15-09-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

15-09-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for mødet i Bygge- og Teknikudvalget onsdag den 15. september 1999 kl. 14.00 på Rådhuset, 1. sal værelse 51 Sager til beslutning 1. Navngivning af vej, Vingelodden[#1] 2. Deponering af de originale marmorfigurer fra "Frihedsstøtten"[#2] 3. Forslag til lokalplan "Rådhuspladsen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997[#3] 4. Dispensation fra lokalplan nr. 219 "Holmen" med tillæg nr. 1 og 2[#4] 5. Parkeringskælder under Kongens Nytorv[#5] 6. Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på Valby Langgade[#6] 7. Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade[#7] 8. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Sylviavej, Horsekildevej og Blankavej[#8] 9. Redegørelse om økologiske fødevarer i køkkener og kantiner under Bygge- og Teknikudvalget[#9] Sager til drøftelse 10. Notat af 3. august 1999 fra Vej & Park vedrørende AFA JCDecaux - status for opsætning af byudstyr[#10] 11. Notat af 6. august 1999 fra Vej & Park vedrørende udlicitering af parkdrifts-opgaver i år 200[#11] 12. Notat af 5. august 1999 fra Vej & Park vedrørende revideret legepladsrede-gørelse inklusive bilag[#12] 13. Notat af 11. august 1999 fra direktør Jens Jacobsen vedrørende foranstalt-ninger i Plandirektoratet efter Stadsarkitekt Otto Käszners aftræden[#13] 14. Sager til efterretning[#14] 15. Meddelelser fra borgmesteren[#15] 16. Eventuelt[#16] 1. BT 330/99 J.nr. 21141.0018/99 Navngivning af vej, Vingelodden INDSTILLING Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at vejstrækningen fra Banevingen til Rovsingsgade navngives Vingelodden RESUMÉ I forbindelse med nybyggeri mellem Tagensvej og Rovsingsgade etableres en ny privat fællesvej. Det foreslås, at navnet fra den nordligere vejstrækning, Vingelodden, som nedlægges, anvendes som navn til den ny vej. SAGSBESKRIVELSE Baggrund DSB har frasolgt en række arealer i trekantstykket mellem Rovsingsgade, Tagensvej og jernbanearealet. I forbindelse med etablering af bebyggelse på stedet er der udlagt en ny privat fællesvej fra Banevingen til Rovsingsgade. Nordvest for den nyetablerede private fællesvej var tidligere beliggende en vejstrækning udgående fra Banevingen i nordlig retning, som hed Vingelodden. I dag er kun en rudimentær del af Vingelodden tilbage, som vil fungere som vendeplads for Banevingens trafik. Den nyetablerede vejstrækning er vist i bilag 1. Vejnavnenævnet foreslår, at den nye vejstrækning navngives Vingelodden for at bevare det gamle vejnavn, der sammen med Banevingen giver klare mindelser om arealets fortid hos DSB. BILAG VEDLAGT Udstykningsplan / Søren Pind 2. BT 331/99 J.nr. 341:130.0001/99 Deponering af de originale marmorfigurer fra "Frihedsstøtten" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at de 4 originale marmorfigurer samt de 2 relieffer fra den gamle "Frihedsstøtte" deponeres hos Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup for fremtidig udstilling på museet i en periode på minimum 25 år at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at udarbejde et deponeringsdokument i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup RESUMÉ Med indvielsen af den genhuggede "Frihedsstøtte" henstår at sikre de originale marmorfigurer ("dyderne") samt de 2 marmorrelieffer en værdig fremtidig placering. "Frihedsstøtten" er Københavns Kommunes ejendom. Figurer og relieffer har en stor historisk og kunsthistorisk værdi. De er udført mellem 1792 og 1797 med undtagelse af figuren "Agerdyrkningsfliden", der blev genhugget omkring 1910. Uanset den historiske og kunsthistoriske værdi er det trods adskillige henvendelser til museer, der måtte være passende for en opstilling, ikke lykkedes at få placeret figurerne. Der har imidlertid nu vist sig stor interesse for at overtage figurer og relieffer fra Dansk Landbrugsmuseums side. Her vil figurerne få en værdig placering indenfor museets permanente udstilling. Kultur- og Fritidsudvalget foreslår imidlertid efter høring, at figurer og relieffer ikke overdrages men deponeres hos Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at en deponering sker for en periode ikke mindre end 25 år. SAGSBESKRIVELSE Med indvielsen af den genhuggede "Frihedsstøtte" er fredningsbestemmelserne over de gamle dele ophævet ifølge Skov- og Naturstyrelsen. Hvor de enkelte dele af "Frihedsstøtten", dvs. de enkelte nedbrudte sten af marmorpostamentet, sandstens-trappen, og -obelisken, ikke er af nogen kunsthistorisk eller historisk værdi, forholder det sig anderledes med marmorfigurerne, der blev udført af tidens førende billedhuggere, Weidenhaupt, Dajon og Wiedewelt. Derfor har der gennem de seneste par år været rettet henvendelser til museer, der må formodes at have en interesse i figurerne: Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Gipsafstøbningen, Thorvaldsens Museum og Bymuseet. Alle har udtrykt sympati for bevaringen af disse marmorarbejder, men har betakket sig for at modtage dem af pladsmæssige grunde. Det skal for god ordens skyld oplyses, at opstilling på Københavns Rådhus også har været undersøgt, men at en acceptabel mulighed ikke har kunnet udpeges. Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, der ikke må forveksles med Jydsk Herregårdsmuseum Gl. Estrup, forekommer at være et oplagt sted for en fremtidig udstilling af de gamle marmorfigurer og -relieffer fra den symbolladede "Frihedsstøtte" som dele af et museum, der beskriver dansk landbrugs udvikling. De originale marmorfigurer og relieffer fra "Frihedsstøtten" deponeres hos Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup som udlån fra Københavns Kommune. Der udarbej-des et deponeringsdokument, der i sin helhed slår fast, at figurerne er udlånt og ikke overdraget. Deponeringsdokumentet vil endvidere indeholde aftale om, at Køben-havns Kommune ikke skal tilse figurerne eller godkende eventuelle tidsbegrænsede udlån til andre museer. De gamle marmorfigurer og -relieffer indgår for tiden i udstillingen "Den genskabte Frihedsstøtte. Original, model og proces" på Thorvaldsens Museum. Alternativet til den foreslåede løsning vil være at returnere figurer og relieffer til det nedlagte kapel på Vestre kirkegård, hvor de har været opbevaret siden nedtagningen i 1988. Kirkegårdsafdelingen ønsker ikke figurerne tilbage. Høring Kultur- og Fritidsudvalget er i brev af 23. august 1999 fra borgmester Søren Pind blevet anmodet om eventuelle bemærkninger i sagen og har udtalt, at man kan støtte en deponering. Man finder til gengæld ikke, at det vil være rigtigt at overdrage figurer og relieffer til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup som ejendom, idet figurerne udgør en stor historisk og kunsthistorisk værdi for Københavns Kommune. Økonomi Udgiften til transport fra Thorvaldsens Museum til Gl. Estrup dækkes af Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for København Kommune. BILAG VEDLAGT Brev af 26. juli 1999 fra Museumsdirektør Henrik Vensild, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Brev af 3. september 1999 fra Hans Thustrup Hansen inklusive bilag / Otto Käszner 3. BT 332/99 J.nr. 611:169.0001/98 Forslag til lokalplan "Rådhuspladsen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage forslag til lokalplan for det offentlige gade- og pladsareal på Rådhuspladsen med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med henblik på fælles offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med indstilling om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder RESUMÉ På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutninger i mødet den 25. september 1997 og Bygge- og Teknikudvalgets drøftelser og beslutninger i møderne den 18. november 1998 og 24. marts 1999 vedrørende Rådhuspladsen og Vester Voldgade, herunder spørgsmålet om terminalbygningen på Rådhuspladsen, er der udarbejdet forslag til lokalplan og projektforslag til en ny terminalbygning. Lokalplanforslaget muliggør, at der efter nedrivning af den eksisterende terminalbebyggelse opføres en ny terminalbygning på Rådhuspladsen, foretages en flytning af Dragespringvandet samt en omlægning af arealet foran Vartov. Herudover muliggøres etablering af et underjordisk parkeringsanlæg på arealet mellem Lurblæserne og Vartov, efter en eventuel vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM). Det som bilag 1 viste forslag til ny terminalbygning, der er i overensstemmelse med lokalplanforslagets bestemmelser, er udformet som en kubisk bygning i glas og stål. Mellem bygningens dobbelte ydervægge er etableret en plantezone, som giver bygningen et levende, grønt præg, der afspejler årstidernes vekslen, Bygningen vil således kunne fremstå som et symbol på Københavns Kommunes grønne profil. Da området som offentligt vejareal ikke er omfattet af rammerne for lokalplanlægning i Kommuneplan 1997, er der samtidig udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der tillige – under visse forudsætninger – muliggør etablering af et underjordisk parkeringsanlæg. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i møderne den 18./25. august 1999 og den 1. september 1999, hvor den blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede i mødet den 25. september 1997 på baggrund af 2 delbetænkninger fra daværende Byplan- og Trafikudvalg (sag 25/97 og 89/97, samt 90/97), at der skulle udarbejdes en lokalplan for Rådhuspladsen og trekantarealet foran Vartov – efter en tre måneders forsøgslukning af Vester Voldgade – med henblik på nedrivning af den eksisterende terminalbygning og opførelse af en mindre, samt etablering af et fodgængerareal på pladsen foran Vartov. Endvidere skulle muliggøres et underjordisk parkeringsanlæg på arealet mellem Lurblæserne og Vartov. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en 3 måneders forsøgslukning af Vester Voldgade. Forsøgslukningen gennemførtes i perioden juli-september 1998. Der viste sig under forsøget trafikafviklingsproblemer i de omliggende gader og kryds. På den baggrund besluttede Bygge- og Teknikudvalget i sit møde den 18. november 1998 (dagsordenens pkt. 7, sag BT 329/98), at lukningen ikke skulle gøres permanent. Man ønskede herefter udarbejdet forskellige principmodeller for forbedring af Rådhuspladsen, overvejende i relation til en ændret eller ny terminalbygning, forinden forvaltningen iværksatte udarbejdelsen af et lokalplanforslag. På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. marts 1999 forelagdes en indstilling med 5 principmodeller for pladsens udformning (dagsordenens pkt. 13, sag BT 89/99) og udvalget besluttede, at en principmodel med en ca. 130 m2 stor terminalbygning placeret i pladsens nordøstlige del skulle danne udgangspunkt for det videre arbejde, samt at Dragespringvandet skulle placeres med den oprindelige yderkumme på den nordvestlige del af pladsen. Planforslagene er udarbejdet med udgangspunkt i ovennævnte vedtagelser og på baggrund af drøftelserne i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Plandirektoratet, Teknisk Direktorat (nu Vej & Park) og Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA), samt med udgangspunkt i det vedlagte af RIA udarbejdede skitseprojekt for en ny terminalbygning m.v. på Rådhuspladsen. Forslag til lokalplan Lokalplanforslaget fastlægger området mellem Helmerhus, Vester Voldgade, Rådhuset og H.C. Andersens Boulevard til fodgængerområde med mulighed for at anvende arealet nærmest Helmerhus til busholdeplads. Trekantområdet foran Vartov kan ligeledes omlægges til fodgængerområde under hensyntagen til opretholdelse af nødvendige holdepladser for hyrevogne m.v. Der fastlægges et byggefelt i Rådhuspladsens nordøstlige hjørne til en ny terminalbygning. Der kan etableres udeservering på Rådhuspladsen samt i tilknytning til bebyggelsen langs Rådhuspladsens nordvestlige side og langs Vester Voldgade. Der fastsættes herudover bl.a. bestemmelser om placering og udformning af pavilloner, kiosker, ramper, afskærmninger samt trappe- og elevatorbygninger, der sikrer, at de fremstår på en i forhold til omgivelserne harmonisk måde. Forslag til kommuneplantillæg Samtidigt med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der fastlægger rammer for området. Der muliggøres en anvendelse til rekreative formål, således at alene de forventede fremtidige vejarealer - i overensstemmelse med sædvanlig praksis for de overordnede vejarealer - er undtaget for rammerne. Desuden muliggøres, at en del af pladsen - efter nærmere bestemmelser i lokalplan - kan anvendes som busterminal med tilhørende mindre bebyggelse. Endelig kan etableres et underjordisk parkeringsanlæg, når konkret ansøgning/-pro-jekt er vurderet i relation til reglerne om VVM i § 3, stk. 2, i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999, og en eventuel VVM-procedure er gennemført, jf. § 3, stk. 1. Det er vurderet, at der er tale om en mindre ændring af kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper. Der er derfor ikke forudgående indkaldt ideer, forslag m.v., jf. planlovens § 22, stk. 2. Forslag til en ny terminalbygning RIA har udarbejdet det fremlagte skitseprojekt til en ny terminalbygning på Rådhuspladsen og flytning af Dragespringvandet. Det foreslås, at bebyggelsen udformes som en dobbeltkube i stål og glas på ca. 120 m2 i grundplan. Mellem de to glasvægge etableres en ca. 1,5 m bred plantezone, hvor klatreplanter breder sig på espalierer. Beplantningen foreslås at være en blanding af stedsegrønne, løvfældende og blomstrende planter, hvorved årets vekslen kan opleves i bygningen. På bygningens tag foreslås opsat solceller til at levere strøm til kunstvanding med regnvand og til bygningens aircondition. Bygningen vil således udtrykke et økologisk tankesæt og ville kunne være et symbol på Københavns Kommunes grønne profil. Adgangen til de underjordiske toiletter vil blive etableret som en åben trappe sydøst for den nye terminalbygning. Dragespringvandet opstilles med den oprindelige yderkumme over for Richshuset. Der etableres en regulær cykelsti fra H.C. Andersens Boulevard til Vester Voldgade mellem terminalbygningen og busbanerne langs Helmerhus. Der lægges op til, at der i forbindelse med en udvidelse af fortovsarealet langs Helmerhus etableres en modsatrettet cykelsti. Denne omlægning skal nærmere afklares med HT, idet den forudsætter en indskrænkning af busbanerne i terminalen. Der forudsættes ikke etableret yderligere træbeplantning på Rådhuspladsen. Økonomi RIA har med baggrund i skitseprojektet for Rådhuspladsen udarbejdet følgende prisoverslag omfattende de arbejder, der knytter sig til en ny terminalbygning, flytning af Dragespringvandet og afledte arbejder i tilknytning hertil, samt forbedringer af forholdene for cykeltrafikken mellem H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade. Nedbrydning og bortkørsel af den nuværende terminal- bebyggelse 600.000 kr. Regulering af terræn og belægningsarbejder 2.500.000 kr. Ændring af cykelsti og kantsten 1.000.000 kr. Cykelsti i Vester Voldgade 400.000 kr. Afstribning og signaler 300.000 kr. Ny trappe til offentlige toiletter i kælder 650.000 kr. Ny terminalbygning og handicapelevator 5.500.000 kr. Beplantning inklusive regnvandsopsamling og vandingsanlæg 120.000 kr. Ombygning i kælder 1.500.000 kr. Gadeinventar 200.000 kr. Byggeplads 600.000 kr. Uforudseelige udgifter 1.200.000 kr. Teknikerhonorar 2.200.000 kr. Konsulentbistand 50.000 kr. I alt 16.820.000 kr. Flytning af Dragespringvandet, opstilling i store kumme inklusive teknik, retablering af belægning på plads, ændring af trappe til pladsen og ramper samt uforudseelige udgifter og honorar 6.650.000 kr. Solcelleanlæg på terminalbygningens tag inklusive uforudsigelige udgifter og honorar 750.000 kr. Der vil kunne søges støtte til etablering af solcelleanlægget Elektronisk lystavle eksklusive moms 3.000.000 kr. Samlet 27.220.000 kr. Hertil skal så yderligere lægges tabet af bygningsværdi af den eksisterende terminalbygning samt udgifter til retableringen af Brønshøj Torv efter flytning af Dragespringvandets yderkumme. Overslaget indeholder ikke udgifter til udbedring af konstaterede fugtproblemer i den tidligere fodgængertunnel under Rådhuspladsen. De årlige driftsudgifter til den ny terminalbygning skønnes at udgøre: Fjernvarme 60.000 kr. Vand, plantevanding 10.000 kr. El, belysning, kraft 80.000 kr. Reparationer, serviceaftaler 120.000 kr. Renovation 20.000 kr. Rengøring 100.000 kr. Vinduespolering 90.000 kr. Planter 100.000 kr. I alt eksklusive moms 580.000 kr. Der er ikke lavet prisoverslag på en omlægning af Vester Voldgade og trekantarealet foran Vartov. Diverse udtalelser Udover de i arbejdsgruppen førte drøftelser har Plandirektoratet foretaget høring af Byggedirektoratet, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Miljøkontrollen, Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vand, Miljø- og Forsyningsforvaltningen. De af Miljøkontrollen foreslåede præciseringer og bestemmelser er indarbejdet i lokalplanforslaget. Byggedirektoratet, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vand, har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. For så vidt angår det nærmere indhold af planforslagene samt baggrunden herfor henvises til den som bilag A vedlagte redegørelse og til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C BILAG VEDLAGT A. Redegørelse for lokalplanforslag "Rådhuspladsen" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området B. Lokalplanforslag "Rådhuspladsen" C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 1. Skitseprojekt, august 1999 til en ny terminalbygning på Rådhuspladsen og flytning af Dragespringvandet 2. Brev af 23. juni 1999 fra Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen 3. Brev af 19. juli 1999 fra Københavns Vand, Miljø, og Forsyningsforvaltningen 4. Brev af 3. august 1999 fra RIA Kurt Bligaard Pedersen Knud E Rasmussen 4. BT 333/99 J.nr. 611:138.0006/99 Dispensation fra lokalplan nr. 219 "Holmen" med tillæg nr. 1 og 2 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 og 2 "Holmen", § 4, stk. 11, i tillæg nr. 1 om anvendelse af underområde FR-6 til boliger og erhverv i forbindelse med indretning af 2 bygninger til Skolen for Moderne Dans og fra § 4, stk. 10 om maksimalt etageareal og bebyggelsesplan for underområde FR-5 i forbindelse med opstilling af en midlertidige pavillon til brug for undervisningen på betingelse af · at det ved tinglyst deklaration sikres, at den manglende boligandel tilgodeses ved en forøgelse af boligandelen på Dokøen og i underområde FR-7, således at lokalplanens krav om en boligandel på mindst 50 pct. i det samlede lokalplanområde tilgodeses · at det ved tinglyst meddelelse sikres, at pavillonen fjernes senest den 1. september 2000 RESUMÉ Forsvarets Bygningstjeneste har på vegne af Kulturministeriet søgt om dispensation fra lokalplan nr. 219 til indretning af undervisningslokaler for Skolen for Moderne Dans i bygning nr. 30 og 198, der er beliggende i lokalplanens underområde FR-6 og har et samlet etageareal på 2.100 m2. Bygning nr. 30 er fredet, mens bygning nr. 198 i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn er angivet med middel bevaringsværdi. I byggeperioden har Statens Teaterskole og Skolen for Moderne Dans behov for erstatningsfaciliteter og ønsker derfor at etablere en midlertidig pavillon i én etage med et etageareal på 170 m2 i underområde FR-5. Da lokalplantillæg nr. 1, § 4, stk. 11, fastlægger, at højst 1.000 m2 af de i underområde FR-6 muliggjorte 17.500 m2 etageareal må anvendes til erhverv, og da den midlertidige pavillon er i strid med bestemmelserne i § 4, stk. 10, der fastlægger etagearealet for underområde FR-5 til maksimalt 20.100 m2 og en bebyggelsesplan for nybyggeri, forudsætter projekterne, at der på nærmere angivne vilkår meddeles dispensation fra bestemmelserne, hvilket Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale. Da forholdet ikke berører omgivelserne i væsentligt omfang, har sagen ikke været udsendt i nabohøring. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Bygningerne nr. 30 og 198 er omfattet af lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 og 2 "Holmen" og er beliggende i det i tillæg nr. 1 fastlagte underområde FR-6. I § 4, stk. 11, i tillæg nr. 1 bestemmes det, at det samlede etageareal i underområdet ikke må overstige 17.500 m2, hvoraf 16.500 m2 skal indrettes til boligformål. Pavillonen placeres i lokalplanens underområde FR-5, for hvilket det i § 4, stk. 10, i tillæg nr. 1 bestemmes, at det samlede etageareal ikke må overstige 20.100 m2, og at ny bebyggelse i princippet skal opføres efter den på tegningen nr. 27.018 i lokalplanen viste bebyggelsesplan. På mødet den 21. oktober 1998 tilsluttede Bygge- og Teknikudvalget sig forvaltningens redegørelse om lokalplanovervejelser for Holmen (pkt. 7, BT 306/98). Redegørelsen lægger op til, at der kan ske en omfordeling af etageareal og boligandel mellem de enkelte underområder, og det stilles i udsigt, at ønsker om anvendelse af enkeltbygninger i strid med den gældende lokalplan kan imødekommes ved meddelelse af dispensation på betingelse af, at det sikres, at lokalplanens krav om, at mindst halvdelen af det samlede etageareal anvendes til boligformål, overholdes. Ansøgning Forsvarets Bygningstjeneste har på vegne af Kulturministeriet ansøgt om dispensation til indretning af bygning nr. 30 og bygning nr. 198 til undervisning m.m. med et samlet etageareal på ca. 2.100 m2. Bygning nr. 30 er fredet og i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn er bygning nr. 198 angivet med middel bevaringsværdi. I byggeperioden har Statens Teaterskole og Skolen for Moderne Dans behov for erstatningsfaciliteter og ønsker derfor at etablere en midlertidig pavillon i én etage med et etageareal på 170 m2. Forsvarets Bygningstjeneste har oplyst, at det eksisterende etageareal i område FR-5 udgør ca. 20.100 m2. Af vedlagte bilag A og C fremgår de pågældende bygningers placering på Frederiksholm. Afvigelse fra bestemmelserne Anvendelse af bygningerne med et etageareal på 2.100 m2 til undervisning m.m. for Skolen for Moderne Dans er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplantillæg nr. 1, § 4, stk. 11, om, at højst 1.000 m2 af de i underområde FR-6 muliggjorte 17.500 m2 etageareal må anvendes til erhverv. Endvidere er opstilling af en pavillon på 170 m2 i underområde FR-5 ikke i overensstemmelse med lokalplantillæg nr. 1, § 4, stk. 10, idet det maksimale etageareal overskrides med ca. 170 m2, og da placeringen ikke svarer til bebyggelsesplanen. Dispensation I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 17, kan der dispenseres fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale de fornødne dispensationer vedrørende anvendelsen til undervisning i tilknytning til Skolen for Moderne Dans samt opstilling af en midlertidig pavillon på betingelse af, at det ved tinglyst deklaration sikres, at den manglende boligandel på ca. 1.100 m2 tilgodeses ved en forøgelse af boligandelen på Dokøen (DO-1, 2 og 3) og underområde FR-7, således at lokalplanens krav om en boligandel på mindst 50 pct. i det samlede lokalplanområde tilgodeses. Desuden skal det ved tinglyst meddelelse sikres, at den midlertidige pavillon fjernes senest 1. september 2000. Naboorientering Da forholdene ikke berører omboende i væsentligt omfang, skønnes orientering om dispensationerne at være af underordnet betydning, hvorfor der ikke er foretaget forudgående naboorientering, jf. § 20, stk. 2, i lov om planlægning. BILAG VEDLAGT Bilag A: Områdeinddeling og placering af bygningerne 30, 198 og pavillon. Bilag B: Foto af bygningerne Bilag C: Placering af pavillon. /Knud E. Rasmussen 5. BT 334/99 J.nr. 2141:108.0001/95 Parkeringskælder under Kongens Nytorv INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at p-anlægget inklusive etablering af pladsoverfladen udbydes i investorudbud efter en "BOT-model" at investor kan anvende op til 25% af de 870 p-pladser som langtids p-pladser at der i forbindelse med ibrugtagning af de 870 nye p-pladser under Kongens Nytorv nedlægges 655 gade p-pladser i området omkring Kongens Nytorv at de bydende investorer i forbindelse med udbudet kan konkurrere på, i hvilken udstrækning kommunens årlige provenutab fra nedlagte gade p-pladser kan dækkes at investor ikke må tilbyde rabatordninger på korttids p-pladser, der er billigere end kommunens rabatordninger i rød zone at investors timepriser på korttids p-pladserne ikke reguleres af kommunen at investor forestår vedligeholdelsen af p-anlægget at Vej & Park forestår vedligeholdelsen af overfladebelægningen at der gives en kapitalbevilling på 2 mio. kr. til Vej & Park på konto 2.22.3 ("Vejanlæg") til gennemførelse af investorudbudet. Udgiften forventes fordelt med 1,8 mio. kr. i 1999 og 0,2 mio. kr. i 2000 og finansieres af det i 1999 afsatte rådighedsbeløb og det forventede rådighedsbeløb i 2000 at udbudsgrundlaget forelægges for Bygge- og Teknikudvalget inden iværksættelse af udbudet RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 27. august 1998 (BR 414/98) indstilling om, at der forberedes et investorudbud med henblik på realisering af en for kommunen udgiftsneutral omlægning af Kongens Nytorv ved etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg. Bygge- og Teknikforvaltningen har på den baggrund vurderet en række forhold, der har betydning for projektets rentabilitet og de fremtidige driftsvilkår, for herigennem at etablere et klart og entydigt udbudsgrundlag, jf. den tidligere forelagte indstilling om lokalplanforslag for Kongens Nytorv. Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at de oplistede forudsætninger for investorudbudet vedtages. Forvaltningen har endvidere revurderet de økonomiske forudsætninger for parkeringsanlægget i den tidligere fremsendte projektmappe og vedlægger til orientering notat af 4. august 1999 vedrørende projektets rentabilitet, jf. bilag 1. Konklusionen er, at projektet fortsat vurderes at være rentabelt. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forlængelse af Borgerrepræsentationens principbeslutning om omlægning af Kongens Nytorv (BR 91/97) besluttede Borgerrepræsentationen på mødet den 27. august 1998 (BR 414/98), at der skal gennemføres en udgiftsneutral omlægning af torvet ved realisering af den i projektmappen foreslåede etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv, og at der i konsekvens heraf iværksættes udarbejdelse af lokalplan samt forberedes et investorudbud. Udgangspunktet for det videre arbejde har således været et underjordisk parkeringsanlæg med plads til 870 biler (projektmappens forslag A), 2 alternative forslag til belægningen på kørebaner og cykelstier (projektmappens overfladeforslag I og II), samt granitfliser på fodgængerarealet omkring Krinsen. Selve Krinsen retableres med samme belægning som i dag. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Finansieringsmodeller I forbindelse med forberedelsen af investorudbudet er der vurderet en række finansieringsmodeller. I bilag 1 er der redegjort for 3 modeller, der har været nærmere vurderet for så vidt angår kommunens risiko ved anlæg og drift. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at en BOT-model (Build, Operate, Transfer) mindsker kommunens risiko mest muligt ved såvel anlæg som drift. Hvorvidt grunden skal sælges eller udlejes til investor i aftaleperioden, vil nærmere blive vurderet, således at dette vil kunne indgå i udbudsmaterialet for investorudbudet. Parkeringsanlæggets opdeling i korttids- og langtidsparkeringspladser Med udgangspunkt i Trafik- og Miljøplanens målsætning om, at biltrafikniveauet i kommunen ikke må stige, vurderes det at være nødvendigt at begrænse muligheden for at indrette langtids p-pladser i anlægget for ikke at øge pendlernes muligheder for at køre i bil til og fra arbejde. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at lokale behov kan begrunde, at 25% (218 pladser) af anlægget kan udlejes til langtidsparkering, uden at der hermed åbnes op for pendlerparkering. Nedlæggelse af gadeparkeringspladser Af Trafik- og Miljøplanen fremgår det, at ved etablering af nye parkeringsanlæg i Indre By skal der samtidig nedlægges gadeparkering, således at den samlede parkeringskapacitet i Indre By ikke øges. I bilag 1 er der redegjort for 4 modeller for nedlæggelse af gade p-pladser. I forbindelse med vedtagelsen af Trafik- og Miljøplanen i januar 1997 blev der også vedtaget en Cykelstiprioriteringsplan, der bl.a. indebærer, at der som følge af udbygningen af cykelstinettet i området omkring Kongens Nytorv skal nedlægges 165 gadeparkeringspladser (de fleste inden 2006). Med etablering af 870 ny p-pladser under Kongens Nytorv vil de 165 af pladserne således være kompensation for de gade p-pladser, der vil blive nedlagt som følge af gennemførelsen af Cykelstiprioriteringsplanen. Efter vedtagelsen af Trafik- og Miljøplanen er der nedlagt 50 p-pladser foran Magasin som følge af metrobyggeriet. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer på den baggrund, at der ved ibrugtagning af parkeringsanlægget på Kongens Nytorv skal nedlægges yderligere 655 gade p-pladser. (Dette svarer til den i bilag 1 beskrevne model 2) Dækning af provenutabet fra nedlagt gadeparkering Ved nedlæggelse af 655 gade p-pladser som omtalt ovenfor, får kommunen et årligt provenutab i størrelsesordenen 12 mio. kr. En fornyet behandling af de i projektmappen anførte anlægs- og driftsøkonomiske forhold viser, at det beskrevne p-anlæg kan realiseres på et økonomisk sammenhængende grundlag, jf. bilag 1. Heraf fremgår det bl.a., at anlæggets "tilbagebetalingsevne" er afhængig af udnyttelsesgraden. Afhængig af udnyttelsen vil overskuddet (efter afskrivning og forrentning) af anlægget komme 4 til 18 år efter ibrugtagningen. P-anlægget vurderes at kunne blive en god forretning for investor, men det vurderes ikke at være muligt, at p-anlægget vil kunne bidrage med op til 12 mio. kr. årligt til dækning af kommunens provenutab ved nedlæggelsen af gade p-pladser. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer på den baggrund, at kommunens provenutab fra nedlagte gade p-pladser bedst søges dækket ind ved, at de bydende i forbindelse med investorudbudet konkurrerer på, i hvilken udstrækning de kan dække kommunens provenutab fra nedlagte gade p-pladser. Regulering af takstpolitikken i p-anlægget For så vidt angår eventuelle langtids p-pladser, vurderes der ikke at være behov for, at kommunen regulerer taksterne, idet disse pladser konkurrerer med tilsvarende pladser i de øvrige private p-anlæg i området omkring Kongens Nytorv. Med hensyn til korttids p-pladserne i parkeringsanlægget vurderer Bygge- og Teknikforvaltningen, at rabatordninger på korttids p-pladserne af hensyn til at begrænse pendleres brug af pladserne ikke må være billigere end kommunens rabatordninger i rød zone For så vidt angår timeprisen på parkeringsanlæggets korttids p-pladser, vurderes det, at såvel investor som kommunen har interesse i, at korttids p-pladserne udnyttes mest muligt. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at der ikke er behov for, at kommunen regulerer timepriserne. Alternative tilbud De overordnede rammer for investorudbudet vil være lokalplanen for Kongens Nytorv samt Miljøkontrollens krav i forbindelse med anlægs- og driftsfasen, jf. bilag D til indstillingen om forslag til lokalplan for Kongens Nytorv. Selve grundlaget for investorudbudet er projektmappens forslag A (870 p-pladser). I projektmappen er der givet en beskrivelse af p-anlæggets konstruktion og indretning. Det vil imidlertid være muligt at konstruere og indrette p-anlægget på andre måder end den beskrevne. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at tilbudsgiveren inden for rammerne af forslag A skal have mulighed for at fremkomme med alternative løsninger på såvel konstruktive som indretningsmæssige løsninger. Herudover vil der som en del af investorudbudet blive åbnet op for udarbejdelse af alternative tilbud. Rammerne for afgivelse af alternative tilbud vil fremgå af udbudsgrundlaget, som vil blive forelagt udvalget. Rammerne vil blive fastlagt bl.a. på grundlag af den godkendte lokalplan. Økonomi Forberedelse og gennemførelse af investorudbudet for p-anlægget på Kongens Nytorv vil belaste Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, med 2 mio. kr. fordelt med 1,8 mio. kr. i 1999 og 0,2 mio. kr. i 2000. Midlerne er disponeret i den af udvalget godkendte investeringsplan for Vejafdelingen 1999-2001. Imidlertid er udgiftsfordelingen mellem 1999 og 2000 på indeværende tidspunkt usikker. En endelig fordeling af midlerne mellem årene forventes at foreligge i forbindelse med forelæggelsen af en revision af investeringsplanen på et snarligt møde i Bygge- og Teknikudvalget. Omkostningerne ved omlægningen af Kongens Nytorv, etablering af nye belægninger, retablering af haveanlægget og Krinsen mv. er vurderet til ca. 85 mio. kr. Disse omkostninger er indeholdt i investorudbudet, således at omlægningen mv. af pladsen vil være udgiftsneutral for kommunen. For så vidt angår provenutabet fra nedlagte gade p-pladser som følge af etablering af 870 nye private p-pladser under Kongens Nytorv vil størrelsen af reduceringen i den årlige parkeringsindtægt afhænge af, i hvilken udstrækning investor kan dække kommunens forventede provenutab fra nedlagte gade p-pladser. Provenutabet vurderes maksimalt at udgøre størrelsesorden 12 mio. kr. BILAG VEDLAGT 1. Udvalgsindstilling til drøftelse af udbudsforholdene for et parkeringsanlæg under Kongens Nytorv med tilhørende bilag / Ole Bach 6. BT 335/99 J.nr. 2111.0018/95 Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på Valby Langgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der etableres hastighedsdæmpende og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning på Valby Langgade – på strækningen fra Annexstræde til Nakskovvej at der gives en kapitalbevilling til projektet på i alt 0,6 mio. kr. på konto 2.22.3 (vejanlæg) finansieret af det afsatte rådighedsbeløb RESUMÉ Som opfølgning på den nyligt gennemførte ombygning af Valby Langgade på strækningen Horsekildevej til Skovbogårds Allé har Vej & Park i samarbejde med Valby Bydelsadministration udarbejdet forslag til hastighedsdæmpende foranstaltninger på Valby Langgade på strækningen Annexstræde til Nakskovvej. (Se bilag 1). Projektforslaget lægger op til eet kørespor i hver retning samt et afstribet midterareal, som kan fungere som fodgængerstøttepunkt. Forslaget indebærer parkering i parkeringsbaner i begge sider. Denne opstramning af Valby Langgade vil som nævnt virke hastigshedsdæmpende og samtidig give de gående bedre forhold for krydsning af gaden. Projektet er udformet i samarbejde med Valby Bydelsforvaltning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det foreliggende projektforslag er en opfølgning (etape 2) på den netop afsluttede ombygning af Valby Langgade til miljøprioriteret handelsgade fra Horsekildevej til Skovbogårds Allé. Projektforslaget er udformet i samarbejde med Valby Bydelsforvaltning. Hovedsigtet med forslaget er en opstramning og fredeliggørelse af den meget brede Valby Langgade, som i dag frister bilister til hurtig kørsel og overhalinger. Dette giver utrygge forhold for cyklister og forgængere. I projektforslaget foreslås Valby Langgade omprofileret til eet kørespor ligeud i hver retning på strækningerne samt et afstribet midterareal, der kan fungere som fodgængerstøttepunkt og dermed sikre fodgængerne mere overskuelige krydsningsmuligheder. Parkeringen sikres i parkeringsbaner, som også er med til at stramme vejforløbet op. Ved vejkryds sikres nødvendige antal svingbaner, ligesom der ved sideveje sikres venstresving i del af midterarealet. Vej & Park har allerede gode erfaringer fra både Godthåbsvej, Gammel Køge Landevej og Frederikssundsvej med denne type løsning. Ledningsarbejder Der er primært er tale om et afstribningsprojekt, således at projektet ikke medfører ledningsomlægninger. Økonomi De samlede udgifter til projektet er beregnet til 0,6 mio. kr. Det foreslås, at der i 1999 afsættes 0,6 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til dette projekt. Høring Projektforslaget er sendt til høring i Valby Bydelsråd. Bydelsrådets kommentarer vil foreligge, inden sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Københavns Politi har været med til indledende møde og er enige i projektets principper. De endelige detailløsninger afklares senere mellem politi og Vej & Park. Projektforslaget har været forelagt HT, som ingen kommentarer havde. HT forudsætter, at projektet ikke forringer bussernes fremkommelighed. BILAG VEDLAGT Oversigtsplan Valby Langgade, etape 2 / Ole Bach 7. BT 336/99 J.nr. 451:155.0001/99 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 2-10 og Musholmgade 6-8 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Formålet med forslaget er at gennemføre en udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 2-10 og Musholmgade 8, med gårdarealet på ejendommen Musholmgade 6. Udgifterne til udvidelsen af det eksisterende fælles gårdanlæg betales af ejeren af ejendommen Musholmgade 6 (matr.nr. 1126 UK). Forslaget har været i høring, og der er modtaget 28 indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.129/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. april 1999 - 16. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Jagtvej 227. Indsigelser I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi til gennemsyn vedlagte 28 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger. 1) Brev af 3. juni 1999 fra Anders Valentiner-Branth, Musholmgade 8, beboer i andelsboligforeningen FNM, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Anders Valentiner-Branth gør indsigelse imod forslaget og vedlægger samtidig kopi af sin korrespondance med Borgmester Søren Pind om sagen. Korrespondancen ønsker han, skal indgå som en del af indsigelsen. Som begrundelse anføres, at det tilladte nybyggeri i karreen opfattes som en klar byforringelse, og forslaget om sammenlægning af den eksisterende fællesgård med nybyggeriets beskedne friareal som en yderligere forringelse. Det tilkendegives, at nybyggeriet tager andelsboligforeningens morgensol, således at der nu hverken er morgen- eller aftensol i gården. Anders Valentiner-Branth mener, at gennemførelse af forslaget vil være et ekspropriativt indgreb i den private ejendomsret, og at der ikke i byfornyelseslovens § 9, stk. 1, nr. 6, er hjemmel hertil. Det anføres endvidere, at der er så nær en sammenhæng mellem byggesagen og udvidelsen af gårdanlægget, at de to sager burde være behandlet sammen. Der lægges herved vægt på det anførte i breve af 31. august 1998 fra henholdsvis Byggesagsafdelingen og Gårdrydningskontoret, hvori bl.a. det eksisterende fælles gårdanlæg omtales samt oplysninger, givet under byggesagens behandling i Bygge- og Teknikudvalget, om bl.a. fællesgårdanlægget. Det bemærkes herudover, at foreningens advokat har klaget til By- og Boligministeriet over den givne byggetilladelse til nybyggeriet, og det kritiseres, at kommunen ikke afventer ministeriets svar. Bemærkning Gennemførelsen af forslaget er ikke et ekspropriativt indgreb i den private ejendomsret, idet der i byfornyelsesloven er hjemmel for kommunen til at foretage indgreb i ejendomsretten i forbindelse med etablering af fælles gårdanlæg. Forslaget er heller ikke i strid med byfornyelsesloven. Det er ikke en forudsætning for etablering af et fælles gårdanlæg, at samtlige ejere isoleret set opnår en forbedring. Der er tale om en samlet skønsmæssig vurdering af, om friarealerne i karreen som helhed forbedres ved forslagets gennemførelse, herunder at en sammenlægning er en naturlig følge af karreens bebyggelsesmæssige afslutning. Det anførte om en ændring af morgensolen i gården er ikke en følge af forslaget om udvidelse af fællesgården. Påstanden om, at byggesagen og byfornyelsessagen burde være behandlet i sammenhæng har bl.a. været anført i nævnte klage fra foreningen til By- og Boligministeriet. Ministeriet har i sit svar ikke fundet grundlag for at anfægte kommunens afgørelse i byggesagen. By- og Boligministeriet tager i svaret ikke stilling til det anførte om udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg i medfør af byfornyelsesloven. Et vedtaget forslag til fælles gårdanlæg kan alene - og kun i visse tilfælde - indbringes for Byfornyelsesnævnet. 2) Brev af 3. juni 1999 fra Andelsboligforeningen FNM v/Lars Klammer, formand, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Formanden for andelsboligforeningen synes, det er en meget dårlig idé at sammenlægge det nuværende fælles gårdanlæg med gården tilhørende nybyggeriet på naboejendommen Musholmgade 6. Som begrundelse anføres, at det eksisterende fælles gårdanlæg er flittigt brugt af beboerne, og at miljøet ikke kan bære en forøgelse af antallet af brugere af gården. Formanden mener i øvrigt, at byggetilladelsen til nybyggeriet er givet på et usagligt grundlag. Det anføres, at det først var betinget, at nybyggeriet skulle have adgang til fællesgården. Siden ophævedes denne betingelse, og efterfølgende bliver det nu alligevel forsøgt at inddrage nybyggeriet i fællesgården. Bemærkning Forvaltningen mener godt, at det eksisterende fælles gårdanlæg kan bære den foreslåede beskedne udvidelse med nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1. 3) 23 breve fra 28 beboere i Andelsboligforeningen FNM, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Beboerne gør indsigelse imod udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg med gårdarealerne på ejendommen Musholmgade 6. Herudover protesterer mange beboere imod den givne tilladelse til opførelse af nybyggeriet på nævnte ejendom, som de mener vil tage meget lys og luft i gården. Som begrundelse anføres, at den foreslåede udvidelse af det eksisterende velfungerende fælles gårdanlæg allerede vil blive forringet med tilladelsen til opførelse af nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. De mener endvidere, at forslaget ikke indeholder nogen form for forbedring af de nuværende beboeres forhold. Det eksisterende gårdanlæg vil efter mange beboeres mening ikke kunne tåle den yderligere belastning, som en udvidelse af anlægget medfører. Nogle beboere mener også, at udvidelsen vil betyde, at gårdanlægget hurtigere slides ned, og dermed medfører øgede udgifter for beboerne. Enkelte beboere mener endvidere, at en udvidelse vil medføre yderligere problemer med plads til cykler og dagrenovation. Bemærkning Nybyggeriets dagrenovation anbringes i ejendommens kælder, hvor der ligeledes indrettes plads til denne ejendoms cykelparkering. De nævnte funktioner vil således ikke komme til at belaste fællesgårdanlægget. Som det fremgår af forslaget, vil ejendommen Musholmgade 6 skulle bidrage til det udvidede fælles gårdanlægs ren- og vedligeholdelse på lige fod med karreens øvrige ejendomme. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1 og 2. 4) 2 breve af 31. maj 1999 fra Inez Olsen og Sidsel Abildgaard Jensen, beboere i ejerforeningen Nygårdsvej 17 og Romsøgade 2 (matr.nr. 1129 UK) Inez Olsen og Sidsel Abildgaard Jensen gør indsigelse imod udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg med nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. Beboerne undrer sig over, at kommunen tillader en privat bygherre at opføre det aktuelle nybyggeri. Som begrundelse anføres, at forslaget vil medføre en kraftig forringelse af det eksisterende gårdanlæg, som de i dag er meget glade for. Beboerne mener ikke, at man kan forlange, at de skal gøre bygherren for nybyggeriet en tjeneste ved at lade de nye beboere få adgang til fællesgården, heller ikke selv om det eksisterende gårdanlæg i sin tid er betalt med offentlige midler. Bemærkning Der henvises til det anførte til brev 3. 5) Brev af 2. juni 1999 fra Tegnestuen Hjembæk, Vestergade 22 G, København Tegnestuen Hjembæk, der forestår nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6, har på vegne af ejendommens ejer og bygherre Lars Francker A/S nogle bemærkninger til forslaget. De henviser til, at kommunen med byggetilladelse af 20. november 1998 har godkendt, at den i forslaget viste udvendige kældertrappe på ejendommen Musholmgade 6 flyttes fra gården til Romsøgade. De ønsker, at der udover den i forslaget viste beplantning også plantes foran ejendommens gårdfacade for at beskytte stuelejligheder med fransk altan mod indblik. Herudover foreslås niveauforskellen mellem nybyggeriets gårdareal og gårdarealet på naboejendommen matr.nr. 1127 UK løst med en trappe, ligesom der ønskes anlagt en mindre sandkasse på ejendommens gårdareal. Det oplyses, at der som befæstelse af ejendommens gårdareal påregnes anvendt de samme fliser som i det eksisterende fælles gårdanlæg. Bemærkning Forvaltningen finder den foreslåede løsning af niveauforskellen imellem det eksisterende gårdanlæg og nybyggeriets gårdareal rigtig, idet nybyggeriets gårdareal mod den anden naboejendom matr.nr. 1132 UK er i niveau. De øvrige forslag til etablering af beplantning, sandkasse og undladelse af bygning af kældertrappe inde i gården samt befæstelse af gårdarealet er der heller ingen indvendinger imod. -o0o- Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 3. marts 1999 BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Bilag 1: Brev af 3. juni 1999 fra Anders Valentiner-Branth. Bilag 2: Brev af 3. juni 1999 fra Andelsboligforeningen FNM v/Lars Klammer. Bilag 3: Brev af 8. maj 1999 fra Thomas & Annette Seilund. Brev af 22. maj 1999 fra Grith Rahbek. Brev af 1. juni 1999 fra Heide zum Vohrde. Brev af 1. juni 1999 fra Kirsten zum Vohrde. Brev af 3. juni 1999 fra Karina Mortensen. Brev af 3. juni 1999 fra Dorte Bukdahl. Brev af 4. juni 1999 fra Hans M. Jensen. Brev af 4. juni 1999 fra Ena Schiermer. Brev af 5. juni 1999 fra Jens Rud og Maria Charlotte Gade. Brev af 12. juni 1999 fra Poul Linnet Olesen. Brev af 13. juni 1999 Peter Zeuthen. Brev af 13. juni 1999 fra Kirsten Erlandsen. Brev af 14. juni 1999 fra Tina Jensen. Brev af 14. juni 1999 fra Margit Koltze og Dan Egebo. Brev af 14. juni 1999 fra Kim Petersen. Brev af 15. juni 1999 fra Niels Løvgreen Jensen. Brev af juni 1999 Christine Colling. Brev af juni - 1999 fra Carsten Colling. Udateret brev fra Tine Pedersen. Udateret brev fra Lars Bjerregaard & Christins Von Wowern. Udateret brev fra Astrid Nielsen. Udateret brev fra Therese G. Hansen. Udateret brev fra Jørgen Gram og Pia Thygesen. Bilag 4: Brev af 31. maj 1999 fra Inez Olsen. Brev af 31. maj 1999 fra Sidsel Abildgaard Jensen. Bilag 5: Brev af 2. juni 1999 fra Tegnestuen Hjembæk. /Ole Sperling 8. BT 337/99 J.nr. 451:163.0001/99 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Sylviavej, Horsekildevej og Blankavej INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Sylviavej 6-26, Horsekildevej 16-20 og Blankavej 1-9 og 15-23, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.300.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af det som bilag vedlagte forslag. Ejendommenes gårdarealer fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning, skure, beplantning og inventar. Gårdarealerne er endvidere dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 149 og friarealprocenten 35. Forslaget omfatter syv 5-etages beboelsesejendomme opført i perioderne 1910, 1932-34 og 1958. Tre af karreens ejendomme er andelsboligforeninger, tre er ejerforeninger og en er udlejningsejendom. Der er 242 boliger i karreen og en børnehave. Børnehaven - der ligger i forhuset på ejendommen Blankavej 5 - har adgang igennem ejendommens gård til en separat indhegnet legeplads ved Gadekærvej. Det samlede gårdareal eksklusive børnehavens legeplads er ca. 4.500 m2. Pr. 1. januar 1999 var der 355 beboere i karreen, heraf 26 under 15 år, 53 over 67 år, medens 276 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg mv. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af disse. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, indrages børnehavens legeplads ikke i fællesgårdanlægget. Som det endvidere fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.300.000 kr. der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling 9. BT 338/99 J.nr. 130404.0001/98 Redegørelse om økologiske fødevarer i køkkener og kantiner under Bygge- og Teknikudvalget INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender den i sagsbeskrivelsen optrykte redegørelse til Økonomiudvalget om økologiske fødevarer i køkkener og kantiner under Bygge- og Teknikudvalget. RESUMÉ Borgerrepræsentationen besluttede den 3. december 1998, at de stående udvalg senest oktober 1999 skal redegøre for indførelse af økologiske fødevarer i køkkener og kantiner overfor Økonomiudvalget. Plandirektoratets kantine har som målsætning kun at servere fødevarer uden tilsætningsstoffer. Et egentligt mål for overgang til økologiske fødevarer er ikke formuleret, men kantinens udbud af økologiske fødevarer vil blive øget, når der er økonomisk grundlag for det. Kirkegårdsafdelingens to kantiner har som mål at overgå til økologiske fødevarer, såfremt disse varer ikke er væsentligt dyrere end de konventionelle fødevarer, og under forudsætning af at der kan spares ved samordnet indkøb. I Kommune Teknik København er man for tiden i gang med en vurdering af virksomhedens kantine-ordning. Spørgsmålet om økologiske fødevarer vil blive taget op på et senere tidspunkt. For de øvrige enheder i forvaltningen er der ikke formuleret mål for overgang til økologiske fødevarer, eftersom personalet benytter kantiner, der drives af Kultur- og Fritidsforvaltningen, eller selv står for madlavningen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen behandlede i foråret 1998 et forslag om, at Københavns Kommune overgår til anvendelse af økologiske fødevarer. Forslaget blev henvist til Økonomiudvalget, der drøftede sagen i juni 1998. Siden vurderede en arbejdsgruppe med deltagelse af fagforvaltningerne, bydelsadministrationerne og H:S mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af, at kommunen overgår til økologiske fødevarer. Borgerrepræsentationen tog den 3. december 1998 arbejdsgruppens redegørelse om anvendelse af økologiske fødevarer i køkkener og kantiner i Københavns Kommune til efterretning. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at udvalgene får til ansvar at fastsætte konkrete mål for samt at tilrettelægge og iværksætte en overgang til økologiske fødevarer i køkkener og kantiner under udvalgene, og at de relevante udvalg hurtigst muligt skal iværksætte forsøg med økologiske fødevarer i udvalgenes køkkener og kantiner. Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen, at de stående udvalg senest i oktober 1999 til Økonomiudvalget skal redegøre for indførelse af økologiske fødevarer køkkener og kantiner. Redegørelse Følgende redegørelse foreslås sendt til Økonomiudvalget: "Økonomiudvalget Rådhuset 1599 København V Redegørelse om økologiske fødevarer i køkkener og kantiner Med henvisning til Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. december 1998 om overgang til økologiske fødevarer i køkkener og kantiner under udvalgene har Økonomiforvaltningen med brev af 31. august 1999 anmodet om en redegørelse omfattende igangsatte og planlagte aktiviteter/forsøg i køkkener og kantiner under Bygge- og Teknikudvalget. I det følgende redegøres for status med hensyn til overgang til økologiske fødevarer i de kantiner og køkkener, der benyttes af Bygge- og Teknikforvaltningens personale: Plandirektoratets nyligt etablerede personalekantine i ejendommen Rådhuspladsen 77 tilbyder hjemmelavede fødevarer uden tilsætningsstoffer. Det er aftalt med kantinens driftsleder, at kantinen skal være på niveau med kantinen på Rådhuset for så vidt angår pris, variation og kvalitet. Foreløbig er der ikke formuleret et egentligt mål for overgang til økologiske fødevarer. Derimod er der en forståelse med driftslederen om, at udbudet af økologiske fødevarer kan øges, når der er økonomisk grundlag for det. Kirkegårdsafdelingens personalekantine på Bispebjerg Kirkegård har i de senere år både tilbudt økologiske fødevarer og traditionelt producerede fødevarer, mens personalekantinen på Vestre Kirkegård hidtil kun har tilbudt konventionelt producerede fødevarer. Det er Kirkegårdsafdelingens mål, at begge kantiner fremover skal overgå til økologiske fødevarer, såfremt sådanne ikke er væsentligt dyrere end de konventionelle fødevarer, og under forudsætning af at der kan spares ved samordnet indkøb. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at konsekvensen af prisforhøjelser ud over det nuværende niveau formodentlig vil være, at salget aftager så meget, at kantinerne må lukkes. Kommune Teknik København har ikke opsat mål for overgang til økologiske fødevarer, idet man for tiden er i gang med en vurdering af virksomhedens kantineordning, herunder hvilken form for kantine/spisesal der skal være fremover. Spørgsmålet om udbudet af økologiske fødevarer vil blive taget op, når kantinens fremtid er afklaret. På hver af Brandvæsenets brandstationer er der indrettet køkkenfaciliteter, hvor det døgnvagtgørende personale selv kan tilberede morgenmad, frokost og aftensmad af egne indkøbte og betalte råvarer. På depoter, værksteder og i administrationen er der alene frokoststuer, hvor de ansatte kan spise deres medbragte mad. På den baggrund er der heller ikke for brandvæsenet formuleret mål for overgang til økologiske fødevarer. Kantinerne i Njalsgården, Ottiliahus og på Rådhuset, som benyttes af personalet i henholdsvis Vej & Park, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, Byggedirektoratet og Sekretariatet, drives af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Spørgsmålet om udbudet af økologiske fødevarer i disse kantiner tages op i de respektive huse. Med venlig hilsen Søren Pind Jens Jacobsen" BILAG VEDLAGT Brev af 31. august 1999 fra Økonomiforvaltningen / Jens Jacobsen 10. BT 339/99 J.nr. 21539.0002/97 Notat af 3. august 1999 fra Vej & Park vedrørende AFA JCDecaux - status for opsætning af byudstyr INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 3. august 1999 fra Vej & Park vedrørende AFA JCDecaux - status for opsætning af byudstyr - til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Læskærme og informationstavler er stort set alle opsat. Opstilling af resterende by-søjler, søjler til fri plakatering og de sidste to søjletoiletter sker i 1999. Der opstilles handicaptoiletter på Kultorvet og Gammeltorv i 2000. AFA JCDecaux betaler en procentdel af reklameindtægten fra byudstyret til kommunen, forudsat en vis udnyttelsesgrad af reklamefladen. Hidtil har kommunen ikke fået del i reklameindtægten, men AFA JCDecaux forventer en stigning i udnyttelsesgraden inden for de næste par år. Notatet var på dagsordenen på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 som sag til efterretning. Mikkel Warming ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen. BILAG VEDLAGT Notat af 3. august 1999 fra Vej & Park vedrørende AFA JCDecaux - status for opsætning af byudstyr Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 / Jens Jacobsen 11. BT 340/99 J.nr. 005.0014/99 Notat af 6. august 1999 fra Vej & Park vedrørende udlicitering af parkdrifts-opgaver i år 2000 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 6. august 1999 fra Vej & Park vedrørende udlicitering af Parkdrifts-opgaver i år 2000 til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Vej & Park forventer at udlicitere 15% af parkdriftsopgaverne i 2000 mod 10% i 1999. Det svarer i år 2000 til 14.363.000 kr. af det samlede driftsbudget på 95.755.000 kr. Af nye poster i år 2000 set i forhold til 1999 er Christianshavns Vold, Enghaven og træplantninger efter elmesygen. Notatet var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 18. august 1999 som sag til efterretning. Mikkel Warming ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen. BILAG VEDLAGT Notat af 6. august 1999 fra Vej & Park vedrørende udlicitering af Parkdrifts-opgaver i år 2000 Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 / Jens Jacobsen 12. BT 341/99 J.nr. 2270.0003/97 Notat af 5. august 1999 fra Vej & Park vedrørende revideret legepladsrede-gørelse inklusive bilag INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 5. august 1999 fra Vej & Park vedrørende revideret legepladsrede-gørelse inklusive bilag til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse RESUMÉ Blandt andet som følge af at vedligeholdelse af arealer, legeredskaber mv. på de bemandede legepladser pr. 1. januar 1999 overgik til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område, har Vej & Park nu revideret legepladsredegørelsen fra foråret 1998. Den reviderede redegørelse omhandler således kun de ubemandede legepladser, som Bygge- og Teknikudvalget har ansvaret for. Legepladsredegørelsen lægger op til en gennemgående renovering af legepladser for anslået 7,8 mio. kr. Afhængig af bevillingsniveauet kan renoveringen afsluttes efter henholdvis 8, 4 eller 3 år. Der er i 1999 og fremover afsat 0,8-0,9 mio. kr. til legepladsrenovering svarende til afsluttet renovering i 2007. Notatet var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 18. august 1999 som sag til efterretning. Mikkel Warming ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen. BILAG VEDLAGT Notat af 5. august 1999 fra Vej & Park vedrørende revideret legepladsrede-gørelse inklusive bilag Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 / Jens Jacobsen 13. BT 342/99 J.nr. 1100.0002/98 Notat af 11. august 1999 fra direktør Jens Jacobsen vedrørende foranstalt-ninger i Plandirektoratet efter Stadsarkitekt Otto Käszners aftræden INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 11. august 1999 fra direktør Jens Jacobsen vedrørende foranstalt-ninger i Plandirektoratet efter Stadsarkitekt Otto Käszners aftræden til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUMÉ Bygge- og Teknikforvaltningens strukturændring i foråret 1998 indebar blandt andet, at Stadsarkitektens Direktorat blev nedlagt, og stadsarkitektembedet blev organiseret som en integreret del af de enkelte afdelinger i Plandirektoratet. Stadsarkitekten fik desuden særlig udtaleret overfor Bygge- og Teknikudvalget i sager af særlig arkitektonisk/æstetisk karakter. Otto Käszner afskediges med rådighedsløn pr. 1. januar 2000. Forvaltningen er fortsat meget opmærksom på den vægt, Bygge- og Teknikudvalget tillægger bevaring og udvikling af byens arkitektoniske og æstetiske værdier. Ved den nuværende organisering i Plandirektoratet sikres det, at også arkitektoniske og æstetiske aspekter indgår i sagsbehandlingen såvel som planmæssige, juridiske, økonomiske og øvrige aspekter. Forvaltningen agter fortsat at indgå og udbygge en konstruktiv dialog med den brede kreds, der viser interesse og engagement for byens udvikling, ikke mindst hvad angår arkitektoniske og æstetiske værdier. Notatet var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 18. august 1999 som sag til efterretning. Mikkel Warming ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen. BILAG VEDLAGT Notat af 11. august 1999 fra direktør Jens Jacobsen vedrørende foranstalt-ninger i Plandirektoratet efter Stadsarkitekt Otto Käszners aftræden Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 / Jens Jacobsen 14. BT 343/99 J.nr. 01116.0004/98 Sager til efterretning a) Notat af 3. september 1999 fra Vej & Park vedrørende trafiksignal i Vigerslev Allé ved Ramsingsvej b) Brev af 2. august 1999 fra Københavnernes Miljøforening ved Ivan Helsinghof vedrørende budterminalen på Sundbyvester Plads og svar af 25. august 1999 fra Søren Pind c) Spørgsmål af 20. august 1999 fra MB Peter Skaarup vedrørende kommunal anvisningsret ved genhusning i forbindelse med byfornyelsen og svar af 3. september 1999 fra Søren Pind d) Spørgsmål af 21. juli 1999 fra MB Martin Günter vedrørende nedlæggelse af beboelseslejligheder i ejendommen Gl. Kongevej 1 og svar af 26. juli 1999 fra Byggedirektoratet 15. BT 344/99 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren 16. BT 345/99 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt