Folke Bernadottes Allé - Ombygning til 4 sporet vej med cykelstier
Folke Bernadottes Allé - Ombygning til 4 sporet vej med cykelstier
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. februar 2005
Sager til beslutning
15. Folke Bernadottes Allé - Ombygning til 4 sporet vej med cykelstier
BTU 91/2005 J.nr. 21213.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at Folke Bernadottes Allé og krydset Oslo Plads/Folke Bernadottes Allé ombygges som beskrevet i denne indstilling
at der erhverves/eksproprieres de nødvendige arealer på nordsiden af Folke Bernadottes Allé
at bygningerne
Folke Bernadottes Allé 27-35, kaldet "Onkel Toms Hytte", eksproprieres og
nedrives
at hastighedsgrænsen ændres fra 60 til 50 km/t på Kalkbrænderihavnsgade umiddelbart før Indiakaj
at betalingsparkeringens
blå zone udvides til at omfatte de tilbageværende parkeringspladser
at skiltningen
af Ring 2 ændres ved projektets afslutning fra Strandboulevarden/ Østbanegade til Kalkbrænderihavnsgade/Folke
Bernadottes Allé
at der gives en anlægsbevilling på 24,0 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etablering af projektet
at der til finansiering af projektet overføres 24,0 mio. kr. fra Økonomiforvaltningens konto til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområderne (konto 6.51.3) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg)
Sagen blev
udsat.
RESUME
På sit møde den 15. januar 2003
godkendte
Da HUR efterfølgende meddelte, at omlægningen af krydset Strandvænget/Strandvejen først kunne ske efter at der var foretaget en VVM-vurdering blev det besluttet at lade ombygningen af Folke Bernadottes Allé afvente denne VVM-redegørelse.
Resultatet
af denne VVM-redegørelse foreligger nu og er godkendt af HUR den 16. december
2004, hvilket
I forbindelse med vedtagelse af lokalplanen for "Pakhusvej" den 6. december 2001 blev det besluttet, at Københavns Kommune via boligforligets infrastrukturpakke bidrager med ca. 25 mio. kr. til forbedringer af trafikafviklingen ved Folke Bernadottes Allé, krydset Oslo Plads/Folke Bernadottes Allé og krydset Strandøre/Strandvænget.
Projektet omfatter en ombygning af Folke Bernadottes Allé - inkl. krydset ved Oslo Plads - til tilslutningen til Kalkbrænderihavnsgade.
Folke Bernadottes Allé, der i dag er en bred tosporet vej uden cykelstier, foreslås ombygget til fire spor med cykelstier. Den foreslåede planløsning for Folke Bernadottes Allé er vist på bilag A-C, mens det foreslåede tværprofil er vist på bilag D. I nordsiden foreslås en trærække plantet i et kombineret plantebælte og parkeringsspor, således at den tidligere allékarakter genskabes. På grund af det bredere vejprofil, må et areal på ejendommen Oslo Plads 2 og på DSBs areal langs Folke Bernadottes Allé eksproprieres.
Det brede profil betyder desuden at det er nødvendigt at ekspropriere og nedrive ejendommene Folke Bernadottes Allé 27-35, kaldet "Onkel Toms Hytte". Fotos af bygningerne er vist på bilag E og F. Ejendommen Folke Bernadottes Allé 31-33 anses ikke for at besidde væsentlige arkitektoniske kvaliteter, men under hensyntagen til dens kulturhistoriske betydning, kunne det være ønskeligt at flytte den. Det har dog ikke været muligt at finde en alternativ placering, og den økonomiske omkostning vurderes endvidere at beløbe sig til 2-2,5 mio. kr. hvilket ikke kan afholdes indenfor den samlede ramme på 26,09 mio. kr. til projekterne Folke Bernadottes Allé og Strandvejen / Strandvænget.
Alternativt har forvaltningen udarbejdet to alternative linieføringer. Den første linieføring kan imidlertid ikke anbefales, da denne indebærer, at profilet indsnævres og både vognbaner, cykelstier og fortove derved bliver uacceptabelt smalle, mens det andet forslag indebærer et indgreb i den fredede Kastelsgrav.
Da forvaltningen ikke forventer at kunne opnå dispensation til at gøre indgreb i Kastelsgraven i forbindelse med projektets gennemførelse og ikke har kunnet finde en alternativ placering af "Onkel Toms Hytte" - samt finansiering af denne flytning, anbefales "Onkel Toms Hytte" nedrevet.
Projektet er koordineret med
projektet for Oslo Plads som blev godkendt af
Parkeringen i Folke Bernadottes Allé anvendes i dag kun i et meget begrænset omfang med en belægning på 0-20 %, hvorfor det anses for acceptabelt at nedlægge 25 af i alt 103 parkeringspladser, som projektet kræver. Forvaltningen foreslår desuden, at betalingsparkeringens blå zone udvides til at omfatte de tilbageværende 78 parkeringspladser.
De samlede udgifter til
gennemførelse af projektet, er beregnet til kr. 24,0 mio. kr.
Projektet vurderes ikke at medføre forøgede driftsudgifter. Udvidelsen af den blå betalingszone giver øgede parkeringsindtægter.
Sagen var på
dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Under Bygge- og Teknikudvalgets
behandling den 6. november 2000 af den igangsættende redegørelse til lokalplan
nr. 347 (Pakhusvej), blev der udtrykt bekymring for, om etableringen af en
færgehavn med tre færgelejer i Mellembassinet sammen med byudviklingen i
området i øvrigt ville medføre problemer med trafikafviklingen på og omkring
Ring 2. Der blev fra udvalgets side udtrykt ønske om, at forvaltningen
redegjorde nærmere for dette, hvilket forvaltningen efterfølgende gjorde i notatet
"De trafikale konsekvenser af Ny Færgehavn og byudvikling ved Dampfærgevej
(lokalplanforslag Pakhusvej)" af 18. januar 2001.
I forbindelse med vedtagelse af
lokalplanen for "Pakhusvej" den 6. december 2001 blev det besluttet, at
Københavns Kommune via boligforligets infrastrukturpakke bidrager med 25 mio.
kr. (siden fremskrevet til 26,09 mio. kr.) til forbedringer af trafikafviklingen
ved Folke Bernadottes Allé, krydset Oslo Plads/Folke Bernadottes Allé og
krydset Strandøre/Strandvænget.
På sit møde den 15. januar 2003
godkendte Bygge- og Teknikudvalget, at forvaltningen udarbejder et projekt til
ombygning af Folke Bernadottes Allé til en firesporet vej med cykelsti.
Forvaltningen udviklede derefter
et projekt for ombygningen og forelagde det for Bygge- og Teknikudvalget til
drøftelse den 3. december 2003.
Da HUR efterfølgende meddelte, at
omlægningen af krydset Strandvænget/Strandvejen først kunne ske efter at der
var foretaget en VVM-redegørelse, valgtes det at lade beslutningen om ombygning
af Folke Bernadottes Allé afvente resultatet af denne VVM-redegørelse.
Resultatet af
VVM-redegørelsen foreligger nu og er vedtaget af HUR den 16. december 2004.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Projektet omfatter en ombygning
af Folke Bernadottes Allé - inkl. krydset ved Oslo Plads.
Ved udarbejdelsen af projektet
har forvaltningen lagt vægt på, at alle trafikkanter skal opleve ombygningen
som en forbedring af forholdene.
Tværprofil
Folke Bernadottes Allé er i dag
en bred tosporet vej uden cykelstier. Den foreslås ombygget til et profil, der
modsvarer Kalkbrænderihavnsgade, der for få år siden blev ombygget til fire
spor med cykelstier. Den foreslåede planløsning for Folke Bernadottes Allé er
vist på bilag A-C, mens det foreslåede tværprofil er vist på bilag D. Det
eksisterende tværprofil er på 18,8 m, og det foreslås således udvidet med 5,9 m
til i alt 24,7 m. En 3D-tegning af Folke Bernadottes Allé set fra Kalkbrænderihavnsgade
mod Oslo Plads er vist som bilag G.
Beplantning
På grund af manglende plads i
tværprofilet, vil en egentlig allé ikke kunne genskabes uden at reducere bredden
af de øvrige elementer. Beplantningen langs Kastellet giver dog Folke
Bernadottes Allé et grønt præg, der oplevelsesmæssigt vil kompensere for den
manglende trærække i sydsiden. I nordsiden foreslås en trærække plantet i et
kombineret plantebælte og parkeringsspor, således at Folke Bernadottes Allés
tidligere allékarakter genskabes. Den langsgående trærække bevirker desuden at
vejprofilet visuelt indsnævres. Samtidigt suppleres der i begge ender af Folke
Bernadottes Allé med plantning af yderligere træer. Forslaget er i
overensstemmelse med den tidligere vedtagne plan, "Grønne Gaderum – En strategi
for Københavns gadetræer".
Ekspropriation og nedrivning af
bygninger
I sydsiden af Folke Bernadottes
Allé fastholdes det eksisterende skel ind mod Kastellet og Gustafskirken af
fredningsmæssige årsager. Det nødvendige areal til vejudvidelsen inddrages
således i den modsatte side. Dette medfører, at et areal på ejendommen Oslo
Plads 2 (matr. 939 ØV) og på DSBs areal langs Folke Bernadottes Allé skal
eksproprieres.
Udvidelsen af krydset ind mod
ejendommen på Oslo Plads 2, er forberedt i Lokalplan nr. 106 af juli 1987, idet
der i lokalplanen er fastsat vejudvidelseslinier, der tilgodeser pladsbehovet
for en senere krydsudvidelse. Byggetilladelsen af 2. maj 1989 for ejendommen er
underlagt bestemmelserne i lokalplanen, ligesom der er krævet, at bygningen
skal kunne modstå det forøgede jordtryk som følge af en fremtidig udvidelse af
Folke Bernadottes Allé. Desuden er det anført, at eventuelle senere udgifter
til bygningsændringer, støttemure etc. i forbindelse med Folke Bernadottes
Allés udvidelse skal afholdes af ejeren og således er kommunen uvedkommende.
Foruden den ovenfor nævnte
arealafståelse har det vist sig nødvendigt at ekspropriere og nedrive
ejendommene Folke Bernadottes Allé 27-35, kaldet "Onkel Toms Hytte". Fotos af
bygningerne er vist på Bilag E og F.
Selv om ejendommen Folke
Bernadottes Allé 31-33 ikke er klassificeret som bevaringsværdig, er den dog
meget karakteristisk og særegen for området. Bygge- og Teknikforvaltningen har
derfor undersøgt, om der kunne findes en trafikal løsning, hvor bygningen kunne
bevares.
Der er derfor udarbejdet og
vedlagt to alternative linieføringer (bilag C3 og C4).
Den første linieføring kan
imidlertid ikke anbefales, da denne indebærer, at profilet indsnævres til 19,2
m og både vognbaner, cykelstier og fortove derved bliver uacceptabelt smalle.
Det andet forslag indebærer et indgreb i den fredede Kastelsgrav, hvilket der
ikke forventes at kunne opnå dispensation til.
Ejendommen Folke Bernadotte Allé
31-33 anses ikke for at besidde væsentlige arkitektoniske kvaliteter, men under
hensyntagen til dens kulturhistoriske betydning, kunne det være ønskeligt at
flytte den. Den økonomiske omkostning hertil vurderes at beløbe sig til 2-2,5
mio. kr., hvilket ikke kan indeholdes i den givne ramme og skal ejendommen
bevares skal et beløb i den størrelse således tilvejebringes.
Det har dog ikke været muligt at
finde en alternativ placering, og det er således forvaltningens samlede arkitektoniske
og økonomiske anbefaling, at ejendommen eksproprieres og nedrives.
Oslo Plads
Som vist på bilag A1, er Folke
Bernadottes Allé tilpasset den fremtidige udformning af Oslo Plads, der blev
godkendt i BTU den 8. oktober 2003.
Uheld
En analyse af de registrerede
uheld indikerer, at en ombygning og opretning af krydset vil kunne halvere
antallet af de registrerede 7 uheld årligt heraf 2 med personskade. Desuden
forventes det, at mange uheld med materielskade, som ikke anmeldes, kan undgås.
Parkering
Parkeringen i Folke Bernadottes
Allé anvendes i dag kun i et meget begrænset omfang. En registrering foretaget
over 3 dage i september 2003 viste således en belægning på 0-20 %. Selvom
projektet fjerner i alt 25 af 103 parkeringspladser, vurderer forvaltningen at
parkeringsforholdene samlet set forbedres, da de nye pladser i parkeringssporet
i trærækken bliver dagparkering frem for som tidligere at være begrænset til
parkering uden for myldretiderne. I kastelsiden tillades parkering uden for
myldretiderne for at tilgodese Gustafskirken.
Forvaltningen foreslår desuden
at betalingsparkeringens blå zone udvides til at omfatte de tilbageværende 78
parkeringspladser.
Busdrift
For HUR betyder projektet i
princippet ingen ændringer, da de to busstoppesteder ud for Gustafskirken
opretholdes, jf. bilag A. Dog er forholdene i nordsiden blevet forbedret ved
anlæggelse af en bred perron med træer.
Hastighedsgrænse
I dag skifter den tilladte
hastighed fra 60 til 50 km/t midt på Folke Bernadottes Allé. For at reducere
generne fra den forventede øgede biltrafik til Indre By foreslås det, at
hastighedsgrænsen fra 60 til 50 km/t skifter allerede på Kalkbrænderihavnsgade
umiddelbart før Indiakaj. Herved får bilerne på vej ind mod byen længere tid
til at nedsætte farten.
I forbindelse med vedtagelse af
lokalplan "Pakhusvej" den 6. december 2001 blev det besluttet at Københavns
Kommune via boligforligets infrastrukturpakke betaler 25 mio. kr. til
forbedringer af trafikafviklingen ved Folke Bernadottes Allé og Strandøre-Strandvænget.
Beløbet er siden blevet
fremskrevet til 26,09 mio. kr., og til finansiering af projektet foreslås
således overført 24,0 mio. kr. fra Økonomiforvaltningens konto til Infrastruktur
og byggemodning i nybyggeriområderne (konto 6.51.3) til Vej & Parks anlægsramme
(konto 2.22.3, vejanlæg), hvortil der gives en anlægsbevilling på 24,0 mio. kr.
til nærværende projekt.
Overslaget på udgifterne til
projektet for ombygning af krydset Strandøre-Strandvænget udgør 2,09 mio. kr.
Projektet vurderes ikke at
medføre forøgede driftsudgifter, derimod vil udvidelsen af den blå
betalingszone give øgede parkeringsindtægter.
Indstillingen
er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger
der skal miljøvurderes.
Bygge-
og Teknikforvaltningen har via Økonomiforvaltningen bedt HUR foretage en
VVM-screening af projektet. HUR har ved brev af den 22. august 2003 oplyst, at
ombygningen af Folke Bernadottes Allé ikke er VVM-pligtig, men kan gennemføres
indenfor rammerne af Københavns Kommunes kommuneplantillæg for Gittervej fra
1993.
Der
er endvidere gennemført miljøvurdering i forhold til Vej & Parks egen miljøcheckliste
for anlægsprojekter og målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige
retningslinier for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Heri
beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Desuden er
indstillingen knyttet til målsætninger for jord i Kommuneplan 2001.
Alle
for et anlægsprojekt relevante minimumskrav og anbefalinger er opfyldt i projektet,
og alle krav om håndtering og behandling af forurenet jord er opfyldt.
Gennemgangen
af Vej & Parks miljøcheckliste for anlægsarbejder og den efterfølgende
miljøvurdering er opsummeret i det nedenstående.
Udførelsen af arbejdet vil medføre
transport af jord og belægningsmaterialer i form af eksisterende materialer,
der transporteres bort og nye, der køres til. Denne transport forsøges
reduceret ved i størst muligt omfang at lade eksisterende belægninger indgå i
det færdige anlæg, dels ved at genindbygge så stor en del af de eksisterende
belægninger som muligt under hensyntagen til en konkret afvejning af teknik,
miljø og økonomi.
Såfremt
støttemuren mod baneterrænet udføres med spuns, vil der uundgåeligt forekomme
støj og rystelser. Disse søges minimeret ved krav til entreprenøren om udførelsesmetoder
og støjdæmpning.
Gennemførelsen
af projektet vil medføre, at bygningerne Folke Bernadottes Allé 27-35
eksproprieres og nedrives. Dette er der nærmere redegjort for under afsnittet
"Sagsbeskrivelse".
Det færdige anlæg skønnes ikke i sig
selv at generere mere trafik, men vejen vil kunne afvikle den forventede
fremtidige trafikmængde uden uacceptable kødannelser, som ellers ville
forårsage en øget mængde udstødningsgasser.
Som
anført i referat fra BR forhandlingerne 29. april 1993, skal der som led i
projektet "foretages en nærmere vurdering af mulighederne for at støjbeskytte
parkarealer langs Folke Bernadottes Allé". En løsning med udlægning af
drænasfalt for at reducere kildestøjen og en med støjskærme for at reducere
virkningen, er blevet vurderet. Løsningen med drænasfalt blev vurderet som for
dyr i forhold til problem / effekt. Støjskærmene blev fravalgt ud fra både
økonomi og æstetik. Det anbefales derfor, at afvente den fremtidige
trafikmængde og vurdere, om denne giver væsentligt forøgede støjgener. På dette
tidspunkt vil man formentlig have udviklet og testet nye og billigere støjsvage
belægninger, som fx den såkaldte "tyndlagsbelægning" der pt. er un
der
afprøvning på Kongelundsvej.
Efter
etableringen af cykelstierne, vil cyklisterne opleve det som mere sikkert og
trygt at færdes på strækningen.
De
eksisterende træer i skråningen op mod Oslo Plads (DSB ejendom) vil alle skulle
fældes. Til gengæld genplantes der i samme område, ligesom allékarakteren langs
hele Folke Bernadottes Allé genskabes ved plantning af en ny trærække i
nordsiden.
Høring
I forbindelse med
projektudviklingen er
HUR havde ikke bemærkninger til
ombygningen i relation til busdriften.
Desuden er Københavns Bymuseum
blevet orienteret om projektet, ligesom de to naboer på sydsiden af Folke
Bernadottes Allé, Kastellet og Gustafskirken.
Selvom projektet ikke går ind
over skel og ind på Kastellets område, ligger det indenfor beskyttelseszonen af
Kastellet, og Kulturarvsstyrelsen har derfor fået forelagt projektet til
godkendelse.
Naboerne mod nord, fra Oslo
Plads 2 til Folke Bernadottes Allé 35, er ikke blevet orienteret om projektet.
Såfremt projektet godkendes i Borgerrepræsentationen, vil orienteringen først
finde sted i forbindelse med indkaldelse til Åstedsforretningen.
Godkendes projektet, forventes
det udført i 2005 og 2006. Der ligger dog en tidsmæssig usikkerhed i
forbindelse med følgende:
·
flytning af eksisterende ledninger samt evt.
udførelse af nye
·
selve ekspropriationen
·
forberedelsen og udførelsen af de nødvendige
bygningsmæssige ændringer af ejendommen Oslo Plads 2.
I givet fald vil projektet først
igangsættes i 2006.
BILAG VEDLAGT
Projektforslag
Bilag A1: Plantegning af Folke
Bernadottes Allé, strækningen op mod Oslo Plads, projektforslag
Bilag B1: Plantegning af Folke
Bernadottes Allé, midterstrækningen, projektforslag
Bilag C1: Plantegning af Folke
Bernadottes Allé, strækningen ned mod Kalkbrænderihavnsgade, projektforslag
Bilag D: Tværprofil
Bilag G: 3D-tegning af Folke
Bernadottes Allé set fra Kalkbrænderihavnsgade mod Oslo Plads
Eksisterende
forhold
Bilag A2: Plantegning af Folke Bernadottes
Allé, strækningen op mod Oslo Plads, eksisterende forhold
Bilag B2: Plantegning af Folke
Bernadottes Allé, midterstrækningen, eksisterende forhold
Bilag C2: Plantegning af Folke
Bernadottes Allé, strækningen ned mod Kalkbrænderihavnsgade, eksisterende
forhold
Alternative linieføringer
Bilag C3:
Indsnævret vejprofil
Bilag C4: Forlægning af vej
Fotos
af bygninger
Bilag E: Foto af ejendommen Folke
Bernadottes Allé 27
Bilag F: Foto af ejendommene Folke
Bernadottes Allé 29 - 35
Udsendt med dagsordenen for
Bilag H: Supplerende notat af 14. februar 2005.