Mødedato: 26.02.2003, kl. 14:00

Fordeling af 21 mio.kr. til kompetenceudvikling

Fordeling af 21 mio.kr. til kompetenceudvikling

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. februar 2003

 

Sager til beslutning

1. Fordeling af 21 mio.kr. til kompetenceudvikling

BTU 86/2003 J.nr. 1301.0002/03

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at det i sagsbeskrivelsen anførte høringssvar sendes til Økonomiudvalget

 

RESUME

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal høres forinden, Borgerrepræsentationen træffer beslutning om fordeling af 21 mio. kr. til kompetenceudvikling.

Høringsfristen er fastsat til 10. marts 2003.

Midlerne er afsat fra selvbudgetteringspuljen, og fordelingskriterierne er fastlagt med afsæt i politiske ønsker om at tilgodese de kortuddannede, frontpersonalet og de områder, hvor der er fastholdelses- og rekrutteringsproblemer.

Bygge- og Teknikforvaltningen har fremsendt forslag til aktiviteter for ca. 16. mio. kr., og tildeles i indstillingen ca. 1,2 mio. kr. af puljen.

Forvaltningerne har været inddraget i processen, og har taget den foreslåede fordeling til efterretning. Fordelingen ligger inden for de valgte tildelingskriterier.

Det foreslås, at udvalget konstaterer, at fordelingen af midlerne ligger inden for de valgte tildelingskriterier, og at man ikke har yderligere bemærkninger hertil.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Der er afsat 21. mio. kr. af midlerne fra selvbudgetteringspuljen til kompetenceudvikling. Fordelingskriterierne er fastlagt med afsæt i politiske ønsker, og det er bestemt, at pengene primært skal anvendes på kompetenceudvikling af de kortuddannede, af frontpersonalet og på arbejdsområder, hvor der er fastholdelses- og rekrutteringsproblemer.

Økonomiforvaltningen har indhentet forvaltningernes forslag til aktiviteter, der ønskes finansieret af puljen. Det fremgår af indkaldelsesskrivelsen, at pengene skal bruges på de nævnte politisk udpegede målgrupper. Der er lagt vægt på, at arbejdet med strategisk og systematisk kompetenceudvikling samtidig understøttes. Endvidere er det tillagt vægt, at indsatsen har en overførselsværdi, og at den styrker læringsmiljøet på arbejdspladsen.

Der er i alt indkommet forslag til aktiviteter for 70 mio. kr., hvoraf forslagene fra Bygge- og Teknikforvaltningen tilsammen repræsenterer 15.988.000 kr.

Af bilagene til Økonomiforvaltningens indstillingen fremgår det, at Bygge- og Teknikforvaltningens forslag imødekommes med 1.225.000 kr. fordelt på 5 aktiviteter i 4 af forvaltningens enheder.

Parkering København får således 300.000 kr. til et kursus i Sikkerhed, selvværd og selvtillid for Parkeringsassistenter. 350.000 kr. er afsat til Vej & Park til et projekt, der skal styrke frontmedarbejderne i professionel og serviceorienteret myndigheds- og kontroludøvelse.

Københavns Kirkegårde tildeles 225.000 til et projekt om teamorganisering. Endvidere får Kommune Teknik København dels 150.000 kr. til et projekt om vinduers historie, istandsættelse, fornyelse og energiforbedring, dels 200.000 kr. til kurser efter eget valg, der bl.a. kan øge de kortuddannedes og frontpersonalets jobfleksibilitet og omstillingsparathed.

Forvaltningerne har været inddraget i processen, og har taget den foreslåede fordeling til efterretning.

På Økonomiudvalgets møde den 4. februar 2003 blev det besluttet, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller, at puljen på 21. mio. kr. til kompetenceudvikling fordeles som angivet i bilag 1 til indstillingen . Endvidere at puljen, der blev afsat under Økonomiudvalget, men ikke anvendt i 2002, bevillingsmæssigt udmøntes til udvalgene i budget 2003 som anført i bilag 3 til indstillingen.

Økonomiudvalget besluttede desuden, at indstillingen sendes til høring i fagudvalgene, forinden den forelægges for Borgerrepræsentationen.

Økonomiudvalget fastsatte en svarfrist til den 10. marts 2003, således at sagen kan blive forelagt for Borgerrepræsentationen på mødet den 20. marts 2003.

Udkast til høringsbrev

"Økonomiudvalget.

Fordeling af 21 mio. kr. til kompetenceudvikling

Økonomiudvalget har på sit møde den 4. februar 2003 besluttet, at indstillingen om fordeling af de afsatte midler til kompetenceudvikling sendes til høring i fagudvalgene før forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

Bygge- og Teknikudvalget har behandlet sagen på mødet den 26. februar 2003. Udvalget finder, at fordelingen af midlerne ligger inden for de valgte tildelingskriterier, og har ingen yderligere bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

Søren Pind "

Økonomi

Bygge- og Teknikudvalget vil få en tillægsbevilling på 1.225.000 kr. Beløbet vil blive fordelt til de 4 forvaltningsenheder, der er blevet indstillet til puljemidlerne.

Københavns Kirkegårde vil til gennemførelsen af den støttede aktivitet yde medfinansiering på mindst 50 %.

Bevillingsmæssigt udmøntes puljen i 2003. Midler, der ikke nås anvendt til de foreslåede projekter i 2003, kan overføres til 2004 forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt.

 

Miljøvurdering

-

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Brev af 7. februar 2003 fra Økonomiforvaltningen bilagt indstillingen til Økonomiudvalget.

Mette Lis Andersen

 

Til top