Mødedato: 24.10.2001, kl. 14:00

Medlemsforslag om hjemløseboliger

Medlemsforslag om hjemløseboliger

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2001

 

Sager til beslutning

28. Medlemsforslag om hjemløseboliger

BTU 468/2001 J.nr. 2159.0009/01

 

INDSTILLING

Forslag fra MB Jens Johansen (F):

"Bygge- og Teknikudvalget beslutter, at de to beslaglagte hjemløseboliger straks udleveres til de hjemløse. Samtidig frafaldes kravet på 25.000 kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen opfordres til snarest at finde en egnet placering for opstilling af de to boliger, så de kan tages i anvendelse, inden vinteren sætter ind.

Motivering

Borgmester Søren Pind har på en opfordring til at udlevere de to fjeldhytter og frafalde kravet reageret negativt og henvist til, at kommunen altid står fast på sine krav overfor borgere, når de f.eks. har efterladt skrotbiler på offentlige arealer, idet han mener, at det forholder sig med de to fjeldhytter som med skrotbiler.

Det har ofte været dokumenteret, at det, der fastholder mange hjemløse i en ulykkelig situation, er deres gæld – til det offentlige eller til tidligere udlejere, og at ingen vil låne hjemløse penge.

Derfor har gældssanering været et af de store emner, når man har diskuteret, hvordan man skulle bringe hjemløse ud af deres håbløse situation – og kommunen spiller en central rolle, når det gælder løsning af hjemløses problemer.

Jeg foreslår derfor, at udvalget løser denne sag ved at betragte den som en gældssaneringssag og frafalder kravet om betaling på 25.000 kr. Dermed kan udvalget sikre, at boligerne kan tjene det formål, som giveren, Anne Marie Helger, har tiltænkt dem: som boliger til hjemløse".

 

 

Til top