Dækningsgrave - Principper for prioritering af fjernelse

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. august 2002

16. Dækningsgrave - Principper for prioritering af fjernelse

BTU 401/2002 J.nr. 535.0012/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter

Bygge- og Teknikudvalget har, i forbindelse med godkendelsen af Vej & Parks investeringsplan for 2003 – 2007 reserveret 0,75 mio. kr. årligt til fjernelse af dækningsgrave. I forbindelse med behandlingen af årets indstilling ønskede flere udvalgsmedlemmer en nærmere drøftelse af udvælgelseskriterierne.

Ved afvejningen imellem projektemner foreslås det, at forvaltningen tager hensyn til de æstetiske og funktionelle forhold (som f.eks. pladsmangel), rekreative muligheder ved fjernelse, samt den økonomiske ramme.

Muligheder for udnyttelse af lokalerne eller terrænformen, og tilstedeværelsen af værdifuld beplantning og store træer på eller ved anlægget kan tale for, at anlæg bevares helt eller delvis. I stedet for helt at fjerne dækningsgrave kan anlæggene justeres, således at generende betondele, herunder udluftningstårne, fjernes. Herved kan anlægget bedre falde ind i parkomgivelserne eller benyttes som legeelement.

Forvaltningen har udarbejdet en foreløbig prioriteringsliste for årene 2003-2008, som fremgår af denne indstillings sagsbeskrivelse.

Anlæg, der optages på prioriteringslisten, skal dog stadig formelt godkendes til nedrivning. Ansøgningen behandles af Beredskabssektionen, Københavns Brandvæsen.

Forvaltningen foreslår, at der hvert år, i forbindelse med ansøgning om en kapitalbevilling, fremlægges en detaljeret beskrivelse af årets projekter sammen med en revideret prioriteringsliste for den kommende femårsperiode. I denne forbindelse vil forvaltningen fremlægge de henvendelser/ønsker, der er fremkommet i årets løb fra beboere, andre forvaltninger m.fl. Forvaltningen har overvejet, om prioriteringslisten skulle sendes i høring hvert år. Men da der er tale om et forholdsvis beskedent beløb i forhold til antallet af dækningsgrave i byen, vurderes det, at en høring vil resultere i forventninger hos borgerne, som det vil tage mange år at indfrie. Derfor anbefales en egentlig høring ikke.

Hovedparten af byens dækningsgrave er offentligt ejede anlæg. Dækningsgravenes konstruktioner og indre vedligeholdelse varetages af Beredskabssektionen under Københavns Brandvæsen, der også er myndighed i forbindelse med nedrivningssager m.v. Den udvendige pleje af anlæggene henhører under Vej & Park. Dette gælder også der, hvor anlæggene blev placeret på privat grund.

Alle ændringer i dækningsgravenes tilstand (fjernelse af nødudgangstårne, regulering af dækningsgraves terræn eller nedrivning af hele anlæg) skulle tidligere godkendes i Indenrigsministeriet af Civilforsvarsstyrelsen. I 1994 overgik denne myndighed til kommunerne. I Københavns kommune blev opgaven naturligt tildelt Civilforsvarskontoret, der ændrede navn til Beredskabskontoret (Stadsingeniørens Direktorat), fra 2000 Beredskabssektionen under Københavns Brandvæsen.

I Københavns kommune findes der i dag (maj 2002) 541 offentligt ejede anlæg med dækningsgrave med 929 kamre, jf. bilag 2.

Mulighed for at fjerne dækningsgrave gives i lov nr.1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum. Med "Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave" fastsættes det, at Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af offentlige beskyttelsesrum - dækningsgrave:

§3 giver mulighed for at fjerne dækningsgrave mod at ansøgeren betaler nedrivning og udgifter til etablering af et offentligt beskyttelsesrum til erstatning.

§4 giver mulighed for fjernelse hvis dækningsgraven hindrer et aktuelt byggeri eller vejanlæg. Her afholder kommunen udgifterne til nedrivningen.

§5 giver mulighed for "i særlige tilfælde" at fjerne dækningsgrave uden at ansøgeren skal opføre et offentligt erstatningsrum, men alene afholde udgiften til nedrivning.

Hvor det tidligere blev krævet af ansøgeren at tilvejebringe et erstatningsrum for de dækningsgrave, der ønskedes nedlagt, kan dette krav nu undgås, ifølge §5 -"i særlige tilfælde". Det skal bemærkes, at 'ansøger' kan være såvel kommunen som en privat ejer af grunden med den offentlige dækningsgrav. Ansøgningen skal behandles af Beredskabssektionen, Københavns Brandvæsen. En forudsætning for en godkendelse efter §5 er dog, at der foreligger et projekt for fremtidige forhold.

Dækningsgravene (DG) er hovedsagelig anlagt under anden verdenskrig i perioden 1943-45 og i forbindelse med Korea-krigen i 1952. De er placeret på såvel offentlige gadearealer såvel som private fællesveje, på pladser, i parker og anlæg samt i private gårde og haver. De er gerne lagt synligt for at nemt kunne benyttes af byens trafikanter, til hvem de er beregnet.

I dag giver anlæggene gener i byen, i form af hindringer for især fodgængertrafik, de er skæmmende og blokerer pladsrum. I takt med det øgede behov for areal til biltrafik og anlæggelsen af cykelstier er det resterende areal til fodgængere reduceret til et absolut minimum. Herved er dækningsgrave på gader og i andre byrum blevet iøjefaldende som et problem.

Med tiden er anlæggene i mange henseender forældet. De kan være forfaldet eller reguleret og dermed uden nytteværdi, hvis der ikke investeres i en kraftig renovering for at gøre dem brugbare. Den tekniske værdi i forhold til moderne våben og krigsførelse kan også diskuteres. Siden 1950 har det været lovpligtigt at indrette sikringsrum i forbindelse med nybyggeri.

Allerede i 1946 tiltrådte en enig Borgerrepræsentation en skrivelse til Indenrigsministeriet om fjernelse af samtlige dækningsgrave hurtigst muligt. Samme år udsendte Statens civile Luftværn retningslinier for "begrænset tilladelse til nedlæggelse af betondækningsgrave".

Der blev i de følgende 4 år fjernet ca. 4-500 dækningsgrave i København, især i bymidten og på centrale pladser som Rådhuspladsen og Nikolaj Plads. I 1947 blev der f.eks. givet tilladelse til fjernelse af de 12 anlæg i Nyboder, men arbejdet blev standset pga. mangel på arbejdskraft. I 1948 blev de videre nedbrydninger af dækningsgrave standset pga. de spændte politiske forhold.

Koreakrigen ledte til, at der blev bevilliget betydelige beløb til istandsættelse og nybyggeri af bunkers. I 1959 igangsatte Civilforsvarsstyrelsen en forstærkning af hovedparten af dækningsgravene til at beskytte også mod radioaktivt nedfald og krigsgas.

I dag regnes dækningsgravene alligevel ikke være tilpasset beskyttelsesbehovet ved moderne krigsførelse.

Dækningsgravene er ikke kun til gene i byen: Siden 1996 er et antal kamre sat i stand til alternative formål. Beredskabssektionen, Københavns Brandvæsen har nu ca. 50 anlæg til udlejning, hvor formålet kan være opbevaring, øvelokaler, museum, værksted, festlokaler, ungdomsprojekt eller udstilling, etc. Jf. bilag 3.

Udover muligheden for at fjerne dækningsgrave kan anlæg justeres, således at generende betondele fjernes. Herved kan der i stedet etableres ovenlys, til brug for en nyttiggørelse af kamrene til udlejning. Alternativt kan tårnskakten lukkes med dæksel og overdækkes sådan at anlægget bedre kan falde ind i parkomgivelserne eller benyttes som legeelement. I 1989 udgav Civilforsvarsstyrelsen en arbejdsplan for fjernelse af betontårne på dækningsgrave. Der er siden 1989 fjernet mellem 20 og 40 betontårne årlig fra udvalgte anlæg, frem til og med 1998. Denne aktivitet ønsker forvaltningen at genoptage i det omfang, der er ikke-disponerede midler til rådighed ved slutningen af den årlige anlægssæson.

I 1990 blev der udarbejdet en rapport om " Københavns Kommunes Dækningsgrave – Registrering, analyse og program". Denne behandler alle de anlæg der eksisterede i 1990 og præsenterer dem inddelt i afsnit efter en kategorisering (efter især æstetiske og funktions- kriterier) i A - anlæg der fjernes, B - anlæg hvor synlige betondele fjernes, samt C - anlæg der beholdes med "status quo". Indenfor hvert afsnit er emnerne giver en prioritet til behandling fra 1 til 3, se bilag 4.

Der er flere tilfælde hvor der med tiden er kommet en beplantning på eller tæt ved anlægget der er af betydning for området og derved taler imod nedrivning af dækningsgraven. I 1998-99 udarbejdede Beredskabskontoret en foto- og planteregistrering af samtlige dækningsgrave, hvor disse forhold er bemærket , til komplettering og opdatering af den før nævnte rapport, se bilag 5.

Disse rapporter danner grundlag for udvælgelsen af emner til prioriteringslisten sammen med de indkommende henvendelser.

Bygge- og Teknikudvalget har, i forbindelse med godkendelsen af Vej & Parks investeringsplan for 2003 – 2007 årligt reserveret 0,75 mio. kr. til fjernelse af dækningsgrave, der æstetisk eller funktionelt generer i byens rum. Forvaltningen foreslår, at projekterne behandles efter en prioriteringsliste.

Formålet med de afsatte midler er at fjerne de dækningsgrave, der bør fjernes men som ikke indgår i større projekter, der også kan bære udgiften til nedrivning af anlæggene. Det foreslås, at ikke kun dækningsgrave på offentligt ejede arealer kan behandles. De dækningsgrave, der er anlagte på private arealer vil således også kunne komme med som regulerings- eller nedrivningsprojekt.

Beløbet søges anvendt til nedrivning og retablering af terræn, hvorimod udgifter til nyanlæg eller udstyr på arealet ikke indgår. Der kan evt. udføres anlæg i forbindelse med nedrivning og retablering, men dette kræver normalt midler udover rammen til nedrivning, f.eks. i form af separat kapitalbevilling , driftsmidler eller bidrag fra private ejere.

Omkostningerne der dækkes af kapitalbevillingen vil omfatte rydning af udstyr der opbevares i rummene, nedrivning inkl. projektering og tilsyn, retablering til færdig terræn med belægning eller til græssåning. Omkostningerne til nedrivning varierer alt efter anlæggenes form og placering i forhold til omgivelserne. Anlæggene er almindeligvis sammensatte af kuppelformede kamre men der er også mange rørformede anlæg.

Ved afvejningen imellem projektemner vil forvaltningen tage hensyn til de æstetiske og funktionelle forhold (som f.eks. pladsmangel), rekreative muligheder ved fjernelse, samt den økonomiske ramme, men også andre interesser: Er det f.eks. muligt at udnytte lokalerne eller terrænformen, eller kan der være værdifuld beplantning og store træer ved anlægget, der skal respekteres? Lokalerne udlejes til formål som lager, øvelokaler, udstillinger, mm. Terrænformen kan bruges som afskærmning, kælkebakke eller legeplads på forskellige måder. Dette betyder, at ikke alle dækningsgrave vil blive prioriteret til nedrivning.

Forvaltningen vil hvert år revidere prioriteringslisten. Listen baseres på den viden, som forvaltningen har fra egne registreringer (se fremlagte bilag 4 og 5) samt fra henvendelser fra borgere og kommunens øvrige forvaltninger. Listen vil blive forelagt udvalget sammen med instillingen til kapitalbevilling for det kommende års projekter til fjernelse af dækningsgrave i Københavns Kommune.

Følgende er forvaltningens foreløbige prioriteringsliste til fjernelse over de efterfølgende år. Det årlige omfang er baseret på, at der afsættes 0,75 mio. kr. årlig på Vej & Parks anlægsramme til formålet.

2003: Ved Sortedamssøen, Øster Søgade Nr. 74-78, 5 rør

Nyboder - Olfert Fishersgade Nr. 3-4, 2 rør

Borups Allé/Hulgårdsvej Nr. 405, 2 kupler

+ tårne i Grøndalskvarteret

2004: Vanløsevej/ Sallingvej Nr. 414-415, 3 kupler

Nyboder, Delfingade + Hjertenfrydsgade Nr. 15 + 16-17, 3 rør

2005: Sjællandsgade 17-23 Nr. 303-305, 6 kupler

Enghavevej/Brevtoftegade Nr. 581, 1 kuppel

Nyboder, Suensonsgade + Elsdyrsgade Nr. 7 + 9-10, 3 rør

2006: Gandhis Plæne, Borups Allé/ Hvidkildevej – Nr. 395-97, 4 kupler

Majporten/ Svinget Nr. 750-752, 8 kupler

2007: Ved Grøndalskirken Nr. 401, 4 kupler

Nyboder, Svanegade Nr. 11-13, 3 rør

2008: Nyboder, Vildandegade Nr. 14, 1 rør

Grønlands Torv (v Nyboder) Nr. 20, 1 (af 4) kupler

Støj, støv og energiforbrug ved nedrivning kan ikke helt undgås. Nedrivningsmetode vælges for hvert projekt under hensyn til nærhed til bebyggelse og situation i øvrigt Der vil blive stillet krav til, at entreprenøren er miljøgodkendt, og at arbejder udføres indenfor normal arbejdstid.

BILAG 1 Beskrivelse af emner på prioriteringsliste til fjernelse af dækningsgrave, af maj 2002

BILAG 2 Oversigt over eksisterende dækningsgrave

BILAG 3 Oversigt over udlejning af dækningsgrave

Ole Bach