelseslovs § 42, kan kommunalbestyrelsen bestemme, dels at almene boligorganisationer med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til rådighed som erstatningsboliger, og dels at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed. Samtidig skal kommunen træffe beslutning om at stille halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme til rådighed som erstatningsbolig. Bestemmelserne i § 42 er gældende for byfornyelsesbeslutninger truffet inden den 1. januar 1998, og hvortil By- og Boligministeriet har meddelt bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1. juli 1998. Den nye byfornyelseslovs § 146 indeholder i princippet de samme bestemmelser som den tidligere lovs § 42 bortset fra, at anviste lejligheder nu også kan anvendes til midlertidig genhusning i forbindelse med byfornyelsesarbejdernes gennemførelse. Genhusningsbehovet inden for de næste 2-3 år er opgjort til ca. 1.400 genhusninger på årsbasis, heraf ca. 500 permanente og 900 midlertidige. Efter en vurdering af genhusningsbehovet samt drøftelser med repræsentanter for byfornyelseselskaberne, den almene sektor og de private udlejningsejendomme i kommunen, har forvaltningen nu truffet beslutning om at bringe ovennævnte bestemmelser i byfornyelseslovgivningen i anvendelse overfor de private udlejningsejendomme, der er beliggende i de bydele, hvor efterspørgslen på genhusningsboliger er størst. Det betyder, at ejerne af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder, som er beliggende i bydelene Indre by, Christianshavn, Indre Østerbro, Indre og Ydre Nørrebro, Vesterbro, Sundby Nord og den forreste del af bydelen Vest-amager (Islands Brygge), skal stille hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsboliger i forbindelse med byfornyelsen. Det bemærkes herved, at kommunens beboelsesejendomme som bekendt er afhændet til Ejendomsselskabet TOR I/S, at der efter Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er indgået aftale med den almene boligsektor om at stille hver 3. ledige lejlighed i denne sektor til rådighed for en egentlig boligsocial anvisning, samt at der ifølge By- og Boligministeriet ikke er krav om, at anvisningsretten efter byfornyelseslovgivningen skal iværksættes både for den almene og den private udlejningssektor. På baggrund af en opgørelse over antallet af private udlejningslejligheder i de udvalgte bydele, flyttehyppighed m.v. anslås ordningen at ville afkaste knap 2.000 ledige lejligheder på årsbasis. I henhold til den tidligere byfornyelselovs § 43 og den nuværende lovs § 147 påhviler det ejeren at anmelde hver 3. ledige lejlighed til kommunen senest 2 uger efter, at opsigelsen er sket, eller efter at udlejeren er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Samtidig er det fastsat, at kommunen senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet som erstatningsbolig. Et eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen. Endvidere kan en udlejer frit udleje en rettidigt anmeldt lejlighed, såfremt kommunen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden. Inden for den fastsatte frist på 2 uger efter modtagelsen af en anmeldt lejlighed, skal lejligheden besigtiges, dens anvendelig skal vurderes, herunder også i forhold til efterspørgslen, og efter en konkret stillingtagen skal der ske tilbagemelding til ejeren. Desuden vil ordningen forudsætte opfølgende kontrolforanstaltninger i et vist omfang. Der er tale om en ny administrativ opgave i kommunen, som ikke kan finansieres indenfor de økonomiske rammer efter byfornyelselovgivningen. Det betyder, at de nødvendige økonomiske resurser til løsning af opgaven skal tilvejebringes indenfor kommunens egne budgetrammer. Af hensyn til opgavens omfang og særlige indhold, herunder den fornødne praktiske erfaring med genhusningen, forudsætter forvaltningen, at der indgås aftale med SBS Byfornyelse, således at selskabet varetager den praktiske del af ordningen som konsulent for kommunen. Efter en frist på 3 måneder fra at beslutningen er annonceret i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde, træder ordningen i kraft. Det betyder, at den praktiske udmøntning af beslutningen først vil træde i kraft efter sommerferien. Udgiften for 1999 vil derfor udgøre i størrelsesordenen 500.000 kr. ekskl. moms, hvoraf ca. 100.000 kr. vil medgå til diverse opgaver i forbindelse med anvisningsordningens opstart, mens udgiften for år 2000 vil udgøre 1 mill. kr. ekskl. moms. Aftalen med SBS Byfornyelse indgås for 1½ år, og herefter må en forlængelse forventes at skulle i EU-udbud, men forvaltningen har ønsket at indvinde erfaringer med ordningen, før et sådant udbud foretages. De øvrige udgifter i forbindelse med genhusningen, herunder information, den konkrete anvisning, fornøden istandsættelse af genhusningslejligheder, flytteudgifter m.v. afholdes fortsat over rammerne for de enkelte byfornyelsesbeslutninger. /Knud E. Rasmussen Vedlægges: Notat af 20. april 1999 fra Ejendomsforeningen Danmark til Bygge- og Teknikudvalget om anvisningsret til private udlejningsejendomme. -udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. / Jens Jacobsen 12. BT 173/99 J.nr. 621.0008/98 Beslutningsforslag vedrørende De røde Barakker Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen (Ø) har den 21. april 1999 stillet følgende forslag til beslutning i Bygge- og Teknikudvalget: "Det pålægges forvaltningen at optage forhandlinger med beboerne i De røde Barakker, med henblik på at opnå en løsning således at beboerne frivilligt flytter, efter de retningslinjer der er angivet i motivationen for forslaget. Motivering: Det er af stor betydning for beboerne i De røde Barakker at de genhuses i samme bebyggelse. Denne kunne have form af en flytning af de eksisterende huse til Smedetoften, som umiddelbart har højest prioritering hos beboerne, eller et andet ledigt areal i kommunen. Man kunne også forestille sig et projekt for en tilsvarende boligform i forlængelse af By- og Boligministeriets tanker om anderledes boliger som led i den boligsociale indsats, hvortil der er afsat en pulje på i alt 30 mio. kr. til forsøg. Forvaltningen bør inddrage andre parter i løsningen af denne opgave. Det kunne være By- og Boligministeriet, Socialministeriet og Byfornyelsesselskabet København. Sidstnævnte har tidligere vist interesse for sagen – at gøre en indsats for at bevare det eksisterende miljø." 13. BT 174/99 J.nr. 2150.0004/95 Beslutningsforslag vedrørende afgifter for råden over vejareal Borgmester Søren Pind har stillet følgende beslutningsforslag: "Det foreslås, at nye brugerafgifter i "Almindelige bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune" ikke får fuld virkning fra i år, men optrappes over tre år; at udvalget drøfter brugerafgiften på loppestader. Begrundelse Under forhandlingerne om det pågældende regelsæt stillede Venstre forslag om at sprede afgiftsstigningen over tre år. Imidlertid kom det kun til at gælde for de gamle brugerafgifter. Nye brugerafgifter har fuld virkning allerede fra i år. En sådan forskellighed er efter Venstres mening ikke tilsigtet. Nørrebro Handelsforening v/næstformand Hans Thomsen har gjort opmærksom på, at den nye brugerafgift på 350 kr. pr. stade pr. dag vil lukke loppetorvet ved Assistens Kirkegårdsmur. Den gamle brugerafgift var på 60 kr. pr. stade pr. dag. Imidlertid har Lauritz Christensen Auktioner v/ Bengt Sundstrøm, vist interesse for at overtage lejemålet til 350 kr. pr. stade pr. dag. Jeg henviser til brevvekslingen, der er vedlagt i kopi." Sagen var dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. Den i forslaget nævnte brevveksling blev udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. 14. BT 175 /99 J.nr. 2134.0002/95 Kørsel med Thomas Toget - turisttog i Nyhavn og Langelinie i tiden 1. juni-31. august 1999 og juleturisttog på Strøget i tiden 28. november-22. december 1999 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender udtalelse fra Teknisk Direktorat til politiet i anledning af ansøgning fra Thomas Toget A/S om tivolitogdrift i Københavns Kommune. RESUMÉ Thomas Toget A/S ansøger om i sommermånederne at køre med turisttog fra Kongens Nytorv til havnen via Nyhavn og i julemåneden at køre på Strøget. Teknisk Direktorat foreslår, at man overfor politiet udtaler, at der af trafikale årsager gives afslag på begge ansøgninger. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I tiden fra den 6. juli til den 31. august 1998 har turisttoget Thomas Toget kørt langs med en del af havnefronten langs Kvæsthusgraven via Toldbodgade og Amaliegade til Gefionspringvandet og gennem parkområder til "Den Lille Havfrue". I december 1998 har toget endvidere kørt på Strøget fra Rådhuspladsen til Amagertorv. Ved skrivelse af 8. januar 1999 ansøger Thomas Toget A/S Københavns Politi om tilladelse til at køre med turisttog i sommersæsonen og i julemåneden på vejarealer og gågadearealer i Københavns Kommune. Ansøgning vedlægges som bilag 1. Kørslen i sommersæsonen 1999 skal foregå i tidsrummet fra den 1. juni til den 31. august fra Kongens Nytorv ad Nyhavn til havnen og videre ad Kvæsthusgade til Hotel Sofie Amalie (Sankt Annæ Plads), ad promenaden langs Kvæsthusgraven, ud via Toldbodgade og Amaliegade til Gefionspringvandet og derfra gennem parkområder til "Den Lille Havfrue" og retur. Kort med ruteangivelse vedlægges som bilag 2. Kørslen i december 1999 skal foregå på Strøget og følge samme rute som i 1998 (se bilag 2). Københavns Politi har anmodet Københavns Kommunes Vejafdeling om en udtalelse i henhold til bekendtgørelse om tivolitog af 5. december 1996, nr. 1035, § 1. I henhold til bekendtgørelsen er det politiet der afgør, om toget må køre eller ej, således at kommunen alene skal afgive en udtalelse over for politiet om dette inden afgørelse træffes. Teknisk Direktorats udtalelse: "Parkafdelingen har følgende bemærkninger for så vidt angår ruten som ligger i parkområder, d.v.s. fra "Gefion" og frem til "Den Lille Havfrue": Projektet med genskabelse af Grevens Bastion, flytning af Gefionbroen og etablering af en ny gang- og cykelsti langs den genskabte voldgrav kan tidligst forventes færdigt i eftersommeren eller tidligst efterår 1999. Der vil derfor ikke kunne anvises en realistisk rute gennem Parkafdelingens områder i 1999. Vejafdelingen må for så vidt angår sommerruten stærkt fraråde kørsel med turisttog på ruten mellem Nyhavn og Hotel Sofie Amalie (Sankt Annæ Plads). Der skal her benyttes gader med almindelig trafik. Herudover er Nyhavn ensrettet fra Lille Strandstræde mod henholdsvis Bredgade og Toldbodgade, d.v.s. begge veje vil der på en strækning skulle køres mod ensretningen, og der vil være store problemer med de mange tusinde mennesker, der i sommermånederne færdes i Nyhavn. Det er i forvejen meget vanskeligt med varetilkørslen til området. Der er heller ikke mulighed for at vende ved Kongens Nytorv, hvor hestedroscher og taxaer har holdepladser. Vejafdelingen anbefaler ligeledes afslag på juletog på Strøget af færdselsmæssige årsager, da Strøget er fyldt af mange tusinde mennesker i december måned". Høring HT har tidligere givet udtryk for, at de helst ser et afslag, når det drejer sig om ruter, hvor toget krydser busruter. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Ansøgning af 8. januar 1999 fra Thomas Toget A/S. Bilag 2: Kort med ansøgt rute. / Jens Rørbech 15. BT 176/99 J.nr. 2251.0001/98 Etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub. Etablering af en kunstgræsbane på Kløvermarken. Etablering af boldbaner og udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej INDSTILLING I. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget af nedenstående indstilling over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at-punkterne 1, 3, 4 og 5. II. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget af nedenstående indstilling over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at-punkterne 2 og 6. III. Økonomiforvaltningen indstiller, med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets beslutninger under henholdsvis I og II, at Økonomiudvalget anbefaler (1) at Borgerrepræsentationen godkender, at Københavns Idrætsanlæg etablerer et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub og en kunstgræsbane på Kløvermarken, samt at Københavns Ungdomscentre udbygger klubhuset ved Lossepladsvej med omklædnings- og badefaciliteter (2) at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikudvalget etablerer fire 7-mandsbaner på et areal på ca. 1,8 ha vest for Lossepladsvej, samt at kommunen af Samejet lejer ovennævnte areal for en symbolsk leje på 1 kr. årlig. Arealet henføres under Bygge- og Teknikudvalget, Parkafdelingen (3) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) på 10,6 mill. kr. til udgifterne til etablering af faciliteterne på Kløvermarken og på 0,3 mill. kr. til indtægterne ved tilbagebetaling af ejendomsskatter for Amagerbro Idrætsanlæg. Der anvises kassemæssig dækning for nettobeløbet på 10,3 mill. kr. på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999, idet ovennævnte faciliteter på Kløvermarken finansieres af det forventede merprovenu ved salg af kommunens aktier i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) på 10,6 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) i 1999 (4) at Borgerrepræsentationen henstiller til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten (5) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) på 0,8 mill. kr. til udgifterne til udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej og på 0,8 mill. kr. til indtægter fra Ørestadsselskabet at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) på 0,8 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) i 1999 (6) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 0.21.3 (Parker og legepladser) på 1,8 mill. kr. til udgifterne til etablering af boldbaner ved Lossepladsvej og på 1,8 mill. kr. til indtægter fra Ørestadsselskabet at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 0.21.3 (Parker og legepladser) på 1,8 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Bygge- og Teknikudvalgets konto 0.21.3 (Parker og legepladser) i 1999. RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog den 10. december 1998, at der skal etableres et permanent fodbold-anlæg til brug for Sundby Boldklub, som erstatning for Amagerbro Idrætsanlæg, der inddrages som følge af Ørestadens udbygning. På baggrund af ovenstående foreslås det, at der etableres et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken, som stilles til rådighed for Sundby Boldklub. Anlægget vil bestå af klubhus, tre græsbaner samt én grusbane. Sundby Boldklub har i brev af 25. februar 1999 over for overborgmesteren tilsluttet sig forslaget om at blive permanent placeret på Kløvermarken, hvilket forventes at ske pr. 1. oktober 1999. For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune som følge af, at Sundby Boldklub skal have råderet over fire af de eksisterende 11-mandsbaner på Kløvermarken, foreslås følgende: 1) Der etableres én kunstgræsbane på Kløvermarken. Denne kunstgræsbane kan benyttes hele året og erstatter dermed to 11-mandsgræsbaner. Kunstgræsbanen vil være den første udendørs kunstgræsbane i kommunen og vil kunne benyttes af samtlige klubber på Kløvermarken. 2) Der etableres fire 7-mandsbaner (svarende til to 11-mandsbaner) ved Lossepladsvej. I den forbindelse foreslås det, at det berørte areal lejes af Samejet. Samtidig foreslås det, at det ved Lossepladsvej placerede klubhus udbygges med omklædnings- og badefaciliteter. For at sikre et udvidet børne- og ungearbejde på Kløvermarken har Bygge- og Teknikforvaltningen tilkendegivet at ville arbejde for, at der inden udgangen af 2000 etableres en trafiksikker overgang mellem Holmbladsgadekvarteret og Kløvermarken. Udgifterne til faciliteterne på Kløvermarken på 10,6 mill. kr. foreslås finansieret af indtægterne ved tilbagebetalingen af ejendomsskatter vedrørende Amagerbro Idrætsanlæg på 0,3 mill. kr. og ved 10,3 mill. kr. af det merprovenu, som forventes ved salg af kommunens aktieposter i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S. Samtidig foreslås det, at det henstilles til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten. Baggrunden for ovenstående forslag er blandt andet, at Københavns Idrætsanlæg opgør renoveringsbehovet for 42 anlæg under Københavns Idrætsanlæg til ca. 130 mill. kr. ekskl. moms i 1999 og samlet for en femårig periode til ca. 200 mill. kr. Boldbanerne og udbygning af det eksisterende klubhus ved Lossepladsvej foreslås finansieret af indtægterne på 2,6 mill. kr. fra Ørestadsselskabet. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet behandler dette på bestyrelsesmødet den 27. april 1999. For en udtømmende beskrivelse af sagen om Sundby Boldklub henvises til vedlagte notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999. Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE 1. Baggrund Baggrunden for forslaget om etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken, som skal stilles til rådighed for Sundby Boldklub, udspringer af Borgerrepræsentationens vedtagelse af lokalplan for Ørestad Nord med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 den 10. december 1998. Vedtagelsen af ovenstående var en forudsætning for Ørestadsselskabets videre arbejde med udbygningen af Ørestaden. En konsekvens af denne udbygning er, at Amagerbro Idrætsanlæg, som Sundby Boldklub i dag har fået stillet til rådighed, nedlægges. På den baggrund stillede overborgmesteren i forbindelse med behandlingen af lokalplanforslaget ændringsforslag om, at der "etableres permanente erstatningsbaner for Sundby Boldklub f.eks. ved Sjællandsbroen, Lossepladsvej". Overborgmesteren fastslog under behandlingen i Borgerrepræsentationen, at Sundby Boldklub ligeledes skal have stillet et klubhus til rådighed. Ændringsforslaget blev vedtaget af Borgerrepræsentationen med 50 stemmer for og ingen imod. I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave har været at fremkomme med forslag til udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning, hvilket gøres med nærværende indstilling. 2. Etablering af permanent anlæg på Kløvermarken til Sundby Boldklub Sundby Boldklub får i dag stillet klubhus, tre græsbaner samt én grusbane til rådighed på Amagerbro Idrætsanlæg. Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres et permanent anlæg for Sundby Boldklub i det østlige hjørne af Kløvermarken, hvor klubben vil få et klubhus, tre græsbaner og én grusbane stillet til rådighed. De tre græsbaner eksisterer allerede. Grusbanen skal reetableres, mens kunstgræsbanen skal nyetableres. Sundby Boldklub har i brev af 25. februar 1999 over for overborgmesteren tilsluttet sig forslaget om at blive permanent placeret på Kløvermarken, hvilket forventes at ske pr. 1. oktober 1999. For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune foreslås det blandt andet, at der etableres en kunstgræsbane på Kløvermarken. Denne kunstgræsbane kan benyttes hele året og erstatter dermed to 11-mandsgræsbaner. Kunstgræsbanen vil være den første udendørs kunstgræsbane i kommunen og vil kunne benyttes af samtlige klubber på Kløvermarken. Banekapaciteten fordeles efter Københavns Idrætsanlægs almindelige fordelingsregler. Gennemførelsen af ovenstående forslag vil sikre, at både de eksisterende klubber på Kløvermarken og Sundby Boldklub vil opleve et kvalitativt løft på følgende måder: 1) Samtlige klubber på Kløvermarken vil få råderet over en kunstgræsbane, hvilket ønskes af de fleste boldklubber, idet kunstgræs betragtes som markant bedre at spille på end grus. Samtidig kan kunstgræsbanen benyttes hele året i modsætning til grusbaner. 2) Placeringen og udformningen af det nye anlæg for Sundby Boldklub er sket i samarbejde med boldklubben, hvorved klubbens ønsker er blevet tilgodeset. Det bemærkes i den forbindelse, at klubhuset udformes på en sådan måde, at det kan udbygges, så en eventuel fremtidig anvendelse til fritidshjem eller andre idrætsformål muliggøres. For at sikre et udvidet børne- og ungearbejde på Kløvermarken har Bygge- og Teknikforvaltningen samtidig tilkendegivet at ville arbejde for, at der inden udgangen af 2000 etableres en trafiksikker overgang mellem Holmbladsgadekvarteret og Kløvermarken. En trafiksikring vil ske på en sådan måde, at der i det sydøstlige hjørne af Kløvermarken ved Uplandsgade, Prags Boulevard og Strandlodsvej etableres en rundkørsel eller lignende. Samtlige ovenstående forslag er i overensstemmelse med intentionerne i Kultur- og idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret, som er udarbejdet på baggrund af et samarbejde mellem Lokale- og anlægsfonden og Københavns Kommune. Projektet betragtes derfor som 1. etape af realiseringen af Kultur- og idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. 3. Etablering af boldbaner og udbygning af klubhus ved Lossepladsvej For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune, foreslås det, udover ovennævnte forslag om etablering af en kunstgræsbane, at der etableres fire nye 7-mandsbaner (svarende til to 11-mandsbaner) vest for Lossepladsvej. Arealet ejes af Samejet, hvorfor det foreslås, at kommunen af Samejet lejer arealet for en symbolsk leje på 1 kr. Arealet henføres under Bygge- og Teknikudvalget, Parkafdelingen. Samejebestyrelsen har som grundejer tiltrådt udlejningen. I forbindelse med anlæggelsen af boldbanerne ved Lossepladsvej er det nødvendigt at udbygge det ved Lossepladsvej beliggende klubhus med omklædnings- og badefaciliteter. Klubhuset administreres af Københavns Ungdomscentre, som har tiltrådt, at klubhuset udbygges og derefter anvendes i forbindelse med aktiviteterne på boldbanerne. 4. Tidsplan Tidsplanen for etablering af fodboldanlægget på Kløvermarken er fastsat på baggrund af den takt, hvormed Ørestadsselskabet nedlægger Amagerbro Idrætsanlæg. Nedlæggelsen af Amagerbro Idrætsanlæg vil starte pr. 1. juni 1999, hvor grusbanen bliver nedlagt. Derefter følger den nordligste græsbane pr. 1. august 1999, mens de to sydligste græsbaner samt klubhuset bliver nedlagt pr. 1. august 2000. Klubhuset og grusbanen på Kløvermarken forventes at være etableret pr. 1. oktober 1999, hvorved Sundby Boldklub vil være placeret permanent på Kløvermarken på dette tidspunkt. På samme tidspunkt forventes det ligeledes, at kunstgræsbanen vil være etableret. Tre af de eksisterende græsbaner på Kløvermarken skal reetableres, hvilket forventes at ske, så der er mulighed for at anvende banerne pr. 1. april 2000, hvor forårssæsonen starter. Etablering af de fire 7-mandsbaner ved Lossepladsvej udføres i sommeren 1999. Banerne kan dermed tåle et begrænset boldspil pr. 1. august 2000, hvor Ørestadsselskabet inddrager de to sidste græsbaner på Amagerbro Idrætsanlæg. Banerne kan tages i fuld brug pr. april 2001. Samlet betyder ovenstående, at Sundby Boldklub kun i august og september 1999 vil opleve at have mindre kapacitet til rådighed (to græsbaner i stedet for tre). Belastningen på Kløvermarken vil ikke blive forøget. Økonomi Udgifterne til etablering af et permanent anlæg på Kløvermarken er opgjort til 10,6 mill. kr. I dette beløb er blandt andet inkluderet opførelse af et klubhus, anlæggelse af en kunstgræsbane, reetablering af en grusbane samt renovering af tre græsbaner. Udgifterne til faciliteterne på Kløvermarken på 10,6 mill. kr. foreslås finansieret af indtægterne ved tilbagebetalingen af ejendomsskatter på 0,3 mill. kr. for Amagerbro Idrætsanlæg og ved 10,3 mill. kr. af det merprovenu, som forventes ved salg af kommunens aktieposter i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S. Salget af Bus Danmark-aktierne har givet et nettoprovenu på ca. 36 mill. kr., hvorfor det samlede aktiesalgsprovenu i 1999 inkl. salg af Renoflex-aktierne forventes at overstige det i budgettet for 1999 forudsatte beløb på 47,5 mill. kr. på en sådan måde, at ovennævnte nettoudgifter på 10,3 mill. kr. kan finansieres af dette merprovenu. Samtidig foreslås det, at det henstilles til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten. Baggrunden for ovenstående forslag er blandt andet, at Københavns Idrætsanlæg i januar 1999 har udgivet rapporten "Bygningssyn på 42 KI-anlæg", hvori renoveringsbehovet for 42 anlæg under Københavns Idrætsanlæg opgøres til ca. 130 mill. kr. ekskl. moms i 1999 og samlet for en femårig periode til ca. 200 mill. kr. Det vurderes ikke som sandsynligt, at midler i denne størrelsesorden umiddelbart vil kunne tilvejebringes inden for kommunens budget, hvorfor andre finansieringsmuligheder bør overvejes. Udgifterne til etablering af boldbanerne og udbygning af det eksisterende klubhus ved Lossepladsvej er opgjort til 2,6 mill. kr. og foreslås finansieret af indtægterne på 2,6 mill. kr. fra Ørestadsselskabet. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet behandler dette på bestyrelsesmødet den 27. april 1999. *** For en udtømmende beskrivelse af sagen om Sundby Boldklub, herunder udgifterne til etablering af anlæg på henholdsvis Kløvermarken og Lossepladsvej, henvises til vedlagte notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999. Høring Indstillingen har i forhold til etablering af anlæg på Kløvermarken og Lossepladsvej været til høring i arbejdsgruppen om Sundby Boldklub. BILAG VEDLAGT - Arbejdsgruppens notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999. - [Udskrift af beslutningsprotokol fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 28. april 1999 - Udskrift af beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 29. april 1999] Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 28. april 1999. Ida Munk Jens Jacobsen Kurt Bligaard Pedersen 16. BT 177/99 J.nr. 2351.0001/95 Stjernevejsprojektet på Vestre Kirkegård INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der til den havearkitektoniske fornyelse, "Stjernevejsprojektet", af Vestre Kirkegårds centrale del gives en kapitalbevilling på i alt 4,5 mio. kr. fordelt med 1,5 mio. kr. i 1999, 2,0 mio. kr. i 2000, 0,5 mio. kr. i 2001 og 0,5 mio. kr. i 2002. RESUMÉ I 1870 indviedes Vestre Kirkegård og blev derefter gennem en meget lang årrække anlagt, tilplantet og bebygget med kapeller og driftsbygninger. Kirkegårdens centrale del med Søndre Kapel i skæringspunktet for de fire elmealléer blev udført fra 1890 til 1906. Kapellet blev på grund af fald i antallet af kapelhøjtideligheder taget ud af brug i 1975, og på grund af elmesyge måtte alléerne ryddes i 1998. Stadsarkitektens Direktorat havde allerede i 1992 vurderet, at Søndre Kapels arkitektoniske værdi var begrænset i forhold til den store mulighed der var for at skabe en havearkitektonisk fornyelse af Vestre Kirkegårds midterparti ved en nedrivning af kapellet. Det foreliggende projekt af landskabsarkitekt MAA MDL Torben Schønherr tilgodeser imidlertid ikke blot den havearkitektoniske fornyelse i sig selv, men tilføjer en sammenhæng med fortiden ved at bevare kapellets midterste tårnstruktur som et kendt pejlemærke på kirkegården. Projektet er i overensstemmelse med hensigterne i "Københavns Kommunes Værdigrundlag" om den særlige forpligtelse til også på det kulturelle område at fremme hovedstadens udvikling og position. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns vækst til omkring 770.000 indbyggere førte til anlæg af de store kirkegårde Vestre i 1870 og Bispebjerg i 1903, begge forsynet med adskillige kapeller til afholdelse af højtideligheder forud for den traditionelle kistebegravelse. Ligbrændingens udbredelse medførte mange bisættelser i krematoriekapellerne og færre jordfæstelser fra kirkegårdskapellerne. Det samlede antal tjenester faldt siden med byens faldende indbyggertal. Derfor er flere kapeller kommet til at stå ubenyttede i en årrække. København har i dag rigelig kapelkapacitet i de krematorie- og kirkegårdskapeller som er i brug og som har en smuk og værdig standard. Vestre Kirkegård har nu en alder hvor træbestanden, især alléerne, blandt andet på grund af elmesygen systematisk bliver udskiftet og hvor anlægget i det hele taget løbende må restaureres for at fremtræde på passende vis. Selv om Søndre Kapel på Vestre Kirkegård er optaget i Kongens Enghave Bydelsatlas 1993 har stadsarkitekten, jfr. bilaget, vurderet det foreliggende "Stjernevejsprojekts" kvaliteter som så store at det kompenserer for den delvise nedrivning. Kirkegårdsafdelingen er sig i øvrigt ansvaret bevidst om vedligeholdelse af kirkegårdenes arkitektoniske kulturarv i samarbejde med Stadsarkitektens Direktorat, nu Rådgivende Arkitekter og Ingeniører. Det er således tanken på Vestre Kirkegård at bevare Østre Kapel, en fin tidlig Holger Jacobsen bygning fra 1912, til kirkegårdskulturelle formål. Det blev taget ud af brug til højtideligheder allerede i 1926 og er i dag vognport for to store hestetrukne ligvogne. Holger Jacobsen var elev af Hans J. Holm der tegnede Søndre og Nordre kapeller samt kirkegårdens anlægsplan i 1883 sammen med brolægningsinspektør Charles Ambt. Der har været kommunale og private sonderinger om bevarelse og alternativ benyttelse af Søndre Kapel, men uden den nødvendige finansieringsplan og brugsstrategi med hensyn til den vanskelige placering midt på kirkegården. Københavns stiftsøvrighed har tilkendegivet, at der ikke fra kirkelig side er interesse for Søndre Kapel. Uddybning af indstilling Stjernevejsprojektet bygger på nogle havearkitektoniske elementer: 1. Søndre Kapel omdannes til en pavillon, en åben 16 meter høj kuppelbygning på et plateau med to trin ned til selve den kvadratiske plads. Pavillonen vil tilføre Vestre Kirkegård en ny funktion som udgangspunkt for urnenedsættelse med familiens deltagelse og som et centralt stemningsfuldt mødested som kan bruges af alle. 2. Den åbne pavillon står som midtpunkt i et korsformet haveanlæg. Fladen er af græs, de eksisterende takstræer beskæres til vægge og de fire alléer tilplantes med danske kirsebærtræer. 3. Haveanlægget afsluttes ved hver allé mod kirkegården af en stor jernportal på ni meters højde, og i plan med græstæppet nedlægges et "jernbånd" med bearbejdet overflade fra hver portal hen til pavillonens plateau. 4. Anlægget åbnes mod søen og Nordre Kapel således at der opstår en større sammenhæng i kirkegårdsanlægget og en understregning af den aksefasthed som fremstod tydeligere mens anlægget var yngre. Projektets intention er at føre Vestre Kirkegårds havearkitektur og Danmarks største kirkegård på smukkeste vis ind i det næste årtusinde. Vestre Kirkegårds funktionstid er i den gældende vedtægt fastsat til år 2100 men kan forlænges af Borgerrepræsentationen. Økonomi Den samlede investering i "Stjernevejsprojektet" beløber sig til 4,5 mio. kr. Beløbet tages fra kapitalbudgettet og fordeler sig med 1,5 mio. kr. i 1999, 2,0 mio. kr. i 2000, 0,5 mio. kr. i 2001 og 0,5 mio. kr. i 2002. Beløbet tages fra Teknisk Direktorats anlægsbudgetter 1999-2002 konto 00.35.40.3.14 "Stjernevejsprojektet på Vestre Kirkegård". Fordelingen af udgifterne over årene 1999-2002 er i overensstemmelse med de for Bygge- og Teknikudvalget forelagte investeringsplaner. Høring I henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje skal de påtænkte bygningsændringer ved Søndre Kapel indberettes til Skov- og Naturstyrelsen bilagt projektmappe til anskueliggørelse af de påtænkte ændringer. BILAG VEDLAGT · Projektmappe fra landskabsarkitekt MAA MDL Torben Schønherrs tegnestue. · Notat 4.11.1998 af stadsarkitekt Otto Käszner om forslag til udformning af arealet ved Søndre Kapel, Vestre Kirkegård. - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. /Jens Rørbech 17. BT 178/99 J.nr. 1429.0012/99 Kommune Teknik Københavns økonomiske situation INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter Kommune Teknik Københavns økonomiske situation jf. sagsbeskrivelsen nedenfor. RESUMÉ Ved udarbejdelsen af januar-kalkulen gjorde direktøren for Kommune Teknik over for den administrerende direktør opmærksom på, at indtjeningsudsigterne for 1999 måtte imødeses med en vis pessimisme. Kommune Teknik vurderede således på daværende tidspunkt, at indtjeningskravet burde reduceres med 3,2 mill.kr. Ved fremsendelse af april-kalkulen, som forelå ved udvalgets møde den 28. april 1999, vurderede Kommune Teknik, at indtjeningsudsigterne var yderligere forværret – i hovedsagen på vejentreprenørområdet – således at indtjeneingskravet burde reduceres med 10 mill. kr. På baggrund heraf har forvaltningens direktion ønsket Kommune Tekniks økonomiske situation drøftet i Bygge- og Teknikudvalget. SAGSBESKRIVELSE Tilblivelsen af Kommune Teknik har været begrundet i en række rationelle forhold, der fortsat er gældende. Det er også direktionens vurdering, at sammensmeltningen af den tidligere Værkstedsby og Teknisk Service grundlæggende er en rigtig idé. Men Teknisk Services ringe indtjeningsevne var en ubehagelig overraskelse for den nye ledelse af Kommune Teknik – og andre for den sags skyld. Kommune Teknik har iværksat en række initiativer for at forbedre dette forhold. I virksomhedskontrakten mellem Kommune Teknik og direktionen for Bygge- og Teknikforvaltningen er der opstillet en række forudsætninger og forventninger til Kommune Tekniks udvikling i de nærmeste år. Det er herunder forudsat, at Kommune Teknik så hurtigt som muligt (inden for 3 år) skal tilnærme sig markedets vilkår for entreprenørvirksomheder, så Kommune Teknik kan klare sig i konkurrence med private virksomheder. Under indtryk heraf er det bl.a. forudsat, at 10 % af de opgaver, der hidtil har været løst af Kommune Teknik for Teknisk Direktorat (Stadsingeniørens Direktorats tidligere opgaveportefølje) skal udbydes i 1999 for vej- og parkområdet. Problemet hermed – set med Kommune Tekniks øjne – er, at det med sikkerhed vil medføre en stor omsætningsnedgang for vejentreprenøren, da man maksimalt kan regne med at vinde 15-20 % af de udbudte opgaver. Da indtjeningsevnen falder med omsætningen, er det Kommune Tekniks vurdering, at opgaverne enten ikke skal udbydes, eller at Kommune Tekniks følgeomkostninger eller omsætningstab herved i bredeste betydning skal dækkes ind af vinderen af udbuddet, forvaltningen eller kommunen. I modsætning hertil er det direktionens og Teknisk Direktorats vurdering, at følgeomkostninger kun i begrænset omfang skal dækkes. Det er derimod af afgørende betydning, at Kommune Teknik af egen drift rationaliserer sin virksomhed så hurtigt som muligt, således at mindre produktive sektioner i virksomheden reduceres eller afvikles, og mere produktive sektioner udvikles og forstærkes, således at der skabes det bedste fundament for Kommune Tekniks fremtidige virke. Kommune Tekniks notat af 18. april 1999 og Vejafdelingens notat af 28. april 1999 redegør principielt for de to forskellige opfattelser, der hersker i henholdsvis Kommune Teknik og Teknisk Direktorat. Direktionen er ikke i tvivl om, at Teknisk Direktorats vurdering er den rigtige og på sigt sundeste for Kommune Teknik, Bygge- og Teknikforvaltningen og Københavns Kommune. Også på dette område skal kommunen have mest muligt for pengene, selv om det indebærer tab af nogle kommunale arbejdspladser, såfremt produktiviteten ikke forbedres i Kommune Teknik. BILAG VEDLAGT 1. Komunne Tekniks notat af 18. april 1999 2. Vejafdelingens notat af 28. april 1999 / Jens Jacobsen 18. BT 179/99 J.nr. 408.0006/98 Status for udlejningsforsøg i Københavns Kommune, marts 1999 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 16. april 1999 fra Plandirektoratet vedrørende status for udlejningsforsøg i Københavns Kommune, marts 1999, til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Notatet omfatter en status for de 7 udlejningsforsøg, der blev godkendt af By- og Boligministeriet inden udgangen af 1998. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999 som sag til efterretning. Johannes Nymark (A) ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen i et kommende møde. BILAG VEDLAGT Status for 7 udlejningsforsøg, Plandirektoratet 16. april 1999 - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. / Jens Jacobsen 19. BT 180/99 J.nr. 01116.0004/98 Sager til efterretning a) Borgmester Søren Pinds svar af 26. april 1999 til Finn Rudaizky, MB, vedr. banearealet i Svinget b) Borgmester Søren Pinds svar af 28. april 1999 til Louise Frevert, MB, om brandsikkerheden i Parken 20. BT 181/99 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren 21. BT 182/99 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt