Særberetning om Københavns Kommunes generelle økonomistyring
Særberetning om Københavns Kommunes generelle økonomistyring
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. november 2005
Sager til beslutning
1. Særberetning om Københavns Kommunes generelle økonomistyring
BTU 648/2005 J.nr. 1430.0011/05
INDSTILLING
Bygge-
og Teknikforvaltningen indstiller
at
Bygge- og Teknikudvalget tager Revisionsdirektoratets "Særberetning vedrørende
kommunens syv forvaltninger om Københavns Kommunes generelle økonomistyring –
oktober 2005" til efterretning
at
Bygge- og Teknikudvalget tager Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger, som
de fremgår af særberetningens kapitel VI (side 116 – 118) og denne indstilling,
til efterretning.
RESUME
Revisionsdirektoratet
har gennemført en større undersøgelse af tilrettelæggelsen af Københavns
Kommunes generelle økonomistyring.
Formålet
med undersøgelsen har været at beskrive, analysere og vurdere:
- En række generelle forudsætninger for
økonomistyringen på det tværgående niveau mellem
Økonomiudvalget/Økonomiforvaltningen og de stående udvalg/disses
forvaltninger.
- Tilrettelæggelsen af økonomistyringens cyklus i
den enkelte enhedsforvaltning set fra direktionsniveauet:
Målfastsættelsen, budgetlægningen, styringen i året løb,
regnskabsaflæggelsen og vurderingen af målopfyldelse og evaluering.
- En række fremadrettede initiativer.
Revisionsdirektoratets
undersøgelse afgives direkte til Borgerrepræsentationen som en særberetning,
jf. Revisionsvedtægtens § 13, stk. 3., men rapporten er yderligere sendt i
høring i de enkelte udvalg forud for behandlingen i Borgerrepræsentationen.
Særberetningens konklusioner
Overordnet
bedømmer Revisionsdirektoratet kommunens generelle økonomistyring til at være
på et tilfredsstillende niveau.
Særberetningen
peger dog samtidig på, at der er behov for til stadighed at arbejde med
udviklingen af økonomistyringen.
Undersøgelsen
peger desuden på en række områder, hvor der er behov for øget fokus.
Revisionsdirektoratet
har på baggrund af undersøgelsens resultater skitseret en række af de
synspunkter, som det kan overvejes at inddrage i arbejdet med kommunens fremtidige
økonomistyring. Synspunkterne er grupperet som følger:
- Budget- og Regnskabshåndbogen mv.
- Ansvars- og opgavefordelingen
- IT-understøttelsen af den økonomiske styring
Revisionsdirektoratet
opfordrer til, at der med Økonomiforvaltningen som projektansvarlig igangsættes
et tværgående arbejde med handlingsplaner for, hvorledes de synspunkter som
forvaltningerne og Revisionsdirektoratet har givet udtryk for i særberetningen,
inddrages i en fortsat udvikling af kommunens økonomistyring. Direktoratet
anbefaler, at arbejdet gennemføres i en projektorganisation med deltagelse af
alle forvaltninger.
Bygge-
og Teknikforvaltningen har i sine kommentarer (side 116 – 118) tilkendegivet at
de står bag beretningen og Revisionsdirektoratets konklusioner. Bygge- og
Teknikforvaltningen fremhæver flere områder. Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger
fremgår af sagsfremstillingen nedenfor.
Efter afgivelsen af Bygge- og
Teknikforvaltningens kommentarer har Bygge- og Teknikforvaltningen besluttet at
forvaltningen arbejder efter at alle enheder i løbet af 2006 udvikler en
aktivitetsbaseret styringsmodel og at såfremt en enhed ønsker en systemunderstøttelse
af dette, vil det skulle ske med udgangspunkt i produktet TARGIT, der er et af
tre valgte produkter i et gennemført rammeudbud for Københavns Kommune.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Revisionsdirektoratet
har gennemført en større undersøgelse af tilrettelæggelsen af Københavns
Kommunes generelle økonomistyring.
Formålet med
undersøgelsen har været at beskrive, analysere og vurdere:
- En række generelle forudsætninger for
økonomistyringen på det tværgående niveau mellem
Økonomiudvalget/Økonomiforvaltningen og de stående udvalg/disses
forvaltninger.
- Tilrettelæggelsen af økonomistyringens cyklus i
den enkelte enhedsforvaltning set fra direktionsniveauet:
Målfastsættelsen, budgetlægningen, styringen i året løb,
regnskabsaflæggelsen og vurderingen af målopfyldelse og evaluering.
- En række fremadrettede initiativer.
Revisionsdirektoratets
undersøgelse afgives direkte til Borgerrepræsentationen som en særberetning,
jf. Revisionsvedtægtens § 13, stk. 3., men rapporten er yderligere sendt i
høring i de enkelte udvalg forud for behandlingen i Borgerrepræsentationen.
Særberetningens konklusioner
Overordnet bedømmer
Revisionsdirektoratet kommunens generelle økonomistyring til at være på et
tilfredsstillende niveau.
Særberetningen
peger dog samtidig på, at der er behov for til stadighed at arbejde med
udviklingen af økonomistyringen.
Undersøgelsen peger
desuden på en række områder, hvor der er behov for øget fokus.
Revisionsdirektoratet
har på baggrund af undersøgelsens resultater skitseret en række af de
synspunkter, som det kan overvejes at inddrage i arbejdet med kommunens fremtidige
økonomistyring. Synspunkterne er grupperet som følger:
- Budget- og Regnskabshåndbogen mv.
- Ansvars- og opgavefordelingen
- IT-understøttelsen af den økonomiske styring
Revisionsdirektoratet
opfordrer til, at der med Økonomiforvaltningen som projektansvarlig igangsættes
et tværgående arbejde med handlingsplaner for, hvorledes de synspunkter som
forvaltningerne og Revisionsdirektoratet har givet udtryk for i særberetningen,
inddrages i en fortsat udvikling af kommunens økonomistyring. Direktoratet
anbefaler, at arbejdet gennemføres i en projektorganisation med deltagelse af
alle forvaltninger.
Bygge- og Teknikforvaltningen har overfor
Revisionsdirektoratet 20. september afgivet nedenstående bemærkninger til
særberetningen. Bemærkninger, der fortsat er gældende.
Samlet finder Bygge- og
Teknikforvaltningen at beretningen afspejler de aktuelle styringsmæssige
udfordringer som Københavns Kommune står overfor. Af de nævnte punkter finder
Bygge- og Teknikforvaltningen følgende punker særligt centrale:
Bygge- og Teknikforvaltningen understøtter ønsket om at
Budget- og regnskabshåndbogen opdateres
og moderniseres mhp. at kunne danne kernen i en samlet tilgang til den
økonomiske styring i Københavns Kommune. Bygge- og Teknikforvaltningen har i
forbindelse med revision af kontrakterne for forvaltningens kontraktenheder
ønsket Økonomiforvaltningens accept af at budget- og regnskabshåndbogen på
KK-net kunne ses som det opdaterede og gældende styringsgrundlag, hvilket ikke
har kunnet opnås.
Med hensyn til indplacering på benchmarkniveau 4. Balanceret resultatstyring, så finder Bygge- og
Teknikforvaltningen at målet er ambitiøst og for nogle enheder en målsætning
der ligger nogen tid fremme. Bygge- og Teknikforvaltningen mener dog også, at
målsætningen er nødvendig og hænger snævert sammen med den nye budgetmodel.
Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer at en indplacering på niveau 4 vil kræve
en form for systemmæssig understøttelse i form af implementering et
ledelsesinformationssystem, hvilket vil udgøre en betydelig belastning
økonomisk og ressourcemæssigt. Københavns Kommune har netop indgået rammeaftale
med tre mulige leverandører, hvilket letter processen noget, da der så kan
undgås yderligere EU-udbud.
Revisionsdirektoratet fremhæver behovet for skærpelse
af Økonomiforvaltningen rolle som
dem der skal sikre helheden i udviklingen af den økonomiske styring i
Københavns Kommune, hvilket blandt andet skal ske via en konsultativ funktion.
Bygge- og Teknikforvaltningen er enig i dette behov, men ser også Revisionsdirektoratet
som aktiv i denne proces, hvor Revisionsdirektoratet tilsvarende bør bevæge sig
yderligere mod en konsultativ funktion i forhold til udviklingen af styringen i
Københavns Kommune.
Ønsket om en fælles
kontoplan for administration bifaldes af Bygge- og Teknikforvaltningen, der
dog gerne ser oplægget udarbejdet allerede i efteråret 2005, således at den
omlægning af budgetter etc. der alligevel skal ske i forlængelse af strukturomlægningen
kan ske iht. en nye fælles kontoplan.
Revisionsdirektoratet fremhæver, at anvendelsen af aktivt ejerskab skal udvides. Bygge- og
Teknikforvaltningen skal i den forbindelse fremhæve vigtigheden af at der
etableres en entydig rolle- og opgavefordeling imellem de enkelte aktører involveret
i det aktive ejerskab.
Endelig finder Bygge- og Teknikforvaltningen det helt centralt at terminerne for de løbende
budgetopfølgninger ændres, således at de afspejler de reelle styringsbehov
og placeres tidsmæssigt smidigt. I denne vurdering skal de planlagte flytninger
af skolernes sommerferie indtænkes. Det må derfor anses som realistisk at udarbejde
en grundig budgetopfølgning ultimo maj. Denne vil kunne behandles politisk i
fagudvalgene før sommerferien og danne baggrund for budgetprocessen umiddelbart
efter sommerferien.
Efter afgivelsen af Bygge- og Teknikforvaltningens kommentarer
har Bygge- og Teknikforvaltningen – som en del af det strategiske oplæg i
virksomhedsplan 2006 – formuleret en målsætning at alle enheder i forvaltningen
i løbet af 2006 udvikler en aktivitetsbaseret styringsmodel. Såfremt en enhed
ønsker dette arbejde systemmæssigt understøttet, så vil det skulle ske med
udgangspunkt i produktet TARGIT, der er et af tre valgte produkter i et
gennemført rammeudbud for Københavns Kommune.
Yderligere kan det oplyses at Økonomiforvaltningen i
det udmeldte udkast til tidsplan for økonomirapporteringen i 2006 har opgivet
en tidlig budgetopfølgning i januar, og at halvårsregnskabet nu skal aflægges
efter udgangen af juli. Tiltag der imødekommer særberetningen og Bygge- og
Teknikforvaltningens ønsker.
Økonomi
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Høring
-
Andre konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
Særberetningen er udsendt til
Borgerrepræsentationens medlemmer direkte fra Borgerrepræsentationens
Sekretariat ultimo oktober 2005.
Mette Lis Andersen