Endelig vedtagelse af tillæg nr. 3 til lokalplan "Ørestad Nord" med tilhørende kommuneplantillæg

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2001

18. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 3 til lokalplan "Ørestad Nord" med tilhørende kommuneplantillæg

BTU 460/2001 J.nr. 611:124.0001/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 301-1 & 2 "Ørestad Nord" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 26. juni 2001 til den 28. september 2001. Der er i tilknytning hertil gennemført en dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, udstilling og borgermøde. I forbindelse med høringen er der modtaget 8 henvendelser, herunder én fra Danmarks Radio som bygherre og én fra Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet, og Københavns Universitet, der er henholdsvis bygherre og bruger inden for Ørestad Nord.

Efter den offentlige høring af forslagene til lokalplan- og kommuneplantillæg foreslås disse vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af lokalplantillægget for så vidt angår bebyggelsens udformning, til- og frakørsel fra Amagerfælledvej og parkering vest for bebyggelsen.

Visse af de foreslåede ændringer er af en sådan karakter, at høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, findes fornøden. På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen gennemføres høring så betids, at Borgerrepræsentationen ved behandlingen af sagen kan orienteres om resultatet heraf.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 31. maj 2001 (BR 223/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 18. april 2001 samt Økonomiudvalgets indstilling af 15. maj 2001om offentliggørelse af forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 301-1 & 2 "Ørestad Nord" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36.

De af Borgerrepræsentationen vedtagne forslag til plantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 26. juni 2001 til den 28. september 2001. Der er udsendt 938 pjecer til ejere, lejere og brugere og 56 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I perioden fra den 10. juli 2001 til den 28. september 2001 har der i Ørestadsselskabets Informationscenter, Arne Jacobsens Allé 46, været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold, samt en model af det aktuelle projekt med omgivelser.

Den 11. september 2001 blev der afholdt et borgermøde i Informationscentret, hvor de 10 deltagende borgere på baggrund af en status for udbygningen af Ørestad Nord, en gennemgang af lokalplanforslaget og en redegørelse for Danmarks Radios visioner i forbindelse med udflytningen til Ørestad fra henholdsvis en repræsentant for Ørestadsselskabet, en embedsmand og en repræsentant for Danmarks Radio, havde lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne og 2 politikere fra Borgerrepræsentationen. Der vedlægges som bilag A et referat af borgermødet samt resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår, blev følgende emner diskuteret:

• trafikkens omfang og afvikling med fokus på belastningen af Amagerfælledvej og manglende integration mellem Ørestad Nord og naboområderne
• omfanget af parkeringspladser og deres placering, idet der blev udtrykt bekymring over, om de ansatte i Danmarks Radio vil parkere i de eksisterende boligområder
• bebyggelsesstrukturen, idet det gennemgående længehus-princip blev betegnet som ensformigt og uden bymæssighed
• kravet om en mindst 3 m bred promenade på vestsiden af "den bymæssige kanal", der udløste synspunkter såvel for som imod promenader på begge sider af kanalen.

Endelig har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. I juli, august og september måned blev ifølge Plan & Arkitekturs internetstatestik hentet 675 pjecer ned fra nettet. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har ikke været indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende lokalplanforslaget via e-mail. Der er i forbindelse med offentlighedsperioden ikke modtaget e-mailhenvendelser via hjemmesiden.

I offentlighedsperioden er der modtaget 8 henvendelser. En oversigt over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag B.

1. Brev af 24. september 2001 fra Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen

Hovedstadens Udviklingsråd anfører, at planforslagene ikke giver rådet anledning til at gøre indsigelse mod forslagene.

Henvendelser fra ejere, lejere og brugere

2. Brev af 28. september 2001 fra Danmarks Radio

Mens planforslagene har været udsendt i offentlig høring har Danmarks Radio fortsat en arkitektonisk og økonomisk bearbejdning af projektet til bebyggelsen omkring den bymæssige kanal samt en funktionel bearbejdning af infrastrukturen og har som følge heraf flere ændringsforslag og kommentarer til forslagene, hvoraf nogle svarer til forslag, der blev fremført i brev af 2. april 2001 i forbindelse med vedtagelsen af forslagene med henblik på offentliggørelse. Dette brev blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med behandlingen af forslagene.

Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende omfang, udformning og materialevalg af det indre gangstrøg og dets overbygning over den bymæssige kanal ønskes modificeret. Frihøjden under overbygningen er fastsat til mindst 10 m, overbygningen skal udføres i klart glas, eventuel solafskærmning må kun finde sted som ikke synligt solfilter i glasset, og tagkonstruktionen på gangstrøget skal udføres som vist på diverse lokalplantegninger. Bredden på overbygningen angives til ca. 14 m.

Danmarks Radio anfører, at mindre etagehøjder i etagerne over stueplan reducerer bygningshøjden med ca. 2,4 m til ca. 24,5 m og rammekonstruktionens højde med ca. 3 m til ca. 27 m. Frihøjden under overbygningen bliver som følge af ovenstående samt det valgte konstruktionsprincip reduceret til ca. 8 m. Overbygningens bredde er reduceret til ca. 12,5 m.

Bygherren finder det nødvendigt at etablere udvendig solafskærmning på overbygningen for at få et godt indeklima i det indre gangstrøg, der bl.a. indrettes med bibliotek og cafémiljøer, samt behov for at justerere tagkonstruktionen og anfører - uden at der er redegjort for justeringerne – at disse vil medføre, at overbygningen vil opfattes mindre dominerende i kanalrummet.

Konkret foreslås, at kravet til den frie højde under overbygningen ændres til "mindst 8 m", at udvendig solafskærmning muliggøres, men at anvendelse heraf skal ske under hensyntagen til et ønske om stor transparens i overbygningen, samt at der i bestemmelsen om tagkonstruktionens udformning indføjes et "principielt" i henvisningen til de vedhæftede tegninger.

Det bemærkes, at selskabet på baggrund af ovenstående vil være indstillet på at drøfte ændring af bestemmelserne om bygningshøjder.

I lokalplanforslaget bestemmes, at tekniske installationer og teknikrum på tag skal placeres mindst 10 m fra facade. Danmarks Radio ønsker bestemmelsen modificeret til 6 m fra facade, som man finder vil være nok til, at teknikhusene ikke vil være synlige fra terræn.

Vedrørende de trafikale forhold anmoder man i indsigelsen om at få bestemmelserne vedrørende adgangsforholdene fra Amagerfælledvej ændret med det formål at skabe en bedre intern fordeling af trafikken. Den nordligste af de 2 sekundære adgange skal kunne benyttes til både varekørsel og tjenestevogne, og ikke kun varekørsel som fastlagt i lokalplanforslaget. Dette vil give mulighed for, at tjenestevogne kan køre ind via Kaj Munks Vej og ud via den nævnte adgang (eller omvendt) i en ensrettet bevægelse, således at det undgås, at f.eks. OB-vogne skal bakke ud på Kaj Munks Vej. Den sydlige adgang skal kunne benyttes til ærindekørsel, uden restriktioner for turistbusser og varetransport, som angivet i lokalplanforslaget. Som argument fremføres ønsket om, at gæster, i særdeleshed gangbesværede og handicappede, kan sættes af ved hovedindgangen.

I lokalplanforslaget er terrænparkering muliggjort på arealet sydvest for Metro i en afstand af mindst 20 m fra Ørestads Boulevard og afgrænsningen mod område IV samt for tjenestebiler langs Amagerfælledvej. Danmarks Radio ønsker herudover at kunne benytte et areal beliggende vest for byggelsen og op mod Kaj Munks Vej til parkering og containere, og foreslår, at der gives mulighed for en bygningsmæssig udvidelse i stueeplan til containere samt etablering af afskærmet parkeringsareal for tjenestebiler. Det anføres, at de ubebyggede arealer langs Emil Holms Kanal, mod syd og mod vest i "koncertsalsbyggefeltet" er forbeholdt offentlige funktioner, og at der derfor er et betydeligt pres på de resterende udenomsarealer for afvikling af den nødvendige servicetrafik og tjenestebilparkering.

I forbindelse med vedtagelsen af planforslagene blev der i lokalplanforslaget indføjet en bestemmelse om, at der langs vestsiden af den bymæssige kanal skal etableres en mindst 3 m bred promenade. Danmarks Radio anfører, at dette krav udgør en væsentlig ændring i de oprindelige planmæssige og økonomiske forudsætninger, og at kendskabet til dette krav på tidspunktet for den afholdte arkitektkonkurrences gennemførelse ville have resulteret i et markant anderledes konkurrenceforslag. Herudover finder man, at spredning af fodgængerstrømmen til begge sider af kanalen modarbejder intentionen om et koncentreret, levende og attraktivt miljø i kanalgaden. På baggrund heraf ønsker bygherren, at kravet om offentlig tilgængelighed langs vestsiden af kanalen får en mere blød formulering, eventuelt udmøntes i, at der i forbindelse med koncertsalssegmentet skal etableres en nær s ammenhæng mellem publikumsområderne og kanalmiljøet.

Bemærkninger

På baggrund af intentionerne om den bymæssige kanal som en sammenhængende rumdannelse med en klar rummæssig afgrænsning dannet af de tilgrænsende bebyggelser og med et frit kig igennem byrummet, hvorved kanalens funktion som bykvarterets vigtigste offentlige byrum understreges, udtrykte Bygge- og Teknikforvaltningen i redegørelse af 8. marts 2000 vedrørende bl.a. Danmarks Radios ønsker til frihedsgrader i forhold til det gældende lokalplangrundlag betænkelighed ved ønsket om at kunne bygge over kanalen, og det blev understreget, at hensynet til det byarkitoniske samspil havde stor betydning.

Bebyggelsens indre gangstrøg er såvel arkitektonisk som funktionelt af stor betydning for det samlede projekt, hvorfor gangstrøget, herunder overbygningen over kanalen, er muliggjort i lokalplanforslaget. Men overbygningen er ikke noget lille bygningsværk, og der er derfor lagt afgørende vægt på, at der såvel ved højden over kanalen og indretningen som ved valg af materialer og konstruktionsprincip gøres, hvad der er muligt for at gøre dette transparent.

En reduktion af frihøjden på grund af konstruktive opbygninger kan ikke anbefales imødekommet. Derimod finder man ikke, at en reduktion af den samlede bygningshøjde er til skade for det samlede byarkitektoniske billede, hvorfor en bl.a. deraf afledt mindre reduktion af frihøjden til 9 m kan accepteres. Danmarks Radio har erklæret sig indforstået med den begrænsede reduktion og med, at det sker som del af en generel reduktion af bygningshøjderne.

Udvendige såvel som indvendige solafskærmninger vil kunne lukke af for det dobbeltsidede lysindfald og derved hæmme kigget gennem overbygningen. Det er derfor nødvendigt, at det videre arbejde med den fornødne solafskærmning af overbygningen sker under hensyntagen til ønsket om mest mulig gennemsigtighed for at bibeholde en samlet synsmæssig oplevelse af hele kanalforløbet

Reduktion af bredden på overbygningen vil bidrage yderligere til dennes transparens, hvorfor bredden foreslås fastlagt til ca. 12,5 m.

Med hensyn til tagkonstruktionens udformning finder man, at det allerede fremgår af lokalplanen, at den er principel, idet det af tegningerne fremgår, at der er tale om en principel bebyggelsesplan. På den baggrund ser man ikke noget til hinder for tilføje et "principielt" i teksten.

Med hensyn til placering af teknikhuse på tag finder forvaltningen den foreslåede ændring acceptabel, når det præciseres, at bestemmelsen gælder for hver enkelt bygnings facader ud mod rammekonstruktionen.

§ 5, stk. 3, pkt. b, 2. – 5. afsnit foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

"Bebyggelsen nordøst for Metro skal opføres inden for en rammekonstruktion med en bygningshøjde på højst 28 m i princippet som vist på opstalterne på tegning nr. 27.438 og 27.439. Indramningen afsluttes foroven i tage, der spænder ud mellem facaderne, som angivet på tegning nr. 27.437. Den 7. etage, der derved opstår, må kun anvendes til tekniske installationer og teknikrum, der skal placeres mindst 6 m fra bygningsfacade mod rammekonstruktionen. Bebyggelsen skal opføres med åbne gårdrum, atrier og lignende i det enkelte byggefelt. Bebyggelsen på vestsiden af den bymæssige kanal skal udformes således, at der langs kanalen kan etableres en mindst 3 m bred promenade, jf. § 11, pkt. b. Stueetagen skal have en højde på mindst 5 m.

På tværs af denne bebyggelse danner et internt gangstrøg en speciel bygningsdel med en bygningshøjde på højst 34 m og en bredde på ca. 12,5 m. Over den bymæssige kanal skal bygningsdelen være hævet mindst 9 m over bearbejdet terræn og skal opføres som et åbent rum i én etage.

Opførelse af rammekonstruktion og internt gangstrøg må ikke etapedeles.

Inden for byggefeltet angivet med højde op til 45 m kan den del af feltet, der anvendes til koncertsal og tilknyttede funktioner, dog højst 4.000 m² bebygget areal, opføres i op til denne højde. Resten af byggefeltet skal overholde bestemmelserne om 6 etager og bygningshøjder på maks. 26 m og 28 m.

Bygge- og -Teknikudvalget kan tillade, at koncertsalen bygges indtil 7,5 m ud i den bymæssige kanal."

§ 6, stk. 3, pkt. a, tredie afsnit, foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

"Den del af det interne gangstrøg, der spænder over den bymæssige kanal, skal udføres i klart glas. Solafskærmning må kun finde sted, så en samlet synsmæssig oplevelse af hele kanalforløbet bibeholdes."

§ 6, stk. 3, pkt. a, sidste afsnit, første sætning, foreslås herefter suppleret med et "principielt" og får følgende ordlyd:

"Taget på det interne gangstrøg udformes med tagudhæng principielt som angivet på tegninger nr. 27. 437, 27.438 og 27.439."

Med hensyn til de trafikale forhold har Danmarks Radio efterfølgende frafaldet ønsket om tjenestekørsel ind og ud af byggeriet via den nordligste adgang, men fastholder ønskerne om, at der kan ske ind- og udkørsel af tjenestevogne fra parkeringsarealet langs Amagerfælledvej via de 2 adgange, og at busser skal have mulighed for at køre ind til hovedindgangen på DR-pladsen. Det anføres, at der ikke forventes mere end 3-5 busser om dagen. Med hensyn til den sydlige adgang er det Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at man for at åbne op for varekørsel og udkørsel af tjenestevogne er nødt til at begrænse biltrafikken i øvrigt, hvorfor det foreslås, at privatbiler henvises til tilkørsel fra Ørestads Boulevard, hvilket Danmarks Radio er indforstået med, samt at der ikke lukkes op for buskørsel.

§ 4, stk. 15, 3. afsnit får herefter følgende ordlyd:

"Til - og frakørsel fra Amagerfælledvej kan foruden via Kaj Munks Vej ske ved de 2 markerede overkørsler. Begge må anvendes til udkørsel af tjenestevogne fra parkeringsarealet langs Amagerfælledvej. Herudover må den nordligste kun anvendes til varekørsel, og den sydligste kun til af- og pålæsning af varer, besøgende i taxa samt handicappede."

At åbne op for parkering og containerudbygninger vest for bebyggelsen er efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse ikke i overensstemmelse med den overordnede intention om et byområde med en kvalitativ og helhedspræget fremtræden i et samspil mellem bebyggelser og strukturerende grønne elementer. Vigtigheden af den pågældende facade understreges yderligere af dens front mod det åbne landskab med den landskabelige kanal og grønningen, samt af de særlige arkitektoniske bygningselementer, der markerer sig i facaden.

På baggrund af ovenstående vurdering har Danmarks Radio efterfølgende meddelt forvaltningen, at man er indstillet på at placere containerne i kælderen under bebyggelsen og at indrette parkering for store tjenestebiler inden for rammekonstruktionen i carporte, der samtidig kan anvendes som opholdsterrasser i 1. sals højde. De manglende parkeringspladser for mindre tjenestevogne ønsker man at indrette som en enkelt række parkeringspladser ud mod grønningen.

Selvom forvaltningen finder, at de ca. 10 parkeringspladser, der derved kan etableres, er betænkelige i forhold til den grøn-blå landskabskile, vil man ikke afvise ønsket under hensyn til det begrænsede omfang og indretningen som en slags gadeparkering og skal efter omstændighederne foreslå en tilføjelse herom.

§ 11, stk. 3, 4. afsnit, der herefter får følgende ordlyd:

"Der må etableres terrænparkering på arealet sydvest for Metro i en afstand af mindst 20 m fra Ørestads Boulevard og afgrænsningen mod område IV samt for tjenestebiler langs Amagerfælledvej. Herudover kan der på færdselsarealet vest for bebyggelsen op mod Kaj Munks Vej etableres ca. 10 parkeringspladser som vinkelparkering i én række."

Hvad angår etablering af en promenade på vestsiden af kanalen skal det bemærkes, at en sådan ikke indgik i det af Bygge- og Teknikforvaltningen indstillede forslag til lokalplan, og at man har forståelse for problemet med promenadens indpasning i forhold til en koncertsal, hvis denne orienteres mod kanalen. Såfremt resultatet af den kommende arkitektkonkurrence indebærer forslag om en sådan løsning, er Bygge- og Teknikforvaltningen indstillet på at forelægge spørgsmålet for Bygge- og Teknikudvalget.

Reduktion af frihøjden under overbygningen, solafskærmning af denne og etablering af parkering vest for byggeriet vurderes at være ændringer af en sådan karakter, at høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden. På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen gennemføres høring så betids, at Borgerrepræsentationen ved behandlingen af sagen kan orienteres om resultatet heraf.

3. Brev af 15. august 2001 fra Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet, og Københavns Universitet

Indsigelsen er fælles fra Byggedirektoratet og Københavns Universitet. Indledningsvis anføres, at man som henholdsvis bygherre for universitetet, Rigsarkivet og IT-højskolen og bruger af universitetets bygninger i Ørestad Nord har en berettiget interesse i, at de bebyggelsesmæssige principper, der er fastlagt i rammelokalplanen, overholdes, og henviser til, at rammelokalplanen er udarbejdet efter, at der på initiativ fra Byggedirektoratet og universitetet har været afholdt en arkitektkonkurrence om en bebyggelsesplan for hele Ørestad Nord.

Der gøres indsigelse mod, at der muliggøres en overbygning over den bymæssige kanal. Man finder, at med en bredde på 14 m og en facadehøjde på 26 m hævet 10 m over terræn vil den foreslåede overbygning afgørende bremse for det frie kig langs kanalen og dermed modarbejde et af de mest grundlæggende principper for bydelens udformning, idet man finder, at den angivne transparens er uopnåelig.

Der gøres tillige indsigelse mod, at den centrale grønning reduceres som følge af den fastlagte bebyggelsesplan sydvest for Metro. Man finder det af såvel brugsmæssige som landskabelige grunde vigtigt, at grønningen fastholdes i den oprindelige størrelse, og anfører, at udsigtskvaliteterne fra det centrale universitetstorv bliver markant forringede ved bebyggelsens blokering af den videre udsigt over fælleden.

Bemærkninger

Med hensyn til overbygningen over kanalen henvises til bemærkningerne til skrivelse 1).

Med hensyn til de anførte forringelser af den centrale grønning skal det bemærkes, at der i rammelokalplanen er taget højde for mindre ændringer af grønningens afgrænsning, idet underområde IV er fastlagt overvejende til fælles grønt friareal, og at det vedrørende de fastlagte byggezoner bestemmes, at der i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af principelle bebyggelsesplaner kan ske mindre overskridelser af byggezonerne.

Bebyggelsesplanen for området sydvest for Metro er fastlagt ud fra forskellige hensyn. Dels har man rykket byggefeltet fri af den store ankomstrampe til Rigsarkivet, samtidig med, at man har bibeholdt muligheden for opførelse af det forudsatte etageareal, dels er bebyggelsesstrukturen bl.a. af hensyn til det frie udsyn fastlagt som nord-sydgående længehuse med begrænset mulighed for at forbinde disse med smalle forbindelsesbygninger.

Det er efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse naturligt, at der i forbindelse med fastlæggelsen af bebyggelsesplaner sker ændringer af grønningens udformning og udstrækning, hvilket også forventes at blive tilfældet ved fastlæggelsen af kommende bebyggelsesplaner, men at reduktioner i et vist omfang modsvares af tilsvarende udvidelser, jf. bemærkningerne til skrivelse 1) vedrørende samspillet mellem vestfacaden på Danmarks Radio og grønningen.

4. Brev af 27. september 2001 fra Foreningen Bevar Amager Fælled, v. Palle Jeppesen

Indledningsvis fremføres synspunkter om, at der ikke er foretaget en ansvarlig sammenhængende trafikplanlægning for hele Hovedstadsområdet, at afgørelsen på Sundby Lokalråds retssag mod Ørestadsselskabet efterlader en utålelig utryghed overfor samfundsmagtens vilje til overholdelse af de demokratisk vedtagne og grundlæggende regler for planlægning og naturbeskyttelse, samt at der ikke er foretaget en VVM-redegørelse inden behandlingen af forslaget til Lov om Ørestad.

Vedrørende lokalplanforslaget for Danmarks Radio anføres, at det både hvad angår det funktionelle indhold og den fysiske fremtræden afviger afgørende fra helhedsplanen for Ørestad Nord. Det anføres, at med den foreslåede bygningsstruktur afskæres naboerne mod øst fra det frie udsyn og fornemmelsen af nærhed til Amager Fælled, som der var taget hensyn til med helhedsplanen, og at de høje bygninger bl.a. vil betyde, at man ikke længere kan se Rådhustårnet.

Til understøtning af synspunkterne henvises til den store højde og tæthed i universitetsbyggeriet, der er under opførelse, samt til at der muliggøres kontorbyggeri vest for Rigsarkivet, hvorved hele ideen om det spektakulære byggeri efter indsigerens mening ødelægges. Det konkluderes, at grunden til, hvad der opfattes som forringelser af det hidtidige plangrundlag, er, at byggerummeligheden er sat op fra 500.000 m² til 620.000 m².

Bemærkninger

De generelle synspunkter omkring Ørestadsloven, VVM-redegørelse m.v. er debatteret i forbindelse med vedtagelsen i 1996 af det oprindelige tillæg til Kommuneplan 1993, og vedrører, ligesom den omtalte retssag, ikke direkte de nu udarbejdede planforslag.

Byggerummeligheden på 620.000 m² blev fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af rammelokalplanen for Ørestad Nord som en formel sammenlægning af "KUA-grundens" byggerummelighed på ca. 110.000 m² og "Universitetsområdets" byggerummelighed på godt 500.000 m². Der er således ikke tale om, at byggeummeligheden i området er øget.

Med hensyn til Danmarks Radio som funktion er det ikke korrekt, at denne afviger fra helhedsplanens intentioner, idet Ørestad Nord er fastlagt som en blanding af offentlige formål, boliger og serviceerhverv, og der netop er lagt vægt på, at området udbygges som et levende integreret byområde. Derimod er det korrekt, at omfanget af Danmarks Radio og de øvrige fastlagte og reserverede funktioner medfører en reduktion af boligandelen, som dog opvejes af en forøgelse af boligandelen i bykvarteret Amager Fælled Vest.

Med hensyn til bebyggelsesstrukturen skal det medgives, at der er tale om en større enhed, end der var forventet ved udarbejdelsen af rammelokalplanen. Dog er det forvaltningens vurdering, at den samlede bebyggelsesidé på grundlag af den afholdte konkurrence er værdifuld, samt at der ikke mindst i kraft af den sydlige plads og den fastlagte bypark for enden af den bymæssige kanal er opnået de funktionelle og visuelle forbindelser mellem de eksisterende nabobebyggelser og Amager Fælled, der var intentionen. Som det fremgår af bemærkningerne til skrivelse 2) foreslås der i øvrigt en mindre reduktion af den maksimale bygningshøjde.

5. Brev af 28. september 2001 fra Enhedslisten Amager v. Hanne Schmidt

Der gøres indsigelse mod at muliggøre en funktion som Danmarks Radio, der med 3.000 ansatte og et stort antal gæster vil medføre langt større trafikmængder end andre byggerier af samme omfang. Man finder, at der i stedet burde etableres boldbaner og nærrekreative arealer til de kommende boliger og boligerne i nabokvarteret. Med hensyn til planerne om udretning af Amagerfælledvej finder man disse positive, men anfører at de er uden sammenhæng med udbygningen af Ørestad Nord.

Vedrørende bebyggelsesstrukturen anføres, at de høje stokbebyggelser ikke udgør en reel bymæssig struktur og ikke harmonerer med kvarterets karrébebyggelser i 5 etager og Sundholms bebyggelse. Der foreslås derfor konkret en lavere bygningshøjde. Herudover mener man ikke, at grå beton og andre farveløse materialer klæder det danske vejrlig.

Afslutningsvis anmoder man om, at Borgerrepræsentationen vurderer alle byudviklingsområder på Amager og Christianshavn under ét med hensyn til de afledte trafikale konsekvenser, idet man anfører, at man med den omfattende byudvikling indirekte fremmer nødvendigheden af at etablere en havnetunnel og af at ændre Amager Strandvej til en motorvej. Der protesteres mod denne form for planpolitik, som man finder ikke tager højde for de afledte problemer i de respektive byområder, og som vil undergrave byens øvrige miljømæssige målsætninger.

Bemærkninger

De trafikale konsekvenser af Ørestad og andre projekter på Amager har været vurderet som en del af arbejdet med Trafikplan Amager. Vurderingen viser, at en stor del af trafikken omkring Ørestad Nord flyttes over på den nye Ørestads Boulevard, og der forventes således kun mindre stigninger i trafikken på de eksisterende veje i området. Der er ikke i denne trafikplanlægning lagt op til, at der etableres en havnetunnel til Holmen og Refshaleøen.

Forslaget om at udnytte lokalplanområdet til boldbaner og nærrekreative arealer er sympatisk, men er ikke i overensstemmelse med det overordnede plangrundlag, herunder den vedtagne rammelokalplan, der fastlægger byggezoner langs de omgivende veje og en samling af den overvejende del af friarealerne i den centralt placerede grønning.

Bebyggelsens udformning, tæthed og bygningshøjder er i overensstemmelse med det overordnede plangrundlag, idet kun særlige arkitektoniske bygningselementer tillades opført med en højde ud over det generelt fastlagte. Hvorvidt bebyggelsen hellere skulle udformes som karrébebyggelse og opføres i andre materialer er en subjektiv vurdering. Forvaltningen finder det rigtigt, at et nyt bykvarter opføres i et nutidigt formsprog, der afspejler tidens arkitekturidealer og i et materialevalg, der passer hertil. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skrivelse 2).

6. Brev af 24. august 2001 fra Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager, c/o Svend Aage Clausen

I indsigelsen foreslås, at Amagerfælledvej fra svinget Amagerfælledvej/Røde Mellemvej føres ind over området Ørestad Nord til Ørestads Boulevard. Det anføres, at Københavns Kommune har lovet omlægningen i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen Remisevænget for at aflaste Røde Mellemvej for trafik.

Herudover anføres, at der mod Amagerfælledvej ikke bør tillades bebyggelse højere end Forbrugerstyrelsens bygninger for at opnå et harmonisk hele.

Bemærkninger

Lokalplanen medfører, at der vil blive etableret en forbindelse mellem Røde Mellemvej og Ørestads Boulevard via Grønjordsvej, der omlægges og tilsluttes Ørestads Boulevard. Vedrørende trafik og bygningshøjder henvises i øvrigt til bemærkningerne til skrivelse 2 og 5).

7. Brev af 12. september 2001 fra Svend Aage Clausen

I indsigelsen anføres, at man finder det en god idé at rette Amagerfælledvej ud i svinget Amagerfælledvej/Røde Mellemvej, som muliggjort i planforslagene.

Den i forbindelse med omlægning af Amagerfælledvej muliggjorte busbane finder man ikke tilstrækkelig trafikbelastningen taget i betragtning, og det foreslås, at man fastholder den vestlige vejudvidelseslinie for at få plads til to busbaner.

Bemærkninger

Det er forvaltningens opfattelse, at Amager Fælledvej også efter en evt. udretning vil være bred nok til at sikre en god afvikling af bustrafikken. Endvidere skal det bemærkes, at Hovedstadens Udviklingsråd, i forbindelse med ibrugtagningen af Metro, arbejder på en tilretning af det eksisterende busnet, herunder en mulig etablering af et stambusnet. I den forbindelse forventes det, at bussernes driftsomfang på Amager Fælledvej/Røde Mellemvej reduceres, idet disse løber parallelt med Metro.

8. E-mail af 24. september 2001 fra NOAH-TRAFIK

Indledningsvis ønsker indsigeren, at Københavns Kommune skal leve op til de ambitioner, der må være knyttet til, at kommunen har udnævnt sig til Europas miljøhovedstad og har tilsluttet sig "car.free.cities", samt at kommunen begynder at efterleve Borgerrepræsentationens beslutning fra 1997 om, at biltrafikniveauet ikke må overstige 1996-niveauet.

I forlængelse af ovenstående gøres der indsigelse mod, at der etableres ca. 700 parkeringspladser i forbindelse med Danmarks Radios byggeri og op til 3.000 parkeringspladser i Ørestad Nord i alt, idet man finder, at merbelastningen af København vil blive uoverskuelig, og at etablering af så mange parkeringspladser ved stations-nært byggeri i øvrigt er helt urimeligt.

De indledende betragtninger vedrører forhold, der ikke direkte kan relateres til de udarbejdede planforslag. Det skal dog bemærkes, at intentionen om at fastholde biltrafikniveauet gælder for kommunen som helhed, idet det ville være urealistisk at gennemføre store byudviklingsprojekter som Ørestad, uden at det får lokale trafikale konsekvenser. I øvrigt henvises til bemærkningerne til skrivelse 5).

Forvaltningen finder, at de ca. 700 parkeringspladser, der skal etableres i forbindelse med DR, giver en rimelig dækning. Ved kommuneplanens fastlæggelse af parkeringsbestemmelserne for Ørestad er der taget hensyn til den gode kollektive trafikbetjening af området. Der er således i det aktuelle område kun tilladt en halvt så stor parkeringsdækning, som den der kræves ved tilsvarende nybyggeri andre steder i København.

De trafikale konsekvenser af Ørestad har bl.a. været vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Amager Trafikplan. Vurderingen viser, at biltrafikken i området fordeler sig på Amagerfælledvej og Ørestads Boulevard, og trafikken på Amagerfælledvej/Røde Mellemvej forventes ikke at stige væsentligt. Den trafikale adgang til Danmarks Radio er endvidere indrettet således, at besøgende og ansatte hovedsageligt ankommer via Ørestads Boulevard.

A. Referat af borgermødet den 11. september 2001

B. Liste over modtagne indsigelser

Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag

Kopi af de modtagne henvendelser

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen