Garanti for realkreditlån i 2 afdelinger under boligorganisationen KSB - Bryggergården og Slotsherrenshus
Garanti for realkreditlån i 2 afdelinger under boligorganisationen KSB - Bryggergården og Slotsherrenshus
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. februar 2004
Sager til beslutning
5. Garanti for realkreditlån i 2 afdelinger under boligorganisationen KSB - Bryggergården og Slotsherrenshus
BTU 102/2004 J.nr. 631.0028/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at
Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende, at der gennemføres byggeskade-,
forbedrings- og opretningsarbejder (herunder ombygning af en ungdomspension til
bofællesskab for særlige grupper) samt miljøforbedrende arbejder i KSB's afd.
Bryggergården for 58.500.000 kr., og for
7.400.000 kr. i afdeling Slotsherrenshus.
at
Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og
udgift
erne hertil under forudsætning af, at de endelige projekter ikke afviger
væsentligt fra de foreliggende
at
Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afgive garanti for op til 100 % af
de realkreditlån, der optages til finansiering af udgifterne
RESUME
I mødet den 7. december 2000
bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikforvaltningen til, i
forbindelse med boligorganisationernes ansøgninger om særlig støtte til visse
almene afdelinger (2. omprioriteringsrunde),
at videresende de foreløbige ansøgninger til Landsbyggefonden, at
godkende de endelige ansøgninger, samt til i den forbindelse at vedstå
tidligere afgivne garantier og regarantier for realkreditlån og at tillade,
at indestående kommunale lån kunne respektere omlægning af foranstående lån.
Fonden har til finansiering af
byggeskadearbejder m.v. tilkendegivet at ville meddele en ramme for låneoptagelse
på 58,5 mio. kr. i afd. Bryggergården og for 7,4 mio. kr. i afd.
Slotsherrenshus.
De omhandlede arbejder m.v.,
der udover bygningsmæssig opretning og forbedring af friarealer m.v. også
omfatter en økonomisk opretning, finansieres i begge afdelinger fuldt ud med
realkreditlån, hvor realkreditinstituttet efter de herom gældende regler kan
kræve op til 100 pct. kommunal garanti.
Støtten fra Landsbyggefonden
samt besparelser ved omlægning af lån medfører, at den årlige boligleje i afd.
Bryggergården efter gennemførelse af samtlige arbejder vil stige med ca. 70
kr./m² til ca. 690 kr./m² og for afd. Slotsherrenshus kan reduceres med 120
kr./m² til ca. 580 kr./m² (2004-niveau).
Københavns Kommunes
økonomiske engagement i sagerne består i garantistillelse for disse
realkreditlån.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ved en ændring i år 2000 af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger (ændringslov 404 af 31. maj 2000)
blev der indført regler om særlig støtte til visse almene afdelinger
(2.omprioriteringsrunde). Den særlige støtte ydes gennem omlægning af ældre
lån, støtte i form af huslejebidrag og driftslån fra Landsbyggefonden samt
mulighed for, at kommunen kan yde tilskud, lån eller garanti for lån eller for
lejetab.
I mødet den 7. december 2000
bemyndigede Borgerrepræsentationen (BR 513/2000) Bygge- og Teknikforvaltningen
til at videresende de fra boligorganisationerne modtagne foreløbige
ansøgninger med helhedsplaner til Landsbyggefonden, at godkende de
endelige ansøgninger, samt til i den forbindelse at vedstå tidligere
afgivne garantier og regarantier for realkreditlån og tillade, at
indestående kommunale lån kunne respektere omlægning af foranstående lån.
Plan & Arkitektur havde på
daværende tidspunkt modtaget 73 ansøgninger, der blev videresendt til
Landsbyggefonden, og efterfølgende er videresendt en ansøgning fra afdeling
Remisevænget Vest under Fagforeningernes Boligforening.
På baggrund af de på landsplan
modtagne ansøgninger udmeldte Landsbyggefonden i første omgang 34
boligafdelinger i København til den særlige støtte. I forbindelse med Erhvervs-
og Boligstyrelsens/Landsbyggefondens efterfølgende detailgennemgang af
ansøgningerne på landsplan er der udmeldt yderligere en række afdelinger,
herunder 11 afdelinger i Københavns Kommune.
I en del af
sagerne kan der med fordel ske omlægning af lån, men i langt den overvejende
del opnås støtten i form af huslejebidrag eller anden løbende støtte fra Landsbyggefonden.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan ske omlægning af indekslån.
For så vidt angår
huslejebidraget er i fondens regulativ fastsat, at dette udbetales med 100 pct.
de første 4 år efter 1. januar 2002. I det 5-10 år aftrappes bidraget med 2
kr./m2 årligt, og fra det 11. år med 5 kr./m2 årligt. For
driftslånet er fastsat, at lånet kan henstå rente- og afdragsfrit uden
tidsbegrænsning, dog at lånet kan forlanges forrentet og afdraget til fonden,
såfremt økonomien i ejendommen forbedres herunder gennem låneomlægning eller
stigning i det generelle lejeniveau.
I de for afdelingerne
udarbejdede helhedsplaner indgår dels økonomisk opretning, dels bygningsmæssig
opretning samt forbedring af friarealer m.v.
Renoveringsarbejderne vil
blive udbudt i henhold til tilbudsindhentningsloven og om påkrævet efter EU´s
regler om udbud af bygge- og anlægsarbejder.
De bygningsmæssige
foranstaltninger finansieres typisk gennem optagelse af realkreditlån, men i de
tilfælde, hvor der efter realkreditinstituttets vurdering ikke er fornøden
"friværdi" i en afdelings ejendom, vil låneoptagelsen forudsætte en kommunal
garanti for en del af eller hele lånet.
KSB's
afdelinger
Ansøgninger om omprioritering blev modtaget
for 6 afdelinger under KSB. I første omgang udmeldte Landsbyggefonde
n 5
afdelinger til støtte, nemlig afdelingerne Bryggergården,
Slotsherrenshus, Hørgården 1, Hørgården 2, og Grønrisvej, mens afdeling Lønstrupgård
blev udmeldt efterfølgende i forbindelse med Landsbyggefon-dens gennemgang af
samtlige ansøgninger på landsplan.
Afd. Grønrisvej,
der drejede sig om en kapitaltilførsel på i alt 1.650.000 kr. til finansiering
af en række forbedrings- og opretningsarbejder samt økonomisk genopretning er
behandlet i Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 12. marts 03 (BTU 124/2003) og
godkendt af Borgerrepræsentationen i mødet den 8. maj 03 (BR 192/03).
Denne indstilling omhandler afdelingerne Bryggergården og Slotsherrenshus, idet ansøgningerne vedrørende Hørgården 1 og 2
efter forvaltningens opfattelse mest hensigtsmæssigt kan behandles i
forbindelse med ansøgningerne vedrørende afdelingerne Remisevænget Øst,
Nord,Vest og Dyvekevænget under Fagforeningernes Boligforening, da disse 4
afdelinger også indgår i indsatsområdet "Byudvikling i partnerskaber for
Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården", jfr. den af Borgerrepræsentationen i
mødet den 11. juni 2003 behandlede indstilling herom (BR 232/03).
For afd. Lønstrupgårds vedkommende var der
oprindelig alene påregnet i 2004 at gennemføre en kapitaltilførselssag til
finansiering af miljøforbedrende- samt opretnings-og forbedringsarbejder.
Ansøgningen revurderes pt. af Landsbyggefonden, ligesom der arbejdes på en
ændret helhedsplan.
Afdeling Bryggergården
Afdelingen, der ligger i karreen
Vesterfælledvej/Alsgade/Slesvigsgade/Angelgade på ydre Vesterbro, er taget i
brug i 1974 og rummer 80 familieboliger, 48 pensionistboliger samt 12
enkeltværelser med et samlet etageareal på 10.433 m².
Herudover rummer afdelingen
børneinstitutioner på 2.830 m², et plejehjem på 4.091 m², ungdomspension på 612
m², erhvervs- og selskabslokaler samt garagekældre på tilsammen 347 m². Desuden
er Vesterbro svømmehal placeret i bebyggelsen som en særskilt ejerlejlighed.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 1.
Afdelingen blev i år 2000 frikøbt for
kommunens tilbagekøbsret for 10.242.000 kr., hvilket blev finansieret ved
optagelse af et realkreditlån med 100 pct. kommunal garanti.
På baggrund af helhedsplanen for afdelingen
og forhandlinger herom med Lands-byggefonden påregnes gennemført arbejder for i
alt maximalt 58,2 mio. kr. omfattende følgende delprojekter:
1)
Byggeskader m.v.:
Renovering af beton, murværk og P-dæk
Altanrenovering, inkl. glasinddækning
Nye belægning på altaner
Renovering af facadepartier på altaner
Udskiftning af glaskarnapper…………………………. 39 mio. kr.
2)
Miljøforbedrende foranstaltninger:
Renovering af fælles adgangsveje og opgange
Sikring, udsmykning og inddækning af opgange
Porttelefoner
Renovering af gårdanlæg
Renovering af tagbelægning………………………… 5,8 mio. kr.
3)
Ombygning af ungdomspension….…………………. 4,9 mio. kr.
4)
Genopretningarbejder:
Varmecentral og varmeanlæg
Vandinstallationer, sanitet og afløb
Ventilation…………………………………………….. 8,2 mio. kr.
KSB har ansøgt om godkendelse af, at
arbejderne med ombygning af ungdomspensionen til bofællesskaber iværksættes nu,
da lokalerne pt. er tomme og man derved kan begrænse det månedlige lejetab på
ca. 38.000 kr.,
der ellers vil belaste afdelingen.
Ungdomspensionen er beliggende Slesvigsgade
12, 1. til 4. sal og består på hver etage af 24 små værelser, der parvis deler
bad og toilet, samt fællesarealer. Ungdomspensionen blev oprindelig anvendt af
Landsforeningen Ungbo. Efter Ungbos konkurs i starten af 1990'erne har
lokalerne løbende været udlejet til familiecenter, midlertidig indkvartering af
flygtninge og senest som boenhed for udviklingshæmmede.
Værelserne ønskes parvis sammenlagt til 12
stk. 1-værelses boliger på ca. 30 m² med eget minikøkken og bad til brug som
kollektivt bofællesskab for særligt udsatte grupper. Fælleslokalet bibeholdes
og indrettes som køkken/alrum med vaskemaski-ne/ tørretumbler.
Etageplan før og efter ombygning vedlægges
som bilag 2 og bilag 3.
Ombygningsprojektet har været behandlet på,
og er godkendt af afdelingsmødet i juni 03.
Plan & Arkitektur har ikke særlige
bemærkninger til ombygningsprojektet.
Efter ombygningen vil lejen for de enkelte
boenheder kunne fastsættes til ca. 910 kr./m²., idet ombygningen medfører en
kvalitet, der svarer til nybyggeri.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den
21. januar 2004 (FAU 35/2004) behandlet og anbefalet til Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen en indstilling om indgåelse af en aftale mellem FAF og
KSB om anvisningsret til disse 4 kollektive bofællesskaber med i alt 12
boenheder. Landsbyggefonden har i den forbindelse tilkendegivet, at der kan
optages støttede lån til ombygningen.
De øvrige arbejder påregnes - efter
behandling i de relevante beboerdemokratiske organer - gennemført i 2005-06.
Ydelsesstøtten fra Landsbyggefonden til de
foran under 1)-3) nævnte arbejder samt besparelserne ved en låneomlægning
medfører at den gældende årlige boligleje på 618 kr./m² (bortset fra
bofællesskaberne) vil stige med ca. 70 kr./m² til ca. 690 kr./m² (2004-niveau).
Nykredit har som et vilkår stillet krav om
100 pct. garanti for lån til finansiering af arbejderne, jfr. at der blev
krævet 100 pct. garanti i forbindelse med optagelse af lånet finansiering af
frikøb for Københavns Kommunes tilbagekøbsret.
Afdeling
Slotsherrenshus
Afdelingen, der ligger på
Slotherrensvej/Ålekistevej/Skjulhøj Allé i bydelen Vanløse, er taget i brug i
1981. Afdelingen rummer 32 familieboliger med et samlet areal 2.718 m² samt
fælles beboerfaciliteter og vaskeri på i alt 103 m².
Afdelingen blev i år 2000 frikøbt for
kommunens tilbagekøbsret for 1.826.000 kr., hvilket blev finansieret ved
optagelse af et realkreditlån, garanteret 100 pct. af kommunen.
Ejendommens beliggenhed er vist på
oversigtskort vedlagt som bilag 4.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har tilladt en
omlægning af de i ejendommen indestå-ende lån.
Efter forhandling af helhedsplanen for
afdelingen med Landsbyggefonden påregnes gennemført arbejder for ca. 7,4 mio.
kr. omfattende byggeskadearbejder i form af udbedring af betonskader og
renovering af ejendommens tagpaptage, udskiftning af vådrumsbelægning, maling
m.v. af badeværelser samt nogle mindre omfattende forbedrings- og
opretningsarbejder.
Plan & Arkitektur har ikke tekniske
bemærkninger til de fremsendte arbejder.
Nykredit har stillet krav om 100 pct. garanti
for lån til finansiering af arbejderne.
Den gældende årsleje (2003-niveau) er på ca.
700 kr./m².
Omlægning af lånene i afdelingen, støtte fra
Landsbyggefonden samt driftsmæssige besparelser medfører, at lejen -
uanset merudgiften ved optagelse af lån til
finansiering af foran nævnte arbejder- kan reduceres med 120 kr./m² til ca. 580 kr./m²,
hvilket niveau Landsbyggefonden finder passende med henblik på at skabe en mere
varieret beboersammensætning.
Økonomi
Kommunens udstedelse af
garantier er en eventualforpligtelse, der ikke umiddelbart medfører en
belastning af kommunens økonomi.
Efter forvaltningens vurdering
er der i de to sager tale om påkrævede og hensigtsmæssige arbejder, der bringer
ejendommene op til dagens standard.
Forvaltningen har ikke
bemærkninger til finansieringen i de to sager, og kan anbefale, at der i
forbindelse med godkendelse af projekterne kan stilles de påkrævede garantier
for realkreditlån.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Kortbilag udvisende
afd. Bryggergårdens beliggenhed
Bilag 2: Etageplan vedr.
ungdomspensionen før ombygning
Bilag 3: Etageplan vedr.
ungdomspensionen efter ombygning
Bilag 4: Kortbilag udvisende
afd. Slotsherrenshus' beliggenhed.
Jens Ole Nielsen