Medlemsforslag om, at der sker markering af 10 meter parkeringsreglen på Københavns hjørner jf. indstillingen.
Medlemsforslag om, at der sker markering af 10 meter parkeringsreglen på Københavns hjørner jf. indstillingen.
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005
Sager til beslutning
21. Medlemsforslag om, at der sker markering af 10 meter parkeringsreglen på Københavns hjørner jf. indstillingen.
BTU 121/2005 J.nr. BR 24/05
INDSTILLING
Medlemsforslag om,
at der sker markering af 10 meter parkeringsreglen på Københavns hjørner jf.
indstillingen.
(Stillet af
Venstre foreslår, at
Borgerrepræsentationen beslutter:
at stadsarkitekten udarbejder en særlig sten i
niveau med fortovet, hvilken sten markerer 10 meter fra hjørnet i de kommunale
gader, der har kantstensparkering
at Bygge-
og Teknikborgmesteren forelægger en konkret sag (omfattende omkostningerne ved placering af stenene) om tillægsbevilling til
finansiering heraf for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
MOTIVERING:
Det er urimeligt, at
kommunen inkasserer omkring 110 mio. kr. pr. år i afgift fra bilister, der mere
eller mindre uforvarende parkerer nærmere et hjørne end lovgivningen
anfører. Det er uhensigtsmæssigt, at
bilister skal køre rundt med et målebånd eller skridte en fortovskant af, hver
gang de parkerer i nærheden af et hjørne for at være lovmedholdelige. Placering af en sten, der markerer, at
herfra er der 10 m til hjørnet vil være
hensigtsmæssig. Stenen placeres i niveau med fortovet og vil derfor på ingen
måde skæmme bybilledet, og den vil tilmed opfylde det formål, at bilister ikke
fanges i "bødefælden". 10 meters reglen er indført af sikkerhedsmæssige grunde,
og selvom borgerne naturligvis er pligtige til at overholde loven, vil det være
en service fra Kommunens side fysisk at gøre vore borgere opmærksomme på den korrekte
afstand til et hjørne. Dette tiltag vil
samtidig fjerne den mistanke, som borgeren kan have til, at 10 meters reglen
kan opfattes som en "pengemaskine" for den kommunale kasse. Faktum er jo, at loven p.t. virker som en eksorbitant
ekstra indkomst til kommunen uden at kommunen som en mindsteforpligtelse har
taget tiltag til at informere borgerne om reglen og åbenbart ej heller fysisk
har påtænkt at markere den afstand til hjørne, hvor borgeren vil være lovmedholdelig.
Kommunen er et serviceorgan for borgerne og ikke omvendt.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. februar 2005
Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"At medlemsforslaget henvises til
Bygge- og Teknikudvalget med henblik på, at udvalget overvejer mindre
omkostningskrævende alternativer til markering af 10 meter fra hjørnet i de
kommunale gader, der har kantstensparkering.
At eventuelle udgifter afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme."
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.