Bygge- og Teknikforvaltningens anvendelse af tropisk træ til bolværksrenoveringer (tilbagevist fra Borgerrepræsentationen)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. april 2002

25. Bygge- og Teknikforvaltningens anvendelse af tropisk træ til bolværksrenoveringer (tilbagevist fra Borgerrepræsentationen)

BTU 193/2002 J.nr. BR 181/02

Sven Milthers (F) stillede ændringsforslag om, "at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at beslutte, at kommunen fremover udelukkende vil anvende tropisk træ, der har det særlige FSC-certifikat om bæredygtig produktion, når man har brug for tropisk træ i konkrete bygge- og anlægsprojekter."

Afstemning

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet.

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form

Venstre stillede følgende forslag:

"Sagen tilbagevises til Bygge- og Teknikudvalget."

Forslaget blev vedtaget.

SF's gruppe har fremsat forslag om, at kommunen fremover udelukkende vil anvende tropisk træ der har det særlige FSC-certifikat om bæredygtig produktion, når man har brug for tropisk træ i konkrete bygge- og anlægsprojekter. Bygge- og Teknikudvalget har anmodet forvaltningen om en indstilling på baggrund af SF's forslag.

Vej & Park har i arbejdet med anvendelse af tropisk træ taget udgangspunkt i folketingsbeslutningen om,

• at der skal foretages de nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres, at det træ fra tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber, er lovligt og bæredygtigt produceret, og
• at det internationale miljømærke FSC (Forest Stewardship Council) anerkendes som et eksempel på en troværdig garant for, at træ bærende dette miljømærke er lovligt og bæredygtigt produceret.

På baggrund af folketingsbeslutningen skal offentlige og halvoffentlige institutioner årligt rapportere om deres indkøb af tropisk tømmer og gør rede for, hvad der er gjort for at opfylde målsætningen om køb af lovligt og bæredygtigt tømmer, hvor meget og hvilke typer tropisk tømmer der er indkøbt, og hvilke garantier institutionerne har modtaget for, at træet er lovligt og bæredygtigt produceret.

På baggrund af bemærkningerne til folketingsbeslutningen fremgår det, at beslutningen ikke indebærer krav om, at alt træ, der indkøbes i det offentlige, skal være dokumenteret lovligt og bæredygtigt produceret, idet der ikke er tilstrækkeligt heraf på markedet i dag.

I folketingsbeslutningen angives at det internationale miljømærke FSC (Forest Stewardship Council) er et eksempel på en troværdig garant for, at træ bærende dette miljømærke er lovligt og bæredygtigt produceret.

Vej & Park har igennem det sidste år tid undersøgt mulighederne for at indkøbe miljøcertificeret træ herunder også FSC certificeret træ. Miljøorganisationen Nepenthes har ikke kunnet anvise en leverandør, men Vej & Park har igennem undersøgelser gjort det muligt at indkøbe miljøcertificeret træ til renovering af bolværket langs Nybrogade. Træet er certificeret af Société Générale de Surveillance (SGS) og med en uvildig bekræftelse fra den Hollandske fond, Keurhout Foundation. Træet leveres omkring april måned 2002.

Såfremt SF´s forslag indebærer en beslutning om, alene at anvende FSC certificeret tropisk træ ville den igangværende renovering af kommunens bolværker ikke kunne gennemføres, da der ikke er nok FSC certificeret tropisk træ til vandbygningskonstruktioner. Vej & Park har været i åben dialog med miljøorganisationerne Nepenthes og WWF Verdensnaturfonden om mulighederne for at få certificeret tropisk Azobé træ. De har ikke kunnet oplyse os om, hvor vi konkret kan købe certificeret tropisk Azobé træ. Miljøorganisationerne har ikke kunnet fremvise andre egnede alternativer, men Vej & Park er forsat interesseret i dialogen og det er aftalt at fortsætte denne, når Vej & Park modtager dokumentationen i form af certificeringen i april måned.

Det har i pressen været oplyst, at der er leveret FSC certificeret træ til brug i de hollandske kanaler. Vej & Park undersøger løbende mulighederne for at købe certificeret træ og følge mulighederne på markedet.

Det indstilles på den baggrund at Bygge- og Teknikudvalget følger folketingsbeslutningen af 1. juni 2001 om anvendelse af tropisk træ.

Siden oktober 2000 har der været opmærksomhed om kommunens anvendelse af tropisk træ til bolværksrenoveringer, idet der har været sået tvivl om det tropiske træ, azobé, er træ fra bæredygtigt skovbrug. Træet er anvendt ved renoveringen af bolværket langs Vindebrogade og foran Christiansborg Slotsplads.

Opmærksomheden har været både fra journalister, politikere og miljøorganisationen Nepenthes samt WWF Verdensnaturfonden

Nepenthes har rejst tvivl om kommunens dokumentationen for anvendelse af træ fra bæredygtigt skovbrug ved vores bolværksrenoveringer. Det er dokumentet fra regeringen i Cameroun, Ministeren for Landbrugsministeriet af 20 september 1989, som leverandøren af det tropiske træ, firmaet Wijma, har anvendt som dokumentation for at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug.

Vej & Park er bygherre for disse projekter og stiller krav i udbudsmaterialet til at træ skal komme fra bæredygtigt skovbrug. Det er så op til entreprenøren og hans leverandør at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Hvis kravene i udbudsmaterialet alene fastsatte at det tropiske Azobé træ skulle være FSC certificeret, så ville den vigtige renovering af bolværkerne ikke kunne gennemføres.

Vej & Park gennemførte i 1998 en undersøgelse med henblik på at etablere et beslutningsgrundlag for en prioritering af renovering af de omkring 100 år gamle bolværker. Undersøgelsen viste at en renovering af bolværkerne er nødvendig nu for at undgå risiko for sammenstyrtning .

Det er entreprenørfirmaerne NCC Danmark A/S og Skanska Danmark A/S der har været entreprenør på bolværksrenoveringerne.

Til renovering af kaj 128 langs Vindebrogade er der anvendt ca. 119 m3 azobé ( ca. 1,04 mio. kr.) og til kaj 127 foran Christiansborg Slotsplads er der anvendt ca. 72 m3 azobé (ca. 0,63 mio. kr.). Til den igangværende renovering af kaj 126, Børskaj anvendes ca. 27 m3 azobé (ca. 0,24 mio. kr.) og til kaj 133, Nybrogade forventes ca. 80 m3 azobé (ca. 0,74 mio. kr.). Den samlede renovering af bolværker forventes afsluttet i år 2004 og der vil skønsmæssigt være anvendt ca. 500 m3 azobé til ca. 4,3 mio. kr.

Med baggrund i ovenstående ønskede Vej & Park at specificere kravene i udbudsmaterialet til at træet skulle komme fra bæredygtigt skovbrug mere præcist og ville gerne efter henvendelse fra miljøorganisationen Nepenthes have hjælp hertil af dem.

Der er således ikke nogen samarbejdsaftale med Nepenthes, men der har været et ønske om at miljøorganisationen kunne hjælpe til med at skaffe miljøcertificeret træ og en forsat dialog med Nepenthes og andre som måtte kunne bidrage med oplysninger, er Vej & Park stadig interesseret i.

Som indledning til en drøftelse med Nepenthes blev emnet undersøgt som angivet senere i afsnittet "Tropisk træ i vandbygning".

Der blev den 5. april 2001 holdt et møde med Nepenthes for at få oplysninger til den kommende renovering af Børskaj. På mødet oplyste Nepenthes at der ikke er certificeret tropisk træ (Azobé) at få, men at der var en mulighed i at undersøge om det træ der bliver leveret kunne følges fra fældningsstedet til det ligger på kajen, hvor det skal anvendes ved bolværksrenoveringen (Chain of Custody).

Det er bolværket langs Nybrogade, som nu skal renoveres med ny træspuns af azobétræ. Træet leveres af det Hollandske firma Wijma Kampen B.V., som er dominerende på markedet for Azobé i Nordeuropa.

Efter Vej & Parks undersøgelser er det nu lykkedes at skaffe certificeret Azobétræ. Træet er certificeret af Société Générale de Surveillance (SGS) og med en uvildig bekræftelse fra den Hollandske fond, Keurhout Foundation. Certificeringen godkender, at azobétræet kommer fra bæredygtigt skovbrug, og at Chain of Custody er opfyldt.

Siden Vej & Park begyndte at renovere bolværker, har det været et ønske at specificere kravene i udbudsmaterialet til, at det tropiske træ skulle komme fra bæredygtigt skovbrug. Der er ikke nok certificeret tropisk træ på verdensmarkedet, da certificeringen stadig er under udvikling, men der kan godt være bæredygtigt skovbrug, som bare ikke er certificeret endnu. Der er certificeret ca. 70 mio. ha. skov svarende til ca. 2% af skovarealet.

Certificeringen betyder, at kravene til det bæredygtige skovbrug, som f.eks. hensynet til skoven, oprindelige folks rettigheder, sociale og miljømæssige forhold, er opfyldt. Der er en lang række af specifikke betingelser, der skal være opfyldt, for at skovbruget kan blive certificeret alt efter hvilken organisations krav, der anvendes. Hertil kommer Chain of Custody, som beskriver tømmerets vej fra skoven til forbrugsstedet. Tømmeret skal kunne spores fra skoven igennem alle trin af produktionsprocessen, indtil det når forbrugeren.

At det nu er lykkedes at købe certificeret tropisk træ, skyldes Vej & Parks forhandlinger og undersøgelser igennem det sidste år. Firmaet Wijma Kampen B.V. arbejder sammen med en koncessionstager, med certificeret skovbrug i det nordvestlige Congo. Certificeringen udføres af SGS, efter tilsvarende principper og kriterier, som anvendes af Forest Stewardship Council (FSC).

Fonden Keurhout Foundation certificerer ikke træ, men bekræfter certifikaters oprindelse og bæredygtige produktion.

Det certificerede tropiske azobétræ får et certificeringsnummer af SGS. Endvidere får tømmeret et "Hallmark" stempel på leveringspapirerne. Det er beviset på den uvildige kontrol, at træet kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug med Chain of Custody. SGS er certificeringsfirmaet, og Keurhout Foundation giver den uvildige bekræftelse på, at certificeringen er i orden.

Certificeringen af tropisk træ har været under udvikling i ca. 10 år og er stadig under udvikling.

Certificeringen af tropisk træ sker med henblik på at opnå at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug.

Bæredygtigt skovbrug kan kort siges, at være skovbrug der tager hensyn til skoven, oprindelige folks rettigheder, sociale og miljømæssige forhold m.m. Der er forskellige kriterier alt efter hvilken definition der anvendes.

Der er certificeret ca. 69,2 mio. ha, svarende til ca. 2% af skovarealet. Dele af det certificerede træ når ikke eksportmarkederne, hvilket begrænser det totale volumen af certificeret træ på verdensmarkedet. Størstedelen af det certificerede træ kommer fra vest- og øst Europa samt nord Amerika.

Der er i år 2001, certificeret det første areal af naturlig skov i Afrika (Congo og Gabon) ca. 2,5 mio. ha skov. Andelen af certificeret træ i sydøstasien er stadig begrænset. Det er kun en lille del af det certificerede træ fra sydamerika der når det europæiske marked, og den største certificerede skov i Bolivia eksporterer kun en lille del af træet.

Der er et antal certificeringsprojekter i vest og centralafrika f. eks. FSC nationale initiativer og Pan African Certification System. Dette er en opfølgning på Pan European Certification System og baseret på et antal certificeringsmodeller som f.eks. FSC, CIFOR og ITTO. Systemet udvikles specielt for de vest- centralafrikanske naturlige skove. Der er ikke nu andre certificerede skove i Afrika.

Der er således ikke nok certificeret tropisk træ af den ønskede sort at få på verdensmarkedet.

Ifølge FSC (Forest Stewardship Counsil) er Chain of Custody (COC) den kanal som tømmerproduktet fordeles igennem fra kilden i skoven til dets forbrugssted.

Tømmeret skal kunne spores fra skoven igennem alle trin af produktionsprocessen indtil, det når forbrugeren. Kun når sporingen er uafhængigt bekræftet kan produktet opnå FSC-logoet.

COC kan være en del af det kontrolsystem, der følger af definitionerne til træ fra bæredygtigt skovbrug. I Cameroun er der et system der hedder "Logtrak".

Når træet fældes mærkes stammen og roden med et nummer. Nummeret angives også på skovningsplanen med fældningssted, skovområde og koncessionsmærke (skovbruget nr.). Disse mærker følger alle papirerne herunder skibspapirerne således, at når stammerne kommer til savværk i f.eks. Europa, vil de enkelte stammer kunne spores tilbage til fældningsstedet.

Dette "før afskibnings" kontrolsystem har til formål at hindre ulovlig fældning og ulovlig eksport af tømmer.

Den videre del af COC er når stammen skæres til de enkelte tømmerdele. Disse skal mærkes på samme måde som stammen og dokumenterne følge de enkelte trædele til sælger og forbrugeren. Med mærkningen kan de enkelte trædele hos forbrugeren (anvendelsesstedet) spores tilbage til det sted, hvor stammen er fældet og hermed til det bæredygtige skovbrug.

Dette er COC ved mærkning på selve produktet. COC uden mærkning på produktet kunne være dokumentation efter skibspapirer, pakkelister m.m. eller en generel godkendelse af firmaet til at produktet kommer fra bæredygtigt skovbrug (certificering).

I henhold til folketingsbeslutning af 1. juni 2001 skal der udarbejdes en særlig vejledning om bæredygtigt skovbrug i Miljøstyrelsens serie af miljøvejledninger. Arbejdet er dog ikke sat i gang pga regeringens udgiftsstop. Der er således endnu ikke danske retningslinier for træ fra bæredygtigt skovbrug og herunder heller ikke for verificeringen af Chain of Custody. Det hollandske firma Keurhout bekræfter certificeret tropisk træ herunder COC med en uvildig part. Pan European Forest Certifikation har også en COC certificering.

Chain of Custody stiller krav til det bæredygtige skovbrug, som f.eks. planlægning af skovningsområdet. Så den praktiske del kræver politikker, mål og strategier på et nationalt plan. Dette er også under udvikling og implementering i de forskellige lande igennem skovlove og de initiativer, der er til certificering af tropisk træ fra bæredygtigt skovbrug.

Loven foreskriver to skovningstilladelser :

• Koncession
• Vente de Coupe

Forløbet for skovning af tropisk træ i Cameroun kan illustreres på følgende måde:

Politik Krav Tildelt område Myndighederne Eksport

Regeringen i Cameroun (MINEF) udbyder koncessioner med betingelser der skal hjælpe til at :

• Beskytte skoven
• Beskytte omgivelserne
• Beskytte lokalbefolkningens rettigheder
• Udvikle lokale skovningsindustrier
• Opnå statistikker om skovene og fældningsindustrien
• Indsamle skatter
• Udvikle den sociale og økonomiske standard i området.

Til grund for koncessionerne er Skovloven af 1994 som blev udvidet og modificeret i 1998.

Betingelserne i skovloven som skal opfyldes af koncessionsindehaveren for, at en koncession kan opnås er :

• Størrelsen på en koncession er maksimum 200.000 ha.
• Kapaciteten af de forarbejdende enheder (70% i Cameroun)
• En rapport over alle investeringer i de sidste 5 år og for fremtiden
• En plan for stigningen i jobs
• En generel rapport over det økonomiske resultat over de sidste 5 år
• Koncessionen bliver opdelt i delområder på 2500 ha. hver. Der må maksimalt skoves tre delområder om året. (7500 ha.)
• Varigheden af en koncession er 15 år og kan forlænges
• Et nummersystem for hvert skovet træ : På stammen, roden, leveringspapirer, register for fældning og eksport dokumenter. (Bills of Lading)
• 70% af de fældede træstammer skal behandles på savværk i Cameroun for at øge bruttonationalproduktet
• Der er specificeret en minimumsdiameter (for Azobé 60 cm) for det træ som må fældes for at regulerer intensiteten af fældningen
• Et skattesystem baseret på rumfang og området, hvor der skoves, overvågning, undersøgelser og genplantning

Når skovningsområdet er tildelt skal indehaveren supplere med en række betingelser af hvilke de vigtigste er :

• At respektere brugerrettighederne for lokalbefolkningen
• At udfører en udvikling af hele området (gradvist)
• At nummerere alle træer, der er optalt
• At udføre de social-økonomiske betingelser, som beskrevet af (MINEF) regeringen
• At udføre de skovnings- og omgivelsesmæssige betingelser, som beskrevet af MINEF
• At forsyne MINEF med de registrerede data om lager, produktion og forbedrende aktiviteter som f.eks. mere bæredygtigt skovbrug og mindske tabet af træ ved fældning

En "Vente de Coupe" kan kun opnås af nationale firmaer. Disse kan dog sælge den videre til private firmaer. Der udstedes tilladelse til maksimum 2500 ha. Eller 500 m3 tømmer. Tilladelsen har en varighed på 1 år og kan ikke fornyes.

Områderne er en del af den nationale landbrugsplan, og er udlagt som produktionsskov, landbrugs- eller social skov. Skovmyndighederne har fastsat en minimumsdiameter på stammer, der må fældes, og beskyttede stammer må under ingen omstændigheder fældes.

Overvågningen af stammer, volumen, minimumsvolumen og beskyttede stammer er angivet i "Cahier des Charges" godkendt af skovmyndighederne.

Ovenstående betingelser opfylder kravene til at tropisk træ kommer fra bæredygtigt skovbrug, alt efter hvilken organisations definition der anvendes.

Wijma Kampen B.V laver en plan for bygning af veje, produktion og økonomi. Et hold af forundersøgere laver en lagerliste og et kort over området, hvor alle stammer over minimumsdiameteren kan fældes. Data om terrænet (floder, skråninger, sumpe, veje og gårde m.m.) angives også af hensyn til bygningen af veje.

Lagerlisten angiver også et produktionsbudget, både mængdemæssigt og økonomisk.

På skovningsstedet udføres en opgørelse af stammerne deres kvalitet og længde, samt en evt. delskæring og tilberedning. Der udføres en mærkning med maling af alle træer, stammer, med koncession og skovbrugets registreringsnummer. Alle træer måles. Træet behandles for at undgå revner og angreb af skadedyr. Træerne lagres med henblik på transport for senere at blive transporteret til savmølle eller havn på lastvogn.

Azobé træ bliver op til ca. 50 meter i højden og ca. 1,5 meter i diameter. Træet vokser i den våde regnskov og er mest almindelig ved kysterne i lavlandet og ved flodmundingerne af de store floder.

Træet vokser i vest Afrika i Sierra Leone, Liberia, Ivory Coast og Gahana samt i central Afrika i Nigeria, Cameroun, Eguatorial Guinea, Gabon, Congo Brazza og D.R.Congo.

Azobé genplanter let sig selv, hvis der er tilstrækkelig lys, der kan nå jorden, og at jordbunden er mineralrig og temmelig sandet og ukomprimeret.

Azobé genplanter sig selv på forladte landbrugsområder og i lysninger skabt af faldne træer. Det er undersøgt, at træer med en alder på 7 år vil have en højde på ca. 10 meter. Dette tilskynder at lave Azobéplantager, men der er i øjeblikket næsten ingen erfaring hermed. Dette skyldes den store forekomst af naturligt opvokset Azobé og manglende uddannelse og viden hos lokalbefolkningen. Da livscyklussen for Azobé i plantager er lang, er dette ikke attraktivt for investorer. En koncession har en varighed på 15 år, men det ville være mere attraktivt med ca. 30 – 35 år hvilket forventes, at blive indbygget i en opdatering af skovloven fra 1998.

Folketinget har opfordret regeringen til:

• At foretage de nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres, at det træ fra tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber, er lovligt og bæredygtigt produceret.
• At anerkende det internationale miljømærke FSC (Forest Stewardship Council) som et eksempel på en troværdig garant for, at træ bærende dette miljømærke er lovligt og bæredygtigt produceret.

Folketingsbeslutningen af 1. juni 2001 indebærer at det skal sikres, at træ fra tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber, er lovligt og bæredygtigt produceret. Baggrunden for denne beslutning er, at der stadig foregår en omfattende ulovlig og illegal tømmerhugst på et sted mellem 20 og 80 pct. (Greenpeace) af det træ, som kommer fra naturskove.

På baggrund af folketingsbeslutningen skal offentlige og halvoffentlige institutioner årligt rapportere om deres indkøb af tropisk tømmer og gør rede for, hvad der er gjort for at opfylde målsætningen om køb af lovligt og bæredygtigt tømmer, hvor meget og hvilke typer tropisk tømmer der er indkøbt, og hvilke garantier institutionerne har modtaget for, at træet er lovligt og bæredygtigt produceret. Folketingsbeslutningen lægger ikke op til en boykot af træprodukter, som ikke beviseligt er lovligt og bæredygtigt produceret idet der i dag ikke er nok af den slags tømmer på markedet til at tilfredsstille efterspørgslen og et skift til kun at anvende træ fra lovlig og bæredygtig produktion kan ikke gennemføres konsekvent fra den ene dag til den anden.

I henhold til folketingsbeslutningen skal koordinationsgruppen fra 1998 med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Miljøministeriet udmønte og overvåge den nye indkøbspolitik vedrørende offentlige grønne indkøb. Koordinationsgruppen skal drøfte hvordan rapporteringen af indsatsen kan tilrettelægges. Der skal endvidere udarbejdes en særlig vejledning om bæredygtigt skovbrug i Miljøstyrelsens serie af miljøvejledninger til offentlige indkøbere, som kan anvendes til at kvalificere de offentlige indkøberes krav til deres leverandører af tropisk træ. På grund af regeringens udgiftsstop er arbejdet ikke sat i gang. Miljøministeriet skal drøfte formidling om bæredygtigt tropisk skovbrug med de kommunale parter i koordinationsgruppen og eventuelt gennemføre forsøg inden for udvalgte institutionstyper.

På baggrund af bemærkningerne til folketingsbeslutningen fremgår det, at beslutningen ikke indebærer krav om, at alt træ, der indkøbes i det offentlige, skal være dokumenteret lovligt og bæredygtigt produceret, idet der ikke er tilstrækkeligt heraf på markedet i dag.

I folketingsbeslutningen angives at det internationale miljømærke FSC (Forest Stewardship Council) er et eksempel på en troværdig garant for, at træ bærende dette miljømærke er lovligt og bæredygtigt produceret.

I forhandlingerne om dokumentation af Azobétømmer fra bæredygtigt skovbrug til den afsluttede kajrenoveringen på kaj 126, er der taget udgangspunkt i folketingsbeslutningen om, at der skal foretages indkøb fra lovligt og bæredygtigt skovbrug. Der er ikke nok certificeret azobétræ at indkøbe på markedet og det vurderes at der ikke er egnede alternativer.

Der har med firmaet Wijma været ført drøftelser om, at det i forbindelse med leverancen til Børskaj, kaj 126 ønskes dokumenteret, at leverancen kommer fra en af de lovlige koncessioner udstedt af Camerouns regering. I henhold til Camerouns skovlov af 1998, skal alle koncessioner, som udstedes af Camerouns regering, overholde de grundlæggende principper for bæredygtigt skovbrug. Regeringen i Cameroun fører selv kontrol med, at dette faktisk sker i forbindelse med udnyttelse af koncessionen.

I forhandlingerne med Wijma er det blevet tilstræbt, at leverancen i så vid udstrækning som det er muligt dokumenterer "Chain of Custody".

Der er ligeledes lagt vægt på at firmaet igennem diverse udviklings- og forsøgsprojekter, er i en proces, hvor de er ved at implementere skovning ved anvendelse af "RIL" (Reduced Impact Logging), en fældningsmetode, der giver minimal skade på skoven og andre tiltag, som underbygger bæredygtigt skovbrug.

Til renovering af bolværket langs Nybrogade er det så lykkedes for Vej & Park at skaffe certificeret tropisk Azobétræ. Det er Société Générale de Surveillance (SGS) der certificere og med en uvildig bekræftelse fra den Hollandske fond, Keurhout Foundation.

Anvendelse

Tropiske træsorter har været anvendt til havne- og vandbygningskonstruktioner i Vesteuropa i en årrække. Det begyndte i Holland og England, hvor anvendelsen daterer sig til begyndelsen af trediverne. For hvert af landene er anvendelsen knyttet til leverancer fra de daværende kolonibesiddelser.

I Danmark har tropiske træsorter fundet anvendelse i havne- og vandbygning siden midten af halvtredserne. I de senere år er det primært træsorterne azobé og basralocus, der har været anvendt. Begge disse sorter leveres næsten udelukkende fra Holland, idet oprindelseslandene er henholdsvis Cameroun og Surinam/Guyana.

Azobé fragtes som 8-10 m lange kævler med 1-2 m diameter til Holland og opskæres der til konstruktionstræ. Azobé kan derfor leveres savskåret til ønsket mål som bjælker, planker eller brædder.

Basralocus fås kun som firhuggede pæle med længder 8-20 m med dimensioner fra 25´ 25 cm til 50´ 50 cm.

De tropiske træsorter anvendes på grund af høj styrke og lang holdbarhed. I forhold til imprægneret træ af nordisk oprindelse har azobé og basralocus ca. 3 gange så stor bøjningsstyrke, mens prisforholdet kun er ca. 1,5-1,8.

De tropiske træsorter er stort set uimodtagelige for angreb af pæleorm og pælekrebs, og de er resistente overfor råd. Træet kræver ingen imprægnering, og der sker ingen udludning af miljøfarlige stoffer til omgivelserne. Træet er næsten uforgængeligt.

På grund af disse egenskaber har de tropiske træsorter fundet udbredt anvendelse i havne- og vandbygning i Danmark af såvel private som offentlige bygherrer.

Det kan oplyses, at Nepenthes har informeret Vej & Park om en del alternativt træ, som eventuelt kunne anvendes til vores bolværksrenoveringer. Specielt er træarten Karri blevet undersøgt. Resultatet viser at det ikke er træ, som er egnet til de aktuelle vandbygningskonstruktioner.

Tropisk træ til vandbygningskonstruktioner kræver nogle tekniske styrkeegenskaber og krav til holdbarheden f.eks. mod angreb af pæleorm, pælekrebs og råd m.m.

Ingen af disse træsorter kan anvendes over vandspejlet, da de vil rådne op indenfor 10-15 år. I ferskvand er pæle dog fuldt holdbare under vandlinien. I havvand vil pæleorm og pælekrebs ødelægge pælene indenfor 5-10 år.

Trykimprægnering er derfor ubetinget nødvendig for nordisk træ til anvendelse i vandbygning, både overfor råddenskab og overfor pæleorm og pælekrebs.

I dansk havnebygning anvendes derfor bedst trykimprægneret fyr og evt. lærk som rundpæle. Imprægneret fyr og i mindre udstrækning også lærk anvendes dog også savskåret til bjælker, planker og brædder.

Trykimprægnering af træ til vandbygning er problematisk, da effektiv imprægnering til marint miljø ikke kan ske uden anvendelse af meget miljøgiftige stoffer.

Egetræ, som ikke kan imprægneres, ses relativt sjældent i vandbygning. Egetræspæle anvendes i visse tilfælde til bundgarnspæle og fortøjningspæle med en levetid på 10-20 år.

Stål benyttes primært i spunsvægge og som pæle. I forhold til tropisk træ vil stål oftest være op til ca. 20% dyrere i anlæg. Dertil skal lægges en driftsudgift til korrosionsbeskyttelse, da stålkonstruktionerne ellers vil blive ødelagt af rust i løbet af en kort årrække.

Beton anvendes kun som pæle og i relativt massive konstruktioner. Prisforholdet varierer, men i mange tilfælde vil beton være lidt dyrere end tropisk træ. I mange tilfælde kan beton ikke anvendes på grund af manglende fleksibilitet i forhold til træ og stål. Holdbarheden kan være et problem for beton i havvand på grund af afskalning og erosion af selve betonen og korrosion af armeringen.

Miljøcertificeret tropisk træ med Société Générale de Surveillance (SGS) nummer og Keurhout Hallmark som leveres til kaj 133 er ca. 30% dyrere end tropisk træ uden disse godkendelser. Dette indregnes i de samlede anlægsudgifter til projektets gennemførelse.

Folketingsbeslutning af 1. juni 2001 om anvendelse af tropisk træ.

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ.

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ.

Notat dateret den 6. april 2001.

Ole Bach