Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. marts 2004

 

 

Sager til drøftelse

 

10.      Bellahøjmarken - rammeplan for den fremtidige udvikling

 

BTU 122/2004  J.nr. 2211:123.0001/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøfter

om udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken skal sendes i offentlig høring

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. februar 2004

Sagen blev udsat.

 

Søren Pind (V), Wallait Khan (V), Mikkel Warming (Ø) og Karin Storgaard (O) var imod sagens udsættelse.

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med brugere, repræsentanter fra lokalområdet, grønne organisationer og idrætsorganisationer, udarbejdet et udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken. Planen er tænkt som en ramme for den fremtidige udvikling af området. Der er ikke afsat midler til planens gennemførelse.

Det fredede område Bellahøjmarken ejes af Københavns Kommune og administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. De tre forvaltninger har ansvaret for arealer og bygningsanlæg i området. Siden flytningen af dyrskuepladsen i 1966 har området været anvendt til campingplads og kræmmermarked i sommermånederne og som offentligt fritidsområde den øvrige del af året. Bellahøjmarken fremstår i dag uskøn og nedslidt.

I mange år har en lang række brugergrupper, herunder Grøndal lokalråd, boldklubben Union og brugerteams i Grøndal Centeret gjort opmærksom på, at Bellahøjmarken forfalder og at området kan anvendes langt mere hensigtsmæssigt end i dag, eksempelvis til boldspil og aktivitetsprægede fritidsformål. Såvel forpagtere som brugere af campingpladsen har ønsket en opgradering af campingpladsens faciliteter, der er i en meget ringe forfatning. Endelig har Hovedstadens Forskønnelse efterlyst smukkere plantninger og en helhedsplan for området, da de landskabelige kvaliteter ikke udnyttes optimalt. Allerede i forbindelse med fredningssagen (1958-1981) blev der efterlyst en helhedsplan for Bellahøjmarken. Nærværende udkast til rammeplan for Bellahøjmarken er udarbejdet på denne baggrund.

Planen er en ramme for en udvikling, der måske kommer. Den præciserer områdets fremtidige disponering og formål og anviser forslag til etapevise ændringer. Hermed koordineres udviklingen af området således, at de mange ønsker om forbedringer kan danne en helhed.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 25. februar 2004, hvor den blev udsat. Søren Pind (V), Wallait Khan (V), Mikkel Warming (Ø) og Karin Storgaard (O) var imod sagens udsættelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med brugere, repræsentanter fra lokalområdet, grønne organisationer og idrætsorganisationer udarbejdet et udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken. Planen er tænkt som en ramme for den fremtidige udvikling af området. Der er ikke afsat midler til planens gennemførelse.

 

Baggrund

Bellahøjmarkens placering på det vestlige højdedrag med kik ind til bycenteret giver området en unik karakter som fritidsområde. Det er Københavns store landskabsrum med mange brugsmæssige potentialer såvel regionalt som lokalt. Bellahøjmarken er nærpark for lokalområdets beboere og nærpark for de mange idrætsfaciliteter omkring Grøndal Centeret.

Imidlertid udnyttes områdets landskabelige og brugsmæssige kvaliteter ikke optimalt. Hovedstadens Forskønnelse har henvendt sig til Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende de store plantninger på Bellahøjmarken, som er i dårlig forfatning. Der efterlyses samtidig en helhedsplan for området.

Bellahøjmarken virker nedslidt. De midlertidige bygninger og plantninger er blevet permanente og der er mere og mere behov for en prioritering af brugerønsker, en helhedsplanlægning af området og en generel restaurering af områdets fysik.

En lang række brugergrupper, herunder lokalrådet, idrætsklubber og brugerteams i Grøndal Centeret har gjort opmærksom på dette forfald og at Bellahøjmarken kan anvendes langt mere hensigtsmæssigt end i dag, eksempelvis til boldspil og aktivitetsprægede fritidsformål.

 

Idrætsbilledet af i dag

I takt med at flere københavnere er blevet idrætsaktive er idrætsbilledet af i dag ændret. Tidligere var foreningsidrætten den dominerende organisationsform, men i dag er billedet langt mere blandet.

Tilslutningen til den traditionelle idræt – såsom fodbold, håndbold, svømning og gymnastik – er ikke blevet mindre, men der er kommet langt flere aktiviteter og aktører til. De fysiske rammer for idrætsudfoldelsen i dag er ikke begrænset til idrætshaller, fodboldbaner og svømmehaller. Både de idrætsaktive københavnere og byens øvrige borgere udviser stor lyst til at indtage byens rum.

Det nye idræts- og aktivitetsbillede – hvor selvorganiserede idrætsudøvere som løbere, rullere, svømmere, skatere og cyklister også er at finde – stiller nye og anderledes krav til faciliteternes antal, udformning og placering. Byrummet, med dets parker, pladser, gårdarealer og øvrige rekreative rum åbner mulighed for at medtænke idrætten i hele det københavnske billede.

Set i et folkesundhedsperspektiv er det også vigtigt, at byrummet indrettes, så det "indbyder" borgere i alle aldersgrupper til fysisk aktivitet.

 

Fredningssagen for området

I 1958 rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for området. Fredningspåstanden gik i det væsentlige ud på, at arealet skulle bevares i dets hidtidige tilstand og være tilgængeligt for offentlighedens rekreative udnyttelse. Det resulterede i Overfredningsnævnets afgørelse, den egentlige fredningskendelse á 4. december 1981. Heri fastsættes blandt andet følgende mål:

·        Bellahøjmarken skal være et offentligt tilgængeligt grønt område med karakter af fælled. Det nuværende terræn må ikke ændres væsentligt

·        Arealet (vest for niveauspringet) må kun anvendes til rekreativt område med uhindret adgang for offentligheden og til campingplads

·        Arealet (øst for niveauspringet) må anvendes til følgende:

1.      Bondehusene ved Borups Allé (forbeholdes brugerne; pt. den integrerede institution Borup)

2.      Boldbanen vest for Borup udlægges i græs

3.      Parkeringspladsen ved Bellahøjbadet kan bevares

4.      Grøndal Centeret, opført som midlertidige haller samt friarealerne omkring, berøres ikke af fredningen, så længe hallerne bevares

·        Der må ikke opføres ny bebyggelse af varig karakter

·        Der må ikke foretages ny beplantning, som svækker arealets fælledkarakter

·        Københavns Kommune skal udbygge og opretholde den afskærmende beplantning vest for Grøndal Centeret, så længe hallerne bevares    

 

Uddybning af rammeplanen

Udkastet til Rammeplan for Bellahøjmarken udstikker rammerne for ændringer i området mellem Borups Allé, Bellahøjvej, Hvidkildevej og Hulgårdsvej.

Rammeplanen opstiller mål for områdets udvikling ud fra en helhedsbetragtning, planen præciserer også områdets fremtidige disponering og anviser forslag til etapevise ændringer. Forslagene kan realiseres over en årrække, hvis de økonomiske midler er til rådighed.

 

Program

Planens hovedsigte er at danne robuste og fleksible rammer for den fremtidige anvendelse, der også favner de nuværende funktioner. Planens hovedpunkter er:

-         Bellahøjmarken skal fremstå som et af Københavns store, frodige landskabsrum, hvor de landskabelige kvaliteter skal udbygges. Bellahøjmarken skal fortsat være et parkområde af regional betydning.

-         områdedisponeringen skal tilgodese en hensigtsmæssig balance mellem de landskabelige kvaliteter og den rekreative anvendelse

-         Bellahøjmarkens nye indretning skal danne robuste og fleksible rammer for den fremtidige anvendelse. Der skal tages hensyn til såvel lokale behov såvel som til behov hos gæster fra andre bydele

-         Bellahøjmarken skal være med til at favne et idrætsbillede i forandring. De fysiske rammer for idrætsudfoldelse er i dag præget af leg, bevægelse og uorganiseret idræt. Området skal således kunne rumme nye aktiviteter samtidig med at de nuværende faciliteter til bl.a. campingplads og kræmmermarked opgraderes

-         området skal visuelt og funktionelt sammenkædes med omgivelserne, herunder Bellahøjbadet, Bellahøjhusene, Rødkildeparken og Genforeningspladsen

-         området skal tilføres naturoplevelser, rumme plads til alle og rum til udfoldelse året rundt

-         det skal muliggøres, at Bellahøjmarken fremtidigt kan udvikles til en ny aktivitetspark i København på linie med fx Fælledparken.

Området inddeles i 2, henholdsvis "sletten" – det skrånende terræn og "byggefladen" med Grøndal Centeret, parkeringspladser, boldbaner og institutionen Borup.

Den administrative anvendelse disponeres som følger; "sletten" til Bygge- og Teknikforvaltningens administration og "byggefladen" til Kultur- og Fritidsforvaltningens og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens administration

 

Strukturplan - sletten 

Planen sigter på en omdannelse af Bellahøjmarken til en offentlig aktivitetspark. Bellahøjmarken kan hermed i fremtiden danne ramme for en mangesidet anvendelse præget af aktiviteter til fremme af leg, bevægelse og alsidige idrætsudfoldelser. Det er hensigten at skabe et område med rige muligheder for alle aldersgrupper.

For at fremhæve de landskabelige kvaliteter foreslås en struktur af visuelt stærke og robuste plantninger, der kan danne ramme om en mangfoldig og vekslende anvendelse. Det totale parkareal er på 122.800 m².

På sletten foreslås følgende 5 beplantningstyper:

·        hække og opstammede træer, der giver en præcis afgrænsning samtidig med at kik ind og ud af området tillades.

·        levende hegn, store buske, der strukturerer og danner rum og sigtelinier inde i området

·         frugtlunde, der giver læ, afskærmer og er attraktive for mennesker og dyr i kraft af blomstring om foråret og frugtsætning om efteråret

·        levende hegn, træer, der erstatter det nuværende poppelhegn ved Grøndal Centeret. Hermed tillades udsyn fra Bellahøjvej ind mod byen

·        græsflader med vekslende plejeudtryk, hvorved slettekarakteren fremhæves. Eksempelvis kan der være højt græs med blomstrende urter nogle steder og klippet lavt græs andre steder

Plantningerne skaber læ og overskuelighed i området. Herved bliver det langt mere behageligt at opholde sig på f.eks. campingpladsen og udsigten, især fra Bellahøjvej, skærpes i forhold til de kik der er i området i dag. De nuværende midlertidige høje poppelplantninger ved Grøndal Centeret forhindrer kikket ind over byen. Disse erstattes af træarter, som af natur ikke bliver for høje. (se snit i plan side 11)

Den foreslåede beplantning har referencer til de beplantningstyper, som findes i de tilstødende områder og der vælges danske plantearter, som af natur er egnet til at vokse på stedet. Ved et bevidst plantevalg skabes genkendelighed og sammenhæng med omgivelserne og robusthed overfor det forventede store slid i området (jf. udkast til rammeplan side 9).

Der skabes endvidere visuelle forbindelser i øst-vestgående retning og visuel forbindelse til Rødkildeparken og Bellahøjbadet ved at etablere åbninger i de nuværende hegnsplantninger.

 

Forskønnelse – "byggefladen"

Arealerne omkring Grøndal Centeret foreslås fornyet ved en generel forskønnelse af parkeringsarealerne og ved at tilføre en ny boldbane nord for Centerbygningen.

Grøndal Centeret med dets omgivelser fungere fint men er bl.a. grundet dets midlertidige karakter nedslidte og uskønne. Derfor foreslås parkeringsarealerne forskønnet ved en renovering af belægningerne, opstribning af parkeringspladserne og tilførsel af nye træer og buske. Det tilstræbes, at asfalt arealerne kan anvendes til andre formål såsom boldspil (opstribning til boldbaner kan kombineres med parkerings-båse, se plan side 14), markedsdage og lignende arrangementer. Omkring Grøndal Centeret foretages en generel oprydning og strukturering af de nuværende containere langs bygningens facade.

 

Der er et stort behov for boldbaner i København. Da der i dag findes en del boldklubber med klublokaler i området og en række andre idrætsklubber tilknyttet Grøndal Centeret er det oplagt at udbygge idrætstemaet. Med placeringen af en ny boldbane mellem institutionen Borup, den eksisterende boldbane og Grøndal Centeret udbygges mulighederne for boldspil i området. Forslaget er udarbejdet i samråd med boldklubben Union.

 

Flere aktiviteter

Området tænkes fremtidigt at rumme en kombination af eksisterende og nye funktioner. I parkområdet er det hensigten at tilføre en løbesti og en række aktivitetsfelter for at understøtte områdets mange idrætsfaciliteter og for at muliggøre leg og bevægelse for alle aldersgrupper.

Aktivitetsfelterne forbindes af et stiforløb til alle former for motion, gåture og skitræning om vinteren. Stien foreslås oplyst af ledelys i jordniveau og fremtræder derfor som en svagt oplyst løjpe.

I aktivitetsfelterne kan de nye funktioner være forhindringsbane, redskaber til træning, bålplads, udfordrende legeplads for børn, grillplads, labyrint - en anderledes løbetur, samlingssted for friluftsarrangementer, drageflyvning med mere. De enkelte felter kan etableres etapevis efter behov og økonomi.

 

Campingplads og kræmmermarked

Den nuværende campingforpagter er positiv overfor forslaget om at indskrænke det nuværende campingareal med ca. 45 %. Campingpladsen har i dag problemer med manglende læ og skygge, hærværk, utidssvarende sanitære faciliteter og køkkenforhold. Med en opgradering af campingfaciliteterne, og ved at tilføre læ- og rumskabende plantninger, skabes bedre forhold og oplevelser for campinggæsterne.

Campingfaciliteterne foreslås derfor midlertidigt renoveret til en standard, der matcher en 1-2 stjernet campingplads og nuværende campingareal foreslås indskrænket med ca. 45 % til et areal på ca. 65.000 m².

Bygge- og Teknikforvaltningen arbejder på at etablere en campingplads på Amager Fælled. Når en ny campingplads på Amager Fælled er etableret tages campingpladsen på Bellahøjmarken op til fornyet overvejelse.

Kræmmermarkedet afholdes på Kommunens arealer som et afgiftsfrit arrangement med velgørende eller almennyttige formål (jf. BTU 393/2000). Aftalen med Vej & Park har hidtil været for et år ad gangen, hvor betingelserne er, at arrangørerne skal betale for forbrug af vand og strøm, oprydning samt retablering af skader der måtte blive påført arealet under arrangementerne. Der foreslås etableret permanent elforsyning som facilitet hertil . Forvaltningen vil i samråd med arrangørerne af kræmmermarkederne blive anvist en plan for den fremtidige disponering af handelsboder og parkering i området, når der afholdes markedsdage.

Der arbejdes på en revidering af lejekontrakterne for området.

 

Rammeplanens delprojekter omfatter:

1.      sletten, som udenfor campingområdet foreslås udviklet til en offentlig aktivitetspark

2.      servicebygninger i parken

3.      aktivitetsfelter og løbesti i parken

4.      ny boldbane nord for Grøndal Centeret

5.      forskønnelse og renovering af Grøndal Centerets parkeringsarealer

6.      hjørnet ved Borups allé – Hulgårdsvej – signalerer områdekonceptet "leg og bevægelse for alle aldersgrupper"

 

Ejerforhold og administration

Arealet ejes af Københavns Kommune og der er indgået aftaler om brugen af området hhv.

1.      Grøndal Centeret med omkringliggende arealer (adm. af KFF)

2.      Institutionen Borup (adm. af UFF)

3.      Boldbanen vest for Borup (adm. af KFF)

4.      Campingpladsen og arealet ved krydset Borups Allé – Hulgårdsvej (adm. BTF)

  

Brugsaftalerne betyder blandt andet:

1.      at brugeren kan disponere over arealer og bygninger, som var han grundejer – under hensyntagen til lovgivning, regulativer, fredningsbestemmelser, politiske beslutninger

2.      at brugeren skal afholde samtlige udgifter til vedligeholdelse, pleje, drift og fornyelse af areal, bygninger

3.      at alle grundejerforpligtelser, herunder ren- og vedligehold påhviler brugeren.

 

Brugsaftalerne medfører, at en realisering af rammeplanens forslag finansieres efter de administrative grænser, henholdsvis af BTF og KFF.

 

Ved en gennemførelse af rammeplanen er det hensigten, at de eksisterende brugsaftaler for området skal ændres, således at administrationen af et areal på ca. 10.150 m² overgår fra BTF, Vej & Park til KFF, Fritid & Idræt. Området planlægges at blive anvendt til boldbane og til klatreareal. Dette forventes at kunne ske indenfor en kortere årrække på 1-2 år.

 

Fredningsprocedure

Fredningsnævnet for København skal godkende alle væsentlige ændringer på Bellahøjmarken. En betingelse for realisering af Rammeplanens delprojekter er, at Fredningsnævnet giver dispensation fra fredningsafgørelsen for følgende elementer:

-         etablering af lave, retningsstyrende hegnsplantninger og frugtlunde

-         etablering af nye hegn omkring campingpladsen

-         nedrivning af eksisterende bygninger til campingpladsformål, og opførelse af nye midlertidige pavilloner med ny placering

-         etablering af nye el- og vandinstallationer for benyttelse til campingplads og afholdelse af kræmmermarked

-         etablering af ny boldbane nord for Grøndal Centeret

-         terrænjustering ved den nye boldbane og eksisterende niveauspring mellem sletten og byggefladen

Fredningsnævnet for København skal søges om ovennævnte dispensationer. De to forvaltninger vil efterfølgende arbejde for en realisering af planens delprojekter og forelægge delprojekterne for fredningsnævnet med henblik på dispensationsansøgning for fredningen.

 

Økonomi

Planen er en ramme som sikrer, at de fremtidige ændringer vil resultere i en helhed. Der er med denne plan ikke afsat økonomiske midler til realisering af de foreslåede delprojekter.

Hvis der i fremtiden afsættes økonomiske midler til realisering af planens delprojekter skal hver enkelt projekt bearbejdes indenfor den aftalte og fastsatte økonomi, der først skal godkendes i henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og i Borgerrepræsentationen.

For hvert delprojekt skal der udarbejdes en indstilling til enten Bygge- og Teknikudvalget eller til Kultur- og Fritidsudvalget, som skal godkende projektet og frigive midler til det pågældende projekts realisering.

 

Der er ikke afsat penge til projekternes realisering.

 

Miljøvurdering

En gennemførelse af Rammeplanens delprojekter medfører en væsentlig visuel og miljømæssig kvalitet af Bellahøjmarken, idet der ved 4 typer strukturerende plantninger tilføjes frodighed, årstidsvariation og biotoper for flora og fauna. Det visuelle miljø styrkes ved at der skabes overskuelighed og visuelle forbindelser i området.

 

Høring

Den nuværende campingforpagter og arrangørerne af kræmmermarkederne forår og efterår har medvirket til planens forslag om den fremtidige indretning og facilitering af funktionen til henholdsvis campingplads og kræmmermarked. Der resterer stadig at finde frem til en specifik løsning på kræmmerbodernes placering. Sagen er særskilt drøftet med boldklubben Union, hvilket har resulteret i forslaget om placering af ny boldbane nord for Grøndal Centeret. Endvidere har der været afholdt et møde med repræsentanter fra de omkringliggende lokalråd henholdsvis Bispebjerg lokalråd Brønshøj-Husum lokalråd og Vanløse lokalråd. De meget forskellige tilbagemeldinger på planen strakte sig fra yderst positiv til yderst negativ, hvilket giver forvaltningen anledning til at foreslå sagen drøftet i Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på det videre forløb, som efter forvaltningens forslag bør inkludere en offentlig høring.

Hvis planen sendes i offentlig høring, vil forvaltningen foreslå, at det sker dels ved et offentligt møde i lokalområdet, dels ved at planen fremsendes til relevante interessenter, herunder, idrætsorganisationer, lokalråd, beboergrupper, kvarterløftsekretariater, Danmarks Naturfredningsforening med flere.

Forvaltningen vurderer, at en offentlig høring vil kunne gennemføres inden sommerferien, således at Rammeplanen kan forelægges udvalgene til endelig godkendelse i august 2004.

 

BILAG VEDLAGT

Rapport: udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken, februar 2004

Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 25. februar 2004

 

Mette Lis Andersen                                Carsten Haurum