Trafikale forhold på Nørrebro - efter nedlæggelse af bydelsråd

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. april 2002

28. Trafikale forhold på Nørrebro - efter nedlæggelse af bydelsråd

BTU 165/2002 J.nr. 0616.0016/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter nedenstående redegørelse for de trafikale foranstaltninger der er blevet iværksat på Nørrebro under Indre Nørrebro Bydelsråd 1997 – 2001

Efter etableringen af Indre Nørrebro bydelsråd i 1997 har bydelsrådet arbejdet målrettet mod at forbedre de trafikale forhold i boligområderne på Indre Nørrebro. Arbejdet har taget udgangspunkt i lokale ønsker om trafikal fredeliggørelse af boligområder hvilket bl.a. har været en videreførelse af "Handlingsplan for trafiksanering i helhedsplanområdet på Indre Nørrebro" (BR, 1987). Hovedgrebet i trafikplanlægningen på Indre Nørrebro har været etablering af et antal trafikenklaver der er blevet lukket for gennemkørende trafik. Dette betyder en række fordele i boligområder og enkelte forretningsgader, men også en række ulemper i forhold til trafikafvikling.

Tre forhold indstilles til drøftelse:

• Evaluering af trafikforsøget i Guldbergs Plads kvarteret samt om trafikforsøget ønskes gjort permanent
• Busslusen i Stengade
• Hvorvidt forvaltningen skal afslutte det arbejde som Indre Nørrebro Bydel har påbegyndt i Ravnsborggade kvarteret

Trafiksaneringerne på Indre Nørrebro er en videreudvikling af det arbejde, der blev gennemført i forbindelse med "Handlingsplan for trafiksanering i helhedsplanområdet på Indre Nørrebro". Helhedsplanen dækkede området mellem Nørrebrogade, Jagtvej, Åboulevard og søerne. Planen blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i 1987 og arbejdet blev gennemført i 4 etaper i de følgende 4 – 5 år. Ideen i helhedsplanen var at reducere den gennemkørende trafik i boligområdet samt at sikre skolevejene. Efter arbejdernes gennemførelse var der kun én gennemkørselsmulighed i helhedsplanområdet; Stengade. Stengade er en ren boliggade og der har derfor været en del utilfredshed med, at hele områdets gennemkørende trafik skulle passere gennem Stengade. Derudover har der generelt været stor tilfredshed med trafikplanens gennemførelse. Planen er dog blevet justeret på enkelte områder.

Ved bydelsrådets start i 1997 opstod der ønsker om også at fredeliggøre området på den nordlige side af Nørrebrogade samt at "gøre noget" ved Stengade.

Trafik-, Byplan- og Miljøudvalget under Indre Nørrebro Bydelsråd vedtog den 17. marts 1997, en principbeslutning om etablering af trafikenklaver på Indre Nørrebro. Efterfølgende tilsluttede bydelsrådet sig også denne beslutning i forbindelse med vedtagelsen af en politik for Trafik-, Byplan- og Miljøområdet maj 1999, hvor trafikenklaver indgik.

Metoden der blev valgt i Indre Nørrebro Bydel er en opdeling af bydelen i mindre områder, "trafikenklaver". Dette er en metode der også er lagt til grund for rapporten om "Trafikal fredeliggørelse af Indre By – efter anlæg af en havnetunnel" (BTF, 1998). Bydelsrådet valgte dog en mere skærpet udgave af denne metode. For Indre Nørrebro betyder dette, at et delområde kun kan trafikbetjenes fra én side, således at gennemkørende trafik umuliggøres.

Etablering af trafikenklaver er ikke i uoverensstemmelse med Københavns Kommunes Kommuneplan 1997, hvor Ågade og Åboulevard er udpeget som regionale vej - og Tagensvej, Jagtvej og Nørrebrogade som fordelingsgader. Disse gader skal i henhold til kommuneplanen bære den gennemkørende trafik og sikrer en sammenhæng mellem de enkelte bydele i Københavns Kommune. Indre Nørrebro Bydel har imidlertid taget hensigtserklæringerne i Kommuneplan 1997 meget bogstaveligt, idet man har arbejdet på helt at umuliggøre gennemkørende trafik ved hjælp af vejspærringer i boligområderne og ikke blot at gøre gennemkørsel mindre attraktiv. Ulempen ved etablering af trafikenklaver, gennem spærringer, er at lokal trafik internt i boligområderne bliver tvunget til omvejskørsel i større eller mindre grad.

For området nordøst for Nørrebrogade og vest for Nørre Alle/Fælledvej (Guldbergsgade kvarteret) betyder det, at adgang til området skal ske enten fra Tagensvej, Jagtvej eller Nørrebrogade samt at udkørsel skal foregå ad samme vej. Problemet med gennemkørende trafik i Stengade er løst gennem anlæg af en bussluse. For området mellem Fælledvej og søerne (Ravnsborggade kvarteret) havde bydelsrådet planer om at dele kvarteret i to trafikenklaver for at undgå gennemkørende trafik af Ravnsborggade og især af Sankt Hans Gade. Dette arbejde nåede dog ikke at blive gennemført inden nedlæggelse af bydelsrådet ved udgangen af 2001.

De etablerede trafikenklaverne er blevet større og færre end oprindeligt tænkt, men har efter bydelsrådets vurdering haft den ønskede effekt. Det vurderes at Indre Nørrebro Bydel i stor udstrækning har nået de mål som bydelen havde sat sig mht. at løse de trafikale problemer. Dette gælder gennemkørende trafik og/eller for høje hastigheder på boliggader.

I bydelsforsøgene har der ikke været afsat midler til anlægsarbejder på vejområdet. I Indre Nørrebro Bydel har tilvejebragt midler til trafikregulering, dels ved at spare på drift og vedligeholdelse og dels ved ekstern finansiering så som Vejdirektoratet og Assistens Kirkegård. De begrænsede finansieringsmuligheder afspejles i de løsninger der er valgt. Man har i bydelen søgt at opnå den størst mulige effekt med mindst mulig investeringer. Af samme grund fremstår en del af de etablerede vejspærringer som "discountløsninger".

Indre Nørrebro Bydelsråd har som nævnt etableret de ønskede trafikenklaver gennem spærring af veje i boligområderne. Vej & Park er af den opfattelse, at man gennem totale vejlukninger i boligområder giver anledning til unødig omvejskørsel for områdets beboere. Beboerne bliver tvunget ud på det omgivende overordnede vejnet og dermed belastes dette unødigt. Det er Vej & Parks vurdering, at der i de fleste tilfælde, kan opnås næsten samme effekt (reduktion/fjernelse af gennemkørende trafik) ved etablering af sivegade løsninger frem for egentlige vejlukninger. Sivegaderne skal være indrettet således, at den gennemkørende trafik ikke finder det hensigtsmæssigt at køre gennem området, men vælger at benytte det overordnede vejnet. Således vil det være muligt at afvikle områdets lokaltrafik uden at overflytte den til det det omgivende ve jnet.

I det følgende vil de trafikale tiltag under Indre Nørrebro Bydel, for overskueligheden skyld, beskrives som:

• Guldbergs Gade kvarteret: Trafikenklave I-nord og I-syd
• Kvarteret mellem Nørrebrogade og Ranzautsgade/Åboulevarden: Trafikenklave II-nord og II-syd
• Ravnsborggade kvarteret: Trafikenklave III (se bilag 1)

Trafik enklave I-nord afgrænses mod syd og øst af en del af Arresøgade, en del af Guldbergsgade og en del af Sjællandsgade. Mod vest og nord afgrænses enklaven af Jagtvej og Tagensvej.

Trafikenklave I-syd afgrænses mod syd og vest af Nørrebrogade og Jagtvej samt mod nord og øst af en del af Arresøgade, Guldbergsgade og Fælledvej.

Den nordvestlige del af trafikenklave I-syd udgør en del af trafikforsøget i Guldbergs Plads kvarteret, hvor der ligesom i trafikenklave I-nord, har været et ønske om at fjerne den gennemkørende trafik samt at reducere bilhastighederne. Guldbergs Plads kvarteret har gennem de sidste 8 år været omfattet af en boligsociale indsats kendt som "Jagtvejsprojektet".

For at hindre gennemkørende trafik i boligområderne er Guldbergsgade og Refs-næsgade blevet spærret mod Tagensvej. Fensmarkgade og Sjællandsgade er blevet spærret syd for Guldbergsgade og Lynæsgade er spærret mod Guldbergsgade. Da der er tale om et forsøg, er spærringerne etableret med borner, tavler og plantekasser.

Dette trafikforsøg er blevet iværksat på baggrund af henvendelser fra beboerrepræsentanter i Guldbergs Plads kvarteret. Bydelsrådet besluttede derfor den 17. marts 1999 at nedsætte en arbejdsgruppe under Trafik, Byplan og Miljøudvalget. Gruppen bestod af repræsentanter fra andels- og lejerforeninger i kvarteret samt bydelsadministrationen. Arbejdsgruppen fik mandat til at sikre borgerindflydelse samt at fremme projekter og konkrete forsøg omkring bl.a.; "Trafikenklaver", herunder ansøge Vejdirektoratet om midler til et trafikforsøg.

Vejdirektoratet har bevilliget kr. 150.000 til at gennemføre trafikforsøget i Guldbergs Plads kvarteret. Trafikforsøget dækker de her benævnte trafikenklaver I-nord samt den nordlige del af trafikenklave I-syd.

Udgangspunktet for etablering af trafikenklaven I-nord og I-syd har været at "presse" den uvedkommende gennemkørende trafik ud på de overordnede veje og at få nedsat køretøjernes hastighed i boligområderne. I Guldberg Plads kvarteret var det tanken, at dette efterfølgende skulle give mulighed for at omlægge gadeparkering, ved at samle parkering i udvalgte gader og friholde andre gader til rekreative formål. Indre Nørrebro Bydel nåede ikke inden sin nedlæggelse, at bearbejde en evt. omlægning af gadeparkering.

Lokalt opleves det at området er blevet betydeligt mere fredeligt efter etablering af trafikenklaven. På trods af indsigelser fra beboere, er både Sjællandsgade Skole og de lokale børnehaver (beliggende i trafikenklave I-syd) glade for fjernelsen af gennemkørende trafik og den deraf følgende hastighedsreduktion på gaderne.

Københavns Politi har givet sit samtykke til de forsøgsvise vejspærringer under forudsætning af, at forsøget evalueres og at spærringerne inde i kvarteret (Fensmarkgade, Sjællandsgade og Guldbergsgade) kunne lukkes op af hensyn til udrykningskøretøjer. Ved en intern misforståelse i Indre Nørrebro Bydel blev vejspærringerne etableret uden at være oplukkelige.

Vej & Park vurderer at de gennemførte gadelukninger ikke har ført til målelige trafikstigninger på Jagtvej og Tagensvej. Det vurderes ligeledes at den gennemkørende trafik er blevet fjernet og at den resterende trafik i dag kører med lavere hastighed end tidligere. Boligområderne opleves som meget rolige.

En evaluering af trafikforsøget var planlagt til gennemførsel ultimo 2001, men med nedlæggelsen af Indre Nørrebro Bydelsråd er denne evaluering endnu ikke gennemført. Blandt beboerne er der en forventning om en afklaring af, om trafikforsøget skal gøres permanent.

Vej & Park anbefaler, at der gennemføres en evaluering af trafikforsøget. Er evalueringen positiv i forhold til opdeling af kvarteret i trafikenklaver, kan der udarbejdes forslag til hvordan en tilsvarende effekt kan opnås ved etablering af sivegade løsninger frem for egentlige vejlukninger.

Trafikenklave II-nord afgrænses mod vest og syd af Assistens Kirkegård samt spærringerne i Kapelvej, Griffenfeldsgade, Stengade, Todesgade, Blågårdsgade og Wesselsgade. Mod øst og nord afgrænses trafikenklaven hhv. af Peblinge Dossering og Nørrebrogade.

Trafikenklave II-syd afgrænses mod vest, syd og øst af Hans Egedes Gade, Ranzautsgade/Åboulevard og Peblinge Dossering. Mod nord afgrænses trafikenklaven af Blågårdsplads, Prins Jørgens Gade, Tjørnegade og Hans Tavsens Park.

Det overordnede mål for oprettelsen af trafikenklaverne II-nord og II-syd har været et ønske om at fjerne den gennemkørende trafik (gennem boligområder og et skoledistrikt) mellem Ranzautsgade/Åboulevard og Nørrebrogade. Efter gennemførslen af trafiksaneringen 10 år tidligere, manglede der kun lukning af Stengade for at gennemføre trafikenklave princippet. Ved en trafiktælling i Stengade i 1998 blev der talt 12.500 køretøjer pr. døgn (den samme trafikmængde der køre i Vestervoldgade nord for Rådhuspladsen, et gadeprofil der er dobbelt så bredt som i Stengade).

For at fjerne den gennemkørende trafik mellem Ranzautsgade/Åboulevard og Nørrebrogade er der, først som et forsøg under Miljøtrafikugen år 2000 og siden permanent, etableret en bussluse i Stengade.

Med etablering af trafikenklave II-nord og II-syd ved vejlukninger og én bussluse i Stengade, er biltrafikken i Stengade reduceret fra 12.400 køretøjer pr. døgn til 1.400 køretøjer pr. døgn (heraf udgør HT bus linie 3, ca. 300 busser pr. døgn). De resterende 1100 køretøjer er køretøjer der angiveligt ikke overholder kørselsforbuddet gennem busslusen.

Trafikenklaven vurderes at fungere efter hensigten. Boligområdet fremtræder som roligt. Skole og institution er tilfredse med ændringerne der især har forbedret skolevejsforholdene for de børn der bevæger sig på langs af trafikenklaverne og derved krydser bl.a. Stengade. Skoler og institutioner er primært beliggende i den nordvestlige ende af trafikenklave II-syd.

For HT har trafikreduktionen på Stengade betydet øget fremkommelighed for HTs busser. I december 2003 forventer HT at indsætte en Stambus linie af bl.a. Stengade.

Jagtvej og Nørre Søgade, der er den korteste vej udenom Indre Nørrebro, må formodes at skulle bære hovedparten af den trafik, der tidligere fandt vej gennem Indre Nørrebro af Stengade. Der kan dog ikke ud fra trafiktællinger på hhv. Jagtvej og Nørre Søgade konstateres en trafikstigning, der kan henføres til etableringen af busslusen i Stengade. Dette kan dog skyldes, at Jagtvej på den pågældende strækning i forvejen er belastet til kapacitetsgrænsen.

Det er dog observeret en tiltagende opstuvning af svingende trafik i krydset Gyldenløvesgade/Nørre Søgade. Dette gælder især vognbanerne: Venstresving fra Gyldenløvesgade mod Nørre Søgade, højresving fra Nørre Søgade mod Gyldenløvesgade og ved højresving fra Gyldenløvesgade mod Nørre Søgade. Det kan dog ikke med sikkerhed fastslås, i hvilken grad den øgede opstuvning af trafik skyldes etablering af busslusen i Stengade eller kan tilskrives den generelle trafikstigning. Det er muligt, at selv en mindre trafikstigning f.eks. forårsaget af omvejskørende trafik, med eller uden ærinde på Indre Nørrebro, medvirker til at opbruge den sidste ledige kapacitet i svingbanerne i krydset Gyldenløvesgade/Nørre Søgade.

Vej & Park er af den opfattelse at det bør undersøges om eksisterende gadelukninger, herunder busslusen i Stengade, kan erstattes af en eller flere sivegade løsninger. Af hensyn til fremkommeligheden for den planlagte Stambuslinie (planlagt til 2003) bør dette ske i tæt dialog med HUR.

Trafikenklave III afgrænses mod øst og syd af hhv. Sortedams Dossering og Nørrebrogade. Mod vest afgrænses enklaven af Fælledvej og Blegdamsvej samt mod nord af Fredensgade.

Ravnsborggade kvarteret udgør i sig selv en trafikenklave. På baggrund af beboer ønsker har Indre Nørrebro Bydel arbejdet med at opdele Ravnsborggade Kvarteret i to adskilte trafikenklaver. Det lykkedes dog ikke at gennemføre denne delingen i to trafikenklaver eller etablere andre trafikregulerende foranstaltninger inden bydelsrådets nedlæggelse.

Ønsket om en deling af den eksisterende trafikenklave udspringer af ønsket om at standse smutvejstrafik fra Nørrebrogade til Blegdamsvej af gaderne Sortedam Dossering, Ravnsborg Tværgade, Ravnsborggade og Sankt Hans Gade. I Sankt Hans Gade er der talt mere end 1700 biler. pr. døgn (se bilag 2). Gaden er ensrettet mod Blegdamsvej, vejbanen er 6 m bred og med længdeparkering i den ene side af gaden. Der har indtil bydelsrådets nedlæggelse været arbejdet med 6 forskellige forslag til trafikreduktion i Ravnsborgegade kvarteret. Det mest radikale forslag er en spærring af Ravnsborggade syd for Sankt Hans Gade samt en spærring ved hjørnet af Sorte Dams Dossering og Sankt Hans Gade.

I oktober 2001 afholdt Indre Nørrebro Bydel en høring om etablering af en trafikenklave i Ravnsborggade kvarteret. Resultatet af høringen gav indtryk af en ikke ubetinget tilslutning til etablering af en trafikenklave. Bydelsrådet modtog 1152 henvendelser og underskrifter for og imod forslaget, der viste at gruppen af tilhængere og modstandere af trafikenklaven var ca. lige store. Især har antikvitetsforretningerne i Ravnsborggade, der udgør en sjælden samlokalisering af antikvitetsforretninger, været modstandere af en spærring på Ravnsborggade.

Københavns Politiet har tilkendegivet, at man er imod etablering af den foreslåede trafikenklave samt etablering af flere vejlukninger på Indre Nørrebro i det hele taget. Politiet har ligeledes tilkendegivet, at man kun er villig til at overveje nye vejlukninger på Indre Nørrebro såfremt disse indgår i en samlet plan for hele bydelen.

Bydelsrådet for Indre Nørrebro indstillede på sit sidste møde den 12.12.01 til Københavns Kommune, at der nedsættes en lokal arbejdsgruppe med repræsentanter for de lokale aktører, erhvervsdrivende og institutioner, og at der udarbejdes et forslag til trafikregulering af kvarteret, der om muligt kan føre til en trafikal fredeliggørelse af kvarteret. Der er således med bydelsrådets beslutning skabt en lokal forventning om at bydelsrådets arbejde i kvarteret følges op.

Vej & Park mener ikke, at de nuværende trafikale forhold er så miljøbelastende i bred forstand, at de retfærdiggør etablering af endnu en trafikenklave med vejlukninger i Ravnsborggade kvarteret og deraf følgende ulemper.

Under hensyn til den proces Indre Nørrebro Bydelsråd har igangsat og de forventninger der derved er skabt lokalt, anbefaler Vej & Park at det undersøges om en sivegadeløsning kan imødekomme nogle af de trafikale problemer som beboerne i lokalområdet oplever.

Ønskes trafikforsøget i Guldbergs Plads kvarteret gjort permanent må der på sigt påregnes udgifter til at bringe spærringerne op Københavns Kommunes standard for gaderum og gadeinventar. Ønskes trafik forsøget nedlagt må der påregnes en mindre udgift til fjernelse af spærringer og reparation af vejbaner og fortove. Nedlægges busslusen i Stengade må der ligeledes påregnes udgifter til fjernelse af busslusen samt retablering af vejbanen. Etablering af sivegader må påregnes at overstige udgifterne til såvel fastholdelse eller nedlæggelse af eksisterende løsninger.

Selv om der ikke er lavet målinger eller interviewundersøgelser til vurdering af miljøforbedringer vurderes det, at de her nævnte trafikale tiltag har givet øget tryghed og sikkerhed i de berørte boligområder, herunder skoleveje. Har der tidligere været tale om barriereeffekter, vurderes de nu, at være yderligere reduceret. Da der ikke er lavet før og efter målinger på støj- og luftforurening, kan dette ikke vurderes objektivt. Ved fjernelse af gennemkørende trafik er der dog god grund til at antage, at såvel støj- som luftforurening er reduceret lokalt. Omvendt må det antages at vejlukninger fører til omvejskørsel for nogle billister og dermed øget miljøbelastning.

I forbindelse med vejlukninger i Guldbergs Plads kvarteret, Stengade og planlagte trafikreguleringer i Ravnsborggade kvarteret, har der ikke været gennemført høringer i traditionel forstand, som det kendes fra Københavns Kommune.

I Indre Nørrebro Bydel har man i udstrakt grad arbejdet med borgerinddragelse og arbejdsgrupper nedsat i lokalområderne, hvor planer og nye tiltag har været debatteret og bearbejdet. I de respektive lokalaviser har der været bred offentlig debat. Ligeledes har det været mulighed for indsigelser mod de forelagte forslag.

I det omfang der vil blive tale om væsentlige ændringer af de trafikale forhold i forhold til de eksisterende forhold bør der gennemføres hørringer i lokalområderne.

1) Kort over trafikenklaver og trafikale foranstaltninger

2) Trafiktælling, Ravnsborggade Kvarteret

Ole Bach