Mødedato: 23.02.2005, kl. 14:00

Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004

Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

22.      Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004

 

BTU 109/2005  J.nr. 0616.0011/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  vedlagte resume og vurdering af den offentlige høring af Trafik- og Miljøplan 2004 tages til efterretning.

at  vedlagte forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 vedtages med de ændringer, som fremgår af sagsbeskrivelsen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen igangsatte i 2002 arbejdet med en ny trafik- og miljøplan. Planen skulle udarbejdes i samspil med borgerne og andre brugere af byen. Tredje fase af denne borgerdialog blev gennemført i efteråret 2004 og er nu afrapporteret. Dialogen indeholdt en holdningsundersøgelse (1.000 interviews), et borgermøde (103 deltagere) og en offentlig høring (83 svar).

Et hovedresultat af holdningsundersøgelsen er udpegning af de forslag man fandt vigtigst at få gennemført. Her topper "Flere cykelstier" efterfulgt af "Mere Metro", "Begrænsning af luftforurening" samt "Bedre trafiksikkerhed". Letbaner som alternativ til Metroen er det forslag som færrest vurderer vigtigt.

På borgermødet var der stor tilslutning til flere cykelstier, bedre kollektiv trafik, mindre luftforurening samt kørselsafgifter. En del tilsluttede sig udbygning af Metroen, mens en anden del gik ind for letbaner. Der var også blandede holdninger til nye vejanlæg.

Generelt støtter høringssvarene forbedringer for cyklisterne, bedre kollektiv trafik samt begrænsning af miljøproblemer. Holdningen til nye vejanlæg samt restriktioner for biltrafikken og parkering er blandet.

På grundlag af borgerdialogen samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de trafikale, miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer og effekter foreslår forvaltningerne en række ændringer i forhold til høringsudgaven af Trafik- og Miljøplan 2004.

Den væsentligste ændring er, at der ud fra planens bruttoliste over tiltag er udarbejdet følgende handlingsplan med 20 konkrete indsatser, som kommunen vil søge at gennemføre i de kommende år (de enkelte punkter er opstillet i uprioriteret rækkefølge):

1.      Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede

2.      Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik

3.      Arbejde for etableringen af en Metroring i samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune

4.      Planlægning af kollektiv trafikforsyning af byudviklingsområderne

5.      Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger (Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring af stations- og terminalforhold

6.      Forbedring af trafiksikkerheden gennem ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner

7.      Arbejde for at påvirke københavnernes transportvaner, særligt valg af transportmiddel

8.      Sikring af at trafikafviklingen på det overordnede vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader

9.      Etablering af 40 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder

10. Arbejde for at der anlægges en forbedret vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten

11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre Indre By og bilbetjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet

12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og medvirke til at mindske biltrafikken

13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner til nedsættelse støjen langs de stærkest støjbelastede strækninger

14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger, samt støjisolering af boliger

15. Etablering af en Miljøzone i den inderste halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer

16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen af miljøvenlige teknologier

17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge trafik, der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme vejstrækninger

18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængernes rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag for, at fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en samlet prioritering af gaderummenes in dretning

19. Offentliggørelse af et årligt overblik over udviklingen indenfor trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om udviklingen går i den ønskede retning

20. Bidrage til udvikling og afklaring af de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for indførelse af kørselsafgifter - i samarbejde med de øvrige relevante parter i hovedstadsregionen - således at virkemidlet kan iværksættes, når det måtte blive aktuelt.

Formålet med ovenstående handlingsplan er, at tydeliggøre kommunens prioritering indenfor den økonomi, der er til rådighed på trafik- og miljøområdet. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.

Handlingsplanen skal gennemføres indenfor Vej & Parks anlægsramme, suppleret med eventuelle ekstrabevillinger til trafik- og miljøområdet. Anlægsrammen er disponeret indtil 2007, og i årene derefter skal Trafik- og Miljøplanens indsatser prioriteres i forhold til andre projekter, f.eks. fra Byrumshandlingsplanen og lokale trafik- og bymiljøplaner. Endvidere vil områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og Øresundsvejskvarteret lægge beslag på dele af budgettet. Samlet kan det konkluderes, at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der skal prioriteres mellem mange forskellige projektønsker, herunder Trafik- og Miljøplanens.

Der er således ikke mange frie midler til gennemførelse af Trafik- og Miljøplanens handlingsplan i de kommende år. En markant satsning på området afhænger af, at der findes ekstra midler i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Af de store projekter prioriteres Metroringen og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen højest. Disse to projekter er af national betydning. Det forventes, at den generelle aftale om statslig medfinansiering af nationale infrastrukturprojekter i forlængelse af strukturreformen, vil indebære en statslig medfinansiering af både Metro og vejforbindelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Sagsbeskrivelsen opdelt i tre hovedafsnit: Baggrund, Offentlig høring og Forslag til ændringer i Trafik- og Miljøplan 2004.

 

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skulle udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune. Planen er blevet udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at planen skulle udarbejdes i samspil med borgere og andre brugere af byen. Denne proces tilstræbte en fælles forståelsesramme med hensyn til den trafikale og miljømæssige situation og med hensyn til løsningsmuligheder.

Første fase af borgerdialogen blev gennemført i første halvår af 2002. Her var der fokus på problemerne på trafik- og miljøområdet. Resultaterne blev drøftet i Økonomiudvalget den 11. juni, i Bygge- og Teknikudvalget den 19. juni og i Miljø- og Forsyningsudvalget den 12. august 2002.

Anden fase af borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2002 og omhandlede løsningsmuligheder. På baggrund af dialogen foreslog projektgruppen en hovedmålsætning og et oplæg til hovedindsatser for den endelige plan. Resultaterne af borgerdialogen blev drøftet i Bygge- og Teknikudvalget den 29. januar, i Miljø- og Forsyningsudvalget den 3. februar og i Økonomiudvalget den 4. februar 2003. Udvalgene vedtog ved samme lejlighed hovedmålsætning og oplæg til hovedindsatser.

Tredje fase af borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2004. Den blev igangsat den 9. juni 2004, da Borgerrepræsentationen vedtog at sende forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 i offentlig høring i perioden 15. august – 31. oktober 2004.

 

Offentlig høring

Den væsentligste aktivitet i den offentlige høring af Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 var en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere. Den offentlige høring omfattede endvidere et borgermøde, og det har været muligt at indsende høringssvar til kommunen. Disse tre elementer beskrives hver for sig i det efterfølgende.

Holdningsanalyse

Holdningsundersøgelsen blev gennemført ved telefoninterview af 1.002 repræsentativt udvalgte beboere i Københavns Kommune. Et kort notat om holdningsanalysens hovedresultater er vedlagt som bilag, hovedrapporten er fremlagt til gennemsyn. Hovedkonklusionerne var:

-         84 % vurderer Trafik- og Miljøplanen som "god" eller "meget god."

-         96 % synes "forbedring af trafiksikkerheden" er en god ide.

-         Øvrige populære forslag er: Krav til lastbiler og busser for at begrænse luftforureningen, nye cykelstier og udvidelse af de mest belastede, bedre vedligeholdelse af cykelstier og indsatser for at modvirke støjgener.

-         Forslag om en ny vej mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen ligger midt i listen over indsatser. Det samme gør forslag om en østlig havnetunnel. En sydlig havnetunnel er blandt de mindst populære forslag.

-         Metroringen bliver overvejende positivt modtaget, og et forslag om at udbygge Metroen yderligere er også populært. Forslag om letbaner som alternativ til Metroudbygningen vinder ikke stor opbakning. Det er det eneste punkt, som et flertal af de adspurgte vurderer som en dårlig ide.

-         Når københavnerne bliver bedt om at nævne tre forslag, der er vigtigst at få gennemført, kommer cykelstier ind på en klar førsteplads. 59% nævner dette. På andenpladsen kommer udbygning af Metroen (39%), efterfulgt af begrænsning af luftforureningen (25%) og bedre trafiksikkerhed (23%).

Borgermøde

Borgermødet blev afholdt den 27. september 2004. Der deltog 103 personer i borgermødet. Deltagerne blev bedt om i fællesskab at finde de fem vigtigste indsatser i Trafik og Miljøplanen, og eventuelle mangler ved planen. Mødet blev afsluttet med en plenumdebat. Hovedkonklusionerne fra borgermødet var:

-         Der var generelt meget stor tilslutning til forbedring af forhold for cyklister. Endvidere var den generelle vurdering, at det i første omgang er vigtigst at gennemføre forslagene om nye cykelstier og udvidelse af eksisterende cykelstier. Grønne cykelruter blev mere anset som en luksus og ikke absolut nødvendige.

-         Der var også stor enighed om nødvendigheden af forbedret kollektiv trafik. Bedre busfremkommelighed vinder stor opbakning og et flertal tilsluttede sig udbygning af Metroen. En del mente dog, at letbaner ville være et bedre og billigere alternativ. Samtidig blev der givet udtryk for at det generelt bør være væsentligt billigere at benytte den kollektive trafik.

-         Et flertal af deltagerne gik ind for at reducere biltrafikken, og især forslag om kørselsafgifter var populært. 9 ud af 11 grupper anså det for en god måde at begrænse biltrafikken i Indre By.

-         Holdningerne til nye vejanlæg var blandede. En del deltagere var positive og mente, at det er en god måde at lede trafikken uden om byen, mens andre mente, at nye veje blot ville medføre en forøgelse af biltrafikken.

-         Der var bred enighed om at hastighedsbegrænsninger og forbedring af farlige vejkryds er vigtige tiltag. Forslag om kampagner for øget hensyn i trafikken blev godt modtaget, men der blev dog efterlyst alternative kampagnemetoder og øget politikontrol.

-         Der var bred opbakning til skrappere krav til lastbilers og bussers forurening. Den generelle holdning var dog, trafikkens luftforurening bør løses på nationalt niveau.

-         Endelig var der en del deltagere, der efterlyste flere analyser og beregninger af effekterne af de forskellige forslag. Og der blev udtalt skuffelse over, at få politikere og ingen borgmestre havde valgt at overvære debatten.

Høringssvar

I høringsperioden indkom 83 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig med 10 fra offentlige myndigheder, 17 fra offentlige organisationer, 18 fra interesseorganisationer samt 38 fra privatpersoner.

Ud over ovennævnte høringssvar har kommunen modtaget 165 underskrifter imod en af de grønne cykelruters linieføring gennem Christiania (Christianshavnsruten).

De offentlige myndigheder har typisk ingen kommentarer, eller udtrykker støtte til og interesse for planens indhold. De øvrige høringssvar indeholder mange forskellige kritikpunkter, forslag og ideer til planen. I bilag er vedlagt et notat med resume af samtlige høringssvar og forvaltningens kommentarer hertil. Alle høringssvar er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset.

Den generelle vurdering af de indkomne høringssvar støtter de hovedkonklusioner, som kan uddrages af borgermødet og holdningsanalysen. Forbedringer for cyklister og bedre kollektiv trafik er vigtige indsatser, ligesom bekæmpelse af miljøproblemer pointeres i mange høringssvar. Nye vejanlæg modtages blandet – en del ønsker bedre forhold for bilister, mens andre frygter mere biltrafik. Det samme gør sig gældende for restriktioner for biltrafikken og bilparkeringen. En del frygter forværringer af fremkommelighed og mobilitet, mens andre ser det som mulighed for at begrænse trafikken og derigennem forbedre miljøet.

Forslag til ændringer i Trafik- og Miljøplan 2004

På grundlag af den samlede borgerdialog samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de trafikale, miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer og effekter foreslår forvaltningerne en række ændringer i forhold til høringsudgaven af Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004.

Den væsentligste ændring er, at Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 tilføjes en konkret handlingsplan bestående af 20 indsatser. Formålet er at præsentere konkrete aktiviteter, som Københavns Kommune vil søge at gennemføre indenfor det budget, der er til rådighed. Den samlede Trafik- og Miljøplan kan derfor opfattes som en bruttoliste af trafik- og miljøindsatser, hvor handlingsplanen indeholder de højest prioriterede.

I det følgende beskrives og begrundes handlingsplanens 20 indsatser, opdelt efter Trafik- og Miljøplanens kapitler. Listen er således ikke i prioriteret rækkefølge.

Forbedring af forhold for cyklisterne

Målet er at øge cyklismens andel af den samlede transport. En væsentlig del af den samlede transport i København foregår på cykel, og cykeltrafikken er stigende. Cykling er en sund og forureningsfri transportform, og bedre forhold for cyklister vinder stor opbakning blandt så godt som alle københavnere og øvrige interessenter, der har deltaget i borgerdialogen. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på at forbedre forholdene for cyklister:

1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede: Cykelstier langs veje er det bærende element i cykeltrafikken, og forbedring (herunder udvidelse af de mest belastede cykelstier) og udbygning af cykelstinettet er det vigtigste element i forbedring af forholdene for cyklisterne. Manglende cykelstier (i alt ca. 50 km) er identificeret i kommunens cykelstiprioriteringsplan.

2. Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik: Nogle grønne cykelruter kan løse væsentlige transportopgaver, mens andre ruter er af mere rekreativ karakter. Der satses i første omgang på cykleruter, hvor der forventes stor cykeltrafik. Dette gælder i særlig grad ruter, der giver nye forbindelser og genveje i byen, som f.eks. Christianshavnsruten, der via en bro over havneløbet ved Operaen forbinder Frederiksstaden med Holmen. Det gælder også Amagerruten, hvor der er mulighed for at skabe et samlet forløb, med en ny forbindelse mellem Amager og Indre By. Ruten foreslås gennemført uanset den endelige linieføring gennem eller udenom Svinget. Endelig vil en færdiggørelse af Nørrebroruten, i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes cykelrute, skabe en ny regional cykelforbindelse i København.

God vedligeholdelse og renholdelse vurderes også at være vigtigt for at fastholde cyklisterne, mens mere cykelparkering kun vurderes at påvirke omfanget af cykeltrafikken marginalt, uagtet, at det lokalt kan løse byrumsmæssige problemer.

Forbedret kollektiv trafik

Målet er at forøge den kollektive trafiks andel af den samlede trafik i Københavns Kommune. Den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til individuel biltrafik og derigennem medvirke til forbedring af miljøet. Forbedring af den kollektive trafik vinder også opbakning blandt stort set alle københavnere og interessenter. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på, at forbedre den kollektive trafik:

3. Arbejde for etableringen af en Metroring i samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune: Den vigtigste forbedring af den kollektive trafik er en udbygning af Metroen med en Metroring. De hidtidige erfaringer med Metroens første etaper viser, at Metroen har medført en stor stigning i den samlede kollektive trafik og et mindre fald i biltrafikken langs de strækninger, den betjener. På den baggrund vil Københavns Kommune arbejde for udbygningen af Metroringen.

4. Planlægning af kollektiv trafikforsyning af byudviklingsområderne: For at sikre en effektiv trafikbetjening af de nye byudviklingsområder må en planlægning af den kollektive trafikforsyning prioriteres højt. Det er vigtigt at have de grundlæggende trafikstrukturer på plads før områderne udbygges.

5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger (f.eks. Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring af stations- og terminalforhold: På kort sigt er den vigtigste indsats at forbedre bussernes fremkommelighed på centrale strækninger med mange passagerer og stor trafikintensitet. Busfremkommelighed kan samtidig være løftestang for en generel forbedring af forholdene på konkrete strækninger, som f.eks. Nørrebrogade og Amagerbrogade, som er prioriteret i Busstrategi 2003. Forbedring af stations- og terminalforhold er væsentlig for at tiltrække så mange passagerer som muligt, og passagerernes forhold må tænkes ind i alle byrumsprojekter.

Adfærd, trafiksikkerhed og valg af transportmiddel

Forbedret adfærd handler både om opførsel i trafikken og om valg af transportmiddel. Målet er at forbedre sikkerheden og trygheden i trafikken og at mindske miljøbelastningen uden at forringe mobiliteten.

6. Forbedring af trafiksikkerheden gennem ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner: Forbedring af trafiksikkerheden er den indsats, der vinder størst opbakning i holdningsanalysen blandt københavnerne. Samtidig er det vigtigt også at fokusere på tryghed i trafikken, idet manglende tryghed vil medføre færre cyklister og fodgængere og øget brug af bil. På den baggrund vil Københavns Kommune fastholde og styrke trafiksikkerhedsindsatsen gennem fysiske tiltag, sikre skoleveje og gennem information og kampagner.

7. Arbejde for at påvirke københavnernes transportvaner, særligt valg af transportmiddel: Trafikkens miljøpåvirkning kan nedbringes ved kampagner om holdnings- og adfærdspåvirkning. Målet er at få flere bilister til at vælge mere miljøvenlige transportmidler, samt at skabe opmærksomhed om måder at nedbringe transportforbruget. Den umiddelbare effekt af denne slags tiltag er indtil videre begrænset, men Københavns Kommune vil arbejde for at fastholde fokus på adfærdspåvirkning.

Miljøprioriteret trafikfordeling og nye vejanlæg

Målet er, at lede den gennemkørende trafik udenom boligområderne, og derved forbedre det lokale miljø. Afviklingen af den nødvendige biltrafik skal foregå på de mindst miljøfølsomme veje, således at trafikkens miljøkonsekvenser berører så få københavnere som muligt.

8. Sikring af at trafikafviklingen på det overordnede vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader. Mange københavnere støtter fredeliggørelse af boligområderne, men der udtrykkes fra flere sider bekymring for, om fremkommeligheden på det overordnede vejnet kan sikres, således at trængslen ikke bliver for stor.

9. Etablering af 40 km hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder: Den vigtigste indsats er at gennemføre de planlagte hastighedszoner i boligområderne. På det overordnede vejnet, og særligt på de regionale veje og på fordelingsgaderne skal biltrafikkens fremkommelighed samtidig sikres bedst muligt for at undgå udsivning og genvejskørsel.

10. Arbejde for at der anlægges en forbedret vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten: Københavns Kommune hverken kan eller vil bygge sig ud af trængselsproblemerne, men den store byudvikling i København i disse år giver anledning til at overveje enkelte større vejanlæg. Den højest prioriterede indsats er at etablere en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen for at sikre at Østerbro og Indre By belastes mindst muligt af trafik fra byudviklingen i Nordhavn.

11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre Indre By og bil-betjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet. En yderligere fredeliggørelse af Indre By vil nødvendiggøre, at den gennemkørende trafik (herunder på Ring 2) tilbydes alternative ruter. Endvidere planlægges i disse år en stor byudvikling i Havnestaden, Sydhavnen, Nordhavnen og på Nordøstamager. Denne byudvikling forventes at generere en biltrafik, der ikke kan afvikles på det eksisterende vejnet uden at give miljømæssige og trafikale problemer. Den overordnede trafikafvikling i hele kommunen må derfor r evurderes som grundlag for overvejelse af nye konkrete vejanlæg.

Parkeringsstrategi

Målet er, at det (eventuelt mod betaling) skal være muligt for beboerne i Københavns Kommune at have bilen parkeret i nærheden af boligen. Det skal også være muligt at besøge byen i bil, men kun i et omfang der ikke skaber væsentlige miljømæssige problemer. Mange steder i Københavns brokvarterer er det svært at finde en parkeringsplads, særligt i aften- og nattetimerne. Samtidig er regulering af parkeringen et muligt virkemiddel til dæmpning af trafikken.

12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og medvirke til at mindske biltrafikken. Københavns Kommune vil udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal bidrage til fredeliggørelse og kvalitet i byens rum gennem prissætning og flytning af parkering fra overfladen til konstruktion, samt sikre gode parkeringsmuligheder i de tætte boligområder for beboere, lokale erhverv og besøgende gennem prissætning og planlægning af parkeringsudbuddet. I sammenhæng med kommuneplanlægningen vil de gældende parkeringsnormer for nybyggeriet blive revurderet, og mulighederne for gennem parkeringsfonde at sikre en aktiv parkeringsplanlægning i de enkelte delområder vil blive overvejet.

Bekæmpelse af støj- og luftforurening

Det langsigtede mål er, at støjniveauet i områder til boliger, institutioner og rekreative områder ikke overstiger 55 dB. På kortere sigt skal antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB) halveres. Endvidere skal luftkvaliteten i gaderne forbedres og trafikkens CO2 emission begrænses. Alle Trafik- og Miljøplanens indsatser sigter på at begrænse trafikkens miljøkonsekvenser. Det er dog vigtigt at supplere med en række indsatser, der retter sig direkte mod begrænsning af støj- og luftforureningen. På den baggrund prioriterer Københavns Kommune en indsats mod støj- og luftforurening.

13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner til nedsættelse støjen langs de mest støjbelastede strækninger: Der udarbejdes lokale støjhandlingsplaner, der skal sikre lokal forankring og medindflydelse på de anvendte virkemidler.

14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger samt støjisolering af boliger: Kommunen vil vurdere mulighederne for at udlægge støjdæmpende asfalt ved belægningsudskiftning på de stærkt støjbelastede strækninger, samt ved nyanlæg af veje i byudviklingsområder. Der skal endvidere findes finansiering til en tilskudsordning til støjisolering af boliger.

15. Etablering af en Miljøzone i den centrale halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer: Luftforureningen søges i første omgang bekæmpet ved indførelse af en miljøzone, der retter sig mod partikelforureningen. I Miljøzonen stilles krav om partikelfilter for tunge dieselkøretøjer, og zonen begrænses til det mest miljøfølsomme område, brokvartererne og det centrale byområde. Københavns Kommune har ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre et tre-årigt forsøg med miljøzone, men har pr. februar 2005 endnu ikke modtaget svar.

16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen af miljøvenlige teknologier: Kommunen vil oprette en pulje til at støtte udvikling og afprøvning af renere teknologier, f.eks. i kommunens egen vognpark.

17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge trafik, der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme vejstrækninger: For både luft- og støjforureningen spiller den tunge trafik en stor rolle. Københavns Kommune vil derfor lave en særlig strategi for den tunge trafik, der skal vurdere mulige virkemidler til at sikre afviklingen af den tunge trafik med så få miljøkonsekvenser som muligt.

Bedre forhold for fodgængere

At gå er en forureningsfri transportform, men fodgængere er en overset gruppe trafikanter i trafikplanlægningen i København.

18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængernes rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag for, at fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en samlet prioritering af gaderummenes indretning. Københavns Kommune vil tilstræbe at inddrage det at gå som transportform i trafikplanlægningen og udformningen af konkrete byrum.

Når vi målet?

Gennemførelsen af ovenstående handlingsplan vil medføre, at miljøpåvirkningen fra biltrafikken mindskes. Realiseringen af de forskellige indsatser vil også bidrage til at dæmpe en eventuel fremtidig stigning i biltrafikken. Udviklingen i bilejerskabet og biltrafikken afhænger imidlertid i høj grad af andre faktorer. Hvis den økonomiske udvikling i samfundet generelt fortsætter forventes biltrafikken fortsat at stige på trods af de 20 prioriterede indsatser.

19. Københavns Kommune vil offentliggøre et årligt overblik over trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om udviklingen går i den ønskede retning: Det er nødvendigt at følge trafikudviklingen nøje og løben de vurdere, om det af miljøhensyn eller andre årsager er nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks. med kørselsafgifter. På den baggrund vil Københavns Kommune udgive en årlig oversigt over status og udvikling inden for alle transportformer og miljøindikatorer samt for handlingsplanens 20 prioriterede indsatser.

Denne status skal danne baggrund for en evaluering af Trafik- og Miljøplanens hovedmålsætning og delmål for de enkelte områder samt fremdriften på indsatserne i handlingsplanen. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.

Hvis vi ikke når målet

Hvis Trafik- og Miljøplanens målsætninger ikke nås med de foreslåede indsatser kan det blive nødvendigt at tage andre virkemidler i brug. På den baggrund vil kommunen fortsat arbejde på at udvikle og vurdere kørselsafgifter.

20. Kommunen vil - i samarbejde med de øvrige relevante parter i hovedstadsregionen – bidrage til udvikling og afklaring af de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for indførelse af kørselsafgifter, således at virkemidlet kan iværksættes, når det måtte blive aktuelt.

Øvrige ændringer

I vedlagte forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 er foretaget følgende ændringer i forhold til høringsudgaven:

§        En handlingsplan med 20 konkrete indsatser indsættes i stedet for sammenfatningen.

§        I kapitel 1: "Ny Trafik- og Milljøplan – hvorfor?" er tilføjet en tydeligere beskrivelse af planens sammenhæng med f.eks. Forslag til Kommuneplan 2005 og de lokale trafik- og bymiljøplaner.

§        Kapitel 3: "Hvad mener borgerne?" er suppleret med resultaterne af tredje fase af borgerdialogen.

§        I kapitel 6: "Nye Baner" er afsnittet "Moderne sporvogne?" erstattet med en beskrivelse af den igangværende planredegørelse for den kollektive trafik i København.

§        I kapitel 11: "Nye vejanlæg" er tilføjet et afsnit om den langsgående havnetunnel, som der er indledt forundersøgelser af.

§        I kapitel 17: "Samlet strategi" er afsnittet om den samlede effekt taget ud. Afsnittet om kørselsafgifter er flyttet til det nye kapitel 19.

§        Kapitel 18 er ændret, så det nu indeholder en oversigt over alle  indsatsers effekter for miljø, sundhed og trafikafvikling, samt en oversigt over borgernes holdninger til de enkelte tiltag.

§        Kapitel 19 er taget ud og indholdet er skrevet ind i de relevante kapitler. En konsekvens h eraf er, at kapitel 20 i høringsudgaven bliver til kapitel 19 i denne udgave.

§        Kapitel 19: "Når vi målet" er det tidligere kapitel 20 og er suppleret med den beskrivelse af kørselsafgifter, der tidligere var en del af kapitel 17.

§        De politiske mindretalsudtalelser, der blev afgivet i forbindelse med udsendelse i offentlig høring er taget ud af planen. Eventuelle nye mindretalsudtalelser i forbindelse med den endelige vedtagelse af Trafik- og Miljøplanen vil blive medtaget i den endelige plan.

Trafik- og Miljøplanen vil endvidere få et nyt forord, der skrives på baggrund af den politiske behandling af denne indstilling.

Endelig er der foretaget en række opdateringer og konsekvensrettelser i den øvrige tekst, og layoutet er tilpasset Københavns Kommunes nye designretningslinier.

 

Økonomi

Trafik- og Miljøplan 2004 indeholder en lang række indsatser. En række store projekter (Metro og forskellige vejforbindelser) beløber sig til adskillige milliarder kroner, og hertil må skabes særlig finansiering, bl.a. ved medfinansiering fra staten. De højest prioriterede store projekter er Metroringen og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen, begge projekter af regional og national betydning. Det forventes, at den generelle aftale om statslig medvirken ved nationale infrastrukturprojekter i hele landet (i forlængelse af strukturreformen) vil medføre en statslig medfinansiering af Metro og vejforbindelse.

Handlingsplanen på 20 konkrete indsatser skal finansieres via kommunens almindelige budgetter, særligt Vej & Parks årlige anlægsramme med mindre der gives ekstrabevillinger til gennemførelse af planen. Vej & Parks årlige anlægsramme er på ca. 70 mio. kr. Heraf bruges ca. 30 mio. kr. på renovering, omdannelse og forskønnelse af byen rum, hovedsageligt pladserne og parkerne. Der er således årligt ca. 40 mio. kr. til rådighed til trafik- og miljøprojekter.

Forskellige ekstrabevillinger medfører dog, at der visse år er flere midler til rådighed. F.eks. er anlægsrammen for 2005 på 142 mio. kr. og for 2006 109 mio. kr., men samtlige midler er i henhold til Vej & Parks investeringsplan disponeret for begge år.

Den vedtagne investeringsplan indeholder en række projekter (hastighedszoner, trafiksikkerhedsplan, cykelstier og -ruter, busfremkommelighed mm.), der understøtter Trafik- og Miljøplanens målsætning. I 2005 forventes brugt ca. 16 mio. kr. (11%) på projekter, der også er højt prioriterede i Trafik- og Miljøplanen. For 2006 er tallet ca. 55 mio. kr. (50 %), inkl. 31 mio. kr. til en bro over Ågade på Nørrebrocykelruten.

For 2007-08 foreligger også en investeringsplan med en lang række projektønsker, men i forbindelse med vedtagelsen af investeringsplan 2005-06 anbefalede forvaltningen, at en revision af investeringsplanen på længere sigt afventer den politiske behandling af Byrumshandlingsplanen i foråret 2005.

Byrumshandlingsplanen indeholder en lang række projektforslag, hvor nogle vil være sammenfaldende med Trafik- og Miljøplanens forslag, mens andre er af mere byrumsmæssig og rekreativ karakter.

Endvidere skal Vej & Parks anlægsramme også dække en del af omkostningerne til områderfornyelsen i Øresundsvejskvarteret og Mimersgadekvarteret. Områdefornyelserne har en samlet økonomisk ramme på 60 mio. kr. hvoraf de kommunale forvaltninger skal dække en tredjedel. Afhængig af disponeringen af områdefornyelsesmidlerne skal Vej & Parks anlægsramme dække en udgift på op til 20 mio. kr. plus eventuelle ekstra midler, der tildeles de to kvarterer.

Endelig er der en række lokale Trafik- og Bymiljøplaner (for Amager, Vesterbro og Østerbro), der indeholder en lang række konkrete projektideer, til forbedring af de trafikale og miljømæssige forhold i lokalområderne. Også for disse projekter gælder, at nogle vil understøtte Trafik- og Miljøplanens målsætninger, mens andre er af mere byrumsmæssig og rekreativ karakter.

Samlet kan det konkluderes, at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der skal prioriteres mellem Trafik- og Miljøplanen, Byrumshandlingsplanen, de lokale trafikplaner, områdefornyelsen og de mange eksisterende projektønsker i Vej & Parks investeringsplan.

Prioriteringen af den fremtidige indsats bør tage udgangspunkt i de projekter, der understøtter målsætningerne i flere forskellige planer. Der findes mange projektforslag, der vil understøtte målsætningerne i både Trafik- og Miljøplan, Byrumshandlingsplan og lokale trafikplaner. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.

 

Miljøvurdering

Trafik- og Miljøplanen søger i vid udstrækning at dæmpe biltrafikken og reducere biltrafikkens miljømæssige konsekvenser. Attraktive alternativer i form af forbedret kollektiv trafik og bedre forhold for cyklisterne vil dæmpe den forventede stigning i biltrafikken, men udviklingen afhæn ger i langt større grad af andre faktorer, herunder i særligt grad den økonomiske udvikling i samfundet generelt.

Det vil være nødvendigt at følge udviklingen nøje, for at vurdere, om det bliver nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks. gennem kørselsafgifter.

 

Høring

I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 har kommunen gennemført en borgerdialog bestående af en holdningsundersøgelse, et borgermøde samt en offentlig høring i perioden 15. august til 31. oktober 2004. Denne indstilling beskriver resultatet af høringen.

 

Andre konsekvenser

Trafikindholdet i Forslag til Kommuneplan 2005, som planlægges i offentlig høring inden sommerferien, er i vid udstrækning baseret på målsætningerne beskrevet i høringsudgaven af Trafik- og Miljøplan 2004. Efter vedtagelse af Trafik- og Miljøplan 2004 vil kommuneplanen blive opdateret i henhold til eventuelle ændringer i Trafik- og Miljøplanen.

 

BILAG VEDLAGT

·        Udkast til Trafik- og Miljøplan 2004, og

·        3 notater med resultater og vurderinger af borgerdialogen:

-        Københavnernes holdning til Trafik- og Miljøplan 2004 (sammenfatning), IFKA 22. oktober 2004

-        Arbejdsnotat: Borgerhøring om "Forslag til trafik- og Miljøplan 2004", IFKA, 26. november 2004

-        Notat: Resume af indkomne høringssvar til Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004, Københavns Kommune, januar 2005

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I DE TRE BORGMESTRES FORKONTORER

·        Borgerdialog om trafik- og miljøplan, Holdninger til Trafik- og Miljøplan 2004 blandt borgere i Københavns Kommune, IFKA, oktober 2004

·        Samtlige høringssvar

 

 

 

Mette Lis Andersen          Peter Elsman                     Paul Sax Møller


 


Til top