Resultatet af høring vedrørende debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. april 2002

8. Resultatet af høring vedrørende debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station

BTU 197/2002 J.nr. 621.0015/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget på baggrund af de indkomne bemærkninger til debatoplægget om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station godkender,

• "Basargrunden", Nørrebrogade 232 (ejendommen matr. nr. 218 UK) udlægges til torv med mulighed for at opføre en mindre, 1- 1½ etages bebyggelse (pavillon, torvehal eller lignende) mod Borgmestervangen.

• Fokusområde 1, jernbanens terræn mellem den kommende Ringbane og Borgmestervangen/Mjølnerparken (umatrikuleret jernbaneareal) anvendes overvejende til bypark, mens et areal fastholdes til institutioner med henblik på at udnytte eksisterende bygninger eller opføre nye til daginstitutioner, kulturelle formål og eventuelt et indslag af boliger.
• Fokusområde 3, den ubebyggede del af Teknisk Skoles grund, der udgør ca. 20.000 m² af ejendommen matr. nr. 6 ev UT, anvendes overvejende til bypark, mens et areal mod Frederiksborgvej anvendes til afrundende boligbebyggelse og institutioner.
• Fokusområde 4, Glentevej (ejendommen matr. nr. 204 UT) anvendes til offentligt tilgængeligt grønt område, mens Tikøbgade 5 (ejendommen matr. nr. 175 UT) udlægges til daginstitution.

På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. august 2001 blev debatoplægget "Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station" sendt i høring, og en debatpjece "Nye muligheder omkring Nørrebro Station" omdelt i kvarteret. I november 2001 blev der afholdt et velbesøgt borgermøde i Nørrebrohallen, hvor der bl.a. blev nedsat et "borgerforum" med deltagelse af de to kvarterløft og de to lokalråd for henholdsvis Nørrebro og Bispebjerg. Der er efterfølgende indkommet i alt 32 skriftlige indlæg, herunder fra Borgerforum.

Indlæggene koncentrerer sig om nærområdet og de fire fokusområder.

I nærområdet ønskes Mimersgade nærmest Nørrebro Station lukket for biltrafik. Der anlægges et "Nørrebros Torv", som i princippet er ubebygget, idet der dog kan opføres en lav bygning som skærm mod Borgmestervangen. Indkørslen til Føtex ønskes flyttet væk fra torvet. Folmer Bendtsens Plads fredeliggøres trafikalt, og busstoppestederne ved Nørrebro Station placeres tæt på stationen og på hinanden. "Skodagrunden" ved den nedlagte Alexandravej ønskes ikke bebygget.

Forvaltningen foreslår ønskerne om et "Nørrebros Torv" belyst nærmere med hensyn til såvel byrumsmæssige potentialer og trafikale forhold som økonomiske konsekvenser. Forslaget indebærer som udgangspunkt lukning af Mimersgade for biltrafik og nedrivning af basarbygningen. Herved skabes bedre forhold for cyklisterne, fodgængerne og brugerne af den kollektive trafik. Afviklingen af biltrafikken forventes at blive mere overskuelig, specielt i krydset Nørrebrogade/Folmer Bendtsens Plads, men der må stadig forventes afviklingsproblemer i perioder. Forvaltningen vurderer, at den mest hensigtsmæssige linieføring af de nord-sydgående buslinier bør afklares ved hjælp af forsøg. En ny indkørsel til Føtex overvejes flyttet mod nord, idet det nærmere må undersøges, hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan gennemføres, herunder i forbindelse med ønsker ne om at bevare fragtmandshallerne.

"Nørrebros Torv" ligger uden for de to kvarterløftområder.

Forvaltningen foreslår, at Folmer Bendtsens Plads som anbefalet i debatoplægget ensrettes for biltrafik, men ikke for busser, idet dette samlet set giver den bedste trafikafvikling. Endvidere indgår, at Ørnevej lukkes for motoriseret trafik under viadukten. Der optages drøftelser med HUR om stoppestedernes placering i nærområdet, idet forslaget i debatoplægget lægges til grund herfor. På "Skodagrunden" indstilles byggemuligheden opretholdt, idet der eventuelt kan indgås aftale om magelæg med basargrunden. I forslaget til kvarterplan for Nord-Vest foreslås "Skodagrunden" inddraget i de videre overvejelser om stationsområdet.

Der er et udbredt ønske, herunder fra Borgerforum og beboerne i Mjølnerparken, om at anlægge fokusområde 1, DSB-arealet mellem banen og Mjølnerparken, som grønt område med kultur- og idrætsaktiviteter. Kvarteret mangler grønne anlæg og idrætsfaciliteter. Med henvisning til den Idrætspolitiske Redegørelse 2001 anbefaler også Kultur- og Fritidsforvaltningen en bypark. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker mulighed for en daginstitution i området, mens Miljøkontrollen støtter ideen om et grønt område med et vandløb.

Forvaltningen foreslår, at den nærmere belysning af mulighederne for og konsekvenserne af områdets fremtidige udnyttelse tager udgangspunkt i, at området udformes som grønt område med mulighed for at indpasse enkelte bygninger til kulturelle og sociale formål, herunder daginstitutioner. Et grønt område på dette sted vil både imødekomme et stort lokalt behov og kunne indgå som et væsentligt element i Københavns overordnede grønne struktur.

Fokusområdet ligger uden for de to kvarterløft.

I fokusområde 2 ( baneareal vest for Bispebjerg Station ) er der modsatte holdninger til udnyttelsen af det ubebyggede areal: Ejeren og den potentielle køber af grunden ønsker byggemuligheden til kontorhuse opretholdt, mens en række henvendelser ønsker en reduceret og mere varieret bebyggelse, herunder til boligformål.

På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets drøftelser i august 2001 finder forvaltningen ingen anledning til at foreslå ændringer i den gældende lokalplan 216, der i øvrigt rummer mulighed for at indpasse enkelte boliger.

Den nordlige og ubebyggede del af fokusområde 2 ligger uden for de to kvarterløft.

I fokusområde 3 (Teknisk Skoles grund ved Rentemestervej) ønsker Borgerforum m.fl. den ubebyggede del af grunden anlagt som kvarterpark i overensstemmelse med Kvarterløft Nord-Vests forslag til kvarterplan. En potentiel køber ønsker grunden udnyttet til boligbebyggelse i en grøn struktur.

Forvaltningen foreslår ønsket om et grønt område delvis imødekommet, idet der dog skal være mulighed for afrundende boligbebyggelse med offentlige institutioner på en mindre del af arealet mod Frederiksborgvej.

De små ubebyggede ejendomme i fokusområde 4 ønskes udnyttet til henholdsvis grønt område og daginstitution, hvilket forvaltningen er enig i. Anvendelsen svarer til det foreslåede i de to forslag til kvarterplaner.

Der er indkommet bemærkninger om forholdet mellem debatoplægget og de to kvarterløft.

Forvaltningen har været opmærksom herpå og har således holdt løbende kontakt til kvarterløftene. Forvaltningen har stillet teknisk ekspertise til rådighed for kvarterløftene og givet tilsagn om et fortsat samarbejde, herunder i forbindelse med den forestående borgerdialog.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 29. august 2001 debatoplægget "Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station" (BTU 353/2001), hvorved forvaltningens indstilling om at udsende oplægget i offentlig høring med vægt på en intensiv borgerdialog frem til årets udgang blev taget til efterretning. Baggrunden for drøftelsen var udvalgets beslutning i mødet den 29. april 1998 (BTU 117/98) om i forbindelse med et forslag om at fredeliggøre Folmer Bendtsens Plads at udarbejde en kvarterplan for området.

En debatavis med titlen "Nye muligheder omkring Nørrebro Station" blev herefter fremlagt på biblioteker og i lokal- og kvartercentre i området. Samtidig blev ovennævnte debatoplæg trykt i et mindre oplag og udsendt til kvarterløftsekretariaterne for Kvarterløft Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarterløft samt til særligt interesserede. I alt er udsendt ca. 2.500 aviser og 500 debatoplæg. Materialet kunne ligeledes ses på kommunens hjemmeside, der også rummede en debatside og information om et borgermøde den 6. november 2001. Et kort referat af mødet og en sammenfatning af spørgeskemaer fra de fremmødte er vedlagt som Bilag A og Bilag B.

Borgermødet, der fandt sted i Nørrebrohallen med deltagelse af ca. 300 borgere, var desuden annonceret i de to lokalaviser samt i den fremlagte debatavis. Mødet fremkaldte en række forslag, som er omtalt i det følgende, samt resulterede i etablering af et "borgerforum" på initiativ af de to kvarterløft og med deltagelse af lokalrådene for Bispebjerg og Nørrebro med henblik på et fælles høringssvar til debatoplægget. Borgerforum har på baggrund af 5 møder med deltagelse af 54 personer indsendt et indlæg med konkrete forslag til nærområdet og hvert fokusområde.

Bygge- og Teknikforvaltningen har i alt modtaget 13 skriftlige bemærkninger til debatoplægget fra offentlige myndigheder og andre høringsparter samt 19 skriftlige bemærkninger fra beboere, ejere, brugere, interessegrupper m.fl. i området. Fra borgermødet den 6. november 2001 er noteret 37 indlæg. En oversigt over samtlige bemærkningerne og et kort resumé heraf vedlægges som Bilag C og Bilag D.

Bemærkningerne knytter sig overvejende til nærområdet og de fire fokusområder, jf. vedlagte Bilag E, der på et kort markerer de lokaliteter, interessen samler sig om.

Bygge- og Teknikforvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger fremgår af det følgende.

Nærområdet omfatter området inden for en afstand af ca. 100 m fra stationen. Dele af området er omfattet af strøggadelokalplan nr. 165 "Nørrebrogade", der reserverer stueetagen langs gaden til butiksformål m.v., og af lokalplan nr. 216 "Lygten", der fastlægger den gamle Lygten stationsbygning til kulturelle og sociale formål og arealet nord for Mimersgade (Føtex-bygningen) til boliger og serviceerhverv.

På borgermødet fremkom 13 bemærkninger vedrørende områdets anvendelse og bebyggelse, og om samme er indsendt 10 bemærkninger. Om de trafikale forhold fremkom 6 bemærkninger på borgermødet og 14 bemærkninger er indsendt.

Bemærkningerne er i det følgende opdelt efter tema eller område.

Borgerforum (nr.13) støtter ideen om at etablere et nyt "Nørrebros Torv", hvorfor Mimersgade ønskes lukket for kørende trafik. Stationens og højbanens fremtræden som samlende element for begge bydele ønskes styrket. Der savnes begrundelse for at fjerne basarbebyggelsen, der foreslås restaureret og forsynet med et opholdsareal mellem basaren og Føtexbygningen. Alternativt foreslås placeret en lav markedsbygning mod Borgmestervangen.

En række indlæg ( nr.15, 18, 19, 20, 21, 22, 31, 33, 50, 54 og 67) støtter debatoplæggets alternativ 2: Et nyt torv uden bebyggelse, eventuelt med en pavillon eller lignende mod Borgmestervangen. En del ønsker basarbygningerne bevaret (nr. 26, 37, 59 og 64), eventuelt udnyttet til torvehaller, og således foreslås også, at torvet kan anlægges ved Nordre Fasanvej (nr. 69).

Borgerforum (nr. 13) bemærker, at forholdene for de bløde trafikanter og busserne skal prioriteres højt. I den forbindelse foreslår en enkelt (nr.19), at der etableres en adgangstrappe til stationen fra det nye "Nørrebros Torv". Det foreslås endvidere at etablere overdækket cykelparkering i forbindelse med Føtex (nr. 22).

HUR (nr.10) kan tilslutte sig en lukning af Mimersgade for biltrafik, men ikke for bustrafik, da det skønnes at give fremkommelighedsproblemer for busserne. Flere mener, at Mimersgade skal lukkes også for bustrafik, og at busserne bør stoppe på Borgmestervangen/Hyltebro (nr. 13 og 22), mens andre ( nr. 20, 35, 42 og 45) mener, at en lukning af Mimersgade vil medføre store trafikproblemer på Mimersgade, Borgmestervangen og Hyltebro.

En enkelt (nr. 3) foreslår, at Nørrebrogade omdannes til busgade, eventuelt kun i myldretiden, og en anden (nr. 62) har foreslået at anlægge en ny vej ved Nørrebrohallen fra Mimersgade til Nørrebrogade for på den måde at aflaste Mimersgade og Borgmestervangen.

Der foreslås belægninger, der sammenbinder "Nørrebros Torv" og Lyngsies Plads (nr. 22), og der er forslag vedrørende springvand (nr. 21), beplantning og afskærmning (nr.19).

Debatoplægget er baseret på analyser af mange forskellige scenarier for trafikafviklingen i nærområdet ved Nørrebro Station. Området fremstår i dag som uoverskueligt med mange forskellige trafikarter. En forudsætning er, at der skal meget trafik igennem området, samtidig med at også mange andre interesser skal tilgodeses. Forslaget i debatoplægget, der med nedrivning af basarbygningen giver mulighed for at etablere et centralt og identitetsskabende byrum, et "Nørrebros Torv", der kan samle stoppestederne nær stationen, er vurderet at være det bedste kompromis mellem de mange interesser. Der skabes mere overskuelige forhold for cyklisterne og fodgængerne, og omstigningsforholdene for den kollektive trafik vurderes samlet set at blive bedre. Afviklingen af biltrafikken forventes at blive mere overskuelig specielt i krydset Nørrebrogade/Folmer Bendtsens Plads, men der m&ari ng; stadig forventes afviklingsproblemer i perioder.

Vedrørende basarbebyggelsen bemærkes, at den i SAVE-registreringen (der ligger til grund for Nørrebro Bydelsatlas, 1996) ikke er vurderet bevaringsværdig, og at den i øvrigt er opført i flere omgange og i årenes løb væsentligt ombygget. På basis af bygningstegninger vurderes det, at bebyggelsen heller ikke oprindeligt har besiddet særlig arkitektonisk værdi, men har været opført som en midlertidig bebyggelse på grund af deklaration om eventuel kommunal overtagelse af ejendommen til trafikplads. Således vurderes bygningerne heller ikke at have konstruktive forudsætninger for flere af de foreslåede ændringer, herunder etablering af torv på taget.

Desuden er det en forudsætning for at kunne lukke Mimersgade mellem Borgmestervangen og Nørrebrogade, at vejarealet på såvel Borgmestervangen som på Nørrebrogade udvides. Alene dette forhold gør opretholdelse af den nedslidte bebyggelse særdeles vanskelig.

På den baggrund foreslås, at debatoplæggets alternativ 2 lægges til grund for det videre arbejde, således at området kan anvendes til torv med mulighed for at opføre en torvehal i 1- 1½ etage. I det videre arbejde tages udgangspunkt i, at Mimersgade lukkes for biltrafik. Kommuneplanrammen søges ændret fra S2 til O1* med særlig bemærkning om, at der må opføres torvehal i maksimalt 1½ etage med bruttoetageareal til detailhandel på maksimalt 700 m² samt må etableres underjordisk parkeringsanlæg.

Arbejdet med den fremtidige udformning af torvet bør foregå i samarbejde med øvrige myndigheder, herunder især HUR, DSB og politiet samt lokale parter, herunder de to kvarterløft og lokalrådene.

Mimersgade er foreslået lukket primært grundet ønsket om etablering af en plads på "Nørrebros Torv". Forslaget medfører samtidig, at indkørselsforholdene omkring Føtex kan forbedres. Endvidere bliver krydset Nørrebrogade/Folmer Bendtsens Plads/Mimersgade – hvor mange fodgængere og cyklister krydser – mere overskueligt og sikkert at færdes i.

Ulempen er, som HUR påpeger, at busserne skal køre en mere besværlig rute. Umiddelbart peger vurderingerne dog på, at der samlet set vil blive bedre busforhold i området. Forvaltningen foreslår forsøgsvis at lukke Mimersgade – også for bustrafik – hvorved det kan konstateres, hvorvidt bussernes forhold forringes i uhensigtsmæssig grad. En forudsætning for at forsøget kan føres ud i livet er, at Borgmestervangen, Nørrebrogade samt krydset ved Borgmestervangen/Mimersgade og Borgmestervangen/Nørrebrogade er indrettet til at kunne afvikle mertrafikken. Dette kræver nedrivning af basarbebyggelsen for at tilvejebringe det nødvendige vejprofil.

Hvis Mimersgade lukkes for motoriseret trafik mellem Borgmestervangen og Nørrebrogade, vil strækningen ikke længere indgå i kommunens overordnede trafikvejnet. Hvis strækningen bliver bus- og cykelgade, skal dens status som fordelingsgade overvejes. Konsekvensen af begge løsninger vil være en ændring af kommuneplanens vejhierarki.

Borgmestervangen mellem Mimersgade og Nørrebrogade tilføres den trafik, der før kørte ad Mimersgade. Uanset om Mimersgade bliver busgade eller ej, indebærer spærringen at Borgmestervangen klassificeres som fordelingsgade i stedet for lokalgade i kommuneplanen.

Det har på et tidligt tidspunkt været drøftet at etablere opgange til perronen fra "Føtex-siden" af Nørrebrogade. Banestyrelsen påpegede imidlertid, at der ikke er plads på broen, hvorfor en fodgængerbro skal bygges uden på den eksisterende bro. Endvidere er det ikke muligt at passere elevatortårnene ved selve stationsbygningen, der er fredet.

Forslaget om at etablere en ny vej mellem Mimersgade og Nørrebrogade forbi Nørrebrohallen vurderes ikke at være hensigtsmæssig, da de trafikale problemer blot vil blive flyttet til et andet sted, og da cykelruten Nørrebroruten føres forbi her. Samtidig ville Nørrebrohallen, hvor mange bløde trafikanter færdes dagligt blive omkranset af relativt trafikerede veje.

Endelig skal nævnes, at de tekniske og økonomiske mulighederne for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg under torvet (eventuelt i forbindelse med det eksisterende p-anlæg for Føtex) bør undersøges, idet det forudsættes, at såvel tilkørsel som udluftning af anlægget sker på en måde, som ikke belaster torvet eller omgivelserne, herunder en eventuel beplantning.

Borgerforum (nr. 13) savner alternative anvendelsesmuligheder for arealet ved den nedlagte Alexandravej ("Skodagrunden"), idet transformerstationen forventes lediggjort. Dog anføres, at man som udgangspunkt ikke ønsker ny bebyggelse her.

Transformerstationen, der er beliggende på adressen Lygten 1a, planlægges ikke afviklet, men påregnes tværtimod udvidet inden for en ikke nærmere fastsat fremtid. Dersom den i debatoplægget foreslåede torvehal opføres ved "Nørrebros Torv", kan der på hjørnet Frederikssundsvej / Lygten tænkes opført en punkthuslignende bebyggelse på den kommunale grund, idet det dog skal tilstræbes, at præget af åben plads videreføres. Konkret forslag til endelig udformning heraf vil blive belyst i det videre arbejde. Arealerne ved Alexandravej kan eventuelt indgå i et magelæg med basargrunden, idet de fremtidige byggemuligheder er af samme størrelsesorden.

Flere finder, at det er en god ide at flytte indkørslen til Føtex (nr.15, 26 og 47) – det ene forslag går på at etablere en tunnel under jernbanen fra Lygten til Føtex.

DSB-ejendomme (nr. 8) påpeger, at omlægningerne af trafikken ved "Nørrebros Torv" og hermed flytningen af Føtex' indkørsel til Borgmestervangen, vil genere DSB's lejere, Dragerforeningen.

Borgerforum (nr. 13) har bilagt sit høringssvar et prospekt fra Ydre Nørrebro Kulturbureau (nr.13a) for udnyttelse af fragtmandshallerne ved Borgmestervangen til kulturcenter.

Indkørslen til Føtex' parkeringskælder skaber i dag relativt store afviklingsmæssige problemer. Derfor er det i debatoplægget foreslået at flytte indkørslen til Borgmestervangen nord for Mimersgade. Herved sikres mere overskuelige og ordnede forhold. Dog vil det betyde, at der skal gøres plads til en indkørsel fra Borgmestervangen, hvor fragtmandshallerne i dag ligger. Ideen om at udnytte fragtmandshallerne til kulturcenter kan imidlertid føre til et ønske om en gennemgang af bygningens tilstand, herunder taget, samt omkostningerne, bl.a. til isolering, ved at udnytte bygningen til andet end lager.

Den konkrete placering og udformning af indkørsel skal vurderes på baggrund af forhold som afstand til krydset, svingbaner samt eventuel bibeholdelse af fragtmandshallerne. Endvidere bør det vurderes, om indkørslen til Føtex kan kombineres med nedkørsel til et eventuelt kommende p-anlæg under torvet, jf. ovenfor.

At etablere adgang til Føtex fra Lygten via en tunnel under jernbanen vurderes at være urealistisk grundet de meget store omkostninger forbundet hermed.

Borgerforum bemærker, at Folmer Bendtsens Plads så vidt muligt bør friholdes for uvedkommende trafik, hvilket også flere andre har bemærket. Ønsket er at få en pladsdannelse med et stort fodgængerområde og cykelsti (nr. 13, 18, 26, 44 og 56).

En enkelt henvendelse (nr. 16) går på, at forholdene i krydset Folmer Bendtsens Plads/Hyltebro/Lundtoftegade/Ørnevej bør forbedres, specielt for bløde trafikanter.

Folmer Bendtsens Plads er i debatoplægget foreslået ensrettet for biltrafik og dobbeltrettet for busser. At den ikke er foreslået lukket helt for biltrafik skyldes to forhold. For det første ville det kræve, at der i krydset Nørrebrogade/Hyltebro blev etableret en særskilt højresvingsbane på Nørrebrogade mod Hyltebro, for at den højresvingende trafik kunne afvikles. Dette er meget pladskrævende og ville samtidig betyde store gener for den ligeudkørende trafik på Nørrebrogade.

For det andet vurderes det, at der ville opstå mange uheld og usikre situationer netop ved den højresvingende trafik fra Nørrebrogade til Hyltebro, fordi busstoppestederne er placeret her. Busserne kan "skjule" cyklister og fodgængere for de svingende biler.

Samlet set vurderes en lukning af Folmer Bendtsens Plads for biltrafik at medføre usikre og utrygge forhold for såvel fodgængere, cyklister og bilister på Nørrebrogade, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt. I stedet anbefales en ensretning af Folmer Bendtsens Plads, som foreslået i debatoplægget, da det vil give bedre omstigningsforhold og mere trygge forhold for fodgængere end i dag.

Debatoplægget indeholder to forslag til omlægning af Folmer Bendtsens Plads' krydsning med Hyltebro/Lundtoftegade/Ørnevej. Såvel en mindre rundkørsel som et trebenet kryds vil forbedre oversigtsforholdene samt forholdene for de bløde trafikanter. Løsningerne imødekommer ligeledes ønsker om at forbedre krydsningsmulighederne for fodgængere i den nordlige ende af Lundtoftegade.

Flere støtter debatoplæggets idé om at åbne banens buekonstruktion for at skabe bymæssig sammenhæng og bedre kvalitet i stationsterminalen ( nr. 13, 18, 23 og 41). Endelig er der forslag (nr. 67) om at etablere butikker under det kommende torv, forbundet af fodgængertunneller.

Borgerforum og andre (nr. 13 og 17) ønsker Ørnevej lukket for biltrafik

I forbindelse med ibrugtagning af Ringbanen er stationen og højbanen renoveret. Der etableres supplerende trappeadgange til perronerne ved Ørnevej, men de bevillingsmæssige muligheder for anlæg af forpladsarealerne, herunder til cykelparkering, er meget begrænsede. DSB har selv peget på det ønskelige i at åbne et buefag i banedæmningen for at skabe bedre forbindelse og bedre mulighed for at udnytte faciliteterne på begge sider af dæmningen. Muligheden for at åbne et eller flere brofag indgår ligeledes i de to kvarterløfts forslag til projekter. Dersom der skulle opstå bevillingsmæssige muligheder, støtter forvaltningen ønsket om en åbning af dæmningen.

Det anbefales, at Ørnevej lukkes for biltrafik. Det giver overskuelige forhold i krydset Folmer Bendtsens Plads/Lundtoftegade/ Hyltebro, og der kan skabes gode cykelparkeringsforhold ved stationen. En forudsætning for at Ørnevej kan lukkes er, at bussporet væk fra byen under højbanen på Nørrebrogade udnyttes til venstresvingsbane for biler fra Nørrebrogade til Nordre Fasanvej, jf. afsnit om busstoppesteder.

En lukning af Ørnevej vil medføre ændring af kommuneplanen, idet Ørnevej ikke længere skal indgå i kommunens overordnede trafikvejnet.

HUR (nr.10) bemærker, at busstoppestederne bør placeres tæt på hinanden og på stationen, således at optimale omstigningsforhold sikres. HUR vurderer, trods længere gangafstand til stationen, at busstoppestederne på Nørrebrogade ud af byen vil få bedre forhold, hvis de placeres ud for "Nørrebros Torv" i stedet for under højbanen. Af hensyn til planlægning af stambusnettet ønskes en hurtig afklaring.

Borgerforum (nr.13) ønsker busafviklingen nærmere belyst, herunder muligheden for at placere busstoppestederne til de nord-sydgående buslinier i Hyltebro / Borgmestervangen eller at føre linierne helt uden om "Nørrebros Torv". En enkelt ( nr. 26) foreslår, at busstoppestederne i begge retninger på Nørrebrogade placeres under højbanen.

Hvis Ørnevej lukkes, skal busstoppestederne under højbanen flyttes for at skabe plads til en venstresvingsbane fra Nørrebrogade til Nordre Fasanvej. Det betyder, som HUR bemærker, at stoppestederne flyttes lidt væk fra stationen, men til gengæld vil der blive mulighed for at skabe bedre stoppestedsfaciliteter.

Generelt skal det nævnes, at busstoppestederne ønskes samlet og tæt på stationen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at placere busstoppesteder i Borgmestervangen, Lundtoftegade og Hyltebro. Sidstnævnte er i øvrigt for smal. Placering af stoppesteder under højbanen kan ikke anbefales. Det skaber meget dårlige oversigtsforhold for biler, der skal svinge til højre ad Folmer Bendtsens Plads, hvilket var årsagen til, at stoppestederne ind mod byen oprindeligt blev flyttet væk fra broen. Lukkes Ørnevej, vil bussporet under højbanen væk fra byen skulle benyttes som venstresvingsbane. At føre de nordsydgående buslinier uden om nærområdet og "Nørrebros Torv", vil være i strid med ønskerne om at sikre Nørrebro Station som et centralt knudepunkt for kollektiv trafik.

Med baggrund i den foreslåede omlægning af trafikken i området anbefaler forvaltningen således, at stoppestederne placeres som foreslået i debatoplægget, og at det hurtigst muligt afklares, hvor busstoppestederne kan placeres ved "Nørrebros Torv", samt hvilke krav HUR stiller hertil.

Der er både tilhængere (nr. 17 og 23) og modstandere (nr. 25) af en cykelrute langs højbanen. Borgerforum (nr. 13) bemærker, at forbindelsen mellem Grøndalsruten ved Ørnevej og Nørrebroruten ved Mimersgade ikke er overbevisende – andre understreger, at denne forbindelse er vigtig (nr. 13 og 46). Én spørger til, hvordan Grøndalsruten forbindes på tværs af banen ved Bregnerødgade/Tikøbgade (nr. 48).

Grøndalsruten føres fra Frederiksberg Kommune øst for banen frem til Tikøbgade, hvor ideen er at føre den igennem banedæmningen integreret med en fodgængerforbindelse og en ny plads. Ruten anses som en vigtig tværgående cykelforbindelse, og linieføringen anbefales fastholdt. En del cyklister forventes at anvende ruten i fremtiden, men forvaltningen vurderer, at cykelruten vil kunne integreres i en pladsdannelse ved Tikøbgade/Glentevej, sådan at cyklerne ikke vil genere beboere og brugere af pladsen.

Med hensyn til cykelrutens forløb fra Ørnevej til Mimersgade er cykelstierne på Folmer Bendtsens Plads og over "Nørrebros Torv" umiddelbart den eneste mulighed for at sikre cykelforholdene. Der er ikke plads til at etablere cykelstier i Hyltebro. Samlet set skabes der med de i ideoplægget foreslåede cykelforbindelser bedre forhold for cyklisterne end i dag.

Området omfatter DSBs arealer (mellem jernbanen, Tagensvej, Borgmestervangen og Føtexbygningen). Arealerne, der overvejende er ubenyttede og beliggende langs den nu rørlagte Lygteå, er i Kommuneplanen fastlagt til offentlige institutioner.

På borgermødet fremkom 8 forslag vedrørende områdets anvendelse og udformning, og om dette emne er der endvidere indsendt 7 forslag.

Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler anlæg af en bypark med henvisning til anbefalingerne i den Idrætspolitiske Redegørelse 2001, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 6. december 2001 (BR 610/01).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at der muliggøres placering af en daginstitution i området. Eventuel ny boligbebyggelse i kvarteret vil medføre behov for yderligere daginstitutionsudbygning.

Miljøkontrollen finder, at debatoplæggets forslag kan give et tiltrængt miljømæssigt løft for hele området. Vedrørende fritlæggelse af Lygteå foreslås beskyttelseszoner langs denne, og det bemærkes, at der ved planlægningen af åløbet og søen bør tages hensyn til den varierende vandstand.

Den største gruppe (nr. 5, 12, 13, 14, 26, 29, 30, 40, 43, 65, 66 og 68) støtter ideen om en bypark, med mange supplerende forslag til indhold og udformning. Et forslag om en aktivitets- og kulturpark fra Lejerbo, afd. Mjølnerparken (nr. 29) er bilagt 435 underskrifter.

Flere forslag ønsker forskellige rekreative funktioner placeret på arealet, herunder kunstnerværksteder i eksisterende lagerbygninger (nr.13 og 58), nyttehaver, fælleshuse (nr. 29 og 30), 'bybondegård' (nr. 43) m.v. Forslaget fra Lejerbo indeholder således et kortbilag med anvisning på en lang række aktivititeters indplacering. Enkelte ønsker, at området får en høj grad af naturpræg (nr. 66), hvilket kan harmonere med Miljøkontrollens forslag (nr.12) om et eventuelt engområde som alternativ til et vandområde.

Det foreslås, at planlægningen af området tager sigte på etablering af en bypark. En park vil være et stærkt tiltrængt rekreativt element i et område med få grønne arealer og et stort behov for aktivitetsområder, bl.a. som følge af befolkningssammensætningen med en stor indvandrerpopulation. En bypark på dette sted vil endvidere indgå som en udvidelse af byens overordnede ringformede grønne struktur. I udformningen af området skal cykelruterne indarbejdes, således at der skabes gang- og cykelforbindelser på tværs af banen og mellem de rekreative områder.

Der bør afgrænses et særligt område til daginstitution(er), og bibeholdelse af eksisterende bygninger i området bør vurderes nærmere. Et mindre indslag af boliger kan overvejes.

Den videre planlægning bør foregå i samarbejde med de ovenfor nævnte forvaltninger, Økonomiforvaltningen samt lokale parter, herunder de to kvarterløft.

Fokusområdet består af DSB's areal og kommunens grund ved Lygten. Området er omfattet af lokalplan nr. 216 "Lygten", der fastlægger anvendelsen til serviceerhverv og indeholder en bebyggelsesplan, hvoraf dele er realiseret.

Der er fremkommet fire bemærkninger vedrørende fokusområdet. Tre bemærkninger omhandler DSB's areal, heraf ét indlæg på borgermødet (nr. 60) om, at der ønskes boliger i stedet for kontorer. De øvrige to bemærkninger er fra ejeren, DSB Ejendomme (nr. 8) og fra Thorkild Kristensen Ejendomme A/S (nr. 27), der har en betinget aftale om køb af arealet.

Thorkild Kristensen Ejendomme A/S og DSB Ejendomme henholder sig til den gældende lokalplan med hensyn til områdets anvendelse og bebyggelse. Tilkørsel til bebyggelsen ønskes fra syd (via Fyrbødervej). Parkeringsarealet kan gives et grønt præg. Der rejses tvivl om behovet for den viste cykelrute. Den viste stibro menes at ødelægge oplevelsen af det grønne strøg. Det findes uhensigtsmæssigt med boliger på kommunens grund, bl.a. grundet forurening, mens boliger øst for banen og eventuelt vest for Lygten findes fornuftigt.

DSB Ejendomme (nr.8) mener ikke, at byggeriet mod Tagensvej er til diskussion, idet man henviser til den gældende lokalplan.

Borgerforum (nr.13) foreslår, at der skal indgå andre funktioner end serviceerhverv for at opnå et alsidigt byområde, f.eks. kultur- og fritidsaktiviteter og kollegium. Etageantallet i bebyggelsen ved Tagensvej findes problematisk. For at undgå en meget massiv bebyggelse foreslås, at bebyggelsen bredes ud til også den sydlige del af grunden, eller at bebyggelsesprocenten ikke udnyttes fuldt ud. Friarealerne bør friholdes for parkering ved placering af parkering i anlæg. Friarealernes udformning og stier/cykelruter skal samtænkes med planlægning og udformning af fokusområde 1 og 3.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (nr.11) ønsker på baggrund af debatoplæggets forslag om boliger på kommunens grund at blive inddraget om muligheden for placering af særboliger.

En ændring af lokalplan nr. 216, hvad angår området nord for Nørrebro Bycenter, har været overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af debatoplægget. Begrundelserne for en ændring vurderes fortsat ikke tilstrækkelig tungtvejende. Lokalplan nr. 216 (vedtaget 11. februar 1993) forudsættes således fortsat at være gældende plangrundlag for området. På den baggrund er det af Thorkild Kristensen Ejendomme A/S tidligere fremsendte skitseforslag accepteret som grundlag for et projekt, på betingelse af visse ændringer. I forbindelse hermed indgår, at tilkørsel hovedsagelig foregår via Fyrbødervej, idet den viste terrænparkering skal reduceres til fordel for et mere grønt præg ved placering af en større del af parkeringen i anlæg.

Forvaltningen skal derudover præcisere, at de i debatoplægget viste cykelruter i området, herunder broen over banen, forudsættes fastholdt, idet det bemærkes, at der ikke er taget stilling til den detaljerede linieføring og udformning. Forvaltningen er enig med Borgerforum om, at udformningen af friarealer og stier/cykelruter skal samordnes med udformningen af friarealerne i fokusområde 1 og 2.

Forvaltningen kan anbefale, at kommunens grund, Lygten 8b, så vidt mulig anvendes til andre funktioner end serviceerhverv for at skabe et mere alsidigt byområde. I den forbindelse skal oplyses, at RIA for Lions Kollegiet har udarbejdet en idéskitse til en 4.500 m² stor, institutionslignende boligbebyggelse for mentalt handicappede unge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er inddraget heri. Der arbejdes videre med forslaget, som skønnes at kunne gennemføres ved dispensation fra den gældende lokalplan.

Fokusområdet består af Teknisk Skoles ca. 20.000 m² store, ubebyggede grund ved Rentemestervej samt kommunens genbrugsplads ved Rebslagervej. Fokusområdet indgår i lokalplan nr. 80 "Teknisk Skole", mens genbrugspladsen omfattes af Tillæg nr. 80 - 1. I lokalplanen og de tilhørende tillæg 1 og 2 fastlægges lokalplanområdet til henholdsvis offentlige formål (erhvervsskoler og lignende undervisningsinstitutioner samt kommunale institutioner), erhvervsformål og genbrugsplads.

Der er fremkommet 4 bemærkninger vedrørende fokusområdet, heraf ét indlæg på borgermødet (nr. 61) om, at det ubebyggede areal anvendes til grønt område.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (nr. 11) ønsker en daginstitution i området.

Miljøkontrollen (nr. 12) kan ikke anbefale genbrugsstationen på hjørnet af Rentemestervej og Rebslagervej nedlagt, før der kan findes erstatningsareal i området.

Byggefirmaet Søtoftegård A/S (nr. 28 og 32), der har et betinget skøde på grunden, har fremsendt et idéoplæg til en 21.000 m² stor boligbebyggelse med punkthuse i 5 etager og en 5 etagers facadebyggeri ud mod Frederiksborgvej med henblik på senere lokalplananmodning.

Borgerforum (nr. 13) skriver, at den i Kvarterplan Nord-Vest foreslåede anvendelse af den ubebyggede grund til kvarterpark skal være udgangspunkt for områdets udvikling. Genbrugsstationen ønskes placeret et andet sted med bedre biladgang.

Den ubebyggede grund, der er forurenet efter den tidligere industrivirksomhed (Glud & Marstrand), har hidtil været forudsat anvendt til en udvidelse af Teknisk Skole i overensstemmelse med lokalplan nr. 80. Udbygningsbehovet eksisterer imidlertid ikke længere, og grunden er således disponibel til andre formål efter eventuel ændring af kommuneplanrammen og udarbejdelse af ny lokalplan.

Uanset at forslaget til boligbebyggelse indeholder fine træk, er en anvendelse af hele grunden til boliger ikke ønskelig ud fra en overordnet vurdering af behov og mangler i denne del af byen, hvor der ikke mindst savnes større grønne arealer til frilufts- og sportsaktiviteter. En overvejende del af arealet bør derfor fastlægges til grønt område (O1), mens en mindre del ud mod Frederiksborgvej (ca. 4.000 m² - 6.000 m²) bør forblive O3-område (eventuelt ændres til O2-område) af hensyn til behovet for placering af kommunale institutioner, herunder daginstitutioner, således som der allerede er mulighed for i den nugældende lokalplan. Et indslag af boliger, eventuelt institutionslignende boliger, kan overvejes som overgang til boligområdet vest for Frederiksborgvej. Genbrugsstationen bør indgå i O1-området, således at arealet med tiden kan indgå som del af det gr& oslash;nne område, når/hvis genbrugsstationen flyttes. O1-rammen bør derfor tilføjes en særlig *-bemærkning herom, hvoraf også bør fremgå, at der i denne del af O1-området kan opføres bebyggelse, der knytter sig til områdets rekreative anvendelse, såsom bebyggelse for boldklubber, spejderhus m.v. Det bemærkes, at indretning af den forurenede grund til grønt område ikke skønnes at nødvendiggøre total oprensning, men vil kunne klares ved pålægning af et 0,5 m jordlag.

Rentemestervejs fremtidige udformning og indpasning af den grønne cykelrute, "Hareskovruten", vil indgå i arbejdet med den kommende Trafik- og Grøn Handlingsplan for Nord-Vest, der forventes påbegyndt i efteråret 2002. Spørgsmålet om placering af genbrugsstationen kan også tages op her.

Området omfatter arealerne på begge sider af højbanen mellem Ørnevej og Glentevej. Banen danner på strækningen en fysisk og visuel barriere, og forsømte restarealer præger området.

Der er i alt indkommet 6 forslag til anvendelse og udformning af området.

DSB-ejendomme (nr. 8) ønsker, at Københavns Kommune om fornødent genhuser virksomheder, der i dag er placeret under banen. Flere støtter tanken om at åbne banekonstruktionen, dog frygter beboere ved Glentevej en øget cykeltrafik ad denne. Borgerforum (nr. 13) ønsker viadukten åbnet alene for fodgængere.

Det ubebyggede, kommunalt ejede trekant-areal foreslås ligesom i debatoplægget indrettet til et rekreativt åndehul, idet der er skitseret indretning og beplantning. Rekreativ anvendelse foreslås også af kvarterløft Nord-Vest. Desuden foreslår flere, at den ubebyggede grund Tikøbgade 5 ligeledes anvendes til rekreative formål. Kvarterløft Nørrebro Park peger på såvel grønt område som institution.

Det foreslås, at "trekantgrunden" udlægges til rekreativt område (O1), og at Tikøbgade 5 udlægges til offentlige institutioner (O2), hvilket er i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker, idet bydelen Ydre Nørrebro har stor mangel på daginstitutionspladser. Arealerne langs højbanen bør i nødvendigt omfang renoveres, hvilket for eksempel kan ske i forbindelse med etablering af cykelruten her, jf. i øvrigt bemærkningerne vedrørende cykelruter under fokusområde 1.

Bygge- og Teknikforvaltningen har forståelse for lokale beboeres ønsker om et grønt areal ("trekantsgrunden"), som overvejende udlægges med græs og med en beplantning op mod jernbanen. Imidlertid vil den foreslåede beplantning kræve en større plejemæssig indsats, end forvaltningen af økonomiske grunde kan anbefale. Såfremt plejeniveauet ikke holdes, vil arealet meget hurtigt få et præg af forfald, der leder til øget ligegyldighed med området og erfaringsmæssigt nødvendiggør en omlægning. I stedet anbefales en anden beplantning, som vil være rimeligt at vedligeholde, og som vil kunne give de lokale beboere et grønt åndehul, der samtidig er med til at forskønne området.

Fokusområdet indgår i begge de nye kvarterløftområder, Nord-Vest og Kvarterløft Nørrebro Park, og det foreslås, at der udarbejdes projekter i samarbejde med kvarterløftene.

Flere indlæg i debatten handler om arbejdsprocessen og tidsforløbet. Det er blevet kritiseret, at Bygge- og Teknikforvaltningen samtidig med de to kvarterløfts udarbejdelse af kvarterplaner udsender et debatoplæg om byudviklingsmuligheder for et delvis sammenfaldende område. Der er udtrykt bekymring for, om kommunen vil trække færdige løsninger ned over hovedet på borgerne. Betydningen af dialog og af at fastholde bottom-up-princippet er blevet understreget. Endelig er der blevet udtrykt ønske om at etablere en bred arbejdsgruppe omfattende begge kvarterløft, og at dette arbejde fik bedre tid. Dette ønske førte til dannelsen af Borgerforum, der lagde en tidsplan for arbejdet frem til udgangen af februar 2002.

Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger

Det tidsmæssige sammenfald mellem Bygge- og Teknikforvaltningens præsentation af debatoplægget og kvarterløftenes arbejde med kvarterplaner har givetvis skabt uklarhed om rollefordelingen. Bygge- og Teknikforvaltningen har dog fra starten orienteret kvarterløftene om baggrunden for debatoplægget – nemlig en beslutning i Bygge- og Teknikudvalget fra 1998 om samlet at vurdere kvarteret omkring Nørrebro Station. Forvaltningen har desuden løbende holdt kvarterløftene orienteret om indholdet af oplægget. Det er forvaltningens overbevisning, at kvarterløftene i deres udarbejdelse af forslag til de to kvarterplaner har fundet god inspiration i debatoplægget, der er karakteriseret ved at betragte det stationsnære område omkring Nørrebro Station som et sammenhængende hele, hvor arealanvendelse og trafikstruktur hænger tæt sammen. Der er i et så komplekst kvarter som området omkring den bety dningsfulde Nørrebro Station et stærkt behov for oversigtlig planlægning, ikke mindst for trafikken. Dette behov er uomtvisteligt – også selv om der ikke havde været startet to kvarterløft for områder på hver side af banen. Nedsættelse af et tværgående Borgerforum med deltagelse af begge kvarterløft og beboere i områder uden for kvarterløftene er en understregning af behovet for at betragte områder på begge sider af banen som en helhed. Bygge- og Teknikforvaltningen har hilst initiativet velkommen og ydet faglig bistand undervejs i arbejdet, ligesom Borgerforums tidsplan med slutdato efter udløbet af debatperioden er blevet accepteret.

Debattens foreløbige konklusioner foreslås belyst i konkrete forslag, i nært samarbejde med de to kvarterløft, lokalrådene og andre samarbejdspartnere.

I det videre arbejde vil kunne indgå projektet "Digital borgerdialog om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station". Der er tale om et pilotprojekt, der skal afprøve, hvordan en digital 3D-bymodel kan udnyttes til en dialog mellem borgerne, den kommunale planmyndighed og en række private og offentlige interessenter om byudviklingsmuligheder i et komplekst byområde med et stort byomdannelsespotentiale. Den digitale borgerdialog vil kunne belyse, hvordan de planlægningsmæssige retningslinier kan udmøntes konkret. Ved drøftelser med det tidligere By- og Boligministerium har ministeriet forholdt sig positivt overfor et sådant projekt, og der er for nyligt ansøgt om støtte hertil.

Kvarterløftområdet "Nørrebro Park Kvarter" indgår som eksempelområde i forskningsprojektet "Informationsteknologi i byfornyelsen". Projektet "Digital borgerdialog om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station" vil udvide det elektroniske kvarter med hele byudviklingsområdet. Det digitale medium vil kunne bruges til at anskueliggøre allerede vedtagne projekter – såsom Ringbanen og grønne cykelruter – og til at etablere en dialog om fremtidige byomdannelsesmuligheder for centrale arealer med såvel borgere som mulige interessenter, herunder DSB, Banestyrelsen, HUR og private grundejere i området.

På baggrund af debattens konklusioner vurderes omdannelsesmulighederne, og der udarbejdes skitsemæssige forslag i digital form til områdernes fremtidige udformning. De digitale modeller vil blive præsenteret på borgermøder, hvor borgerne fra begge kvarterløft samt byudviklingsområdet indbydes. Der vil i forlængelse heraf blive afholdt workshops, hvor borgerne kan vurdere og udvikle skitseforslag i samarbejde med kommunen, områdets interessenter og rådgivere. Forslagene vil kunne danne baggrund for senere lokalplanlægning og anlægsopgaver.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil i løbet af foråret 2002 være klar med den digitale 3D-bymodel af hele byudviklingsområdet.

Borgerforum ønsker et samarbejdsorgan med henblik på at videreudvikle et projekt for nærområdet. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at projekterne omkring nærområdet udvikles i samarbejde med Økonomiforvaltningen, kvarterløftene, grundejerne og andre interessenter som eksempelvis Københavns Politi, HUR, DSB og Banestyrelsen.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil på denne baggrund optage forhandlinger med HUR om placering af stoppesteder i Nørrebrogade, optage forhandlinger med DSB S-tog og Banestyrelsen om mulighederne for at genhuse virksomheder, der lejer sig ind under højbanebroen, samt optage forhandlinger med DSB Ejendomme om at genhuse Dragerforeningen ved Borgmestervangen og virksomheder, der lejer sig ind under højbanebroen ved Glentevej.

Byudviklingsområdets forsyning med grønne områder er begrænset. Enhver udvikling på dette område vil således forbedre bymiljøet til gavn for områdets beboere .

1. Resumé af indlæg fra borgermødet
2. Sammenfatning af evalueringsskemaer fra borgermøde 6. november 2001
3. Oversigt over indkomne høringssvar og debatindlæg
4. Resumé af høringssvar og debatindlæg
5. Kort med markering af debatindlæggenes geografiske placering
6. Trafikscenarie A og B
7. Forslag til rammeændringer i kommuneplanen

1. Debatoplægget "Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station"
2. Debatpjecen "Nye muligheder omkring Nørrebro Station"
3. Kopi af indkomne høringssvar og debatindlæg

Jens Ole Nielsen Ole Bach