Københavns Kommunes monumenter i byrummet
Københavns Kommunes monumenter i byrummet
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005
Sager til beslutning
6. Københavns Kommunes monumenter i byrummet
BTU 95/2005 J.nr. 680.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget godkender en 5-årig handlingsplan for Københavns Kommunes monumenter og medfølgende redegørelse
RESUME
På
Høringssvarene har medført en række ændringer af de oprindelige dokumenter. Svarene er indarbejdet i udkastene (bilag 1-2) i form af en redaktionel uddybning, især om samtidskunstens betydning, funktion og perspektivering. Endvidere berøres arbejdet med kunstneriske udsmykninger i nærmiljøet, herunder samarbejdet mellem kunstnere og borgere. Desuden er der tilføjet en kort passus om fredning af monumenterne i det offentlige rum. I handlingsplanen er de tiltag, der oprindelig var foreslået påbegyndt i 2007, fremrykket til 2006.
Formålet med en handlingsplan og en redegørelse for området er dels at søge at agere ud fra de i redegørelsen formulerede overordnede parametre for håndteringen af monumenter i det offentlige rum, dels proaktivt at forholde sig til nogle af de mange spørgsmål, der stilles, og de holdninger, der rører sig i tiden i forhold til både den gamle og den nye kunst. Spørgsmålene om bevaring og fornyelse er omdrejningspunkter i diskussionen om det offentlige byrums skulpturelle udsmykning.
Handlingsplanen
I den 5-årige handlingsplan (bilag 1) lægges der op til følgende tiltag:
Styrkelse
af samarbejdet med andre forvaltninger og enheder i kommunen på det billedkunstneriske
område (2005).
Etablering
af et netværk med øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland for erfaringsudveksling
og planlægning af større tiltag, herunder arbejdet med fundraising (2005).
En revurdering og organisering af monumenternes placering i byrummet, herunder hvilke nye værker der måtte være ønskelige (2005-06).
Arrangementer af midlertidig karakter, herunder tilbagevendende events (2006-07).
Udskrivelse af en idékonkurrence til nye monumenter efterfulgt af forslag fra indbudte kunstnere. Realisering kan ske under forudsætning af, at der kan opnås ekstern finansiering (2006-08).
Gennemførelse af en gennemgribende, professionel synsforretning af monumenternes bevaringstilstand med henblik på en prioritering mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver (2006-08).
Gennemførelse af en
række formidlingsaktiviteter ifølge en overordnet plan (2006-09).
Redegørelsen
Byens monumenter udtrykker tilsammen væsentlige elementer i nationens og byens identitet. Som forvalter af en del af kulturarven tager Bygge- og Teknikforvaltningen stilling til principperne for erhvervelser, placering, vedligeholdelse, renholdelse, formidling m.m. Hovedsynspunkter i redegørelsen er, at alle monumenterne til enhver tid er tilgængelige for offentligheden i et fornuftigt samspil med byrummet, at forvaltningen er sig sit ansvar for monumenternes bevaring og formidling bevidst, og at der proaktivt arbejdes for, at samtidskunsten får en plads i det offentlige byrum, gerne gennem temporære tiltag
SAGSBESKRIVELSE
Der har gennem årene været forskellige tilløb til en monumentpolitik
eller i det mindste nogle retningslinjer for området. I og med, at området nu
er lagt under Vej & Parks Byrumskontor, er der efter ansættelse af en
faguddannet person (kunsthistoriker) foretaget en grundig analyse af
monumentområdet, som bør munde ud i nogle generelle overvejelser, holdninger og
retningslinjer samt forslag til en handlingsplan.
Samspillet mellem monumentet og
dets omgivelser er set i en bymæssig sammenhæng af vital betydning. Monumentet
er blot et af elementerne i hele den bymæssige kontekst, og som sådan skal det
bringes til at fungere optimalt.
I det vedlagte udkast til en monumentredegørelse for
Københavns Kommune beskrives først monumenternes typologi og funktioner, og i
et kort, historisk rids gøres der rede for Københavns Kommunes forskellige
tilløb til en monumentpolitik gennem årene.
Derefter
problematiseres procedurerne omkring nyerhvervelser, og der fremsættes
overvejelser over, hvilke kunstværker, der opstilles hvor, og hvorfor. Den særlige
problematik omkring nyerhvervelser i form af gaver og overdragelser behandles,
og kriterierne for nyopstilling beskrives. Bestanden og fordelingen af byens
skulpturelle udsmykning diskuteres, og der redegøres for fremgangsmåder for
midlertidige udsmykninger i byrummet.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
På
Handlingsplanen
Hovedpunkterne i den
5-årige handlingsplan er som følger, idet de tiltag, der oprindelig var
foreslået påbegyndt i 2007, er fremrykket til 2006:
Inden udgangen af 2005 er der udarbejdet kriterier og regelsæt for såvel " passive" som "aktive" erhvervelser. Der foreligger endvidere en systematisk kortlægning med vurderinger af ønsket om at udsmykke specifikke steder eller decideret "forsømte" områder. Der foreligger en plan for påtænkte aktiviteter af formidlingsmæssig art for 2006. I bestræbelserne for at harmonisere kommunens tiltag og retningslinjer på det kunstneriske område er et samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kulturfonds Billedkunstneriske Udvalg, formaliseret og en fokusgruppe sammensat af eksterne eksperter inddrages løbende i forbindelse med brændende spørgsmål og særlige events som rådgivende og inspirerende organ.
Inden udgangen af 2005 er etableret et udbygget netværk med
øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland med henblik på dels
erfaringsudveksling, dels fælles planlægning af større formidlings- og
udstillingsmæssige tiltag, herunder arbejdet med fundraising.
Fra 2006 udgives
der årligt mindst én turfolder med forslag til monumentruter (også netbaseret).
Inden udgangen af 2006 foreligger en detaljeret plan for et
midlertidigt tiltag på monumentområdet, som skal afvikles i løbet af 2007.
Endvidere foreligger der forslag til kommende, tilbagevendende events af
midlertidig karakter, som året forinden beskrives og planlægges i detaljer,
herunder også de skiftende lokaliteter. Der
foreligger desuden en oversigt over personer eller begivenheder, der udgør et
potentiale for et mindesmærke.
I perioden 2006-08 foretages en gennemgribende
synsforretning sammen med en faguddannet konservator eller konserveringstekniker.
Denne munder ud i en i en rapport, der danner grundlag for en prioritering
mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver.
I løbet af 2006 udskrives og afvikles en åben idékonkurrence
om potentielle mindeværdige begivenheder og personer, og inden udgangen af 2008
har en række indbudte billedkunstnere indsendt forslag til et eller flere
monumenter monument, som over en årrække vil blive søgt realiseret.
Inden udgangen af 2006 udarbejdes en overordnet plan med
henblik på eventuelle ændringer i placering, herunder forslag til hvilke,
monumenter, der med fordel ville kunne indgå i en "rotationsordning" hen over
en 3-5-årig periode. Denne ordning sættes forsøgsvis løbende i værk, så der
hvert år vil være 2-3 monumenter, der får en ny plads. Planen indeholder
forslag til forbedring af en række monumenters placering. I takt med, at
ændringerne sættes i værk, styrkes formidlingen omkring dem.
Inden udgangen af 2008 foreligger en kortlægning af de
enkelte bydele eller distrikter med en vurdering af, om det ønskes at samle
visse monumentgrupper på særligt udvalgte steder.
Redegørelsen
Til grund for handlingsplanen ligger en redegørelse for
problematikker og holdninger på monumentområdet. Høringen har medført en
redaktionel uddybning af visse punkter, især om samtidskunstens betydning,
funktion og perspektivering. Endvidere berøres arbejdet med kunstneriske
udsmykninger i nærmiljøet, herunder samarbejdet mellem kunstnere og borgere.
Desuden er der tilføjet en kort passus om fredning af monumenterne i det
offentlige rum. Redegørelsens hovedpunkter er som følger:
Tanker omkring nyerhvervelser og placering
Erhvervelser af
monumenter til det offentlige byrum rejser en række spørgsmål af principiel
karakter. Både når det gælder eksterne gaver eller overdragelser, og når der er
tale om egne initiativer, der fra starten er indtænkt i et byrum, er det
vigtigt at få opstillet nogle overordnede kriterier for, hvilke monumenter, det
er ønskværdigt at lade opstille offentligt. Der kan være ønsker om såvel mindesmærker,
der tilgodeser særlige grupper, som markante kunstneriske islæt, der samler
byrummet i et tilfredsstillende æstetisk helhedsbillede. Det er vigtigt, at der
er en sammenhæng mellem monumentets betydningsbærende og identitetsskabende
kraft og dets æstetiske udtryk, også i samspillet med omgivelserne
(skalaforhold, materialer, farver, lys). I samtidskunstens forhold til
omgivelserne kan dog anlægges et diametralt modsat synspunkt, således at netop
kontrasten bliver en del af den kunstneriske kommentar. Man kan vælge at lade
den eksperimenterende og debatskabende del af samtidskunsten kan bidrage til at
aktivere det offentlige rum og således skabe mere liv i det samlede bybillede.
Centralt i diskussionen står spørgsmålet om eksisterende værker, hvis berettigelse
som offentlig udsmykning har været draget i tvivl. Her er løsningen ikke
"kirkegårde" eller "hospicer" for umoderne eller aflægs monumenter, men snarere
en kreativ nytænkning i placeringsforholdene. Holdningen er, at alle monumenterne
på godt og ondt er udtryk for en kontinuitet, der afspejler skiftende tiders
smag og hver på deres måde er udtryk for byens identitet. Denne kæde bør ikke
brydes; tværtimod bør de svageste led styrkes, f.eks. gennem bedre placeringer
og øget formidling. Dertil kræves en nøje gennemgang af de enkelte monumenters
placering. For monumenter, der ikke har umiddelbar tilknytning til et bestemt
sted, kan der tænkes en "rotationsordning", så man får mulighed for at opleve
kunstværket i skiftende omgivelser. Her tages særligt hensyn til "forsømte",
monumentfattige områder fortrinsvis i kommunens yderdistrikter. En anden måde
at skabe fornyet interesse og liv omkring upåagtede kunstværker er at sætte dem
sammen i en tematisk sammenhæng på dertil egnede steder i byrummet.
Det er ikke i sig selv ønskværdigt, at så mange monumenter
som muligt bliver fredede, idet det samtidig vil binde dem rent fysisk til
stedet og hindre den fleksibilitet, der er nødvendig i en levende byorganisme,
der forsøger at tilpasse sig skiftende tiders behov. Vedligeholdelses- og
bevaringsforpligtelsen sikrer alene, at monumenternes tarv bliver tilgodeset.
Placering,
flytning eller fjernelse af et monument i det offentlige rum kan medføre en
heftig mediedebat, hvilket betyder, at ethvert tiltag af den art bør overvejes
nøje. Den offentlige debat er dog et væsentligt bidrag til forståelse af
monumenternes æstetiske og identitetsskabende rolle i byrummet. Den
fagansvarlige på kommunens monumentområde kan i særlige tilfælde diskutere et
monuments placering eller omplacering med et ekspertpanel eller en fokusgruppe
med kyndighed på området, men beslutningen vil i sidste ende være politisk.
Midlertidige
udsmykninger i byrummet bør i princippet underlægges de samme bestemmelser og
overvejelser som ovenfor skitseret. En vej til at skabe en bredere interesse
for monumentområdet er afvikling af tilbagevendende events i form af præsentationer
og udstillinger af skulptur i det offentlige byrum. Dette sker allerede løbende
i forbindelse med lokale museumsudstillinger, hvor byrummet er blevet anvendt
som præsenterbakke for en bestemt, gerne internationalt kendt kunstner.
Proaktivt bør der arbejdes på at præsentere den unge kunst og de nye
strømninger på området og derved skabe debat om samtidskunstens rolle i
udsmykningen af det offentlige byrum.
Hvem og hvad findes
værdig til et monument i det offentlige byrum?
En særlig problematik udgør håndteringen af monumenter, der
er sat til minde om kendte personer eller begivenheder. Det kan være personer,
hvis indsats i samtiden eller umiddelbart efter er blevet højt vurderet, men
som i eftertiden have tabt terræn i almenhedens opfattelse eller er gået i
glemmebogen. Det kan også være historiske begivenheder, der ikke længere
tillægges vægt. Omvendt kan der være betydningsfulde danskere (københavnere)
eller begivenheder, der kan have gøre fordring på at blive mindet, men som
endnu ikke har fået rejst et mindesmærke i det offentlige byrum. Principper for
en vurdering af disse forhold diskuteres ud fra et helhedssyn under hensyntagen
til æstetiske, betydningsbærende og identitetsskabende faktorer. En af vejene
til at fremme samtidskunsten kan være åbne idékonkurrencer påfulgt af konkrete
projektforslag fra indbudte kunstnere. Til den endelige realisering kræves
ekstern finansiering. Lokale og internationale kunstnere kunne f.eks. sammen
med kommunen og lokale borgere udvikle debat- og identitetsskabende
kunstneriske udtryk. Derved opnås, at lokalbefolkningen kommer til at føle en
identitetsmæssig tilknytning til stedets udformning, herunder den kunstneriske
udsmykning.
Formidling
De formidlingsmæssige forhold og tiltag omkring byens
monumenter, såsom skiltning, monumenthjemmeside (se bilag 3) har stor betydning
for en bedre synliggørelse af området. Formidlingsmæssige potentialer som foldere,
publikumsarrangementer, foredrag og omvisninger samt interesse- og
debatskabende tiltag (udstillinger, skulpturfestivaler, idékonkurrencer) kan
alle bidrage til dette. Når lejlighed byder sig, involveres medierne, og der
tænkes proaktivt i netbaserede tiltag.
Bevaring og vedligeholdelse
Der er sat fokus
på de bevarings- og vedligeholdelsesmæssige aspekter, såsom faktorer, der
medvirker til monumenternes nedbrydning og den overlast, de på anden måde
bliver udsat for. Der holdes øje med de nyeste metoder til forebyggelse og afhjælpning
af nedbrydning, skader og hærværk, ligesom der trækkes på professionel
ekspertise i forbindelse med en gennemgribende synsforretning. Der prioriteres
mellem akutte og langsigtede restaureringsopgaver. Med enhver konservering bør
følge en vedligeholdelsesplan.
Samarbejdspartnere
Det er nyttigt at inddrage både eksterne og interne
samarbejdspartnere i forbindelse med rådgivning, håndværkerydelser m.m. Inden
for kommunens egne rækker er det vigtigt at skabe et fælles fodslag for
holdninger på kunstområdet, hvilket kan
opnås ved et tættere samarbejde med f.eks. Københavns Kulturfonds
Billedkunstneriske Udvalg. Eksternt kan der ad
hoc nedsættes focus- og samarbejdsgrupper i forbindelse med særlige
spørgsmål og emner. Der vil være ræson i at indgå i dialog med f.eks.
Slots- og Ejendomsstyrelsen, således at de ikke-kommunale monumenter ses i
sammenhæng med de kommunale. På længere
sigt arbejdes der hen imod at skabe et internationalt netværk af monumentansvarlige
personer i større byer med henblik på menings- og erfaringsudveksling,
samfinansierede events, seminarer, workshops m.m. Specielt er det ønskeligt at
indlede et samarbejde med de øvrige nordiske lande, der i forhold til
klima og monumenttyper har mange lighedspunkter med danske forhold.
Der er indkommet syv
høringssvar, som alle ser positivt på, at de københavnske monumenter på denne
måde er kommet i fokus. Såvel Kulturarvsstyrelsen som Københavns
Billedkunstudvalg tilkendegiver deres interesse for den gennemarbejdede
redegørelse og bifalder den ambitiøse handlingsplan. Billedkunstudvalget hilser
ønsket om at styrke og formalisere samarbejdet velkommen, ligesom Slots- og Ejendomsstyrelsen
udtrykker ønske om en koordinering af forskellige tiltag i byen. Også Foreningen
for Hovedstadens Forskønnelse tilslutter sig dokumenternes indhold og imødeser
en fortsat konstruktiv debat og idéudveksling.
Akademirådet finder
forsøget på at udvikle retningslinjer for området konstruktivt og prisværdigt.
De ønsker en fortsat åben debat og faglig diskussion om monumenternes
placering, men anbefaler ikke rotationsordningen. Mht. erhvervelser kan tilføjes
yderligere en række grunde, bl.a. fremføres det synspunkt, at et monument også
kan udgøre en bevidst kontrast til omgivelserne. Dette er blevet taget til
efterretning, hvorimod handlingsplanens forslag om en rotationsordning er bibeholdt
ud fra den betragtning, at der er tale om et eksperiment af begrænset omfang.
Unge Kunstnere og
Kunstformidlere støtter arbejdet med handlingsplanen og finder, at den
indeholder mange spændende tiltag. De ønsker dog en yderligere betoning af den
eksperimenterende og debatterende samtidskunst, både den permanente og den
temporære, herunder også den internationale. Med henblik på kunst i byens yderområder
anbefales et tæt samarbejde mellem kunstnere og borgere. Disse forslag er indarbejdet
i dokumenterne.
Eva Bøje Nielsens
høringssvar har medført en justering af dokumentets afsnit om bevaring, idet
vigtigheden af en vedligeholdelsesplan efter det enkelte monuments konservering
betones.
Økonomi
I vid udstrækning søg
es retningslinjerne efterlevet og den
skitserede handlingsplan gennemført over de almindelige årsbudgetter. Dog kan
visse større tiltag kræve særbevillinger og/eller eksterne sponsorer. I forbindelse
med de øvrige dele af handlingsplanen, hvori indgår restaureringer, events,
erhvervelser m.m., opereres inden for budgetrammerne eller med afsæt i ekstern
finansiering.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Udkast til 5-årig
handlingsplan for monumentområdet
Bilag 2. Udkast til
monumentredegørelse for Københavns Kommune
Bilag 3. Københavns Kommunes
monumenthjemmeside: Forside og eksempel på behandling af det enkelte monument
Bilag 4: Høringssvar fra
Kulturarvsstyrelsen
Bilag 5: Høringssvar fra Slots- og
Ejendomsstyrelsen
Bilag 6: Høringssvar fra Det
Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademirådet
Bilag 7: Høringssvar fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, Kunst og Kultur
Bilag 8: Høringssvar fra Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse
Bilag 9: Høringssvar fra Unge
Kunstnere og Kunstformidlere
Bilag 10: Høringssvar fra Eva Bøje
Nielsen