Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005
Sager til beslutning
22. Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
BTU 109/2005 J.nr. 0616.0011/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og
Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og
Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vedlagte resume og vurdering af den offentlige
høring af Trafik- og Miljøplan 2004 tages til efterretning.
at vedlagte
forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 vedtages med de ændringer, som fremgår af
sagsbeskrivelsen.
RESUME
Borgerrepræsentationen igangsatte i 2002 arbejdet med en ny trafik- og
miljøplan. Planen skulle udarbejdes i samspil med borgerne og andre brugere af
byen. Tredje fase af denne borgerdialog blev gennemført i efteråret 2004 og er
nu afrapporteret. Dialogen indeholdt en holdningsundersøgelse (1.000
interviews), et borgermøde (103 deltagere) og en offentlig høring (83 svar).
Et hovedresultat af holdningsundersøgelsen er udpegning af de forslag
man fandt vigtigst at få gennemført. Her topper "Flere cykelstier" efterfulgt
af "Mere Metro", "Begrænsning af luftforurening" samt "Bedre trafiksikkerhed".
Letbaner som alternativ til Metroen er det forslag som færrest vurderer
vigtigt.
På borgermødet var der stor tilslutning til flere cykelstier, bedre
kollektiv trafik, mindre luftforurening samt kørselsafgifter. En del
tilsluttede sig udbygning af Metroen, mens en anden del gik ind for letbaner.
Der var også blandede holdninger til nye vejanlæg.
Generelt støtter høringssvarene forbedringer for cyklisterne, bedre
kollektiv trafik samt begrænsning af miljøproblemer. Holdningen til nye
vejanlæg samt restriktioner for biltrafikken og parkering er blandet.
På grundlag af borgerdialogen samt forvaltningernes analyser og
vurderinger af de trafikale, miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer
og effekter foreslår forvaltningerne en række ændringer i forhold til
høringsudgaven af Trafik- og Miljøplan 2004.
Den væsentligste ændring er, at der ud fra planens bruttoliste over
tiltag er udarbejdet følgende handlingsplan med 20 konkrete indsatser, som
kommunen vil søge at gennemføre i de kommende år (de enkelte punkter er opstillet i uprioriteret rækkefølge):
1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse
af de mest belastede
2. Etablering af de cykelruter, der forventes at
afvikle mest cykeltrafik
3. Arbejde for etableringen af en Metroring i
samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune
4. Planlægning af kollektiv trafikforsyning af
byudviklingsområderne
5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de
vigtigste strækninger (Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring af
stations- og terminalforhold
6. Forbedring af trafiksikkerheden gennem
ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner
7. Arbejde for at påvirke københavnernes
transportvaner, særligt valg af transportmiddel
8. Sikring af at trafikafviklingen på det
overordnede vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at
gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader
9. Etablering af 40 km/t hastighedszoner på
lokalgader i alle boligområder
10. Arbejde for at der anlægges en forbedret
vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten
11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre
Indre By og bilbetjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye
vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet
12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal
sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og medvirke til
at mindske biltrafikken
13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner
til nedsættelse støjen langs de stærkest støjbelastede strækninger
14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i
byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede
strækninger, samt støjisolering af boliger
15. Etablering af en Miljøzone i den inderste
halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer
16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen
af miljøvenlige teknologier
17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge
trafik, der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme
vejstrækninger
18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængernes
rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag for, at
fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en samlet
prioritering af gaderummenes in
dretning
19. Offentliggørelse af et årligt overblik over
udviklingen indenfor trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om
udviklingen går i den ønskede retning
20. Bidrage til udvikling og afklaring af de
tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for
indførelse af kørselsafgifter - i samarbejde med de øvrige relevante parter i
hovedstadsregionen - således at virkemidlet kan iværksættes, når det måtte
blive aktuelt.
Formålet med ovenstående handlingsplan er, at tydeliggøre kommunens
prioritering indenfor den økonomi, der er til rådighed på trafik- og
miljøområdet. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers
årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den
nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Handlingsplanen skal gennemføres indenfor Vej & Parks anlægsramme,
suppleret med eventuelle ekstrabevillinger til trafik- og miljøområdet.
Anlægsrammen er disponeret indtil 2007, og i årene derefter skal Trafik- og
Miljøplanens indsatser prioriteres i forhold til andre projekter, f.eks. fra
Byrumshandlingsplanen og lokale trafik- og bymiljøplaner. Endvidere vil
områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og Øresundsvejskvarteret lægge beslag på
dele af budgettet. Samlet kan det konkluderes, at der fra 2007 er ca. 40 mio.
kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der skal prioriteres mellem mange
forskellige projektønsker, herunder Trafik- og Miljøplanens.
Der er således ikke mange frie midler til gennemførelse af Trafik- og
Miljøplanens handlingsplan i de kommende år. En markant satsning på området
afhænger af, at der findes ekstra midler i forbindelse med
budgetforhandlingerne.
Af de store projekter prioriteres Metroringen
og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen højest. Disse to
projekter er af national betydning. Det forventes, at den generelle aftale om
statslig medfinansiering af nationale infrastrukturprojekter i forlængelse af
strukturreformen, vil indebære en statslig medfinansiering af både Metro og
vejforbindelse.
SAGSBESKRIVELSE
Sagsbeskrivelsen opdelt i tre hovedafsnit: Baggrund, Offentlig høring
og Forslag til ændringer i Trafik- og Miljøplan 2004.
Baggrund
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der
skulle udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune. Planen er
blevet udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af Bygge- og
Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at planen skulle udarbejdes i
samspil med borgere og andre brugere af byen. Denne proces tilstræbte en fælles
forståelsesramme med hensyn til den trafikale og miljømæssige situation og med
hensyn til løsningsmuligheder.
Første fase af borgerdialogen blev gennemført i første halvår af 2002.
Her var der fokus på problemerne på trafik- og miljøområdet. Resultaterne blev
drøftet i Økonomiudvalget den 11. juni, i Bygge- og Teknikudvalget den 19. juni
og i Miljø- og Forsyningsudvalget den 12. august 2002.
Anden fase af borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2002 og
omhandlede løsningsmuligheder. På baggrund af dialogen foreslog projektgruppen
en hovedmålsætning og et oplæg til hovedindsatser for den endelige plan.
Resultaterne af borgerdialogen blev drøftet i Bygge- og Teknikudvalget den 29.
januar, i Miljø- og Forsyningsudvalget den 3. februar og i Økonomiudvalget den
4. februar 2003. Udvalgene vedtog ved samme lejlighed hovedmålsætning og oplæg
til hovedindsatser.
Tredje fase af
borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2004. Den blev igangsat den 9. juni
2004, da Borgerrepræsentationen vedtog at sende forslag til Trafik- og
Miljøplan 2004 i offentlig høring i perioden 15. august – 31. oktober 2004.
Offentlig høring
Den væsentligste aktivitet i den offentlige høring af Forslag til
Trafik- og Miljøplan 2004 var en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt
udvalgte københavnere. Den offentlige høring omfattede endvidere et borgermøde,
og det har været muligt at indsende høringssvar til kommunen. Disse tre
elementer beskrives hver for sig i det efterfølgende.
Holdningsanalyse
Holdningsundersøgelsen blev gennemført ved telefoninterview af 1.002
repræsentativt udvalgte beboere i Københavns Kommune. Et kort notat om
holdningsanalysens hovedresultater er vedlagt som bilag, hovedrapporten er
fremlagt til gennemsyn. Hovedkonklusionerne var:
-
84 %
vurderer Trafik- og Miljøplanen som "god" eller "meget god."
-
96 %
synes "forbedring af trafiksikkerheden" er en god ide.
-
Øvrige
populære forslag er: Krav til lastbiler og busser for at begrænse luftforureningen,
nye cykelstier og udvidelse af de mest belastede, bedre vedligeholdelse af
cykelstier og indsatser for at modvirke støjgener.
-
Forslag
om en ny vej mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen ligger midt i listen over
indsatser. Det samme gør forslag om en østlig havnetunnel. En sydlig havnetunnel
er blandt de mindst populære forslag.
-
Metroringen
bliver overvejende positivt modtaget, og et forslag om at udbygge Metroen
yderligere er også populært. Forslag om letbaner som alternativ til Metroudbygningen
vinder ikke stor opbakning. Det er det eneste punkt, som et flertal af de
adspurgte vurderer som en dårlig ide.
-
Når
københavnerne bliver bedt om at nævne tre forslag, der er vigtigst at få
gennemført, kommer cykelstier ind på en klar førsteplads. 59% nævner dette. På
andenpladsen kommer udbygning af Metroen (39%), efterfulgt af begrænsning af
luftforureningen (25%) og bedre trafiksikkerhed (23%).
Borgermøde
Borgermødet blev afholdt den 27. september 2004. Der deltog 103
personer i borgermødet. Deltagerne blev bedt om i fællesskab at finde de fem
vigtigste indsatser i Trafik og Miljøplanen, og eventuelle mangler ved planen.
Mødet blev afsluttet med en plenumdebat. Hovedkonklusionerne fra borgermødet
var:
-
Der var
generelt meget stor tilslutning til forbedring af forhold for cyklister.
Endvidere var den generelle vurdering, at det i første omgang er vigtigst at
gennemføre forslagene om nye cykelstier og udvidelse af eksisterende cykelstier.
Grønne cykelruter blev mere anset som en luksus og ikke absolut nødvendige.
-
Der var
også stor enighed om nødvendigheden af forbedret kollektiv trafik. Bedre
busfremkommelighed vinder stor opbakning og et flertal tilsluttede sig
udbygning af Metroen. En del mente dog, at letbaner ville være et bedre og
billigere alternativ. Samtidig blev der givet udtryk for at det generelt bør være
væsentligt billigere at benytte den kollektive trafik.
-
Et
flertal af deltagerne gik ind for at reducere biltrafikken, og især forslag om
kørselsafgifter var populært. 9 ud af 11 grupper anså det for en god måde at
begrænse biltrafikken i Indre By.
-
Holdningerne
til nye vejanlæg var blandede. En del deltagere var positive og mente, at det
er en god måde at lede trafikken uden om byen, mens andre mente, at nye veje
blot ville medføre en forøgelse af biltrafikken.
-
Der var
bred enighed om at hastighedsbegrænsninger og forbedring af farlige vejkryds er
vigtige tiltag. Forslag om kampagner for øget hensyn i trafikken blev godt
modtaget, men der blev dog efterlyst alternative kampagnemetoder og øget
politikontrol.
-
Der var
bred opbakning til skrappere krav til lastbilers og bussers forurening. Den
generelle holdning var dog, trafikkens luftforurening bør løses på nationalt niveau.
-
Endelig
var der en del deltagere, der efterlyste flere analyser og beregninger af
effekterne af de forskellige forslag. Og der blev udtalt skuffelse over, at få
politikere og ingen borgmestre havde valgt at overvære debatten.
Høringssvar
I høringsperioden indkom 83 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig
med 10 fra offentlige myndigheder, 17 fra offentlige organisationer, 18 fra
interesseorganisationer samt 38 fra privatpersoner.
Ud over ovennævnte høringssvar har kommunen modtaget 165 underskrifter
imod en af de grønne cykelruters linieføring gennem Christiania
(Christianshavnsruten).
De offentlige myndigheder har typisk ingen kommentarer, eller udtrykker
støtte til og interesse for planens indhold. De øvrige høringssvar indeholder
mange forskellige kritikpunkter, forslag og ideer til planen. I bilag er
vedlagt et notat med resume af samtlige høringssvar og forvaltningens
kommentarer hertil. Alle høringssvar er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset.
Den generelle vurdering af de indkomne høringssvar støtter de
hovedkonklusioner, som kan uddrages af borgermødet og holdningsanalysen.
Forbedringer for cyklister og bedre kollektiv trafik er vigtige indsatser,
ligesom bekæmpelse af miljøproblemer pointeres i mange høringssvar. Nye
vejanlæg modtages blandet – en del ønsker bedre forhold for bilister, mens
andre frygter mere biltrafik. Det samme gør sig gældende for restriktioner for
biltrafikken og bilparkeringen. En del frygter forværringer af fremkommelighed
og mobilitet, mens andre ser det som mulighed for at begrænse trafikken og
derigennem forbedre miljøet.
Forslag til ændringer i Trafik-
og Miljøplan 2004
På grundlag af den samlede borgerdialog samt forvaltningernes analyser
og vurderinger af de trafikale, miljømæssige og økonomiske muligheder,
problemer og effekter foreslår forvaltningerne en række ændringer i forhold til
høringsudgaven af Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004.
Den væsentligste ændring er, at Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
tilføjes en konkret handlingsplan bestående af 20 indsatser. Formålet er at
præsentere konkrete aktiviteter, som Københavns Kommune vil søge at gennemføre
indenfor det budget, der er til rådighed. Den samlede Trafik- og Miljøplan kan
derfor opfattes som en bruttoliste af trafik- og miljøindsatser, hvor
handlingsplanen indeholder de højest prioriterede.
I det følgende beskrives og begrundes handlingsplanens 20 indsatser,
opdelt efter Trafik- og Miljøplanens kapitler. Listen er således ikke i prioriteret rækkefølge.
Forbedring af forhold for cyklisterne
Målet er at øge cyklismens andel af den samlede transport. En væsentlig
del af den samlede transport i København foregår på cykel, og cykeltrafikken er
stigende. Cykling er en sund og forureningsfri transportform, og bedre forhold
for cyklister vinder stor opbakning blandt så godt som alle københavnere og øvrige
interessenter, der har deltaget i borgerdialogen. Københavns Kommune vil
fortsat fokusere på at forbedre forholdene for cyklister:
1. Etablering af manglende
cykelstier og udvidelse af de mest belastede: Cykelstier langs veje er det bærende element i cykeltrafikken, og
forbedring (herunder udvidelse af de mest belastede cykelstier) og udbygning af
cykelstinettet er det vigtigste element i forbedring af forholdene for cyklisterne.
Manglende cykelstier (i alt ca.
2. Etablering af de cykelruter,
der forventes at afvikle mest cykeltrafik: Nogle grønne cykelruter kan løse væsentlige transportopgaver, mens
andre ruter er af mere rekreativ karakter. Der satses i første omgang på
cykleruter, hvor der forventes stor cykeltrafik. Dette gælder i særlig grad
ruter, der giver nye forbindelser og genveje i byen, som f.eks.
Christianshavnsruten, der via en bro over havneløbet ved Operaen forbinder
Frederiksstaden med Holmen. Det gælder også Amagerruten, hvor der er mulighed
for at skabe et samlet forløb, med en ny forbindelse mellem Amager og Indre By.
Ruten foreslås gennemført uanset den endelige linieføring gennem eller udenom
Svinget. Endelig vil en færdiggørelse af Nørrebroruten, i sammenhæng med
Frederiksberg Kommunes cykelrute, skabe en ny regional cykelforbindelse i København.
God vedligeholdelse og renholdelse vurderes også at være vigtigt for at
fastholde cyklisterne, mens mere cykelparkering kun vurderes at påvirke
omfanget af cykeltrafikken marginalt, uagtet, at det lokalt kan løse
byrumsmæssige problemer.
Forbedret kollektiv trafik
Målet er at forøge den kollektive trafiks andel af den samlede trafik i
Københavns Kommune. Den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ
til individuel biltrafik og derigennem medvirke til forbedring af miljøet.
Forbedring af den kollektive trafik vinder også opbakning blandt stort set alle
københavnere og interessenter. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på, at
forbedre den kollektive trafik:
3. Arbejde for etableringen af
en Metroring i samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune: Den vigtigste forbedring af den kollektive
trafik er en udbygning af Metroen med en Metroring. De hidtidige erfaringer med
Metroens første etaper viser, at Metroen har medført en stor stigning i den
samlede kollektive trafik og et mindre fald i biltrafikken langs de
strækninger, den betjener. På den baggrund vil Københavns Kommune arbejde for
udbygningen af Metroringen.
4. Planlægning af kollektiv
trafikforsyning af byudviklingsområderne: For at sikre en effektiv trafikbetjening af de nye
byudviklingsområder må en planlægning af den kollektive trafikforsyning
prioriteres højt. Det er vigtigt at have de grundlæggende trafikstrukturer på
plads før områderne udbygges.
5. Forbedring af bussernes
fremkommelighed på de vigtigste strækninger (f.eks. Nørrebrogade og
Amagerbrogade) samt forbedring af stations- og terminalforhold: På kort sigt er den vigtigste indsats at
forbedre bussernes fremkommelighed på centrale strækninger med mange passagerer
og stor trafikintensitet. Busfremkommelighed kan samtidig være løftestang for
en generel forbedring af forholdene på konkrete strækninger, som f.eks. Nørrebrogade
og Amagerbrogade, som er prioriteret i Busstrategi 2003. Forbedring af
stations- og terminalforhold er væsentlig for at tiltrække så mange passagerer
som muligt, og passagerernes forhold må tænkes ind i alle byrumsprojekter.
Adfærd, trafiksikkerhed og valg af transportmiddel
Forbedret adfærd handler både om opførsel i trafikken og om valg af
transportmiddel. Målet er at forbedre sikkerheden og trygheden i trafikken og
at mindske miljøbelastningen uden at forringe mobiliteten.
6. Forbedring af trafiksikkerheden
gennem ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem
kampagner: Forbedring af
trafiksikkerheden er den indsats, der vinder størst opbakning i
holdningsanalysen blandt københavnerne. Samtidig er det vigtigt også at
fokusere på tryghed i trafikken, idet manglende tryghed vil medføre færre
cyklister og fodgængere og øget brug af bil. På den baggrund vil Københavns
Kommune fastholde og styrke trafiksikkerhedsindsatsen gennem fysiske tiltag,
sikre skoleveje og gennem information og kampagner.
7. Arbejde for at påvirke
københavnernes transportvaner, særligt valg af transportmiddel: Trafikkens miljøpåvirkning kan nedbringes
ved kampagner om holdnings- og adfærdspåvirkning. Målet er at få flere bilister
til at vælge mere miljøvenlige transportmidler, samt at skabe opmærksomhed om
måder at nedbringe transportforbruget. Den umiddelbare effekt af denne slags
tiltag er indtil videre begrænset, men Københavns Kommune vil arbejde for at
fastholde fokus på adfærdspåvirkning.
Miljøprioriteret trafikfordeling og nye vejanlæg
Målet er, at lede den gennemkørende trafik udenom boligområderne, og
derved forbedre det lokale miljø. Afviklingen af den nødvendige biltrafik skal
foregå på de mindst miljøfølsomme veje, således at trafikkens miljøkonsekvenser
berører så få københavnere som muligt.
8. Sikring af at
trafikafviklingen på det overordnede vejnet sker på den mest hensigtsmæssige
måde, herunder at gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader. Mange københavnere støtter fredeliggørelse
af boligområderne, men der udtrykkes fra flere sider bekymring for, om
fremkommeligheden på det overordnede vejnet kan sikres, således at trængslen
ikke bliver for stor.
9. Etablering af
10. Arbejde for at der anlægges
en forbedret vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i
samarbejde med staten:
Københavns Kommune hverken kan eller vil bygge sig ud af trængselsproblemerne,
men den store byudvikling i København i disse år giver anledning til at
overveje enkelte større vejanlæg. Den højest prioriterede indsats er at
etablere en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen for at
sikre at Østerbro og Indre By belastes mindst muligt af trafik fra
byudviklingen i Nordhavn.
11. Overveje mulighederne for
at fredeliggøre Indre By og bil-betjene byudviklingsområderne gennem etablering
af nye vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet. En yderligere fredeliggørelse af Indre By
vil nødvendiggøre, at den gennemkørende trafik (herunder på Ring 2) tilbydes
alternative ruter. Endvidere planlægges i disse år en stor byudvikling i
Havnestaden, Sydhavnen, Nordhavnen og på Nordøstamager. Denne byudvikling
forventes at generere en biltrafik, der ikke kan afvikles på det eksisterende
vejnet uden at give miljømæssige og trafikale problemer. Den overordnede
trafikafvikling i hele kommunen må derfor r
evurderes som grundlag for
overvejelse af nye konkrete vejanlæg.
Parkeringsstrategi
Målet er, at det (eventuelt mod betaling) skal være muligt for beboerne
i Københavns Kommune at have bilen parkeret i nærheden af boligen. Det skal
også være muligt at besøge byen i bil, men kun i et omfang der ikke skaber
væsentlige miljømæssige problemer. Mange steder i Københavns brokvarterer er
det svært at finde en parkeringsplads, særligt i aften- og nattetimerne.
Samtidig er regulering af parkeringen et muligt virkemiddel til dæmpning af
trafikken.
12. Udarbejde en ny
parkeringsstrategi, der skal sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet,
fredeliggøre byens rum og medvirke til at mindske biltrafikken. Københavns Kommune vil udarbejde en ny
parkeringsstrategi, der skal bidrage til fredeliggørelse og kvalitet i byens
rum gennem prissætning og flytning af parkering fra overfladen til
konstruktion, samt sikre gode parkeringsmuligheder i de tætte boligområder for
beboere, lokale erhverv og besøgende gennem prissætning og planlægning af parkeringsudbuddet.
I sammenhæng med kommuneplanlægningen vil de gældende parkeringsnormer for
nybyggeriet blive revurderet, og mulighederne for gennem parkeringsfonde at
sikre en aktiv parkeringsplanlægning i de enkelte delområder vil blive overvejet.
Bekæmpelse af støj- og luftforurening
Det langsigtede mål er, at støjniveauet i områder til boliger,
institutioner og rekreative områder ikke overstiger 55 dB. På kortere sigt skal
antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB) halveres. Endvidere skal
luftkvaliteten i gaderne forbedres og trafikkens CO2 emission
begrænses. Alle Trafik- og Miljøplanens indsatser sigter på at begrænse
trafikkens miljøkonsekvenser. Det er dog vigtigt at supplere med en række indsatser,
der retter sig direkte mod begrænsning af støj- og luftforureningen. På den
baggrund prioriterer Københavns Kommune en indsats mod støj- og luftforurening.
13. Udarbejdelse af lokale
støjhandlingsplaner til nedsættelse støjen langs de mest støjbelastede
strækninger: Der udarbejdes
lokale støjhandlingsplaner, der skal sikre lokal forankring og medindflydelse
på de anvendte virkemidler.
14. Udlægning af støjdæmpende
asfalt i byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede
strækninger samt støjisolering af boliger: Kommunen vil vurdere mulighederne for at udlægge støjdæmpende asfalt
ved belægningsudskiftning på de stærkt støjbelastede strækninger, samt ved
nyanlæg af veje i byudviklingsområder. Der skal endvidere findes finansiering
til en tilskudsordning til støjisolering af boliger.
15. Etablering af en Miljøzone
i den centrale halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på
tunge dieselkøretøjer:
Luftforureningen søges i første omgang bekæmpet ved indførelse af en miljøzone,
der retter sig mod partikelforureningen. I Miljøzonen stilles krav om
partikelfilter for tunge dieselkøretøjer, og zonen begrænses til det mest
miljøfølsomme område, brokvartererne og det centrale byområde. Københavns
Kommune har ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre et
tre-årigt forsøg med miljøzone, men har pr. februar 2005 endnu ikke modtaget
svar.
16. Aktiv støtte til
afprøvningen og udviklingen af miljøvenlige teknologier: Kommunen vil oprette en pulje til at støtte
udvikling og afprøvning af renere teknologier, f.eks. i kommunens egen vognpark.
17. Udarbejdelse af en strategi
for den tunge trafik, der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst
miljøfølsomme vejstrækninger:
For både luft- og støjforureningen spiller den tunge trafik en stor rolle.
Københavns Kommune vil derfor lave en særlig strategi for den tunge trafik, der
skal vurdere mulige virkemidler til at sikre afviklingen af den tunge trafik
med så få miljøkonsekvenser som muligt.
Bedre forhold for fodgængere
At gå er en forureningsfri transportform, men fodgængere er en overset
gruppe trafikanter i trafikplanlægningen i København.
18. Tilvejebringelse af ny
viden om fodgængernes rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som
grundlag for, at fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre
transportformer i en samlet prioritering af gaderummenes indretning. Københavns Kommune vil tilstræbe at inddrage
det at gå som transportform i trafikplanlægningen og udformningen af konkrete
byrum.
Når vi målet?
Gennemførelsen af ovenstående handlingsplan vil medføre, at
miljøpåvirkningen fra biltrafikken mindskes. Realiseringen af de forskellige
indsatser vil også bidrage til at dæmpe en eventuel fremtidig stigning i
biltrafikken. Udviklingen i bilejerskabet og biltrafikken afhænger imidlertid i
høj grad af andre faktorer. Hvis den økonomiske udvikling i samfundet generelt
fortsætter forventes biltrafikken fortsat at stige på trods af de 20
prioriterede indsatser.
19. Københavns Kommune vil
offentliggøre et årligt overblik over trafik- og miljøområdet, for løbende at
kunne vurdere, om udviklingen går i den ønskede retning: Det er nødvendigt at følge trafikudviklingen
nøje og løben
de vurdere, om det af miljøhensyn eller andre årsager er
nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks. med kørselsafgifter. På den
baggrund vil Københavns Kommune udgive en årlig oversigt over status og
udvikling inden for alle transportformer og miljøindikatorer samt for
handlingsplanens 20 prioriterede indsatser.
Denne status skal danne baggrund for en evaluering af Trafik- og
Miljøplanens hovedmålsætning og delmål for de enkelte områder samt fremdriften
på indsatserne i handlingsplanen. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse
med de tre forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen
stilles forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Hvis vi ikke når målet
Hvis Trafik- og Miljøplanens målsætninger
ikke nås med de foreslåede indsatser kan det blive nødvendigt at tage andre
virkemidler i brug. På den baggrund vil kommunen fortsat arbejde på at udvikle
og vurdere kørselsafgifter.
20. Kommunen vil - i samarbejde
med de øvrige relevante parter i hovedstadsregionen – bidrage til udvikling og
afklaring af de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske
forudsætninger for indførelse af kørselsafgifter, således at virkemidlet kan
iværksættes, når det måtte blive aktuelt.
Øvrige ændringer
I vedlagte forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 er foretaget følgende
ændringer i forhold til høringsudgaven:
§
En
handlingsplan med 20 konkrete indsatser indsættes i stedet for sammenfatningen.
§
I
kapitel 1: "Ny Trafik- og Milljøplan – hvorfor?" er tilføjet en tydeligere beskrivelse
af planens sammenhæng med f.eks. Forslag til Kommuneplan 2005 og de lokale
trafik- og bymiljøplaner.
§
Kapitel
3: "Hvad mener borgerne?" er suppleret med resultaterne af tredje fase af borgerdialogen.
§
I
kapitel 6: "Nye Baner" er afsnittet "Moderne sporvogne?" erstattet med en
beskrivelse af den igangværende planredegørelse for den kollektive trafik i
København.
§
I
kapitel 11: "Nye vejanlæg" er tilføjet et afsnit om den langsgående havnetunnel,
som der er indledt forundersøgelser af.
§
I
kapitel 17: "Samlet strategi" er afsnittet om den samlede effekt taget ud.
Afsnittet om kørselsafgifter er flyttet til det nye kapitel 19.
§
Kapitel
18 er ændret, så det nu indeholder en oversigt over alle indsatsers effekter for miljø, sundhed og trafikafvikling,
samt en oversigt over borgernes holdninger til de enkelte tiltag.
§
Kapitel
19 er taget ud og indholdet er skrevet ind i de relevante kapitler. En
konsekvens h
eraf er, at kapitel 20 i høringsudgaven bliver til kapitel 19 i
denne udgave.
§
Kapitel
19: "Når vi målet" er det tidligere kapitel 20 og er suppleret med den
beskrivelse af kørselsafgifter, der tidligere var en del af kapitel 17.
§
De
politiske mindretalsudtalelser, der blev afgivet i forbindelse med udsendelse i
offentlig høring er taget ud af planen. Eventuelle nye mindretalsudtalelser i
forbindelse med den endelige vedtagelse af Trafik- og Miljøplanen vil blive
medtaget i den endelige plan.
Trafik- og Miljøplanen vil endvidere få et nyt forord, der skrives på
baggrund af den politiske behandling af denne indstilling.
Endelig er der foretaget en række opdateringer og konsekvensrettelser i
den øvrige tekst, og layoutet er tilpasset Københavns Kommunes nye
designretningslinier.
Økonomi
Trafik- og Miljøplan 2004 indeholder en lang række indsatser. En række
store projekter (Metro og forskellige vejforbindelser) beløber sig til
adskillige milliarder kroner, og hertil må skabes særlig finansiering, bl.a.
ved medfinansiering fra staten. De højest prioriterede store projekter er
Metroringen og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen, begge
projekter af regional og national betydning. Det forventes, at den generelle
aftale om statslig medvirken ved nationale infrastrukturprojekter i hele landet
(i forlængelse af strukturreformen) vil medføre en statslig medfinansiering af
Metro og vejforbindelse.
Handlingsplanen på 20 konkrete indsatser skal finansieres via kommunens
almindelige budgetter, særligt Vej & Parks årlige anlægsramme med mindre
der gives ekstrabevillinger til gennemførelse af planen. Vej & Parks årlige
anlægsramme er på ca. 70 mio. kr. Heraf bruges ca. 30 mio. kr. på renovering,
omdannelse og forskønnelse af byen rum, hovedsageligt pladserne og parkerne.
Der er således årligt ca. 40 mio. kr. til rådighed til trafik- og miljøprojekter.
Forskellige ekstrabevillinger medfører dog, at der visse år er flere
midler til rådighed. F.eks. er anlægsrammen for 2005 på 142 mio. kr. og for
2006 109 mio. kr., men samtlige midler er i henhold til Vej & Parks
investeringsplan disponeret for begge år.
Den vedtagne investeringsplan indeholder en række projekter
(hastighedszoner, trafiksikkerhedsplan, cykelstier og -ruter,
busfremkommelighed mm.), der understøtter Trafik- og Miljøplanens målsætning. I
2005 forventes brugt ca. 16 mio. kr. (11%) på projekter, der også er højt
prioriterede i Trafik- og Miljøplanen. For 2006 er tallet ca. 55 mio. kr. (50
%), inkl. 31 mio. kr. til en bro over Ågade på Nørrebrocykelruten.
For 2007-08 foreligger også en investeringsplan med en lang række
projektønsker, men i forbindelse med vedtagelsen af investeringsplan 2005-06
anbefalede forvaltningen, at en revision af investeringsplanen på længere sigt
afventer den politiske behandling af Byrumshandlingsplanen i foråret 2005.
Byrumshandlingsplanen indeholder en lang række projektforslag, hvor
nogle vil være sammenfaldende med Trafik- og Miljøplanens forslag, mens andre
er af mere byrumsmæssig og rekreativ karakter.
Endvidere skal Vej & Parks anlægsramme også dække en del af
omkostningerne til områderfornyelsen i Øresundsvejskvarteret og
Mimersgadekvarteret. Områdefornyelserne har en samlet økonomisk ramme på 60
mio. kr. hvoraf de kommunale forvaltninger skal dække en tredjedel. Afhængig af
disponeringen af områdefornyelsesmidlerne skal Vej & Parks anlægsramme
dække en udgift på op til 20 mio. kr. plus eventuelle ekstra midler, der
tildeles de to kvarterer.
Endelig er der en række lokale Trafik- og Bymiljøplaner (for Amager,
Vesterbro og Østerbro), der indeholder en lang række konkrete projektideer, til
forbedring af de trafikale og miljømæssige forhold i lokalområderne. Også for
disse projekter gælder, at nogle vil understøtte Trafik- og Miljøplanens
målsætninger, mens andre er af mere byrumsmæssig og rekreativ karakter.
Samlet kan det konkluderes, at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej
& Parks årlige anlægsramme, der skal prioriteres mellem Trafik- og
Miljøplanen, Byrumshandlingsplanen, de lokale trafikplaner, områdefornyelsen og
de mange eksisterende projektønsker i Vej & Parks investeringsplan.
Prioriteringen af den fremtidige indsats bør tage udgangspunkt i de
projekter, der understøtter målsætningerne i flere forskellige planer. Der
findes mange projektforslag, der vil understøtte målsætningerne i både Trafik-
og Miljøplan, Byrumshandlingsplan og lokale trafikplaner. Det foreslås
endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede
evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere
prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Trafik- og Miljøplanen søger i vid udstrækning
at dæmpe biltrafikken og reducere biltrafikkens miljømæssige konsekvenser.
Attraktive alternativer i form af forbedret kollektiv trafik og bedre forhold
for cyklisterne vil dæmpe den forventede stigning i biltrafikken, men
udviklingen afhæn
ger i langt større grad af andre faktorer, herunder i særligt
grad den økonomiske udvikling i samfundet generelt.
Det vil være nødvendigt at følge udviklingen
nøje, for at vurdere, om det bliver nødvendigt at regulere biltrafikken
direkte, f.eks. gennem kørselsafgifter.
Høring
I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til Trafik- og Miljøplan
2004 har kommunen gennemført en borgerdialog bestående af en
holdningsundersøgelse, et borgermøde samt en offentlig høring i perioden 15.
august til 31. oktober 2004. Denne indstilling beskriver resultatet af høringen.
Andre konsekvenser
Trafikindholdet i Forslag til Kommuneplan 2005, som planlægges i
offentlig høring inden sommerferien, er i vid udstrækning baseret på
målsætningerne beskrevet i høringsudgaven af Trafik- og Miljøplan 2004. Efter
vedtagelse af Trafik- og Miljøplan 2004 vil kommuneplanen blive opdateret i
henhold til eventuelle ændringer i Trafik- og Miljøplanen.
BILAG VEDLAGT
·
Udkast
til Trafik- og Miljøplan 2004, og
·
3
notater med resultater og vurderinger af borgerdialogen:
-
Københavnernes
holdning til Trafik- og Miljøplan 2004 (sammenfatning), IFKA 22. oktober 2004
-
Arbejdsnotat:
Borgerhøring om "Forslag til trafik- og Miljøplan 2004", IFKA, 26. november
2004
-
Notat:
Resume af indkomne høringssvar til Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004,
Københavns Kommune, januar 2005
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I DE TRE BORGMESTRES FORKONTORER
·
Borgerdialog
om trafik- og miljøplan, Holdninger til Trafik- og Miljøplan 2004 blandt
borgere i Københavns Kommune, IFKA, oktober 2004
·
Samtlige
høringssvar