Høring om forslag til Københavns Kommuneplan 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. oktober 2000

17. Høring om forslag til Københavns Kommuneplan 2001

BTU 452/2000 J.nr. 0421.0012/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Som led i revision af kommuneplanen har Økonomiforvaltningen på baggrund af et tværgående samarbejde mellem forvaltningerne udarbejdet et udkast til Forslag til Københavns Kommuneplan 2001. Forslaget forventes færdigarbejdet til beslutning i Borgerrepræsentationen i efteråret 2000 og herefter offentliggjort i januar 2001.

Forslaget består af to bind. "Hovedstruktur og rammer" opsummerer overordnede mål og strategier for kommunens fysiske udvikling og fastlægger rammer for lokalplanlægningen i form af bebyggelsesregulerende bestemmelser. I "De femten bydele" uddybes hovedstrukturens muligheder mere konkret for hver af de femten bydele.

En væsentlig ændring i forhold til Kommuneplan 1997 er udskillelsen af de regionplanmæssige retningslinier, der er sket som følge af, at regionplankompetencen den 1. juli 2000 er overgået til Hovedstadens Udviklingsråd.

Nye hovedelementer i planen er indarbejdelsen af retningslinier for detailhandel samt de igangværende initiativer om ny udnyttelse af områder i havnen i forlængelse af kommunens boligpolitiske bestræbelser. Sidstnævnte planlægning har bl.a. ført til forslag om ændret arealanvendelse overvejende til boliger i dele af Nordhavnen og Sydhavnen.

Hensigten med det fremsendte udkast til kommuneplanforslag er at indhente Bygge- og Teknikudvalgets eventuelle kommentarer som grundlag for forslagets færdiggørelse.

Udtalelsen indeholder, foruden en opridsning af baggrunden for kommuneplanrevisionen, supplerende synspunkter til de i hovedstrukturen opstillede politikker, mål og retningslinier, bl.a. vedrørende takten i byudviklingen og en nøjere afstemning af mål for de forskellige emner. Vedrørende planlægningen for Nordhavnen og Sydhavnen foreslås rammeændringer til boligformål aktuelt begrænset til arealer, der på kort sigt har mulighed for at skifte anvendelse, mens ændring af status for andre arealer bør afvente nærmere plan- og miljømæssige vurderinger. Der er på baggrund heraf samt en af Bygge- og Teknikforvaltningen foretaget gennemgang af kommunens erhvervsområder m.v. med henblik på ændring til boligformål foreslået konkrete ændringer til rammerne.

Med brev af 14. august 2000 har Økonomiforvaltningen fremsendt Forslag til Københavns Kommuneplan 2001 (foreløbigt udkast, august 2000) til høring i kommunens stående udvalg med henblik på eventuelle bemærkninger. Udkastet til kommuneplanforslag vil på baggrund af udvalgenes bemærkninger blive færdiggjort og planlægges herefter behandlet i Økonomiudvalget den 7. november 2000 og i Borgerrepræsentationen den 16. november 2000. Den offentlige høring om planforslaget planlægges gennemført i perioden 8. januar - 20. marts 2001.

Det udkast til Kommuneplan 2001, der nu foreligger, er udarbejdet efter Økonomiudvalgets vedtagelse i mødet den 5. maj 1998 af et forslag til tilrettelæggelse af og tidsplan for kommuneplanprocessen. Det fremgik af forslaget, at der i forbindelse med kommuneplanrevisionen skulle tages særlig stilling til den planmæssige koordinering mellem de 5 amtslige enheder i Hovedstadsregionen og detailhandelsplanlægningen, som i forlængelse af ændringen af planloven i juni 1997 skulle detaljeres.

Arbejdet skulle organiseres med en tværgående kommuneplanstyregruppe og et antal arbejdsgrupper, der på tværs af de kommunale forvaltninger skulle tilvejebringe de kommuneplanmæssige retningslinier og redegørelser for de forskellige delemner, der indgår i planen.

Kommuneplan 2001 forudsattes i modsætning til Kommuneplan 1997 at bestå af flere bind, herunder et særligt bind om bydelsplanlægningen. Det blev i den forbindelse understreget, at det videre arbejde med bydelsplanlægningen forudsattes gennemført i et tæt samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen som bidragsyder med vigtige elementer på lokalplanområdet, omkring trafik- og vejforhold samt på parkområdet mv.

Første led i planprocessen var udarbejdelse af en kommuneplanberetning. Københavns Kommuneplanberetning 1999 består af to dele: "Den store dimension" med regionplantemaer såsom trafik, detailhandel og miljø og "den nære dimension" med kommuneplantemaer såsom boligpolitik, erhverv, institutioner, rekreation, trafik og miljø. Beretningen afsluttes med oplæg til temaer, der forventes behandlet i det efterfølgende forslag til kommuneplan. Det drejer sig om de store trafikanlæg, byudviklingsstrategi, bevaring, husbåde, detailhandel, industriarealernes anvendelse, arealreservation til institutioner, ændring af havneanvendelse og justeringer af bydelsinddelingen.

Bygge- og Trafikforvaltningen medvirkede ved udarbejdelsen af beretningen og stod for flere plantemaer, især inden for "den nære dimension".

Kommuneplanberetningen blev behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 6. maj 1999 og herefter sendt i offentlig høring. Under Borgerrepræsentationens behandling af beretningen blev det vedtaget, "at der skal udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn, som fastholder havnens herlighedsværdier". På denne baggrund indledte Københavns Kommune i sommeren 1999 et samarbejde med Københavns Havn, Freja Ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet. Det nedsatte havneudvalg, hvori også Bygge- og Teknikforvaltningen er repræsenteret, inddelte havnen i 10 delområder. Af disse 10 områder blev 3 karakteriseret som fokusområder, hvor byomdannelsen fra havneformål til byformål er aktuel: Dele af Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Tre arkitektfirmaer blev bedt om at give et bud på en fremtidig byudvikling i de 3 områder. Resultatet forelå i sommeren 2000. Fokusomr&ar ing;derne i både Nordhavnen og Sydhavnen foreslås ved hjælp af opfyldninger og udgravninger omdannet til integrerede byområder med henholdsvis 2.000 og 5.000 boliger med umiddelbar kontakt til vandet. Inderhavnsdelen foreslås udnyttet til større offentlige institutioner.

Siden planprocessen blev indledt, har både Folketinget og Borgerrepræsentationen truffet en række afgørelser af betydning for kommuneplanforslagets udformning:

Folketinget vedtog den 25. maj 1999 lov om Hovedstadens Udviklingsråd, et nyt samarbejdsorgan mellem de fem amtslige enheder i Hovedstadsregionen. HUR trådte i funktion den 1. juli 2000 med følgende opgaver: Koordinering af Øresundssamarbejdet, regionplanlægning, samlet trafikplanlægning, samordning og drift af den kollektive trafik, udvikling af regionens erhvervspolitik og udvikling af kulturlivet.

Den nye regionale organisation betyder bl.a., at Københavns Kommuneplan ikke længere både skal være regionplan og kommuneplan. Som konsekvens heraf "afleverede" København regionplandelen af kommuneplanen med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 14. juni 2000 af Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Kommune. Forslaget vil - af HUR - blive koordineret med tilsvarende oplæg fra de fire øvrige regionale enheder og udsendt i offentlig høring.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 14. oktober 1999 af budgettet for 2000 blev det besluttet, at der skulle formuleres en samlet boligpolitisk handleplan for Københavns Kommune. Handleplanen skulle indeholde tre initiativ-områder: Kvarterløft, byfornyelse og boligsociale indsatser, nybyggeri samt lettere adgang for unge til det københavnske boligmarked. Kvarterløftindsatsen skulle videreudvikles, der skulle igangsættes et arbejde for at opnå en bedre udnyttelse af de gældende økonomiske rammer til byfornyelse, som et forsøg i bydelen Kongens Enghave skulle unge uddannelsessøgende have fortrinsret til almene og private boliger, og kommunen skulle forstærke sine bestræbelser på at fastholde børnefamilier. Derfor skulle boligbyggeriet så vidt muligt ske ved byens herlighedsværdier, herunder ved havnen. Den gældende fysiske planlægning – b&a ring;de kommuneplan og lokalplaner – skulle nøje gennemgås for om nødvendigt at ændre arealer udlagt til erhvervsformål til boligformål. Der henvises i denne forbindelse til Plandirektoratets notat "Gennemgang af erhvervsområder m.v. med henblik på ændring til boligformål", der er vedlagt som bilag 1.

Et forslag til debatoplæg, "Boliger for alle", udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen, blev af Borgerrepræsentationen den 14. juni 2000 besluttet udsendt i offentlig høring og samtidig sendt til behandling i kommunens stående udvalg, jf. dagsorden for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. september 2000.

Ved en ændring af planloven i 1997 blev det indført, at der i region- og kommuneplanlægningen skal indarbejdes retningslinier for detailhandel. Lovændringen kom, mens forslaget til Kommuneplan 1997 var under behandling. I forbindelse med behandling af planen blev der derfor indføjet retningslinier svarende til lovens overgangsbestemmelser. Efter et grundigt analysearbejde blev der i 1999 af Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til Tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 om detailhandelen i Københavns Kommune. Tillægget, der indeholder en præcisering af hovedstrukturen for kommunens detailhandel og rammer i form af detaljerede retningslinier for omfanget og karakteren af detailhandelen i hver bydel, blev efter offentlig høring vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. juni 2000 og bekendtgjort den 3. juli 2000.

Også i 2000 er der foretaget en ændring af planloven, der har betydning for kommuneplanlægningen: Den 15. april 2000 vedtog Folketinget en lovændring, der giver kommunerne mulighed for at fravælge revision af kommuneplanen hvert 4. år, hvilket hidtil har været et krav. I stedet skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om enten 1) at revidere kommuneplanen på sædvanlig vis, 2) at revidere udvalgte temaer, eller 3) at vedtage den gældende plan for en ny 4-årsperiode. Da første halvdel af den nuværende kommunale valgperiode udløb med udgangen af 1999, vil lovændringen først få konsekvens for næste planrevision.

Kommuneplanforslag 2001 består af to bind: Bind I "Hovedstruktur og Rammer" samt Bind II "De Femten Bydele".

Kommuneplanens hovedstruktur angiver helhedsorienterede strategier for den fysiske udvikling i kommunen fordelt på 9 sektoremner svarende til emnerne i Kommuneplan 1997. Hvert af kapitlerne indledes med en formulering af overordnede planpolitiske mål, og indeholder desuden retningslinier ledsaget af en redegørelse med motivering og baggrund herfor.

Kommuneplanens rammer udmønter hovedstrukturen i nærmere retningslinier for arealanvendelse, bebyggelse m.v., der er grundlag for efterfølgende lokalplanlægning. Rammerne er som noget nyt suppleret med en detaljeret fastlæggelse af arealer til butiksformål, jf. Tillæg nr.13 til Københavns Kommuneplan 1997 om detailhandelen i Københavns Kommune.

De Femten Bydele omhandler bydelsplanlægning med en statusredegørelse samt en eksemplificering af mulighederne for at udmønte kommuneplanens strategier konkret i hver af de 15 bydele på områder af bredere betydning for bydelene.

Kommuneplanforslag 2001 er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne. Bygge- og Teknikforvaltningen har været repræsenteret i såvel styregruppen som i en række arbejdsgrupper om emnerne institutioner, rekreation og fritidsområder, trafik og trafikanlæg, rammer for lokalplanlægningen samt de 15 bydele. Forvaltningen har til Bind I leveret bidrag til såvel retningslinie- som redegørelsesopslagene. I Bind II er afsnittene om "Mål for udviklingen" udarbejdet i samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og de øvrige forvaltninger samt efter drøftelse med Bydelsrådene.

Kommuneplan 2001 skal være et administrationsgrundlag for forvaltningerne samt et pejlemærke for offentligheden. Det er derfor ønskeligt, at væsentlige ændringer i forhold til Kommuneplan 1997 fremtræder klart i forbindelse med den efterfølgende høring og politiske proces.

Byudviklingsstrategien har som primært mål at udvikle København på et bæredygtigt grundlag. Stationsnærhed er det lokaliseringsmæssige middel, der skal medvirke til at fremme brugen af kollektiv trafik. Byudviklingsmuligheder er markeret som cirkler omkring stationerne, og stationer med høj trafikal tilgængelighed er fremhævet særligt. De konkrete arealer er ikke markeret, og der er ikke foretaget nogen prioritering. I modsætning hertil er erhvervsudbygningsmulighederne i Kommuneplan 1997 klart afbildet, og arealerne opdelt i "højt prioriterede områder", "øvrige prioriterede områder" og "andre områder".

Efter planlovens § 11, stk. 7, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, og efter § 12 kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med rækkefølgen. Det er i redegørelsen til afsnittet præciseret, at byudviklingsstrategien angiver en principiel prioritering af de større byggemuligheder i kommunen, men ikke indeholder en definitiv tidsmæssig rækkefølge, da dette ikke anses for realistisk i udbyggede byområder.

En prioritering er ønskelig også under hensyn til, at der under strategien oplistes en lang række forskellige mål, der ikke nødvendigvis er forenelige. Når målene ikke er indbyrdes vægtet, får de let karakter af åben ønskeseddel og svækkes som styringsmiddel for planforvaltningen – og som pejleinstrument for grundejerne.

Den manglende rækkefølge kan medføre spildt arbejde, hvor grundejere lader udarbejde byggeprojekter for deres ejendom i tillid til, at de kan udnytte den i overensstemmelse med den fastlagte anvendelse. At ejendommen ikke ligger stationsnært og dermed implicit er lavt prioriteret, eller er omfattet af en *-markering med særlige vilkår, kan være svært at aflæse. Resultatet er ofte udredning gennem længere korrespondance og/eller møder.

Det skal på denne baggrund henstilles, at mulighederne for en klarere prioritering afklares med Miljø- og Energiministeriet i forhold til planlovgivningens regler.

Efter en årrække med faldende boligbyggeri, tildels som resultat af tilbageholdenhed med nyt alment boligbyggeri, satses der nu på "en større udbygning af boliger for at fremme et bredere boligudbud". Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at nyt og markant boligbyggeri har en vigtig signalværdi for boligudviklingen i kommunen. Men det må understreges, at kun en fortsat og omkostningskrævende indsats vedrørende forbedring af de eksisterende boliger kan ændre afgørende på det københavnske boligudbud og boligernes konkurrenceevne.

På den baggrund skal det henstilles, at målformuleringerne i det indledende afsnit ændres og samstemmes med den Boligpolitiske Strategiplan, således at det fremgår, at nybyggeri og forbedring af eksisterende boliger bl.a. gennem byfornyelse er ligeværdige indsatser – som også beskrevet i afsnittet om byudviklingsstrategi.

Desuden skal det foreslås, at lejlighedssammenlægninger prioriteres i kvarterer præget af ensidig lejlighedssammensætning, og især hvor der findes eller kan tilvejebringes nærrekreative arealer og trafiksikre enklaver.

Målsætningerne i boligafsnittet bør ligeledes afstemmes med formuleringerne i Rekreation og fritidsområder, hvoraf det fremgår, at kvarterets udseende - og hermed også naturen i byen samt adgangen til grønne områder - betyder mere for borgerne end andre egenskaber ved byen og kvarteret. Derfor bør målformuleringen om at øge boligområdernes kvalitet suppleres med en formulering om at styrke og forny "det grønne" i byen.

I retningslinierne er erhvervsarealerne markeret konkret. Nye lokaliseringsmuligheder fremstår med tre forskellige signaturer for henholdsvis arbejdsplads/besøgs-intensive erhverv, blandede erhverv og arbejdsplads/besøgsekstensive erhverv - i princippet defineret ved områdernes placering i forhold til stationer med mere eller mindre høj regional tilgængelighed.

Bygge- og Teknikforvaltningen påpegede i sit høringssvar over regionplanforslaget, at der ikke alle steder var overensstemmelse mellem stationens og erhvervsområdets status. Der er i kommuneplanforslaget foretaget tilretninger, der tilgodeser Bygge- og Teknikforvaltningens synspunkt. Det skal dog foreslås, at Nørrebro Stationsområde (nr. 13), der ligger under 500 m fra stationer på Ringbanen, opklasses. Endvidere skal forvaltningen henstille, at en prioritering for udbygningen overvejes, jf. bemærkningerne under Byudviklingsstrategi.

Retningslinierne i kommuneplantillægget om detailhandelen er indarbejdet i kommuneplanforslaget.

De restriktive bestemmelser om maksimering af butiksarealer medfører, at der kan opstå et marked for handel med butiksareal inden for de enkelte centerområder. For at sikre, at nedlagte butiksarealer ikke videreføres som butiksareal med henvisning til "fortsat lovlig virksomhed", skal der enten tinglyses deklarationer med forbud mod fremtidig butiksanvendelse, eller man skal afvente 3-års forældelsen eller indflytning af ikke butiksfunktioner, inden der vil kunne gives tilladelse til at udnytte det "frigjorte butiksareal" andetsteds i centerområdet. Planloven indeholder hverken hjemmel til at kræve tinglysning af deklaration med forbud mod butikker, eller til at lade tilladelse afvente enten 3-års forældelsesfristen eller ibrugtagning til andre formål.

I områder med strøggadelokalplaner er sigtet netop at styrke detailhandelsfunktionen. Især i det regionale hovedcenter i Indre By indebærer de kommuneplanmæssige retningslinier forudseelige vanskeligheder, idet rammerne ikke muliggør en udvidelse af detailhandelsarealet. Hvis arealmuligheden til butik er opbrugt i det pågældende område, vil den lokalplanmæssigt tilsigtede overgang fra anden anvendelse til butik kun kunne forhindres, såfremt der er lyst ovennævnte deklaration eller ved § 14-forbud og efterfølgende ændring af lokalplanen. I øvrige områder vil der kunne nedlægges § 12-forbud. Bestemmelserne vil således kunne medføre behov for nye lokalplaner eller tillæg til eksisterende.

Fastlæggelse af rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i de enkelte bydele og inden for de enkelte centertyper medfører endvidere et omfattende registreringsarbejde af til- og afgang af butiksarealer som led i byggesagsbehandlingen. Der er således behov for at følge de administrative forhold omkring detailhandelsbestemmelserne tæt og overveje bl.a. indførelse af bagatelgrænser.

Forslag til Kommuneplan 2001 bygger videre på de mål og retningslinier, som allerede er udtrykt i Trafik- og Miljøplan for København og Kommuneplan 1997. Samtidig tager forslaget højde for, at økonomisk vækst generelt tenderer til stigende biltrafik med deraf følgende mulig øget miljømæssig belastning for byens borgere. Stigende bilejerskab samt fortsat øget pendling fra København til arbejdspladser i omegnen vil i fremtiden stille nye krav til regulering af biltrafikkens udvikling. Det er ikke målet at tilpasse den eksisterende by til den stigende biltrafik, men tværtimod gennem reguleringer at skabe en bæredygtig trafikudvikling tilpasset den eksisterende by, således at energiforbrug og miljøbelastning minimeres.

De planpolitiske mål på trafikområdet går igen i andre dele af kommuneplanforslaget. Blandt andet indeholder retningslinierne for byudviklingsstrategi mål om stationsnær lokalisering. Dette gælder også for retningslinierne for erhverv om arbejdsplads- og/eller besøgsintensivt erhverv. Retningslinierne for detailhandel bygger ligeledes på princippet om god tilgængelighed for kollektiv trafik, samt cykel og gang.

Bygge- og Teknikforvaltningen har deltaget i udarbejdelse af mål og retningslinier vedrørende Trafik og Trafikanlæg og vurderer, at kommuneplanforslaget opstiller en robust ramme for trafikkens og trafiksystemets udvikling. Dog kan det forudses, at der i den kommende planperiode sideløbende med fortsatte overvejelser om transportarbejdet og miljøforholdene vil opstå behov for at tage stilling til større infrastruktur-anlæg, herunder banespørgsmålet København - Ringsted samt mulighederne for at videreføre Ringbanen til Amager.

De væsentligste ændringer af rammerne i forhold til Kommuneplan 1997 er indarbejdelsen af de beskrevne særlige bestemmelser om butiksforsyning samt ændring af rammerne for enkeltområder inden for de to udpegede fokusområder for boligbyggeri med særlige herlighedsværdier i Nordhavnen og Sydhavnen. Herudover er der sket enkelte ændringer og tekstmæssige justeringer af de generelle rammebestemmelser, bl.a. bortfald af angivelse af maksimalt etageantal i E- og S-rammerne og nedsættelse af maksimal bebyggelsesprocent i H-områder fra 110 til 60 samt enkelte justeringer af rammerne for bydelene. De særlige rammebestemmelser (*-bemærk-ninger) er gennemgået med henblik på forenkling.

Rammerne for detailhandelen er fastlagt i overensstemmelse med kommuneplantillægget om detailhandelen. Bestemmelserne udgør en ny dimension i kommuneplanlægningen, idet der er tale om en overordentlig detaljeret regulering af sektoren. Bemærkninger vedrørende konsekvenser heraf og de særlige problemer med planlægning og administration af bestemmelserne er nævnt ovenfor.

Til de foreslåede ændringer af rammerne i Nordhavnen og Sydhavnen som følge af havneplanlægningen bemærkes, at ændringerne kan medføre miljøkonflikter mellem anvendelsen til boliger og erhverv/færgeterminal/vej- og baneanlæg, ligesom der kan opstå konflikter i forhold til eksisterende, velfungerende virksomheder f.eks. i området omkring H.C. Ørsted Værket og ved B&W Man A/S's prøveanlæg på Teglholmen samt omkring færgeterminalen i Mellembassinet og UNICEF's byggeri på Marmormolen.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at rammeændringerne bør begrænses til de arealer, der aktuelt vurderes at kunne skifte anvendelse, mens øvrige ændringer bør afvente Miljøkontrollens overvejelser vedrørende miljøkonflikter samt en mere konkret stillingtagen til mulighederne for opfyldninger, etapemæssige og trafikale forhold samt behov for servicefaciliteter, herunder offentlige institutioner. Det skal derfor henstilles, at de konkrete rammer alene ændres for områder, der i dag anses for uproblematiske til boligformål, mens de øvrige arealer udpeges som arealer, der i den videre udvikling påregnes at overgå til boligformål, når de planmæssige forudsætninger er til stede. Dette kan eksempelvis ske gennem særlig beskrivelse i relevante afsnit i "De femten bydele", gennem særlige *-bemærkninger i rammerne eller gennem opslag om de langsigtede udviklingsmulighede r i havneområderne.

På baggrund heraf samt gennemgangen af erhvervsområder m.v. med henblik på ændring til boligformål, jf. bilag 1, foreslås følgende konkrete ændringer af rammerne i udkastet til kommuneplanforslag:

• Ved Fisketorvet ændres E1*-området til et C1-område, idet forudsætningerne om etablering af fisketorvsfunktioner på dette sted er bortfaldet.
• B3*-området på Teglholmen vest for Støberigade kan lige så vel fastholdes som C1-område, idet det eksisterende C1-område og lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" fastlægger samme boligrummelighed.
• På Islands Brygges sydlige del ændres E1-området til et C1*-område med mindst 70 pct. boliger.
• Arealet med virksomheden Akzo Nobel Chemicals A/S (Sadolin) i Sundbyøster overvejes ændret fra J1- til B3-område på baggrund af virksomhedens beslutning om at flytte den hidtidige produktion til Sverige.
• For så vidt angår Østamager kan det oplyses, at forvaltningen er ved at udarbejde en redegørelse om et lokalplanforslag for et område omkring Øresundsvej bl.a. med henblik på boligbyggeri på den tidligere Vølundfabriks areal. Samtidig overvejes status for de tilgrænsende erhvervsområder, herunder det eksisterende industriområde syd for Øresundsvej. Sidstnævnte område vil blive omgivet af boligområder, og vil med metrostationens placering komme til at ligge særdeles attraktivt såvel for serviceerhverv som for boliger. Det foreslås derfor allerede nu fastlagt som et C1-område. Det samme gælder et E1-område ved Strandlodsvej. For så vidt angår industriområderne umiddelbart nord for Lergravsvej henholdsvis vest for Strandlodsvej foreslås ejendomme i princippet inden for en 500 meters zone i forhold til stationen fastlagt som E1-område i s tedet for J1. Desuden bør forslaget om ca. 500 boliger i Ny Amager Strandpark afspejles i bemærkningen for O1-området i kommuneplanforslaget.
• Fastlæggelsen af boligområder og områder for boliger og serviceerhverv ved Nordbassinet og DanLink-arealet bør afvente nærmere miljø- og planmæssige vurderinger, herunder i relation til færgeterminalplanerne og UNICEF's aktiviteter.
• DFDS' hovedsæde på Sankt Annæ Plads flytter til DanLink-området. Ejendommen foreslås i videst muligt omfang anvendt til boligformål, og boligandelen i karreen forudsættes afklaret ved en nærmere planlægning.

Vedrørende de fastlagte rammer for arealer til skoleformål bemærkes, at der i hovedstrukturen og i forslaget om de femten bydele er anført, at der er et øget behov for ombygning af eksisterende skoler samt for flere skolers vedkommende overvejelser om egentlige udbygninger ved tilføjelse af nye bygningsfløje. Det er endvidere anført, at der på baggrund af perspektivplanlægningen allerede er udarbejdet handlingsplaner for ca. halvdelen af kommunens skoler med henblik på modernisering og udbygning.

Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at rammerne for lokalplanlægningen i de enkelte bydele i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderes med henblik på eventuelt behov for en yderligere rummelighed til skoleformål. Det kan medføre, at den aktuelle ramme ændres fra O2/O3 til O3-O5-område således, at en eventuel udvidelse af skolen kan ske inden for kommuneplanens rammer.

Forslaget til revision indeholder ikke væsentlige ændringer af rammerne for erhvervsområder uden for de særlige fokusområder i havnen. De kommende baneudbygninger - Ringbanen og Metroens 3. etape - kan imidlertid medføre behov for en revurdering af anvendelsen af en række erhvervsområder m.v. langs strækningerne med mulighed for bl.a. mere serviceprægede erhverv med stor arbejdsplads- og besøgsintensitet, eventuelt integrerede områder eller "rene" boligområder, jf. i øvrigt ovenfor for så vidt angår Østamager. Omkring de større stationer vil der kunne blive tale om forøgelse af byggemulighederne.

Der henvises i øvrigt til notatet vedrørende fremtidige anvendelsesmuligheder for en række hidtidige erhvervsarealer (bilag 1), idet det endvidere skal bemærkes, at forvaltningen har en række konkrete og redaktionelle bemærkninger af teknisk karakter til planforslagets tekst og illustrationer. Disse påregnes udvekslet direkte med Økonomiforvaltningen.

Kommuneplanens form med nøje opdatering af samtlige emner i forhold til den fo-regående plan er tung og fører let til megen gentagelse. Det foreliggende forslag lider endvidere af det problem, at regionplanlægningen, der siden 1993 har været en integreret del af kommuneplanlægningen, nu tages ud igen. Det betyder, at emner, der indgår i det forslag til regionplan 2001, som Københavns Kommune har oversendt til HUR, stadig indgår i kommuneplanforslaget. Den nuværende arbejdsform kan antagelig med fordel afløses af en mere problemorienteret, hvor der fokuseres på områder og temaer, hvor nye forudsætninger og muligheder gør særlige planovervejelser ønskelige.

Den seneste ændring af planloven giver Borgerrepræsentationen mulighed for at vælge en tematisk revision i 2005 eller eventuelt i den mellemliggende periode, såfremt forudsætningerne og behovet herfor er til stede. Eksempler på elementer, som hensigtsmæssigt kunne indgå i tematiske kommuneplanrevisioner kunne være:

Udspillene om de 3 fokusområder i havnen er kommet så sent i planrevisionsprocessen, at der er behov for at detaljere planlægningen, herunder etapedeling og udbygningstakt. En række væsentlige planspørgsmål, der må afklares som led heri, er nævnt ovenfor under rammer for lokalplanlægningen. Dette arbejde vil i forlængelse af de nylige drøftelser mellem Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget umiddelbart kunne påbegyndes.

Trods gode kontakter og løbende dialog træffes der ofte i virksomheder beslutninger om, at ældre, velrenommerede virksomheder flytter eller lukkes. Gennem en nøjere analyse af de nuværende erhvervsområder og banearealer bør det løbende vurderes, hvor en omdannelse inden for planperioden er mest sandsynlig. I forlængelse af kortlægningen bør de pågældende områder underkastes en nøjere planmæssig vurdering af potentialer og udnyttelsesmuligheder.

En række store infrastrukturanlæg har været på tale i de seneste år: Baneudbygning mellem København og Ringsted, østlig havnetunnel, Ringbanens videreførelse til Amager, udbygning af Metro, osv. Flere af disse indgår i rapporten "Grundlag for trafik- og miljøplan for hovedstadsområdet", som Trafikministeriet efter et udvalgsarbejde med deltagelse af relevante ministerier og (amts)kommuner har udgivet i 2000 som et oplæg til HUR til videre bearbejdning. Områder, der i særlig grad kunne blive påvirket af de store infrastrukturanlæg, bør kortlægges og underkastes en planmæssig vurdering.

I Københavns Kommune er godt 80 områder anvendt til kolonihaveformål og ca. 15 af disse med et ikke uvæsentligt islæt af helårsbeboelse. Endvidere er et ganske betydeligt antal kolonihaveområder karakteriseret ved bebyggelse, der ikke iagttager bebyggelsesregulerende og byggetekniske forskrifter. Enkelte kolonihaveområder er i kommuneplansammenhæng overført til B1-områder, der giver mulighed for en legalisering af såvel benyttelse som bygningsmæssige forhold. Der er behov for en samlet vurdering af de overordnede planmæssige forudsætninger for en videre afklaring af mulighederne for den fremtidige anvendelse og bebyggelse af disse. Behovet for denne vurdering skal også ses i lyset af de igangværende lovforberedende overvejelser i Miljø- og Energiministeriet om bl.a. en beskyttelse af de eksisterende kolonihaver.

Bilag 1. Gennemgang af erhvervsområder m.v. med henblik på ændring til boligformål, Plandirektoratet, 12. september 2000.

Jens Ole Nielsen