Toiletter, informationssøjler og drikkestandere på metroforpladser

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. januar 2001

12. Toiletter, informationssøjler og drikkestandere på metroforpladser

BTU 44/2001 J.nr. 2131.0002/95

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 12. april 2000 blev sagens 1. "at" udsat. Forvaltningen beder nu udvalget om at behandle 1. "at" på baggrund af vedlagte supplerende bilag.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget som grundlag for det videre arbejde med udformningen af metroforpladserne godkender,

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 9. februar 2000 et notat af 12. januar 2000 fra Vej & Park om status for projekteringen af de fremtidige metroforpladser. Heraf fremgik det bl.a., at spørgsmålet om toiletter på metroforpladserne samt den endelige udformning af informationssøjlerne vil blive forelagt udvalget, når der foreligger en nærmere afklaring.

Vej & Park har deltaget i en række drøftelser med Frederiksberg Kommune og Ørestadsselskabet om behovet for toiletter på metroforpladserne. Ørestadsselskabet har i den forbindelse fremlagt dokumentation for, at behovet for toiletter på metroforpladserne vil være meget begrænset. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at beslutninger om etablering af toiletter i Københavns Kommune fortsat bør træffes med udgangspunkt i en samlet vurdering af behovene i byen, hvorfor det ikke findes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at medvirke økonomisk ved etablering af toiletter på metroforpladserne.

På Christianshavns Torv skylder Ørestadsselskabet Københavns Kommune et nyt toilet som erstatning for det toilet, der blev nedtaget i forbindelse med de igangværende anlægsarbejder på torvet. Forvaltningen overvejer i samarbejde med Ørestadsselskabet, hvilken toiletløsning der vil være mest hensigtsmæssig. Vælges der et betalingstoilet, finder forvaltningen, at toilettet bør være af samme type som de handicaptoiletter, AFA JCDecaux opstiller på Gammeltorv og Kultorvet, jf. udvalgets beslutning på mødet den 19. maj 1999 om handicaptoiletter.

For så vidt angår informationssøjlerne ved metronedgangene, så er projektudviklingen nu så vidt, at den foreliggende løsning er klar til at blive produceret som prototype. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at udvalget, med forbehold for ændringer som følge af evalueringen af prototypen, godkender det foreliggende projekt.

I forbindelse med Ørestadsselskabets projektering af metroforpladserne udenfor Ørestaden har forvaltningen fremført et ønske om, at der etableres drikkestandere på forpladserne. Ørestadsselskabet har på den baggrund indvilget i at indarbejde standerne i projekterne men har samtidig meddelt, at selskabet ikke kan påtage sig udgiften til etableringen. Københavns Vand har tilbudt at påtage sig driften af drikkestanderne. På den baggrund indstiller forvaltningen, at standerne etableres på Københavns Kommunes bekostning, og at der findes kassemæssig dækning for de 150.000 kr. som etableringen af 5 drikkestandere koster, indenfor Vej & Parks anlægsramme for 2001.

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 12. april 2000 blev sagens 1. "at" udsat. 2.-4. "at" blev godkendt:

Forvaltningen har siden udarbejdet vedlagte supplerende bilag, notat af 11. januar 2001 vedrørende toiletter på metroforpladser, og beder udvalget om at behandle 1. "at".

I Vej & Parks notat af 12. januar 2000 vedrørende status for projekteringen af metroforpladserne uden for Ørestaden, som blev drøftet på udvalgets møde den 9. februar 2000, er der redegjort nærmere for indretningen af den enkelte metroforplads, herunder at der på daværende tidspunkt endnu manglede afklaring af spørgsmålet om toiletter og den endelige udformning af informationssøjlen.

På møder i januar og februar 2000 med Ørestadsselskabet og Frederiksberg Kommune har Vej & Park drøftet Ørestadsselskabets oplæg vedrørende toiletter på metroforpladserne uden for Ørestaden. Ørestadsselskabet tilbød uden beregning i forbindelse med færdiggørelsen af metroforpladserne at fremføre el, vand og afløb til toiletterne, men Ørestadsselskabet ønskede herudover ikke at medvirke økonomisk til etablering af selve toiletterne.

I forbindelse med en detailgennemgang af de enkelte metroforpladser har det vist sig, at det af æstetiske grunde er vanskeligt at finde plads til toiletterne. Hertil kommer, at det mange steder, på grund af de højtliggende betonkonstruktioner, vil være svært etablere toiletterne på selve forpladserne. Nedenfor er situationen for den enkelte metroforplads udenfor Ørestaden nærmere beskrevet.

• Amagerbro Station. Her foreslår Ørestadsselskabet et eventuelt toilet placeret på hjørnet af Blekingegade og Skånegade. Forvaltningen finder ikke placeringen tilfredsstillende set i forhold til betjeningen af den nye plads. Efterfølgende har Ørestadsselskabet, på baggrund af et registreret brug af toiletter på københavnske S-togsstationer, fremlagt en vurdering af mulige toiletbesøg pr. døgn på de kommende metrostationer, jf. bilag 1. Heraf fremgår det, at af metrostationerne udenfor Ørestaden er det kun Nørreport, Kongens Nytorv og Christianshavns Torv, der har forventede toiletsøgende i en størrelsesorden, der alene kunne berettige et toilet. På den baggrund finder forvaltningen, at der ikke er grundlag for, at kommunen bidrager økonomisk til etablering af et toilet ved Amagerbro St.
• Lergravsparkens Station. Her er Ørestadsselskabet ikke fremkommet med forslag til et toilet, da behovet, jf. bilag 1, vurderes at være meget lille, bl.a. fordi metropassagererne her er tæt på slutmålet for deres rejse. Forvaltningen er enig i denne vurdering.
• Christianshavns Torv. Da det ikke har været muligt at finde en acceptabel placering til den oprindelige toiletbygning på grund af dens størrelse, har Ørestadsselskabet foreslået, at der uden omkostning for kommunen etableres et AFA JCDecaux handicaptoilet designet af Norman Foster, jf. bilag 2, ved Christianshavns Kanal.
  
  Bygge- og Teknikudvalget besluttede imidlertid på sit møde den 19. maj 1999 at etablere 2 AFA JCDecaux handicaptoiletter på henholdsvis Gammeltorv og Kul-torvet i et andet design, jf. bilag 3. På den baggrund finder forvaltningen, at vælges der et handicaptoilet på Christianshavns Torv, bør det have samme udform-ning som de øvrige handicaptoiletter, som Københavns Kommune opstiller. Ørestadsselskabet har ingen indvendinger hertil.
  
  Forvaltningen finder imidlertid, at en løsning svarende til den oprindelige toiletbygning, der var indrettet med et dametoilet, et handicaptoilet og et pissoir, vil være den rette for at tilfredsstille publikumsbehovet på torvet.
• Kongens Nytorv. Her foreslår Ørestadsselskabet et eventuelt toilet etableret på hjørnet af Laksegade og Vingårdsstræde. Forvaltningen finder, at denne placering ikke vil tilfredsstille et eventuelt behov for et toilet på pladsen. Da der på torvet findes et nyrenoveret toilet med handicapfaciliteter på Nyhavnssiden, og da der herudover findes publikumstoiletter i de nærliggende stormagasiner, finder forvaltningen, at eventuelle yderligere behov for toiletter på Kongens Nytorv bør indgå i en samlet vurdering af behovene for flere toiletter i Københavns Kommune.
• Nørreport. Ørestadsselskabet har ingen forslag om toilet, idet der allerede forefindes et offentligt toilet på Israels Plads. Herudover vil forvaltningen søge at inddrage toiletspørgsmålet i arbejdet med omlægningen af gadearealet ved Nørreport Station.

For så vidt angår toiletter ved metrostationerne i selve Ørestaden, har Ørestadsselskabet på baggrund af beregningerne i bilag 1 vurderet, at de eneste stationer, hvor det estimerede antal toiletbesøgende pr døgn alene kunne retfærdiggøre etablering af toiletter, er Ørestad City St., Bella Center St. og Universitetet St. (Islands Brygge). Da Ørestadsselskabet finder, at der på en stor skiftestation som Ørestad City St. under alle omstændigheder bør forefindes et toilet, har Ørestadsselskabet indgået aftale med AFA JCDecaux om etablering af et handicaptoilet af typen Norman Foster, jf. bilag 2, således at det står klar ved åbningen at Ørestad City St. for regionaltogstrafik den 1. juli 2000.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at de estimerede antal toiletbesøgende pr. døgn på metrostationerne i Ørestaden ikke i sig selv kan begrunde en beslutning om, at kommunen bidrager økonomisk til etablering heraf. Forvaltningen finder således, at en beslutning om eventuelt at etablere toiletter på de offentlige arealer i Ørestaden skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af behovene for offentlige toiletter i Københavns Kommune.

Forvaltningen finder endvidere, at spørgsmålet om den designmæssige udformning af eventuelle toiletter på metroforpladserne i Ørestaden bør afvente en samlet stillingtagen til byudstyret i Ørestaden. Ørestadsselskabet arbejder således på en designmanual for Ørestaden, som forventes at foreligge inden sommerferien. Denne designmanual vil blive forelagt udvalget til godkendelse.

Udviklingen af informationssøjlen til metroforpladserne er foregået med udgangs-punkt i Knud Holchers vinderprojekt fra konkurrencen "Totem for the Copenhagen Metro".

I projektudviklingen er der lagt vægt på, at metrovartegnet på alle tider af døgnet skal fremstå som en letgenkendelig figur i byen. Om dagen vil søjlens grå glasoverflade diskret reflektere byens liv, og vejrets skiftende karakter vil indvirke på tonen i den metalliske farve. Om aftenen vil søjlen fremtræde med et dybblåt skær, som følge af belysningen bag de små blå gennemlyselige prikker, som ligger i den metalliske glasoverflade.

Informationssøjlen er en 5 meter høj cylindrisk søjle bestående af en overdel af hærdet glas og en sokkeldel i stål, jf. bilag 4. Højden af søjlen er valgt ud fra et synspunkt om, at metronedgangen skal kunne ses på lang afstand uafhængigt af store køretøjer og højden af andet byudstyr, jf. bilag 5.

I overgangen mellem sokkel og overdel er der på 2 modstående sider indbygget en displayenhed, der viser klokken og antal minutter til næste tog i et lysende display, hvis lysstyrke varierer med omgivelsernes belysningsniveau. På søjlens overdel vises foruden metroens logo, stationens navn en strækningsoversigt med stationsnavne og tilsluttende forbindelser, jf. bilag 6.

På displayenheden, der er placeret, så informationerne kan aflæses af såvel siddende som gående, kan der endvidere gennem et trykknapsystem fremskaffes yderligere information. Information om driftsuregelmæssigheder vil fremgå af skærmen, således at man kan træffe beslutning om eventuelt at anvende alternative transportmuligheder uden først at være gået ned på perronen.

Valget af hærdet glas til søjlens overflade øger risikoen for hærværk, men da denne informationssøjle ikke bærer kommercielle reklamer, vurderes fordelene ved at anvende glas at opveje hærværksrisikoen. Endvidere vil glasfladen forholdsvis let kun-ne rengøres for grafitti, og en daglig rengøring vurderes hurtigt at tage modet fra grafittimagere.

I december 1999 rejste Plandirektoratets Byudviklingskontor spørgsmålet om etab-lering af drikkestandere på metroforpladserne udenfor Ørestaden, idet kontoret fandt, at drikkestandere bør være en naturlig del af byudstyret på nyindrettede plad-ser i København. Ørestadsselskabet meddelte, at man fandt forslaget relevant, men at man indenfor forpladsernes projektøkonomi ikke kunne medvirke til finansierin-gen af drikkestanderne. Københavns Vand har oplyst, at indkøb og opstilling af drikkestandere koster ca. 30.000 kr. pr stk, samt at Københavns Vand vil påtage sig driften af dem. Ørestadsselskabet har tilbudt at indarbejde drikkestanderne i projekteringen af metroforpladserne.

På arealerne for de 6 kommende metroforpladser udenfor Ørestaden var det kun på Israels Plads, at der fandtes en drikkestander forud for starten af anlægsarbejderne. Ørestadsselskabet vil skulle betale for retableringen af denne installation. På de 5 øvrige lokaliteter (Kgs. Nytorv, Christianshavns Torv, Amagerbro St., Lergravsparken St. og Universitetet St. (Islands Brygge)) vil der være tale om nyanlæg til en samlet omkostning af ca. 150.000 kr.

Forvaltningen finder, at der bør etableres drikkestandere på de 5 ovennævnte metroforpladser, og at man anvender den af det daværende Stadsarkitektens Direktorat i 1996 udviklede drikkestander, jf. bilag 7 (dog i farven antracitgrå i stedet for den grønne farve, der fremgår af beskrivelsen). Denne drikkestander er i dag opstillet på en række pladser i byen.

Godkender Bygge- og Teknikudvalget forvaltningens indstilling om toiletter på metroforpladserne, etableres der et toilet på Christianshavns Torv uden omkostning for kommunen.

Etablering af drikkestandere på 5 metroforpladser udenfor Ørestaden vil belaste Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3) i 2001 med 150.000 kr. Beløbet er ikke disponeret i den godkendte investeringsplan, men det vurderes muligt at justere planen, så midlerne er til rådighed. En sådan justering vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget.

Notat af 11. januar 2001 fra Vej & Park vedrørende toiletter på metroforpladser

Ole Bach