Høring om servicecentre

Bygge- og Teknikudvalget Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. februar 2001

Sager til beslutning

3. Høring om servicecentre

BTU 84/2001 J.nr. 0101.0029/00

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at høringssvar om servicecentre, som fremgår af sagsbeskrivelsen, sendes til Økonomiforvaltningen

RESUME

Økonomiudvalget har besluttet at sende Økonomiforvaltningens forslag om principper for servicecentre i Københavns Kommune til høring i de stående udvalg og i bydelsrådene. I udkast til høringssvar tilslutter Bygge- og Teknikudvalget sig i princippet Økonomiforvaltningens koncept for servicecentre, om end man dog finder, at der generelt er behov for en yderligere afvejning af de økonomiske konsekvenser ved udlægning af opgaver til servicecentre og mulige fordele herved. Endvidere anbefales det, at man ikke udlægger udeserveringstilladelser til servicecentrene. Det vurderes desuden, at rekvirering af ejendomsoplysninger, BBR-meddelelser og kortprodukter er mindre egnet til udlægning til servicecentre. Endelig henledes opmærksomheden på dels Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens fællesindstilling om "Koncept for dialog med borgerne om byens fysiske udvikling", som forelæ ;gges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget ultimo februar, dels Bygge- og Teknikforvaltningens redegørelse om en "dialogpakke", som forelægges Bygge- og Teknikudvalget medio 2001.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 2000 at oprette servicecentre i alle bydele inden udgangen af 2001. Borgerrepræsentationen pålagde samtidig Økonomiudvalget at fremlægge forslag til servicecentrenes nærmere indhold og organisering.

Økonomiudvalget drøftede den 30. januar 2001 forslag til principper for servicecentre i Københavns Kommune. Udvalget besluttede at sende Økonomiforvaltningens indstilling herom til høring i de stående udvalg og i bydelsrådene.

Af indstillingen fremgår, at servicecentrenes opgave bliver at betjene borgerne, at rådgive borgerne, herunder om klagemuligheder m.v. samt informere om kommunen og kommunens virksomhed. Det nævnes, at ved etablering af servicecentre opnås

en decentralisering af centrale borgerbetjeningsenheder, hvorved kommunen rykker tættere på borgerne
en borgerservice, som går på tværs af forvaltningsområder, hvorved det bliver muligt at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle situation
at kommunen kan give borgerne et bedre tilbud om rådgivning på tværs af forvaltningsområder, klagevejledning og information bl.a. om kommunens servicetilbud og aktiviteter i lokalområdet

I indstillingen foreslås, at servicecentrene etableres i to faser. I første fase etableres der servicecentre i 4-6 bydele. Centrene forventes åbnet den 1. januar 2002. I anden fase etableres der servicecentre i de resterende bydele. Disse centre forventes åbnet senest den 1. januar 2003.

Endelig oplyser Økonomiforvaltningen i indstillingen, at man i juni 2001 vil fremlægge forslag til indstilling vedrørende opgaver, lokaler, IT, callcenter, økonomi, personale m.m. i tilknytning til fase 1.

Servicecentrene tænkes etableret som en kontraktstyret virksomhed under Økonomiudvalget.

Høringssvar

Det foreslås at Bygge- og Teknikudvalget godkender følgende høringssvar:

"Økonomiforvaltningen, 1. kontor
Rådhuset
1599 København V

Høring om servicecentre

Med henvisning til Økonomiudvalgets beslutning den 30. januar 2001 om at sende indstillingen om forslag til principper for servicecentre i Københavns Kommune til høring i de stående udvalg og i bydelsrådene har Økonomiforvaltningen anmodet Bygge- og Teknikudvalget om et høringssvar herom senest den 1. marts 2001.

Med bemærkningerne nedenfor kan Bygge- og Teknikudvalget i princippet tilslutte sig det koncept for servicecentre i Københavns Kommune, som er skitseret i Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget. Bygge- og Teknikudvalget finder dog, at der generelt er behov for en yderligere afvejning af de økonomiske konsekvenser ved udlægning af opgaver til servicecentre og mulige fordele herved.

Udeserveringstilladelser

I Økonomiforvaltningens indstilling foreslås ansøgning om udeservering varetaget af servicecentrene. Af indstillingen fremgår det ikke klart, hvilken kompetence servicecentrene tænkes at have indenfor dette område. Indstillingen opstiller imidlertid en række kriterier for opgaveudlægning. Heraf fremgår det bl.a., at en opgave skal tage udgangspunkt i borgernes livssituationer, karakteriseret ved mange borgerhenvendelser. Opgaveløsningen må ikke forudsætte kompliceret sagsbehandling og opgaveløsningen må ikke omfatte myndighedsafgørelser, der forudsætter udøvelse af væsentlige skøn. Når disse kriterier tages i betragtning, kan det virke paradoksalt, at man har udvalgt udeserveringsområdet.

Det retlige grundlag for tildeling af udeserveringstilladelser findes i vejlovens § 102 vedrørende råden over offentligt vejareal. Tildelingen af udeserveringstilladelser gives dels på baggrund af politiske retningslinier dels på baggrund af et skøn af den aktuelle situation, herunder trafikanters sikkerhed og fremkommelighed, ligesom der foretages en konkret afvejning i forhold til at antallet af udeserveringstilladelser i et lokalområde.

Det bemærkes endvidere, at efter vejlovens § 105 kan tilladelse efter vejlovens §102 kun ske efter forhandling med politiet. Det er Bygge- og Teknikudvalgets opfattelse, at denne forhandling med politiet skal forblive samlet i én institution i kommunen for at sikre et ensartet beslutningsgrundlag ved udstedelsen af tilladelserne.

Endvidere modtages fortrinsvis kun ansøgninger fra såkaldte professionelle parter, dvs. erhvervsliv indenfor restaurationsbranchen eller disses advokater, der i forvejen er rigelig bekendt med procedurerne for ansøgning.

Bygge- og Teknikudvalget kan på den baggrund ikke anbefale, at udeserveringstilladelser udlægges til servicecentrene. Derimod kan ansøgningsskemaer om udeservering udleveres fra servicecentrene, men det er en forudsætning, at borgeren kan gives en professionel rådgivning om udfyldelse af skemaet.

Ejendomsforespørgsler m.v.

Økonomiforvaltningen foreslår tillige, at borgerne skal kunne rekvirere ejendomsoplysninger, BBR-meddelelser og kortprodukter i servicecentrene mod betaling.

Den altovervejende del af henvendelserne på disse ydelser kommer fra erhvervskunder - ejendomsmæglere og advokater - jf. skemaet nedenfor.

Anslået fordeling af henvendelse på erhvervskunder og private kunder:

Serviceydelse	Antal henvendelser pr. år ca.	Erhvervskunder i %	Private i %
Ejendomsforespørgsler	7000	99	0-2
BBR-ejermeddelelser	1300	99	0-2
Kortbasen: Standardplot	750²	67	33

^{Standardplot og specielle plot der kræver begrænset fagspecifik viden.
^{2 Personlige henvendelser.}
Bygge- og Teknikudvalget vurderer på den baggrund, at de nævnte serviceydelser er mindre egnede til udlægning i servicecentre, da det må forventes, at denne kundegruppe ikke vil drage særlig nytte af lange åbningstider eller opnå særlige fordele ved servicecentrets geografiske placering.
Såfremt de nævnte opgaver alligevel udlægges til servicecentrene, forudsætter Bygge- og Teknikudvalget, at der af hensyn til erhvervskunderne opretholdes mulighed for at rekvirere de pågældende ydelser i Byggedirektoratet, idet disse kunder vil foretrække en samlet fremsendelse af rekvisitioner til én adresse. I øvrigt bemærkes,

at ejendomsforespørgsler i dag besvares via interne/eksterne kontakter, der hentes dels via Kommunedatanet (Cics), dels via telefax samt opslag i lister. En udlægning af denne opgave forudsætter derfor, at alle relevante oplysninger i indlægges i et IT-system.
at der intet teknisk er til hinder for, at serviceydelser angående BBR-ejermeddelelser udlægges til servicecentrene, idet denne ydelse alene forudsætter, at der etableres adgang til Kommunedatanet
at produkter fra kortbasen fremstilles ved hjælp af soft- og hardware, som ikke umiddelbart kan distribueres, ligesom der sædvanligvis medfølger vejledning af kunden i forbindelse med denne serviceydelse. En udlægning af denne opgave bør i givet fald begrænses til selve ordreoptagelsen, hvilket dog næppe vil fremstå som en hensigtsmæssig løsning.

Borgerdialog
Opmærksomheden henledes på, at det af Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens fællesindstilling om "Koncept for dialog med borgerne om byens fysiske udvikling", som forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget ultimo februar, fremgår, at der som obligatoriske aktiviteter i dialogstrategien bl.a. foreslås gennemført udstillingsaktiviteter i lokalområdet og at disse udstillinger kan placeres i servicecentrene.
Bygge- og Teknikforvaltningen vil i fortsættelse af ovennævnte medio 2001 komme med en redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende en "dialogpakke" omfattende borgermøder, brug af lokalaviser, spørgeskemaundersøgelser, telefoninterviews og anvendelse af Internettet. Redegørelsen vil tillige omfatte servicecentrenes funktion i forvaltningens dialog med borgerne.

Bygge- og Teknikudvalget har godkendt dette brev i sit møde den 21. februar 2001.

Med venlig hilsen

Søren Pind Jens Jacobsen"

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
I lyset af den igangværende opgradering og udvikling af kommunens borgerservice over Internettet, som – må man formode – vil medføre, at et stadig stigende antal borgere ønsker at blive betjent elektronisk, bør man efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse yderligere undersøge behovet for egentlige servicecentre i lokalområderne.

Økonomi
Denne indstilling indebærer ikke i sig selv udgifter. I indstillingen til Økonomiudvalget oplyser Økonomiforvaltningen, at der forventes at skulle anvendes 75 mio. kr. til etablering af servicecentre. Hertil kommer årlige driftsudgifter på ca. 15 mio. kr., der primært går til leje af lokaler, personale, samt til IT. Hvorvidt de nævnte udgifter skal fordeles ud på de stående udvalg, nævnes ikke i indstillingen.

BILAG VEDLAGT
Beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets møde den 30. januar 2001, indstilling samt rapport om servicecentre

Jens Jacobsen}

Til top