Koncept for københavnernes Grønne Regnskab 2000

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. november 2000

14. Koncept for københavnernes Grønne Regnskab 2000

BTU 532/2000 J.nr. 29.0035/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen og fremlægges samtidig i Miljø- og Forsyningsudvalget.

For at gøre det muligt for medlemmerne af Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget at tage stilling til regnskabets indhold, herunder valg af indikatorer, forelægges de to udvalg nu et koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 2000" (bilag 1). Samtidig medsendes "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" (bilag 2).

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte indikatorer for miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og de kommunale myndigheder og institutioner.

Formålet med "Københavnernes Grønne Regnskab" er at informere borgerne, virksomheder og kommunens institutioner og myndigheder om:

• miljøbelastningen i København ved hjælp af valgte indikatorer
• kommunens mål og målsætninger for de valgte indikatorer
• hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet
• hvordan borgerne selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, i boligkarreen og på arbejdspladsen
• hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde

Konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 2000 har været forelagt Koordinationsgruppen for Lokal Agenda 21, hvor samtlige 7 forvaltninger og forsøgsbydelene er repræsenteret.

Når det grønne regnskab er udarbejdet i foråret 2001, vil regnskabet blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget og efterfølgende sendt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab 2000" har igen i år følgende faste temaer:

Energi, affald, trafik, de grønne områder, de blå områder, forurenet jord, miljørigtig byggeri og lokal bæredygtighed. Derudover er der i år et nyt tema om virksomhedernes miljøarbejde med eksempler på virksomheder, som arbejder målrettet med forebyggende miljøforbedringer ud over myndighedernes krav.

Københavnernes Grønne Regnskab 2000 vil blive trykt i et oplag på 7000 eksemplarer på dansk og 2500 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydele, kvarterløftområder, de grønne guider, lokale agenda 21-grupper, andels-, lejer- og ejerforeninger, samt virksomhedsnetværk.

Den 28. marts 1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab. Det blev forudsat, at udformning og indhold af regnskabet skulle udvikle sig løbende efter de indvundne erfaringer. Det grønne regnskab skulle ligeledes ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at fastlægge kommunens Agenda 21- aktiviteter (BF. 1995, s. 3343-45)

Der er, siden det første regnskab udkom i 1996, løbende sket en udvikling og en vurdering af temaer og miljøindikatorer, som præsenteres i det grønne regnskab.

I år giver konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab" plads til et nyt tema om virksomheders miljøarbejde.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte indikatorer for miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og de kommunale myndigheder og institutioner.

Formålet med Københavnernes Grønne Regnskab er at informere borgerne, virksomheder og kommunens institutioner og myndigheder om:

• miljøbelastningen i København ved hjælp af valgte indikatorer
• kommunens mål og målsætninger for de valgte indikatorer
• hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet
• hvordan borgerne selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, i boligkarreen og på arbejdspladsen
• hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde

Ved udarbejdelsen af " Københavnernes Grønne Regnskab 1999" besluttede Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at det allerede på et tidligt tidspunkt skulle være muligt for medlemmerne af de to udvalg at tage stilling til regnskabets indhold samt valg af mål og indikatorer. Denne proces er fastholdt i forbindelse med udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab 2000.

Derfor forelægges de to udvalg nu et koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 2000" (bilag 1). Samtidig medsendes "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" (bilag 2), således at det er muligt for udvalgene at diskutere konceptet for det grønne regnskab 2000 og sammenligne med sidste års grønne regnskab.

De grønne guider samt faglige repræsentanter fra Københavns Vand, Københavns Energi, Miljøkontrollen og Bygge- og Teknikforvaltningen har været inddraget i arbejdet med at udarbejde det foreliggende koncept. Konceptet har endvidere været forelagt Koordinationsgruppen for Lokal Agenda 21, hvor alle 7 forvaltninger samt forsøgsbydele er repræsenteret.

Når de to udvalg har taget stilling til konceptet og de tilhørende indikatorer, begynder det egentlige arbejde med at indsamle tekst og data fra forvaltningernes institutioner, lokale Agenda-grupper, grønne guider og bydelene.

Når teksten til regnskabet er færdig, vil den blive drøftet i Koordinationsgruppen for Lokal Agenda 21 og i gruppen af grønne guider. Herefter forelægges regnskabet Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget og videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Konceptet "Københavnernes Grønne Regnskab 2000" har igen i år de faste temaer: Energi, Vand, Affald, Trafik, De Grønne og Blå områder, Forurenet jord, Miljørigtig byggeri samt historier om Lokal bæredygtighed. Hvert tema vil give forslag til handlemuligheder i hjemmet, i boligkarreen og på arbejdspladsen.

Der er i år foreslået et nyt tema om virksomhedernes miljøarbejde. Temaet vil give eksempler på virksomheder i København, som arbejder målrettet med forebyggende miljøforbedringer ud over myndighedernes krav, f.eks. miljøledelse, grønt regnskab, miljømærkning og livscyklusvurderinger (vugge til grav betragtninger). Inddragelse af temaet om virksomheders miljøarbejde betyder, at Københavnernes Grønne Regnskab 2000 for første gang vil illustrere adfærden hos både borgere, erhvervslivet og hos de kommunale institutioner og myndigheder. Inddragelse af virksomhedernes miljøarbejde i regnskabet vil også betyde, at regnskabet skal formidles bedre til virksomhederne i København.

Københavnernes Grønne Regnskab 2000 vil blive trykt i et oplag på 7000 eksemplarer på dansk og 2500 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydele, kvarterløftområder, de grønne guider, lokale agenda 21-grupper, andels-, lejer- og ejerforeninger, samt virksomhedsnetværk.

Desuden vil regnskabet igen i år blive lagt på kommunens hjemmeside på internettet for at komme ud til en bred offentlighed.

Det planlægges at udarbejde en formidlingsstrategi for regnskabet i starten af 2001.

Budgettet for "Københavnernes Grønne Regnskab 2000" er 450.000 kr. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt tryknings- og distributionsomkostninger mv. Miljø- og Forsyningsforvaltningen betaler 250.000 kr. og Bygge- og Teknikforvaltningen betaler 200.000 kr.

Bilag 1 – Koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 2000"

Bilag 2 - Københavnernes Grønne Regnskab 1999

Ole Bach