Forslag om geografimodel

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. august 2005

Sager til beslutning

10. Forslag om geografimodel

BTU 457/2005 J.nr. 01116.0019/05

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller hermed, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der i forbindelse med budgetforhandlingerne træffes beslutning om at indføre en geografimodel, hvor driftsudgifterne til ren- og vedligehold reguleres i takt med ændringen af den arealmæssige udbygning - svarende til principperne for reguleringen af budgetområderne omfattet af demografimodellen

RESUME

Byens vækst og udvikling har skabt en række problemstillinger, der giver et misforhold mellem en stadigt voksende opgavemængde og de bevillingsmæssige rammer, der er afsat til dækning af udgifter til drift af renhold og vedligeholdelse af færdselsarealer, parker og grønne områder m.v.

I indstillingen beskrives problemstillingerne som følge af dels et arealmæssigt udgiftspres, hvor udgifterne til vedligehold og renhold er steget i takt med den arealmæssige udbygning af byen. Dels et udgiftspres som følge af ændringer i indholdet af hidtidige ren- og vedligeholdelsesopgaver. Dels et opgavemæssigt udgiftspres, hvor udgifterne er øget i takt med løsningen af en række nye driftsopgaver.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, etableringen af en geografimodel, hvor driftsudgifterne til ren- og vedligehold reguleres i takt med ændringen af den arealmæssige udbygning - svarende til principperne for reguleringen af budgetområderne omfattet af demografimodellen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

De udgiftsmæssige rammer til dækning af drift af vedligeholdelse og renhold af færdselsarealer, parker og grønne områder m.v. har gennem længere tid været karakteriseret af følgende overordnede problemstillinger.

Den fortsatte udvikling af nye byområder har skabt et arealmæssigt udgiftspres, der er øget i takt med, at den arealmæssige udbygning af veje, cykelstier, grønne områder m.v. skal håndteres indenfor en stadigt mere reduceret bevillingsmæssig ramme.

Omlægning og renovering af pladser og veje vil ofte medføre ændrede driftsudgifter til ren- og vedligehold.

Borgernes krav og forventninger til byens standard og andre udefrakommende krav og betingelser, har medført et opgavemæssigt udgiftspres, der ligeledes skal håndteres indenfor samme bevillingsmæssige ramme.

Det understreges, at en øjeblikkelig håndtering er påkrævet, hvis man skal undgå et permanent vedligeholdelses- og renholdelsesefterslæb af byens arealer.

2. Problemstilling 1 og 2, det areal- og ændringsmæssige udgiftspres

2.1 Baggrund

København er en by i vækst. Byen er de seneste år vokset med nye boligområder, en rekordomsætning i turisme og en ændring i ejendomsmarkedet i retning mod større og mere attraktive boligområder. Kommunen udgav i 2004 pjecen "Fremtidens København og Københavnere". Blandt andet heri redegøres for at der er blevet 40.000 flere Københavnere, at byen benyttes mere i fritiden og at dette stiller ændrede krav til byens indretning.

Under overskrifterne "Byens liv og Boliger" samt "Fritid og Mødesteder", redegøres bl.a. for ambitioner om at indrette nye byområder, at forbedre kvaliteten af byens rum og at nytænke brugen af nogle områder til gavn for børn og unge.

Bygge og Teknikudvalget har gennem en lang række initiativer understøttet denne udvikling, bl.a. gennem byudvikling, gennem vedtagelsen af byrumshandlingsplanen samt en række konkrete initiativer som f.eks. renovering af Prags Boulevard, Etablering af Temahaver, og omlægning af mange af byens pladser de senere år.

Forvaltningen indretter disse steder efter mange hensyn. Ofte indrettes med oplevelse og udfoldelse for øje, og det accepteres administrativt at et omlagt byrum indeholder løsninger der medfører øgede driftsomkostninger og på længere sigt forøgede vedligeholdelsesomkostninger. Baggrunden herfor er bl.a. en forøget og forbedret anvendelse af byrummet, f.eks. ved etablering af springvand, belægninger, belysning mv. der ud fra et rent driftsøkonomisk synspunkt kunne gøres mere rentabelt.

Forvaltningen har det seneste år i større grad redegjort for det driftsmæssige og vedligeholdelsesmæssige udgiftspres denne strategi påfører forvaltningen.

I forbindelse med indstillinger er der redegjort for de afledte driftsmæssige konsekvenser. Det er forvaltningens opfattelse at der bør afsættes midler til en drift for at fastholde standarden af de besluttede forbedringer i byrummet, uden at dette skal finansieres gennem reduktion i serviceniveauet andre steder i byen.

Den driftsmæssige opgave med at vedligeholde og renholde disse nye, renoverede eller omlagte arealer tilfalder naturligt Bygge- og Teknikforvaltningen; men de bevillingsmæssige rammer for løsningen af opgaven er ikke udvidet i takt med opgavernes ændrede omfang.

Alene i 2005 har anlægsprojekter der har renoveret eller omlagt arealer medført øgede årlige driftsudgifter på knap 1,4 mio.kr.

Nedenstående tabel viser udviklingen i areal, tilførte midler samt kr. pr. m² - tilført til renhold og vedligehold i alt.

Tabel 1. Udvikling i areal 2003-2006, m².

m²	B2003	B2004	B2005	BF2006
Areal, i alt	38.750.026	40.452.532	*40.444.000*	*40.540.000*
-parker og grønne områder	10.899.000	11.569.000	11.575.000	11.622.000
-kørebaner, cykelstier og fortove	8.476.013	8.646.704	8.647.000	8.648.000
-tekniske anlæg, bygværker	19.375.013	20.236.828	20.222.000	20.270.000

Anm.: For 2005 og 2006 er angivet estimeret areal.

Fra 2003 til 2006 skønnes det samlede areal, der skal renholdes og vedligeholdes at være forøget med 1.789.974 m². (ca. 5 pct.). Det er særligt parker og grønne områder, hvor der er sket en betydelig arealforøgelse.

Arealforøgelsen kan primært tilskrives udbygningen af Ørestaden; men dertil kommer også en række mindre arealudvidelser på Holmen og Islands Brygge/Havnestaden

Tabel 2. Tilførte midler 2003-2006, mio.kr.

Mio.kr.	B2003	B2004	B2005	BF2006
Midler i alt	389,0	396,6	384,3	370,6
Renhold, i alt	146,0	154,0	153,4	147,7
-parker og grønne områder	20,0	18,8	22,2	18,9
-kørebaner, cykelstier og fortove	106,2	111,8	112,8	108,4
-tekniske anlæg, bygværker	19,9	23,5	18,5	20,3
Vedligehold, i alt	243,1	242,5	230,9	222,9
-parker og grønne områder	60,3	54,3	57,0	50,0
-kørebaner, cykelstier og fortove	109,4	113,7	104,8	107,2
-tekniske anlæg, bygværker	73,4	74,5	69,2	65,8

For at sikre sammenlignelighed mellem ovennævnte år, anvendes Vej & Parks budget – renset for enkeltårs-tillægsbevillinger

– udgiftsgrundlag. Beløbene er opgjort ekskl. administration og bygningsdrift.

De tilførte midler er i samme periode reduceret med samlet 18,4 mio.kr.

Tabel 3. Tilførte midler pr. m². 2003-2006

Kr./m²	B2003	B2004	B2005	BF2006
Renhold
-parker og grønne områder	1,84	1,62	1,92	1,62
-kørebaner, cykelstier og fortove	12,53	12,93	13,04	12,54
-tekniske anlæg, bygværker	1,02	1,16	0,91	1,00
Vedligehold
-parker og grønne områder	5,53	4,69	4,92	4,30
-kørebaner, cykelstier og fortove	12,91	13,15	12,12	12,40
-tekniske anlæg, bygværker	3,79	3,68	3,42	3,24

Kombineres det omfattede areal med de tilførte midler vil det fremgå, at der – med undtagelse af renhold af kørebaner, cykelstier og fortove – er sket en generel reduktion af tilførte midler pr. m² til renhold og vedligehold. Mest betydelig er reduktionen i tilførte midler til vedligehold af parker og grønne områder og kørebaner, cykelstier, fortove.

I den netop afsluttede vejanalysen konstateres på samme vis, at der har været et fald i de tilførte midler til vejvedligeholdelse i vedtaget og korrigeret budget på henholdsvis 9 pct. og 14 pct. i perioden 2000-2004.

2.2 Geografimodel

Der er et åbenbart behov for en budgetmæssig regulering, hvor de afsatte midler til renhold og vedligehold – løbende - justeres i takt med byudviklingen, og ideen om en geografi-model, hvor driftsudgifterne reguleres i takt med ændringen i omfattede arealer, er oplagt.

Indbygges en budgetmæssig regulering i takt med udvidelser og omlægninger af areal omfattet af renhold og vedligehold, vil serviceniveauet kunne opretholdes uden yderligere forringelser.

Samme udgangspunkt er lagt til grund for kommunens demografimodel, hvor udgifter til børnepasning, hjemmepleje, folkeskole mv. løbende er blevet reguleret i takt med udviklingen i befolkningstallet. Derved fastholdes serviceniveauet på disse områder på trods af ændringer i de bevillingsmæssige forudsætninger.

Sammenhængen mellem byens geografiske størrelse, udvikling og anvendelse og udgifterne til vedligeholdelse indeholder samme snævre sammenhænge som de demografisk styrede områder. Sikres der ikke en økonomiske styring, der afspejler disse forhold vil den nuværende nedslidning og faldende kvalitetsstandard i byens vedligehold og renholdelse fortsætte.

For ikke at sænke serviceniveauet ved udvidelser eller omlægning af arealer, skal der skabes en tilsvarende mekanisme, der kan fastholde serviceniveauet mht. renhold og vedligehold, når der sker lignende ændringer i de bevillingsmæssige forudsætninger på dette område.

Den konkrete regulering kunne enten foregå som en fast årlig mekanisme, der indgår i budgetprocessen – på samme vis som demografimodellen – eller som en fast indbygget regulering, der fastlægges i forbindelse med stillingtagen til de projekter, der medfører udvidelser af arealer omfattet af renhold og vedligehold (eks. lokalplan for Ørestaden).

Ønsket om en geografimodel er fremført af Bygge- og Teknikudvalget ved flere lejligheder. Således har ønsket om en geografimodel været fremført i forbindelse med fremsendelse af Bygge- og Teknikudvalgets budgetforslag siden BF2002 – enten som en del af indstilling, følgebrev eller ønskeli ste - og senest i forbindelse med høring af principperne for ny budgetmodel (BTU 383/04).

Herfra indgår følgende afsnit i Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar. Indstilling med det samlede høringssvar er vedlagt i bilag.

… Besvarelsen af de stillede spørgsmål er foretaget under henvisning til at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke vurderer at have efterspørgselsstyrede ydelser som de er beskrevet. Det skal i denne sammenhæng understreges, at Bygge- og Teknikforvaltningen finder det helt afgørende, at tankerne om en direkte kobling mellem serviceniveau, enhedsomkostninger og udviklingen i faste definerede nøgletal udvides til andre områder end snævert demografisk styrede områder, således fx at geografiske forhold, byens udvikling m.v. også inddrages. Sammenhængen mellem byens geografiske størrelse, udvikling og anvendelse og udgifterne til vedligeholdelse indeholder samme snævre sammenhænge som de demografisk styrede områder.

Sikres der ikke en økonomisk styring, der afspejler disse forhold vil den nuværende nedslidning og faldende kvalitetsstandard i byens vedligehold og renholdelse fortsætte. Bygge- og Teknikforvaltningen skal henlede opmærksomheden på at denne manglende dimension i budgetlægningen har resulteret i, at der kun i meget begrænset omfang er tilført midler til vejvedligeholdelse, parker og renholdelse på trods af at byen er udbygget med Ørestad, Havnestad, Holmen og nye udviklingsområder er i støbeskeen.

Det foreslås konkret, at nøgletal der afspejler Københavns geografiske udvikling inddrages. Der er i det følgende anført eksempler på "geografiske nøgletal" der kunne inddrages. En endelig opstilling vil skulle aftales konkret, ligesom kvalitetsparametre og enhedsomkostninger skal defineres nærmere. Et argument for at inddrage forhold som demografi eller geografi el. i budgetlægningen er at det er områder, der udvikler sig over tid. Københavns Kommune vokser ikke i samlet størrelse, men det fortættede byområde vokser. Sammen med eksemplerne på geografiske nøgletal er anført væksten på området imellem regnskab 2003 og det forventede regnskab 2004. Ses der på det første forslag til nøgletal forventes en vækst i antal m². der skal vedligeholdes med 6,1 pct. Sker der ikke en regulering af budgettet vil det resulterer i en tilsvarende kvalitetsnedgang. Helt som systematikken i den foreslåede budgetmodel beskriver for det definerede efterspørgselsstyrede områder.

§ Antal m² parker og lege-pladser, der vedligeholdes (vækst 6,1 pct.)

§ Antal m² veje, der vedligeholdes (vækst 2,0 pct.)

§ Antal m² cykelstier, der vedligeholdes (vækst 3,9 pct.)

§ Antal m². fortove, der vedligeholdes (vækst 1,4 pct.)

I en endelig version af en geografisk model vil nøgletallene kunne forfines udover de her anførte eksempler. Således kan veje fx kategoriseres efter nuværende vedligeholdelsesstand, vejenes anvendelse …

I det samlede høringssvar har Økonomiforvaltningen hertil bemærket, at: "Økonomiforvaltningen finder umiddelbart, at udgiften hertil [driftsmidler til vedligehold] altid bør være afhængig af de politiske beslutninger på områder. Driftsmidler til vedligeholdelses bør således efter Økonomiforvaltningens opfattelse, altid tænkes med i indstillinger på disse områder".

Det kan dog konstateres, at der i praksis ikke er nogen sammenhæng mellem fremstillingen af de driftsøkonomiske konsekvenser ved arealudvidelser, og den budgetmæssige regulering. Alene i 2005 har Bygge- og Teknikudvalget behandlet 12 anlægsprojekter, der medfører øgede – beskrevne – driftsudgifter, svarende til en årlig merudgift efter 2 år på knap 1,4 mio.kr, jf. vedlagte bilag X (seneste opdatering)

Disse udgifter er dog forudsat afholdt indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme ved den senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

3. Problemstilling 3 - det opgavemæssige udgiftspres

3.1 Baggrund

Borgernes forventninger til byens standard med hensyn til rengøring og vedligeholdelsestand giver et konstant og øget pres på disse opgaver. Vej & Parks eget kvalitetsregnskab[1] viser også, at sammen med parkering, er renhold og vedligehold af byen de områder, hvor tilfredsheden hos borgerne med byrummet er lavest.

I 2004 og 2005 har det via ekstrabevillinger været muligt at gennemføre renholdelse af byen i weekends. Denne ydelse koster ca. 6 mio. kr. årligt, penge der ikke fast er på budgettet. Ved at have gjort rent i byen i weekender to år i træk, opstår der forventninger hos borgerne om, at sådan skal det være, og hvis ikke denne service opretholdes, vil borgernes tilfredshed med byens renhold kunne falde yderligere. Denne type af serviceforbedringer, der er finansieret af engangsbevillinger, kan kaldes irreversible serviceforbedringer.

Af andre irreversible serviceforbedringer kan nævnes forsøg med støjdæmpende asfalt, der er dyrere at vedligeholde end almindeligt asfalt og et engangsløft i 2004 på den daglige vedligeholdelse af boldbaner.

Flere arrangementer og events i byrummet giver øgede udgifter til renhold, der skal afholdes inden for den årligt beskårede budgetramme.

Miljøkrav i forbindelse med fx materialevalg, hvor anvendelsen af certificeret tropisk træ til bolværker, giver ligeledes øgede udgifter til vedligeholdelse, hvor man så at sige får "mindre vedligehold for de samme penge", når der også skal tages hensyn til miljøet.

Der et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb både på veje og broer & bolværker. På vejområdet viser konsulentundersøgelse, at for at holde kvaliteten af kørerbanerne nogenlunde uændret, kræves en forøgelse af det nuværende budget med 8 mio.kr. årligt.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Konsekvenser er beskrevet i indstilling.

BILAG VEDLAGT

· Bilag X – øgede driftsudgifter ved anlægsprojekter (seneste udgave).

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

· Fremtidens København og Københavnere, pjece udgivet af Københavns Kommune, 2004 – kan endvidere ses på:
(http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/gfx.nsf/Files/Fremtidens_Kobenhavn_pixi.pdf/$file/Fremtidens_Kobenhavn_pixi.pdf)

· Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar vedr. principper i ny budgetmodel (BTU 25. august 2004 383/04)

Mette Lis Andersen

[1] Hvad mener Københavns Kommunes borgere om byens veje og parker, 2004

Til top