Københavns Agenda 21, 2004-2007

Planen og pjecen er derudover blevet distribueret til biblioteker, kultur- og medborgerhuse, Københavnerinformation, foreninger, omegnskommuner mv. Den offentlige høring af planen samt borgermødet har været annonceret i lokalaviserne. Derudover blev der i forbindelse med opstart af høringsperioden udsendt en pressemeddelelse.

Hovedindholdet i høringssvarene er beskrevet nedenfor. For en uddybning af disse henvises til bilag (Hvidbog om offentlig høring af Københavns Agenda 21, 2004-2007), hvor de enkelte høringssvar er beskrevet sammen med forvaltningernes kommentar til høringssvarene.

Alle høringssvar vil blive fremlagt til gennemsyn i forbindelse med den politiske behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget samt i Borgerrepræsentationen.

Nogle høringssvar giver anledning til nogle konkrete ændringer i fx målformulering. Derudover indeholder høringssvarene en række gode bemærkninger, som inddrages i det videre arbejde med opfølgning og revision af planen. Endelig indeholder høringssvarene også bemærkninger og ønsker, som ikke kan tilgodeses, fordi det fx ligger uden for kommunens politik eller myndighedsområde.

Høringssvarene roser Agenda 21-planen for følgende:

·        Agenda 21-planen vurderes som en god og gennemarbejdet plan med en god struktur og et godt indhold. Planen indeholder mange gode målsætninger og er et skridt i den rigtige retning mod bæredygtighed.

·        Planen roses for en række gode målsætninger for det grønne og den biologiske mangfoldighed. I det store hele bakkes der op om målsætningerne for de blå områder.

·        Agenda 21-centre ses som et godt initiativ, men satsningen vurderes at være utilstrækkelig ressourcemæssigt. Der lægges vægt på, at der fremover også skal være mulighed for at søge støtte til finansiering af lokale projekter.

·        Der er stor opbakning til målsætninger og indsatser inden for fej for egen dør som fx miljøcertificering og økologiske fødevarer.

Høringssvarene påpeger dog følgende ulemper ved Agenda 21-planen:

·        Planens snævre fokus på den miljømæssige del af bæredygtighedsprincippet frem for det brede bæredygtighedsbegreb med den sociale, den økonomiske og den miljømæssige dimension. Derudover er der blevet efterlyst en klarere sammenhæng i kommunens planer.

·        Agenda 21-planen tager ikke tilstrækkelig hånd om problematikken omkring den voksende biltrafik samt luftforurening og støj i byen. Der er udtrykt utilfredshed med, at Agenda 21-planen primært henviser til Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 på trafikområdet.

·        Ligeledes har flere bemærket at planen ikke indeholder indsatser, som skal fremme decentrale løsninger for affaldssortering.

Kommentarer og ændringer som følge af den offentlige høring

Kommunens opfattelse af bæredygtighed er, at det indebærer at vi skal tage vare på både de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. I forbindelse med udarbejdelsen af denne første Agenda 21-plan for København har det været drøftet, hvorvidt der skulle tages udgangspunkt i det brede bæredygtighedsbegreb eller om fokus skulle holdes på den miljømæssige del af bæredygtighed. Valget blev at afgrænse denne første generation af Agenda 21-plan til at omhandle de miljømæssige målsætninger for København med henblik på at give miljøområdet i kommunen et væsentligt løft. Dog med øje for, at en væsentlig forudsætning for, at miljøhensyn kan integreres i alle sektorer er, at der er et ordentligt socialt og økonomisk fundament. Der er fordele og ulemper ved at tage udgangspunkt i både det brede og det snævre bæredygtighedsbegreb. Agenda 21-planen skal revideres i 2007, og det foreslås, at det til den tid igen vurderes, hvor bred en tilgang den næste generation af Agenda 21-plan skal have. 

Udfordringerne omkring trafikken i byen er ikke et væsentligt fokuspunkt i Agenda 21-planen. Det har været et bevidst valg, da der sideløbende med udarbejdelsen af Agenda 21-planen også er blevet udarbejdet et forslag til Trafik- og Miljøplan. Der er ligeledes ved at blive udarbejdet en ny affaldsplan, hvilket er grunden til, at Agenda 21-planen ikke indeholder indsatser som skal fremme decentrale løsninger for affaldssortering. Derimod indeholder Agenda 21-planen nogle overordnede målsætninger, som er medtaget i arbejdet med affaldsplanen.

Konkrete ændringer i Agenda 21-planen

Det foreslås, at nedenfor beskrevne ændringer foretages i Agenda 21-planen på baggrund af den offentlige høring:

·        Københavns Havn anfører, at det på grund af havnedrift ikke vil være muligt, at bade langs hele kommunens kystlinie og i havnen. Det foreslås derfor at målsætningen omformuleres fra "Inden 2011 skal det være muligt at bade langs hele kommunens kystlinie og i havnen" til følgende: "Inden 2011 skal vandet langs hele kommunens kystlinie og i havnen have badevandskvalitet" (side 20 i forslag til Agenda 21-plan).

·        Østerbro Lokalråd efterspørger en begrundelse for, hvorfor pesticidforbruget kun skal nedbringes, i modsætning til herbicidforbruget som i følge planforslaget skal bringes helt til ophør. Målet om ophør i anvendelsen af herbicider gælder udelukkende for kommunen som virksomhed, det vil sige kommunens forvaltninger og institutioner. Målet om at nedbringe pesticidforbruget retter sig imod anvendelsen på private arealer. Det er svært at læse dette direkte af de nuværende målformuleringer. Det foreslås derfor, at målsætningen formuleres fra "Herbicider må ikke anvendes" til følgende: "Herbicider må ikke anvendes på kommunale arealer" (side 20 og side 34 i forslag til Agenda 21-plan).

·        Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe bemærker, at målsætningen om at der i forbindelse med planer og nybyggeri skal tages stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan indpasses i kommende anlæg mv., bør udvides til også at omfatte grønne gaderum, da der er en række lokalområder, hvor der ikke er plads til deciderede parker. Det vurderes, at den nuværende målsætning også er dækkende for gaderummet, men for at tydeliggøre dette foreslås det, at målsætningen: "I forbindelse med planer og nybyggeri skal der tages stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan indpasses i kommende anlæg, og hvordan nye grønne områder herunder vandområder og forbindelser kan udvikles i lokalområderne" ændres til følgende: " I forbindelse med planer og nybyggeri skal der tages stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan indpasses i kommende anlæg, og hvordan nye grønne områder og grønne gaderum samt vandområder kan udvikles i lokalområderne" ( side 20 i forslag til Agenda 21-plan).

Derudover er der foretaget redaktionelle rettelser i planen og pjecen.

De indsendte høringssvar vurderes ikke at give anledning til øvrige ændringer i Agenda 21-planen, og således heller ikke til en fornyet høring.

Høringssvarerne indeholder dog en række gode kommentarer til såvel indhold i planen og til processen omkring udarbejdelsen af planen, som vil indgå i det videre arbejde med revision af planen i 2007. Disse kommentarer fremgår af "Hvidbog om offentlig høring af Københavns Agenda 21, 2004-2007" (se bilag).

I forbindelse med  høringsprocessen af Agenda 21-planen har Miljøkontrollen og Københavns Energi sammen drøftet  nogle mindre ændringer i planen indenfor to områder.

Det første handler om afsnittet om vandforbrug og vandkvalitet (side 27 i forslag til Agenda 21-plan). Det foreslås, at følgende formulering indsættes i statusafsnittet: "En langsigtet beskyttelsesindsats over for forureningstrusler er afgørende for en kvalitetsmæssig og naturmæssig bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne. Hver gang kildepladser eller indvindingsboringer lukkes på grund af forurening, indskrænker det mulighederne for at mindske den negative påvirkning af naturen og grundvandets kvalitet". Derudover foreslås der indføjet følgende to nye aktiviteter: "Sikre beskyttelsen af Københavns Energis kildepladser gennem aktiv deltagelse i udarbejdelsen af amtslige indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt vandsamarbejder med kommuner og vandværker" og "Systematisk gennemgang af byledningsnettet for skjulte lækager".

Det andet område er jord- og grundvandsforurening (side 34 i forslag til Agenda 21-plan). Da der kan opstå tvivl om indholdet i målet "Forurenet jord, der kan renses, bliver renset" foreslås det at ændre målet til "Opgravet forurenet jord, som kan renses, skal renses".

Derudover har der været en drøftelse mellem Københavns Energi og Miljøkontrollen vedrørende økologisk råderum for vandforbrug. I planen (side 27) refereres der til Rådet for Bæredygtig Udviklings forslag vedrørende vandforbrug mv.. Forslaget er ikke baseret på konkrete beregninger, og det nævnes at vandforbruget i husholdninger må være i størrelsesordenen 50 liter pr. indbygger pr. døgn.

Det er Københavns Energis vurdering, at dette mål er urealistisk lavt sat jf. målsætninger i den gældende Vandforsyningsplan. Ud over forbrug til blandt andet tøjvask og toilet, er der et forbrug til madlavning, drikkevarer og personlig hygiejne mv., som der ikke må gås på kompromis med ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt. Endeligt vil et så lavt forbrug medføre en større opholdstid af drikkevandet i nettet, og hermed øge risiko for forringelse af drikkevandskvaliteten, hvilket kun vil kunne imødegås med en omfattende og kostbar tilpasning af de eksisterende rørsystemer.

Målsætningen indgår imidlertid kun i planen som en uforpligtende formulering. Hvis der, fx i den næste Agenda 21-plan, skal angives et forpligtende mål om det økologiske råderum indenfor v andforbrug, skal det baseres på konkrete beregninger der dels skal tage udgangspunkt i vandressourcer og indvinding på Sjælland og dels i forbrug af vand til husholdning.

Pjecen om Agenda 21-planen konsekvensrettes efter de ovenfor beskrevne rettelser i planen.

Opfølgning på og implementering af Agenda 21-planen

I forbindelse med udarbejdelsen af denne Agenda 21-plan har arbejdet været organiseret i en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen. De øvrige forvaltninger har været repræsenteret i en følgegruppe.

Med en endelig vedtagelse af Agenda 21-planen foreslås det, at denne organisering ophører. Til varetagelse af opfølgning på og implementering af Agenda 21-planen foreslås følgende:

·        Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger, som har den fornødne ledelsesmæssige kompetence.

·        Miljøkontrollen bistår styregruppen med en sekretariatsfunktion, som arbejder med den løbende opfølgning.

·        Sekretariatsfunktionen udarbejder en oversigt til hver forvaltning over, hvilke mål og indsatser, som den enkelte forvaltning har ansvaret for eller skal bidrage til. Sekretariatsfunktionen står derudover for løbende opfølgning, status samt for formidling af planen. Opfølgningen skal kobles med øvrige opfølgningssystemer i kommunen som fx de grønne regnskaber, Dogme-revisionen mv., som indeholder en række forskellige indikatorer. For nogle områder i Agenda 21-planen indebærer det videre arbejde, at der bliver udviklet indikatorer.

Agenda 21-planen skal revideres hvert fjerde år – næste gang inden udgangen af  2007. Det har vist sig, at det tager ca. to år at udarbejde og politisk behandle en Agenda 21-plan, når der er fokus på borgerdialog og bred forankring i kommunen.  Det foreslås derfor, at revisionen af planen starter i efteråret 2005 med en evaluerings- og statusdel som grundlag for en revideret Agenda 21-plan.

Konsekvenser for borgerne

Ingen bemærkninger.

ØKONOMI

Agenda 21-planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række mål og aktiviteter, hvortil der i forbindelse med selve planens politiske behandling ikke afsættes midler. Agenda 21-planen indeholder også nye mål og indsatser, som ikke er, eller kun delvist er finansierede.

I Agenda 21-planen er der formuleret et mål om, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008. Realiseringen af dette mål forudsætter, at der årligt afsættes 5 mio. kr. til miljøcertificering og vedligehold af miljøcertificeringerne. Der er ikke finansiering til miljøcertificering fra 2005 og fremover, hvilket er en forudsætning, hvis målet skal realiseres inden udgangen af 2008. Det anbefales dog at fastholde målet i planen og arbejde for en finansiering i forbindelse med den politiske prioritering i budgettet. Såfremt der ikke findes finansiering, kan målet ikke nås.

Planen indeholder også et mål om, at 75 % af den mad, som serveres i kommunens køkkener og kantiner, skal være økologisk inden udgangen af 2008. Der er finansiering til dette område til og med 2005. Realiseringen af dette mål forudsætter, at der afsættes 4 mio. kr. årligt i 2006, 2007 og 2008. Dette vil indgå som et ønske i forbindelse med den politiske prioritering i budgettet. Såfremt der ikke findes finansiering til de sidste tre år, kan målet ikke nås.

Agenda 21-planen indeholder indsatser fra Forslag til Trafik- og Miljøplan. Det gælder oprettelse af et transportsekretariat, årligt transport- og miljøregnskab, oprettelse af pulje til renere teknologier samt anvendelse af støjreducerende asfalt. Realiseringen af disse indsatser forudsætter en særskilt politisk prioritering. Dette vil indgå som et ønske i forbindelse med den politiske prioritering i budgettet. Såfremt der ikke findes finansiering, kan indsatserne ikke gennemføres.

Ligeledes indeholder Agenda 21-planen en indsats for forbedring af vandmiljøet og de rekreative værdier i forbindelse med vandområderne. Det omhandler forbedring af sedimentkvaliteten i havnen, genopretning af de ferske recipienter og åbning af rørlagte åer. Realisering af denne indsats forudsætter, at der afsættes ca. 225 mio. kr., hvilket svarer til en årlig udgift på ca. 23 mio. kr. i en 10-årig periode. Dette vil indgå som et ønske i forbindelse med den politiske prioritering i budgettet. Såfremt der ikke findes finansiering, kan indsatserne ikke gennemføres.

De resterende aktiviteter, der indgår i planen, er eller forventes finansieret inden for de enkelte forvaltningers budgetlægning.

MILJØVURDERING

Agenda 21-planen bidrager til at fremme en bæredygtig byudvikling, herunder løbende reducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt mindske ressourceforbruget. Planen bidrager til en bæredygtig udvikling ved at forankre strategier samt konkrete mål og handlinger hos borgere og erhvervsliv samt i kommunen. Det kan også ske via dialogen med borgere og erhvervsliv om byudvikling og miljøindsats, og ikke mindst ved at kommunen selv som virksomhed påtager sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed.

Med planen målrettes og prioriteres miljøindsatsen. Planen skaber sammenhæng mellem og over blik over visioner, mål og aktiviteter, ligesom den sikrer, at der bliver fulgt op på mål og indsatser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

HØRING

Et udkast til Agenda 21-planen har været i høring i alle forvaltninger og politiske udvalg. Herudover har planen været i offentlig høring i perioden den 3. juni til den 10. september 2004.

BILAG

·        Københavns Agenda 21, 2004-2007 (plan), november 2004

·        Københavns Agenda 21, 2004-2007 (pjece), november 2004

·        Hvidbog om offentlig høring af Københavns Agenda 21, 2004-2007

Alle høringssvar vil blive fremlagt til gennemsyn i forbindelse med den politiske behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget samt i Borgerrepræsentationen.

Erik Jacobsen                    Mette Lis Andersen                  Peter Elsman