Mødedato: 23.02.2005, kl. 14:00

Københavns Kommunes monumenter i byrummet

Københavns Kommunes monumenter i byrummet

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Københavns Kommunes monumenter i byrummet

 

BTU  95/2005  J.nr. 680.0001/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at  Bygge- og Teknikudvalget godkender en 5-årig handlingsplan for Københavns Kommunes monumenter og medfølgende redegørelse

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 2004 indstillede Bygge- og Teknikforvaltningen, at et udkast til en monumentredegørelse og -handlingsplan blev sendt i høring. Med nogle få justeringer af handlingsplanens femårsplan tilkendegav udvalget, at dokumenterne kunne sendes i offentlig høring. Ved den fastsatte høringsperiodes udløb den 5. januar 2005 var der indkommet syv svar fra følgende offentlige og private interessenter: Kulturarvsstyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Akademirådet, Kunst og Kultur (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune), Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Unge Kunstnere og Kunstformidlere og Eva Bøje Nielsen (bilag 4-10).

 

Høringssvarene har medført en række ændringer af de oprindelige dokumenter. Svarene er indarbejdet i udkastene (bilag 1-2) i form af en redaktionel uddybning, især om samtidskunstens betydning, funktion og perspektivering. Endvidere berøres arbejdet med kunstneriske udsmykninger i nærmiljøet, herunder samarbejdet mellem kunstnere og borgere. Desuden er der tilføjet en kort passus om fredning af monumenterne i det offentlige rum. I handlingsplanen er de tiltag, der oprindelig var foreslået påbegyndt i 2007, fremrykket til 2006.

 

Formålet med en handlingsplan og en redegørelse for området er dels at søge at agere ud fra de i redegørelsen formulerede overordnede parametre for håndteringen af monumenter i det offentlige rum, dels proaktivt at forholde sig til nogle af de mange spørgsmål, der stilles, og de holdninger, der rører sig i tiden i forhold til både den gamle og den nye kunst. Spørgsmålene om bevaring og fornyelse er omdrejningspunkter i diskussionen om det offentlige byrums skulpturelle udsmykning.

 

Handlingsplanen

I den 5-årige handlingsplan (bilag 1) lægges der op til følgende tiltag:

Styrkelse af samarbejdet med andre forvaltninger og enheder i kommunen på det billedkunstneriske område (2005).

Etablering af et netværk med øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland for erfaringsudveksling og planlægning af større tiltag, herunder arbejdet med fundraising (2005).

 

En revurdering og organisering af monumenternes placering i byrummet, herunder hvilke nye værker der måtte være ønskelige (2005-06).

 

Arrangementer af midlertidig karakter, herunder tilbagevendende events (2006-07).

Udskrivelse af en idékonkurrence til nye monumenter efterfulgt af forslag fra indbudte kunstnere. Realisering kan ske under forudsætning af, at der kan opnås ekstern finansiering (2006-08).

 

Gennemførelse af en gennemgribende, professionel synsforretning af monumenternes bevaringstilstand med henblik på en prioritering mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver (2006-08).

 

Gennemførelse af en række formidlingsaktiviteter ifølge en overordnet plan (2006-09).

 

Redegørelsen

Byens monumenter udtrykker tilsammen væsentlige elementer i nationens og byens identitet. Som forvalter af en del af kulturarven tager Bygge- og Teknikforvaltningen stilling til principperne for erhvervelser, placering, vedligeholdelse, renholdelse, formidling m.m. Hovedsynspunkter i redegørelsen er, at alle monumenterne til enhver tid er tilgængelige for offentligheden i et fornuftigt samspil med byrummet, at forvaltningen er sig sit ansvar for monumenternes bevaring og formidling bevidst, og at der proaktivt arbejdes for, at samtidskunsten får en plads i det offentlige byrum, gerne gennem temporære tiltag


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Der har gennem årene været forskellige tilløb til en monumentpolitik eller i det mindste nogle retningslinjer for området. I og med, at området nu er lagt under Vej & Parks Byrumskontor, er der efter ansættelse af en faguddannet person (kunsthistoriker) foretaget en grundig analyse af monumentområdet, som bør munde ud i nogle generelle overvejelser, holdninger og retningslinjer samt forslag til en handlingsplan.

Samspillet mellem monumentet og dets omgivelser er set i en bymæssig sammenhæng af vital betydning. Monumentet er blot et af elementerne i hele den bymæssige kontekst, og som sådan skal det bringes til at fungere optimalt.

I det vedlagte udkast til en monumentredegørelse for Københavns Kommune beskrives først monumenternes typologi og funktioner, og i et kort, historisk rids gøres der rede for Københavns Kommunes forskellige tilløb til en monumentpolitik gennem årene.

Derefter problematiseres procedurerne omkring nyerhvervelser, og der fremsættes overvejelser over, hvilke kunstværker, der opstilles hvor, og hvorfor. Den særlige problematik omkring nyerhvervelser i form af gaver og overdragelser behandles, og kriterierne for nyopstilling beskrives. Bestanden og fordelingen af byens skulpturelle udsmykning diskuteres, og der redegøres for fremgangsmåder for midlertidige udsmykninger i byrummet.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 2004 indstillede Bygge- og Teknikforvaltningen, at et udkast til en monumentredegørelse og -handlingsplan blev sendt i høring. Med nogle få justeringer af handlingsplanens femårsplan tilkendegav udvalget, at dokumenterne kunne sendes i offentlig høring. Ved den fastsatte høringsperiodes udløb den 5. januar 2005 var der indkommet syv svar fra følgende offentlige og private interessenter: Kulturarvsstyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Akademirådet, Kunst og Kultur (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune), Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Unge Kunstnere og Kunstformidlere og Eva Bøje Nielsen (bilag 4-10).

 

Handlingsplanen

Hovedpunkterne i den 5-årige handlingsplan er som følger, idet de tiltag, der oprindelig var foreslået påbegyndt i 2007, er fremrykket til 2006:

 

Inden udgangen af 2005 er der udarbejdet kriterier og regelsæt for såvel " passive" som "aktive" erhvervelser. Der foreligger endvidere en systematisk kortlægning med vurderinger af ønsket om at udsmykke specifikke steder eller decideret "forsømte" områder. Der foreligger en plan for påtænkte aktiviteter af formidlingsmæssig art for 2006. I bestræbelserne for at harmonisere kommunens tiltag og retningslinjer på det kunstneriske område er et samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kulturfonds Billedkunstneriske Udvalg, formaliseret og en fokusgruppe sammensat af eksterne eksperter inddrages løbende i forbindelse med brændende spørgsmål og særlige events som rådgivende og inspirerende organ.

 

Inden udgangen af 2005 er etableret et udbygget netværk med øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland med henblik på dels erfaringsudveksling, dels fælles planlægning af større formidlings- og udstillingsmæssige tiltag, herunder arbejdet med fundraising.

 

Fra 2006 udgives der årligt mindst én turfolder med forslag til monumentruter (også netbaseret).

 

Inden udgangen af 2006 foreligger en detaljeret plan for et midlertidigt tiltag på monumentområdet, som skal afvikles i løbet af 2007. Endvidere foreligger der forslag til kommende, tilbagevendende events af midlertidig karakter, som året forinden beskrives og planlægges i detaljer, herunder også de skiftende lokaliteter. Der foreligger desuden en oversigt over personer eller begivenheder, der udgør et potentiale for et mindesmærke.

 

I perioden 2006-08 foretages en gennemgribende synsforretning sammen med en faguddannet konservator eller konserveringstekniker. Denne munder ud i en i en rapport, der danner grundlag for en prioritering mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver.

 

I løbet af 2006 udskrives og afvikles en åben idékonkurrence om potentielle mindeværdige begivenheder og personer, og inden udgangen af 2008 har en række indbudte billedkunstnere indsendt forslag til et eller flere monumenter monument, som over en årrække vil blive søgt realiseret.

 

Inden udgangen af 2006 udarbejdes en overordnet plan med henblik på eventuelle ændringer i placering, herunder forslag til hvilke, monumenter, der med fordel ville kunne indgå i en "rotationsordning" hen over en 3-5-årig periode. Denne ordning sættes forsøgsvis løbende i værk, så der hvert år vil være 2-3 monumenter, der får en ny plads. Planen indeholder forslag til forbedring af en række monumenters placering. I takt med, at ændringerne sættes i værk, styrkes formidlingen omkring dem.

 

Inden udgangen af 2008 foreligger en kortlægning af de enkelte bydele eller distrikter med en vurdering af, om det ønskes at samle visse monumentgrupper på særligt udvalgte steder.  

 

Redegørelsen

Til grund for handlingsplanen ligger en redegørelse for problematikker og holdninger på monumentområdet. Høringen har medført en redaktionel uddybning af visse punkter, især om samtidskunstens betydning, funktion og perspektivering. Endvidere berøres arbejdet med kunstneriske udsmykninger i nærmiljøet, herunder samarbejdet mellem kunstnere og borgere. Desuden er der tilføjet en kort passus om fredning af monumenterne i det offentlige rum. Redegørelsens hovedpunkter er som følger:

 

Tanker omkring nyerhvervelser og placering

Erhvervelser af monumenter til det offentlige byrum rejser en række spørgsmål af principiel karakter. Både når det gælder eksterne gaver eller overdragelser, og når der er tale om egne initiativer, der fra starten er indtænkt i et byrum, er det vigtigt at få opstillet nogle overordnede kriterier for, hvilke monumenter, det er ønskværdigt at lade opstille offentligt. Der kan være ønsker om såvel mindesmærker, der tilgodeser særlige grupper, som markante kunstneriske islæt, der samler byrummet i et tilfredsstillende æstetisk helhedsbillede. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem monumentets betydningsbærende og identitetsskabende kraft og dets æstetiske udtryk, også i samspillet med omgivelserne (skalaforhold, materialer, farver, lys). I samtidskunstens forhold til omgivelserne kan dog anlægges et diametralt modsat synspunkt, således at netop kontrasten bliver en del af den kunstneriske kommentar. Man kan vælge at lade den eksperimenterende og debatskabende del af samtidskunsten kan bidrage til at aktivere det offentlige rum og således skabe mere liv i det samlede bybillede. Centralt i diskussionen står spørgsmålet om eksisterende værker, hvis berettigelse som offentlig udsmykning har været draget i tvivl. Her er løsningen ikke "kirkegårde" eller "hospicer" for umoderne eller aflægs monumenter, men snarere en kreativ nytænkning i placeringsforholdene. Holdningen er, at alle monumenterne på godt og ondt er udtryk for en kontinuitet, der afspejler skiftende tiders smag og hver på deres måde er udtryk for byens identitet. Denne kæde bør ikke brydes; tværtimod bør de svageste led styrkes, f.eks. gennem bedre placeringer og øget formidling. Dertil kræves en nøje gennemgang af de enkelte monumenters placering. For monumenter, der ikke har umiddelbar tilknytning til et bestemt sted, kan der tænkes en "rotationsordning", så man får mulighed for at opleve kunstværket i skiftende omgivelser. Her tages særligt hensyn til "forsømte", monumentfattige områder fortrinsvis i kommunens yderdistrikter. En anden måde at skabe fornyet interesse og liv omkring upåagtede kunstværker er at sætte dem sammen i en tematisk sammenhæng på dertil egnede steder i byrummet.

 

Det er ikke i sig selv ønskværdigt, at så mange monumenter som muligt bliver fredede, idet det samtidig vil binde dem rent fysisk til stedet og hindre den fleksibilitet, der er nødvendig i en levende byorganisme, der forsøger at tilpasse sig skiftende tiders behov. Vedligeholdelses- og bevaringsforpligtelsen sikrer alene, at monumenternes tarv bliver tilgodeset.

 

Placering, flytning eller fjernelse af et monument i det offentlige rum kan medføre en heftig mediedebat, hvilket betyder, at ethvert tiltag af den art bør overvejes nøje. Den offentlige debat er dog et væsentligt bidrag til forståelse af monumenternes æstetiske og identitetsskabende rolle i byrummet. Den fagansvarlige på kommunens monumentområde kan i særlige tilfælde diskutere et monuments placering eller omplacering med et ekspertpanel eller en fokusgruppe med kyndighed på området, men beslutningen vil i sidste ende være politisk.

 

Midlertidige udsmykninger i byrummet bør i princippet underlægges de samme bestemmelser og overvejelser som ovenfor skitseret. En vej til at skabe en bredere interesse for monumentområdet er afvikling af tilbagevendende events i form af præsentationer og udstillinger af skulptur i det offentlige byrum. Dette sker allerede løbende i forbindelse med lokale museumsudstillinger, hvor byrummet er blevet anvendt som præsenterbakke for en bestemt, gerne internationalt kendt kunstner. Proaktivt bør der arbejdes på at præsentere den unge kunst og de nye strømninger på området og derved skabe debat om samtidskunstens rolle i udsmykningen af det offentlige byrum.

 

Hvem og hvad findes værdig til et monument i det offentlige byrum?

En særlig problematik udgør håndteringen af monumenter, der er sat til minde om kendte personer eller begivenheder. Det kan være personer, hvis indsats i samtiden eller umiddelbart efter er blevet højt vurderet, men som i eftertiden have tabt terræn i almenhedens opfattelse eller er gået i glemmebogen. Det kan også være historiske begivenheder, der ikke længere tillægges vægt. Omvendt kan der være betydningsfulde danskere (københavnere) eller begivenheder, der kan have gøre fordring på at blive mindet, men som endnu ikke har fået rejst et mindesmærke i det offentlige byrum. Principper for en vurdering af disse forhold diskuteres ud fra et helhedssyn under hensyntagen til æstetiske, betydningsbærende og identitetsskabende faktorer. En af vejene til at fremme samtidskunsten kan være åbne idékonkurrencer påfulgt af konkrete projektforslag fra indbudte kunstnere. Til den endelige realisering kræves ekstern finansiering. Lokale og internationale kunstnere kunne f.eks. sammen med kommunen og lokale borgere udvikle debat- og identitetsskabende kunstneriske udtryk. Derved opnås, at lokalbefolkningen kommer til at føle en identitetsmæssig tilknytning til stedets udformning, herunder den kunstneriske udsmykning.

 

Formidling

De formidlingsmæssige forhold og tiltag omkring byens monumenter, såsom skiltning, monumenthjemmeside (se bilag 3) har stor betydning for en bedre synliggørelse af området. Formidlingsmæssige potentialer som foldere, publikumsarrangementer, foredrag og omvisninger samt interesse- og debatskabende tiltag (udstillinger, skulpturfestivaler, idékonkurrencer) kan alle bidrage til dette. Når lejlighed byder sig, involveres medierne, og der tænkes proaktivt i netbaserede tiltag.

 

Bevaring og vedligeholdelse

Der er sat fokus på de bevarings- og vedligeholdelsesmæssige aspekter, såsom faktorer, der medvirker til monumenternes nedbrydning og den overlast, de på anden måde bliver udsat for. Der holdes øje med de nyeste metoder til forebyggelse og afhjælpning af nedbrydning, skader og hærværk, ligesom der trækkes på professionel ekspertise i forbindelse med en gennemgribende synsforretning. Der prioriteres mellem akutte og langsigtede restaureringsopgaver. Med enhver konservering bør følge en vedligeholdelsesplan.

 

Samarbejdspartnere

Det er nyttigt at inddrage både eksterne og interne samarbejdspartnere i forbindelse med rådgivning, håndværkerydelser m.m. Inden for kommunens egne rækker er det vigtigt at skabe et fælles fodslag for holdninger på kunstområdet, hvilket kan opnås ved et tættere samarbejde med f.eks. Københavns Kulturfonds Billedkunstneriske Udvalg. Eksternt kan der ad hoc nedsættes focus- og samarbejdsgrupper i forbindelse med særlige spørgsmål og emner. Der vil være ræson i at indgå i dialog med f.eks. Slots- og Ejendomsstyrelsen, således at de ikke-kommunale monumenter ses i sammenhæng med de kommunale. På længere sigt arbejdes der hen imod at skabe et internationalt netværk af monumentansvarlige personer i større byer med henblik på menings- og erfaringsudveksling, samfinansierede events, seminarer, workshops m.m. Specielt er det ønskeligt at indlede et samarbejde med de øvrige nordiske lande, der i forhold til klima og monumenttyper har mange lighedspunkter med danske forhold.

 

Høring

Der er indkommet syv høringssvar, som alle ser positivt på, at de københavnske monumenter på denne måde er kommet i fokus. Såvel Kulturarvsstyrelsen som Københavns Billedkunstudvalg tilkendegiver deres interesse for den gennemarbejdede redegørelse og bifalder den ambitiøse handlingsplan. Billedkunstudvalget hilser ønsket om at styrke og formalisere samarbejdet velkommen, ligesom Slots- og Ejendomsstyrelsen udtrykker ønske om en koordinering af forskellige tiltag i byen. Også Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse tilslutter sig dokumenternes indhold og imødeser en fortsat konstruktiv debat og idéudveksling.

 

Akademirådet finder forsøget på at udvikle retningslinjer for området konstruktivt og prisværdigt. De ønsker en fortsat åben debat og faglig diskussion om monumenternes placering, men anbefaler ikke rotationsordningen. Mht. erhvervelser kan tilføjes yderligere en række grunde, bl.a. fremføres det synspunkt, at et monument også kan udgøre en bevidst kontrast til omgivelserne. Dette er blevet taget til efterretning, hvorimod handlingsplanens forslag om en rotationsordning er bibeholdt ud fra den betragtning, at der er tale om et eksperiment af begrænset omfang.

 

Unge Kunstnere og Kunstformidlere støtter arbejdet med handlingsplanen og finder, at den indeholder mange spændende tiltag. De ønsker dog en yderligere betoning af den eksperimenterende og debatterende samtidskunst, både den permanente og den temporære, herunder også den internationale. Med henblik på kunst i byens yderområder anbefales et tæt samarbejde mellem kunstnere og borgere. Disse forslag er indarbejdet i dokumenterne.

 

Eva Bøje Nielsens høringssvar har medført en justering af dokumentets afsnit om bevaring, idet vigtigheden af en vedligeholdelsesplan efter det enkelte monuments konservering betones.

 

Økonomi

I vid udstrækning søg es retningslinjerne efterlevet og den skitserede handlingsplan gennemført over de almindelige årsbudgetter. Dog kan visse større tiltag kræve særbevillinger og/eller eksterne sponsorer. I forbindelse med de øvrige dele af handlingsplanen, hvori indgår restaureringer, events, erhvervelser m.m., opereres inden for budgetrammerne eller med afsæt i ekstern finansiering.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Udkast til 5-årig handlingsplan for monumentområdet

Bilag 2. Udkast til monumentredegørelse for Københavns Kommune

Bilag 3. Københavns Kommunes monumenthjemmeside: Forside og eksempel på behandling af det enkelte monument

Bilag 4: Høringssvar fra Kulturarvsstyrelsen

Bilag 5: Høringssvar fra Slots- og Ejendomsstyrelsen

Bilag 6: Høringssvar fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademirådet

Bilag 7: Høringssvar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, Kunst og Kultur

Bilag 8: Høringssvar fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Bilag 9: Høringssvar fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere

Bilag 10: Høringssvar fra Eva Bøje Nielsen

 

 

Ole Bach


 


Til top