Mødedato: 24.08.2005, kl. 14:00

Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om frafald af parkeringsafgift

Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om frafald af parkeringsafgift

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. august 2005

 

 

Sager til beslutning

 

35.      Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om frafald af parkeringsafgift

 

BTU 430/2005  J.nr. 313.0191/05

 

 

INDSTILLING

"Jeg foreslår,

at parkeringsafgiften, som Peter Bjergaarde, Vanløse, den 21. februar 2005 modtog for at parkere ulovligt ved et ambulatorium på Bispebjerg Hospital, frafaldes, idet der forelå omstændigheder, som må anses som værende ekstraordinære tvingende omstændigheder, og

 

at Parkering København ændrer sin praksis i overensstemmelse hermed.

 

Motivering

Da der ikke var en ledig parkeringsplads i nærheden, parkerede Peter Bjergaarde ulovligt ved Bispebjerg Hospital i 45 minutter for at kunne hjælpe sin syge mor ind på et ambulatorium. Han parkerede ikke til gene for andre. Jeg finder, at man i den givne situation bør udvise konduite.

 

Parkering København oplyser, at for at en afgift kan frafaldes begrundet i "tvingende ekstraordinære omstændigheder" skal der være tale om forudgående hændelser, som bilisten ikke har haft indflydelse på, og som har ført til en parkeringsafgift. Det kan eksempelvis være en bil, der er stjålet og som får pålagt en afgift eller akut opstået sygdom, som medfører, at bilen må efterlades.

Efter min mening bør begrebet udvides, så der også tages højde for situationer som den, Peter Bjergaarde kom ud for.

 

Jeg vedlægger brev af 20. april 2005 fra Peter Bjergaarde med bilag, samt Parkering Københavns udkast til besvarelse og notat herom.

 

 

Søren Pind".

 



 

Til top