Retningslinier for altanopsætninger

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. august 2002

1. Retningslinier for altanopsætninger

BTU 392/2002 J.nr. 330.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltnigen indstiller til Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse,

1. Nye altaner vurderes i hvert enkelt tilfælde i forhold til de facademæssige helheder, de indgår i. Især vises stor forsigtighed i forbindelse med særligt synlige facaderækker, herunder langs Søerne og havneløbet, mod pladser, over for parker, langs brede gader, mod gadehjørner og lignende.
2. Nye altaner skal med hensyn til materialekarakter, farver, detaljering m.v. i størst muligt omfang og på en nænsom måde indgå som en integreret del af facadens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor bygningens facader er udsmykkede med bånd, gesimser, indfatninger m.v., vil det være vanskeligt at udføre altaner i ophængte konstruktioner. I sådanne tilfælde vil det være vigtigt, at altaner er integrerede i bygningens bærende konstruktion, det vil sige, at de udføres som udkragede altaner.
3. Nye altaner skal ved deres antal og placering tilgodese de krav om symmetri og helhed m.v., som den enkelte facade med sin oprindelige facadekomposition, detaljering m.v. måtte fordre.

Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 29. maj 2002, i forbindelse med en principdrøftelse om opsætning af altaner på den bevaringsværdige ejendom Sortedam Dossering 23, ønsket forelagt en indstilling om godkendelse af hvilke retningslinier, forvaltningen fremover skal lægge til grund for behandlingen af tilsvarende sager.

Medmindre forholdet er særligt reguleret lokalplanmæssigt, er det nugældende grundlag for behandling af altansager indeholdt i den af Bygge- og Teknikudvalget den 6. december 2000 vedtagne publikation "Facader og skilte". Heri er opstillet retningslinier om både udskiftning af altaner og opsætning af nye i bevaringsværdige bygninger. Retningslinierne har til formål at sikre hensyntagen til de bevaringsværdige bygningers arkitektoniske kvaliteter.

Hjemmelen til at sikre opfyldelse af retningslinierne ligger generelt i byggeloven, som muliggør en sikring af bevaringsværdige bygningshelheder, dvs. sikring af helhedsvirkningen i et ældre bevaringsværdigt bymiljø. Bestemmelsen kan således ikke sikre den enkelte bygnings udseende og arkitektoniske udtryk. Ejendomme, der i sin tid ved kommunens salg blev pålagt skødeservitut, vil i et vist omfang kunne sikres, afhængig af skødeservituttens indhold. I lokalplaner vil der kunne indarbejdes de fornødne bestemmelser til sikring af bevaringsværdige bygninger i forbindelse med bl.a. altanopsætninger. I det omfang, der ikke findes gældende hjemmel, vil der kunne nedlægges et § 14 forbud i henhold til planloven med efterfølgende udarbejdelse af lokalplan.

Det foreslås, at de gældende retningslinier præciseres og uddybes, således at det klart fremgår, at der i vurderingen af ansøgninger om etablering af nye altaner lægges særlig vægt på facademæssige helheder, og at der vises stor forsigtighed ved særligt synlige facaderækker, eksempelvis langs Søerne, havneløbet, ved pladser og parker og lignende. Endvidere skal der stilles krav om, at altaner indgår som integrerede dele af facadens arkitektoniske udtryk, herunder at altaner alt overvejende indarbejdes i bygningens bærende konstruktion, det vil sige udføres som udkragede altaner. Endeligt skal der tages særlige hensyn til de krav om symmetri og helhed, som den enkelte bygnings facadekomposition, detaljering m.v. måtte fordre.

I de tilfælde, hvor de opstillede intentioner ikke imødekommes gennem forhandling, forelægges sagen Bygge- og Teknikudvalget med henblik på nedlæggelse af et § 14 forbud i henhold til planloven og efterfølgende udarbejdelse af lokalplan.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 29. maj 2002 (BTU 297/2002) forvaltningens indstilling om, hvorvidt der skulle gives tilladelse til opsætning af altaner på facaden mod Sortedam Sø på den bevaringsværdige ejendom Sortedam Dossering 23, matr. nr. 6094 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Udvalget tilsluttede sig principielt, at der blev givet tilladelse til den ansøgte altanopsætning på ejendommen, og ønskede i forlængelse heraf forelagt en indstilling om godkendelse af hvilke retningslinier, forvaltningen fremover skal lægge til grund for behandlingen af denne type sager.

Medmindre forholdet er reguleret særligt i lokalplan m.v. er grundlaget for behandling af sådanne sager indeholdt i publikationen "Facader og skilte", som Bygge- og Teknikudvalget vedtog i mødet den 6. december 2000 (BTU 579/2000).

"Facader og skilte" indeholder bl.a. følgende retningslinier vedrørende altaner i bebyggelser, der i bygningsregistreringen (SAVE) er vurderet som bevaringsværdige (kategori 1-4), idet retningslinierne primært knytter sig til ændring af eksisterende altaner:

• Altaner (og karnapper) bevares så vidt muligt.
• Istandsættelse og udskiftning af altaner (og karnapper) udføres som hovedregel, så de fremstår som oprindeligt.
• Altanbrystninger af smedejern genanvendes eller genskabes, eventuelt i en forenklet, nutidig form.
• Altanbrystninger af murværk eller beton genetableres.
• Altanlukninger etableres ikke, hvor altanerne indgår som et vigtigt arkitektonisk element.
• På bygninger, hvor altanlukninger er arkitektonisk acceptable, udføres lukningen enten for hele bygningen eller efter et helhedsorienteret princip, således at enkelte, tilfældigt placerede altanlukninger undgås.
• Ved lukning af indeliggende altaner tilstræbes en løsning, så et relief i facaden bevares.
• I særlige tilfælde kan altaner ændres til franske altaner.

Med hensyn til etablering af nye altaner på bevaringsværdige bygninger gælder:

• Nye altaner vurderes i forhold til bygningens samlede facade. Enkelte, tilfældigt placerede altaner vil sjældent kunne integreres i det oprindelige facadeudtryk.

I forbindelse med behandling af altansager foretages således en konkret vurdering på baggrund af ovenstående. Vurderingen indebærer, at en række problemstillinger må afvejes i forhold til hinanden.

For en tilladelse til altanopsætning taler i de fleste tilfælde de kvalitetsforbedringer, en altan vil medføre for den enkelte bolig. I de tætte byområder med som oftest begrænsede friarealer i tilknytning til boligen vil en altan betyde et væsentligt kvalitetsmæssigt tilskud til boligen, især hvis altanen er af en tilstrækkelig størrelse, er placeret i solsiden og har en værdifuld udsigt. I de tilfælde, hvor nye altaner vil kunne indpasses i bygningens arkitektur på en fuldt acceptabel måde i overensstemmelse med ovenstående, vil en tilladelse umiddelbart kunne gives.

Imod tilladelse taler, at det i bygninger med harmoniske eller særligt udsmykkede og detaljerede facadeudformninger generelt kan være vanskeligt at tilføje altanelementet til facaden uden på en uheldig og ofte ødelæggende måde at gribe ind i bygningens arkitektur. I sådanne tilfælde må hensynet til bevaring af de arkitektoniske værdier prioriteres højt. Da ønsker om altaner ofte må forventes at knytte sig til bygninger placeret med værdifulde udsigter – langs Søerne og havneløbet, mod åbne byrum såsom de store pladser og parker – vil der hyppigt kunne blive tale om facadestrækninger, som vil være meget synlige i bybilledet. Dette forstærker kravet om hensyntagen til den arkitektoniske helhed på sådanne strækninger. Den præcedensvirkning, en tilladelse kan afstedkomme, kan netop i disse tilfælde have en utilsigtet virkning. Derudover vil altaner på facaden i større eller mindre omfang begrænse lysindfaldet i underliggende lejligheder. Endelig vil brugen af altanerne kunne medføre æstetiske problemer, idet det hverken via bygge- og planlovgivningen eller i praksis vil være muligt at regulere møblering og brug af samt opbevaring på altanerne, ligesom det må anses for vanskeligt at hindre opsætning af uheldige afskærmninger på altanerne i form af farvede markisestoffer, afskærmende plader o.lign.

Ønskerne om altanopsætninger forekommer først og fremmest på byens etageejendomme, og næsten altid i tilknytning til boliger. Etageejendommene er alt overvejende placeret i de ældre bydele – Indre By og Christianshavn samt Brokvartererne. De bevaringsværdige bygninger i disse bydele udgør samlet omkring 8.500 i kategori 1-4, hvoraf knap 1.500 er i kategori 1-2. Plan & Arkitektur har ikke eksakte oplysninger om boligandelen i disse bebyggelser, men det skønnes, at den største del af etagearealet er indrettet til boliger.

Antallet af gennemførte altanopsætninger på ældre, bevaringsværdige bygninger har gennem årene været begrænset. En stor del er foregået i forbindelse med renoveringer/byfornyelse af større bebyggelser og er overvejende sket på gårdsider. En enkelt større sag - ønsket om altan/karnap påbygningerne på gadefacaderne i AAB's bebyggelse ved Christiansmindevej - resulterede i nedlæggelse af et § 14 forbud og udarbejdelse af lokalplan, som hindrede altanpåbygninger for de berørte ejendomme. I en række lokalplaner med bevaringsbestemmelser i byfornyelseskarreer er der medtaget bestemmelse om, at opholdsaltaner kun må placeres på gårdsiden.

Opsætning af altaner kræver byggetilladelse, i hvilken forbindelse der i henhold til byggelovens og bygningsreglementets specifikke bestemmelser kan stilles byggeteknisk begrundede krav til placering, størrelse, udformning mv. samt krav i relation til vej, naboskel og indsigt i omliggende lejligheder.

Yderligere krav til altanernes placering, størrelse, udformning og antal samt nægtelse af altanopsætning i relation til bevaringsværdier og bygningernes arkitektur forudsætter anden hjemmel.

Byggelovens § 6D, stk. 1, rummer efter Plan & Arkitekturs vurdering en vis hjemmel til at stille krav, herunder nægte altaner opsat på facader med begrundelse i bevaringsmæssige forhold. Bestemmelsen muliggør imidlertid kun krav eller nægtelse, der relaterer sig til en beskyttelse af eksisterende og erklærede bevaringsværdige bygningshelheder, idet der i forarbejderne til bestemmelsen er anført, at det vil være muligt at nægte et forhold, der i relation til omgivelserne er et indgreb i en samlet bebyggelse, der er karakteriseret ved en særlig helhedsvirkning i et ældre bevaringsværdig bymiljø. Det er forudsat, at der ikke herved sker en regulering af bygningsdetaljer eller fremkaldes en unødig ensartethed. Bestemmelsen kan således ikke bruges til at sikre den enkelte bygnings udseende og arkitektoniske udtryk.

En lang række af etageejendommene er belagt med servitutter, der er stiftet i forbindelse med kommunens oprindelige salg af grunden til bebyggelse. I disse servitutter er der bl.a. fastsat bestemmelser om kommunens godkendelse af bebyggelsens udforming og efterfølgende ændringer af denne. Ordlyden af de enkelte servitutter kan variere, men udgangspunktet for, hvorvidt kommunen skal godkende efterfølgende ændringer af bebyggelsen, og dermed eventuelt vil kunne forhindre eller stille krav i forbindelse med altanopsætninger, er omfanget af den oprindelige godkendelse af bebyggelsen. Et ønske om opsætning af altaner kan derfor kun reguleres i relation til de elementer, der indgik i den oprindelige tilladelse.

Med planlovens § 14 vil der kunne nedlægges forbud mod opsætning af altaner både med baggrund i sikring og beskyttelse af bygningshelheder og sikring af den enkelte bygning og dens facadedetaljer. I den opfølgende lokalplan vil der herefter kunne fastsættes bestemmelser, der udelukker altanopsætninger eller stiller specifikke krav til altanernes fremtræden, herunder antal, placering på facaden, udformning og befæstigelsesmåder.

I lokalplaner, der indeholder bevaringsbestemmelser, vil en gennemførelse af altanopsætninger i en lang række tilfælde kræve en dispensation fra lokalplanen på baggrund af en naboorientering. I den forbindelse vil der eventuelt kunne stilles krav til altanernes antal, placering, udformning og befæstigelsesmåde. I de tilfælde, hvor der foreligger en lokalplan, der indeholder specifikke bestemmelser om altaner eller indeholder bestemmelser om ændringer af facaderne, vil disse bestemmelser blive håndhævet.

De ovenfor nævnte retningslinier i "Facader og skilte" ses i relation til ændring af eksisterende altaner at indeholde de overordnede hensyn, der bør lægges til grund ved behandling af altansager, mens der ved etablering af nye er behov for retningslinier, som forholder sig såvel til den konkrete bygning og den ønskede altanudformning som hensynet til omgivelserne.

På baggrund af ovenstående og drøftelserne i Bygge- og Teknikudvalget skal ovennævnte retningslinie vedrørende nye altaner foreslås uddybet i forbindelse med ønsker om etablering af nye altaner på bevaringsværdige bygninger samt bygninger, der indgår i en større byarkitektonisk helhed. Der vil i den forbindelse blive lagt særlig vægt på bygninger i kategori 1 og 2.

I de nye retningslinier foreslås indarbejdet følgende hensyn:

• Opsætning af nye altaner skal vurderes i forhold til de facademæssige helheder, de indgår i. Endvidere skal der vises stor forsigtighed i forbindelse med særligt synlige facaderækker, herunder langs Søerne og havneløbet, mod pladser, over for parker, langs brede gader, mod gadehjørner o.lign.

• Nye altaner skal med hensyn til materialekarakter, farver, detaljering m.v. i størst muligt omfang og på en nænsom måde indgå som en integreret del af facadens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor bygningens facader er udsmykkede med bånd, gesimser, indfatninger m.v., vil det være vanskeligt at udføre altaner i ophængte konstruktioner. I sådanne tilfælde forudsættes generelt altaner integrerede i bygningens bærende konstruktion, dvs. udført som udkragede altaner.

• Der skal lægges vægt på, at altaner ved deres antal og placering tilgodeser de krav om symmetri og helhed m.v., som den enkelte facade med sin oprindelige facadekomposition, detaljering m.v. måtte fordre. I den forbindelse kan der være særlige problemer i bygninger med blandet anvendelse, idet det må formodes, at der vil være større ønsker om altaner i forbindelse med boliganvendelse end ved en erhvervsanvendelse.

Såfremt disse retningslinier efter forvaltningens skøn ikke imødekommes ved forhandling med ansøgeren, og der ikke findes tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til umiddelbart at forlange intentionerne opfyldt, vil sagen blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget med henblik på tilslutning til, at der såfremt ansøgningen opretholdes nedlægges et forbud i henhold til planlovens § 14 med efterfølgende udarbejdelse og offentliggørelse af et lokalplanplanforslag, der indeholder bestemmelser til sikring af de ønskede intentioner.

Jens Ole Nielsen