Mødedato: 21.04.2004, kl. 14:00

Budget 2005 for Bygge- og Teknikudvalget

Budget 2005 for Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Budget 2005 for Bygge- og Teknikudvalget

 

BTU 194/2004  J.nr. 1410.0010/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at vedlagte Servicedel for budget 2005 sendes til Økonomiudvalget for at indgå i den videre budgetbehandling

at vedlagte beskrivelse af Budgetteringsforudsætningerne indeholdende budgetbemærkninger, investeringsoversigt og takstbilag sendes til Økonomiudvalget for at indgå i den videre budgetbehandling

at vedlagte ønskeliste fremsendes som Bygge- og Teknikudvalget ønsker i den videre budgetbehandling

at der på byfornyelsesområdet budgetteres som foreslået, hvilket indebærer en omfordeling mellem drift og anlægskonti

at Vej & Park udmønter bidraget til omstillingspuljen (7,3 mio. kr.) som foreslået i fremlagte materiale

at Københavns Brandvæsen nedlægger et beredskab i sygetransporttjenesten (natvognen) til imødekommelse af udgifterne til pensionsbetaling ved overgang til overenskomstansættelse

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at Bygge- og Teknikudvalget kompenseres for nye ufravigelige driftsudgifter på Vej & Parks område (9 mio. kr.) som beskrevet i det vedlagte materiale subsidiært gennemfører Vej & Park de i oplægget beskrevne initiativer til imødekommelse af udgifterne

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget skal aflevere budgetforslag for 2005 til Økonomiudvalget senest den 3. maj 2004. Budgetmaterialet er ombrudt betydeligt i forhold til sidste års budget, hvilket er sket i henhold til det udsendte indkaldelsescirkulære og de medfølgende skabeloner.

Bygge- og Teknikudvalgets økonomiske rammer for 2005 er i hovedtræk identiske med rammerne for 2004, hvorfor også de uløste problemstillinger fremført i budget 2004 fortsat er på dagsordenen.

Udvalget har på deres møde d. 31. marts drøftet budgettet første gang, hvor der blev anført ønske om supplerende oplysninger i materialet. Der er under sagsfremstillingen kort redegjort for hvor materialet er udvidet til imødekommelse af dette.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiudvalget har på sit møde den 20. januar 2004 fastlagt rammerne for udvalgenes budgetlægning for 2005, og udvalgene skal senest den 3. maj 2004 aflevere budgetbidrag til Økonomiudvalget. Bygge- og Teknikforvaltningens budgetbidrag blev behandlet i Bygge- og Teknikudvalget første gang d. 31. marts 2004.

 

I forbindelse med fastlæggelsen af de økonomiske rammer er det tilsvarende vedtaget at budgettet skal udformes efter en ny struktur, hvor materialet er opdelt i en kort servicedel og en mere uddybende del om bevillingsforudsætninger. Vedlagte bilag er resultatet af Bygge- og Teknikforvaltningens arbejde med at udfylde disse rammer. Materialet vil efter Bygge- og Teknikudvalgets 2. behandling blive sendt til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i den videre budgetproces.

 

Den for Bygge- og Teknikudvalget udmeldte samlede ramme er i 2005 nedsat med 120,6 mio. kr., hvilket er stykket sammen af tekniske korrektioner – der primært vedrører Byfornyelsesområdet, P/L korrektion (opskrivning) og bidraget til omstillingsbidraget. Omstillingsbidraget udgør i budget 2005 19,2 mio. kr. I de udmeldte rammer er rammerne til byfornyelse mindre end niveau der blev fastlagt i aftalen om byfornyelsesområdets økonomi. Rammerne i det her fremlagte er hævet til det i aftalen fastsatte niveau, og dermed overskrides den samlede udmeldte ramme for Bygge- og Teknikudvalget. Dette sker efter aftale med Økonomiforvaltningen, og Bygge- og Teknikudvalget rammer til byfornyelse er aftalt reguleret teknisk i den videre budgetproces.

 

Opsamling på 1. behandling

I forbindelse med 1. behandlingen af Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2005 blev der udtrykt ønske om præcisering af flere forhold før 2. behandlingen. Det drejde sig om præcisering af hvorledes Omstillingsbidraget er indregnet. Der er under de enkelte enheder i bevillingsforudsætningerne beskrevet hvorledes omstillingsbidraget er effektueret.  Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af det fremlagte materiale er en godkendelse af denne effektuering.

 

Endelig var der ønske om beskrivelse af omkonteringer der vanskeliggør sammenligning af tallene over årene 2003 til 2005.  Såfremt dette er tilfældet er det tilsvarende præciseret i bevillingsforudsætninger.

 

Københavns Brandvæsen har i budgetmaterialet peget på at en nedsættelse af beredskabet på sygetransporttjenesten vil kunne imødekomme merudgifterne i forbindelse med omklassificering af stillinger til OK-vilkår. Besparelsen er indregnet i budgetforslaget som dækning for merudgiften i 2005 på 1,2 mio. Nedlæggelse af natvognen i STT vil øge belastningen på akut-ambulancerne om natten. Københavns Brandvæsen vil dog fortsat leve op til de kontraktmæssige forpligtelser over for H:S. Udvalget efterspurgte i denne forbindelse materialet fra sidste gang denne problemstilling blev behandlet i Økonomiudvalget, hvilket er vedlagt som bilag.

 

 

Personaletal

Personaletallet for Bygge- og Teknikforvaltningen f alder betydeligt fra 2004 til 2005. Netto forventes der 120 personer færre. Denne reduktion på 4,5 % kan henføres til effektiviseringsbestræbelserne i KTK og RIA. Hertil kommer, at Vej & Park i 2003 har gennemført tilsvarende betragtelige besparelser på personaleområdet. Således har Vej & Park fra 2003 til 2004 reduceret antallet af årsværk med 25 personer.

 

Væksten i antal årsværk fra 2003 til 2004 kan primært henføres til Københavns Brandvæsen. Væksten kan henføres til overenskomstændringer og elever på redderuddannelsen, hvilket er præsenteret i detaljer i bevillingsforudsætningerne. Ses der på udviklingen fra 2001 til budget 2005, så er der sket en reduktion med 6,1 %. Dette er dog et nettoresultat, der dækker over både til- og afgange, hvilket er beskrevet nærmere i bevillingsforudsætningerne under de enkelte enheder.

 

Note: Regnskabstallene på Københavns Brandvæsen er justeret med 20 årsværk som kompensation for et betydeligt overarbejde. Regnskab 2002 tallet på Vej & Parks område er korrigeret for fejl i tallet anført i regnskab 2002.

 

Byfornyelse

Som anført er de udmeldte rammer for byfornyelsesområdet i budget 2005 ikke i overensstemmelse med niveauet fastlagt i Borgerrepræsentationens vedtagelse af økonomien på byfornyelsesområdet (ÆF109 ved BR's vedtagelse af budget 2004 d. 9/10/2003). Baggrunden herfor er bl.a. en difference i opgørelsen af prisfremskrivningen på området. Økonomiforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen er enige om at søge Bygge- og Teknikudvalgets rammer korrigeret herfor i forbindelse med denne indstilling til Økonomiudvalget. Denne tekniske korrektion er indlagt i vedlagte budgetmateriale, hvilket betyder, at rammerne til byfornyelse er hævet siden Bygge- og Teknikudvalgets 1. behandling af budget 2005.

 

Udover denne difference er det Bygge- og Teknikforvaltningen nyeste skøn at der i perioden 2005-2007 vil være et udgiftsbehov udover de i budgetvedtagelsen fastlagte rammer. Dette udgiftsbehov vil kunne imødegås via overførsel af et betydeligt mindreforbrug i 2003/2004 til perioden 2005-2007. Samlet kan det planlagte aktivitetsniveau på byfornyelsesområdet gennemføres indenfor de afsatte midler, men der er tale om forskydninger mellem årene og mellem drift og anlæg.

 

Herudover er det diskuteret med Økonomiforvaltningen om den forholdsmæssige andel af omstillingsbidraget kan placeres på byfornyelsesområdet, således som det fremgik af overførselssagen i 2003 (BTU 198/2003 30/4/2003 og BR 375/2003 28/8/2003). Byfornyelsesområdet har indgået i de oprindelige nøgler, der har været anvendt ved opgørelse af besparelserne på Bygge- og Teknikudvalget ramme, men Økonomiforvaltningen oplyser, at der i de to seneste år har været tale om en politisk vedtaget besparelse, der ikke kan føres direkte tilbage til de oprindelige udregninger. Yderligere tilkendegiver Økonomiforvaltningen, at de ved budgetvedtagelsen for 2004-2007 fastsatte rammer på byfornyelsesområdet (ÆF109 ved BR's vedtagelse af budget 2004 d. 9/10/2003) forhindrer at der foretages besparelser på området, der påvirker aktivitetsniveauet. Aftalen er stadfæstet som ÆF109 ved BR's vedtagelse af budget 2004 d. 9/10/2003. Bygge- og Teknikforvaltningen har taget dette til efterretning og placeret den forholdsmæssige andel på forvaltningspuljen.

 

Ufinansierede drifts- og anlægsudgifter samt ønskeliste

Vej & Park har udarbejdet et notat, der giver en nærmere beskrivelse af problemerne vedrørende vejvedligeholdelse og nye driftsopgaver. Der er tilsvarende redegjort for de ufinansierede anlægsopgaver der fremstår som uafviselige og ufinansierede i 2005. Bygge- og Teknikforvaltningen har ikke umiddelbart mulighed for at finansiere projekterne, da Vej & Parks anlægsramme er fuldt disponeret frem til 2008 iht. beslutning i Borgerrepræsentationen (BR 399/03).

 

Der er i notatet fra Vej & Park udarbejdet et forslag til hvorledes de uafviselige og ufinansierede driftsopgaver kan imødekommes (9 mio. kr.). Med tiltrædelse af det her fremlagte budget tiltrædes denne udmøntning. Bygge- og Teknikforvaltningen har i vedlagte ønskeliste listet både den foreslåede udmøntning og de uafviselige driftsopgaver, således at der i budgetprocessen kan tages stilling til om Københavns Kommune ønsker disse serviceforringelser, eller den udvidede drift skal imødekommes på anden vis. 

 

Det blev i forbindelse med 1. behandlingen aftalt at Bygge- og Teknikforvaltningen skulle undersøge mulighederne for lånefinansiering af anlægsudgifter finansieret af sparede vedligeholdelsesudgifter. Bygge- og Teknikforvaltningen er i samarbejde med Vejdirektoratet fortsat i gang med disse beregninger, der stadig forventes at kunne præsenteres i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budget 2005.

 

 

Miljøvurdering

-

BILAG VEDLAGT

·        Bygge- og Teknikudvalget budgetforslag 2005 indeholdende servicebeskrivelse, bevillingsforudsætninger (budgetbemærkninger, takstbilag og investeringsoversigt)

·       Ønskeliste

·        Notater fra Vej & Park (Hovednotat og bilag 4 er ændret)

·        Materiale fra Økonomiudvalgets behandling af sag om pensionsbidrag i forbindelse med overgang fra tjenestemandsstilling til overenskomststilling (ØU 328/2002).

 

Mette Lis Andersen


 


Til top