Mødedato: 26.03.2003, kl. 14:00

Vesterbro trafik- og byrumsplan - forslag til lokal forankring ved Vesterbro Lokalråd

Vesterbro trafik- og byrumsplan - forslag til lokal forankring ved Vesterbro Lokalråd

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. marts 2003

 

Sager til beslutning

7. Vesterbro trafik- og byrumsplan - forslag til lokal forankring ved Vesterbro Lokalråd

BTU 150/2003 J.nr. 0616.0001/03

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at forvaltningen anvender Vesterbro Lokalråd som fremtidig dialog partner omkring trafik, miljø og byrum på Vesterbro

RESUME

Bygge- og Teknikudvalgets godkendte på mødet den 26. februar 2003 Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro som grundlag for det det videre arbejde med trafik og byrum på Vesterbro, idet udvalget besluttede at der skulle tages særskilt stilling til hvorvidt den af Vesterbro Lokalråd foreslåede åbne arbejdsgruppe skal være høringspart.

Forud for den politiske behandling af planen er der afholdt et møde med følgegruppen, hvor der blev enighed om at oprette en arbejdsgruppe under Vesterbro Lokalråd. Denne gruppe vil gerne have mulighed for fremover at kunne behandle, drøfte og kommentere kommunens forslag og planer for trafik, miljø og byrum på Vesterbro på vegne af Vesterbro lokalråd. (Brev vedlagt som bilag 1). Forvaltningen så dette som et konstruktivt initiativ og anbefaler at Vesterbro Lokalråd via denne arbejdsgruppe fremover bliver høringspart i projekter på Vesterbro.

Informationer om konkrete tiltag i lokalområdet er relevant i forhold til et ønske om åbenhed i forvaltning og et ønske om lokal forankring af det videre arbejde med planen. Forvaltningen finder det derfor hensigtsmæssigt, at lokalrådet ved denne gruppe inviteres med i de projektgrupper, der nedsættes i området og at kopi af offentliggørelse, pressemeddelelser etc. sendes direkte til Vesterbro Lokalråd som orientering. En sådan aftale gør ikke arbejdsgruppen til part i Forvaltningslovens forstand i en eventuel sag.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Trafik- og Byrumsplanen er udarbejdet af Vej & Park. Til arbejdet har der været knyttet en følgegruppe fra Vesterbro. Planen er tænkt som et forslag til den trafikale struktur på Vesterbro og som anvisning af bydelens rekreative potentialer.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2003 godkendte Trafik- og Byrumsplan som grundlag for det det videre arbejde med trafik og byrum på Vesterbro, idet udvalget besluttede at der skulle tages særskilt stilling til hvorvidt den foreslåede åbne arbejdsgruppe skal høres.

Forud for den politiske behandling af planen er der afholdt et møde med følgegruppen, hvor der blev enighed om at oprette en arbejdsgruppe under Vesterbro Lokalråd. Denne gruppe vil gerne have mulighed for fremover at kunne behandle, drøfte og kommentere kommunens forslag og planer for trafik, miljø og byrum på vegne af Vesterbro lokalråd. (Brev vedlagt som bilag 1). Forvaltningen så dette som et konstruktivt initiativ og anbefaler at denne arbejdsgruppe fremover høres i projekter på Vesterbro.

Ifølge Forvaltningslovens § 19 er part i en sag først og fremmest den eller de personer en sag er adresseret til. Parter er således ansøger, samt personer et påbud eller forbud er rettet mod. Endvidere kan andre såfremt de har en væsentlig individuel interesse i sagen betragtes som part. Lokalrådet er sammensat af en række udpegede personer fra det lokale miljø, men har ikke en formel kompetence til at varetage lokalområdets interesser overfor kommunen. Lokalrådet har derfor ikke væsentlige individuelle interesse i sagen - ligesom kommunens afgørelsen i sagen ikke direkte berører lokalrådet. Kommunen er derfor ikke forpligtiget til at foretage partshøring af lokalrådet, uagtet at lokalrådet løbende holdes orienteres om sagen. Pligten til at foretage partshøring bortfalder, hvor den påtænkte afgørelse vil berøre en videre ubestemt kreds af personer m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysninger vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder. Den foreslåede procedure er således frivillig og alene udtryk for et ønske om åbenhed i forvaltningen.

Vej & Parks praksis i forhold til administrative afgørelser og mindre driftsarbejde er at grundejere, som i kraft af et projekt får forringet sine adgangsforhold væsentligt bliver orienteret direkte. Ved større driftsarbejder fremsendes der en pressemeddelelse og ved vedvarende fysiske ændringer annonceres i lokalblade. I praksis er dette en fremgangsmåde som der normalt er tilfredshed med og det kan være administrativt og ressourcemæssigt meget forpligtende at udvide denne praksis.

Informationer om konkrete tiltag i lokalområdet er imidlertid relevant i forhold til et ønske om åbenhed i forvaltning og et ønske om lokal forankring af det videre arbejde med planen. Forvaltningen finder det derfor hensigtsmæssigt, at denne gruppe gennem Lokalrådet inviteres med i de projektgrupper, der nedsættes i området og at kopi af offentliggørelse, pressemeddelelser etc. sendes direkte til Vesterbro Lokalråd som orientering.

Tilbuddet om et årligt møde med forvaltningen modsvarer de beslutninger, der er taget i forhold til forankring af det videre arbejde med de respektive følgegrupper til trafikplanerne for Amager og Kgs. Enghave.

Økonomi

-

Miljøvurdering

-

Høring

-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Brev fra Vesterbro Lokalråd af 12. februar 2003

Ole Bach

 

Til top