Evaluering af administrerende direktør Jens Jacobsen i forbindelse med åremålskontraktens ophør 31. december 2002
Evaluering af administrerende direktør Jens Jacobsen i forbindelse med åremålskontraktens ophør 31. december 2002
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2001
Sager til drøftelse
30. Evaluering af administrerende direktør Jens Jacobsen i forbindelse med åremålskontraktens ophør 31. december 2002
BTU 439/2001 J.nr. 13111.0045/01
INDSTILLING
Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter Jens Jacobsens varetagelse af funktionen som administrerende direktør for Bygge- og Teknikforvaltningen.
RESUME
Økonomiudvalget besluttede i sit møde den 26. juni 2001 retningslinier for evalueringer af ansatte på åremålsvilkår. Af disse retningslinier fremgår det, at det påhviler borgmesteren for den pågældende fagforvaltning at fremsende en evaluering af den administrerende direktør til Økonomiforvaltningen senest et år før åremålskontraktens udløb.
Administrerende direktør Jens Jacobsens åremålskontrakt udløber 31. december 2002. Som et led i evalueringen ønskes Jens Jacobsens varetagelse af funktionen som administrerende direktør derfor drøftet.
SAGSBESKRIVELSE
Blandt andet som følge af, at samtlige administrerende direktører og en række medlemmer af forvaltningernes direktioner er ansat på åremålsvilkår, besluttede Økonomiudvalget den 26. juni 2001 retningslinier for evaluering af ansatte på åremålsvilkår.
For så vidt angår de administrerende direktører indebærer retningslinierne, at den enkelte borgmester senest et år før kontrakten udløber skal fremsende en evaluering til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen forelægger herefter sagen for Økonomiudvalget, som på dette grundlag afgiver indstilling til Borgerrepræsentationen.
Jens Jacobsen har ved kontraktens udløb været ansat i 5 år. Der er mulighed for at forlænge ansættelsen på åremål op til 9 år uden genopslag. Jens Jacobsen har tilkendegivet interesse for en sådan forlængelse. Evalueringen skal derfor danne grundlag for Borgerrepræsentationens beslutning om eventuel forlængelse af kontrakten.
Evalueringens indhold
De vedtagne retningslinier angiver, at evalueringen bør tage udgangspunkt i den jobprofil/jobbeskrivelse, der blev lagt til grund ved besættelsen af stillingen, i kommunens værdigrundlag og de 10 fokusområder for ledelse i Københavns Kommune, der er fastlagt i sammenhæng hermed. Endelig bør evalueringen for de administrerende direktørers vedkommende omfatte politiker/udvalgsbetjening.
Retningslinierne fastlægger ikke detaljerede krav til processen, men det forudsættes, at relevante parter inddrages. På denne baggrund ønskes evalueringen drøftet i Bygge- og Teknikudvalget, primært Jens Jacobsens varetagelse af politiker-/udvalgsbetjeningen.
BILAG VEDLAGT
Stillingsopslag for de administrerende direktører, september 1997
Søren Pind