Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Østbanegade, Trondhjems Plads, Trondhjemsgade og Stavangergade

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. februar 2001

1. Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Østbanegade, Trondhjems Plads, Trondhjemsgade og Stavangergade

BTU 74/2001 J.nr. 451:171.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.000.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.

Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 18 indsigelser, positive bemærkninger og lignende til forslaget.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 16. november 2000 (sag nr. 448/2000) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.

Forslaget har været offentliggjort i perioden 22. november 2000 - 17. januar 2001 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere samt bydelsrådet. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Dag Hammarskjölds Alle 19.

I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte 18 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger.

1. Breve af 19. og 20. december 2000 samt af 6., 11. og 20. januar 2001 fra Karl-Gustav Biller, Trondhjemsgade 12, 3. (ejer af en lejlighed i Ejerforeningen Trondhjemsgade 12 og Stavangergade 3)

Karl-Gustav Biller ønsker ikke, at ejendommen inddrages i et fælles gårdanlæg.

Han henviser til, at denne holdning deles af 90% af ejendommens beboere, der som han er tilfredse med det nuværende fysiske miljø, det sociale samvær og det nære demokrati i ejendommen.

Som begrundelse anføres endvidere, at han mener, at Borgerrepræsentationens beslutning om at offentliggøre forslaget er taget på en lidt for unuanceret baggrund, og at væsentlige indsigelser er fortiet.

Han finder det forkert, at det offentlige bruger 2 millioner kr. på et projekt for velbjergede borgere, der under kyndig vejledning selv kunne have etableret et gårdanlæg.

Karl-Gustav Biller anmoder derfor om, at forslaget hjemvises til fornyet behandling i Bygge- og Teknikudvalget, hvor udvalget – ud over forslaget – også tager stilling til hans forslag om, at ejere og beboere opfordres til selv at gennemføre og betale et gårdanlæg.

Han stiller spørgsmål ved forslagets hjemmelsgrundlag og ønsker, at det offentlige skal give tilsagn om at afholde hans udgifter til juridisk bistand i anledning af forslagets fremsættelse.

Kommunen opfordres til at ekspropriere ejendommen, fordi forslagets gennemførelse medfører, at foreningen ikke er alene om at kunne bruge ejendommens gård. Han tilkendegiver samtidig, at han vil klage til By- og Boligministeriet over en eventuel ekspropriation.

Han mener endvidere, at den foreslåede trappe imellem ejerforeningen og naboejendommene vil ødelægge foreningens mest brugte hyggekrog, fordi beboerne ikke længere vil kunne sidde her i fred og ro og fremover vil kunne ses af andre ejendommes beboere.

Herudover mener han, at den foreslåede opsamling af vand i et bassin, hvor børn leger, kan være farlig.

Han er endvidere utilfreds med, at der i forbindelse med fællesgårdanlægget påregnes opstillet cykelstativer i Østbanegade. Han mener, at beboerne i ejendommen Østbanegade 11 for flere år siden selv burde have løst deres cykelparkeringsproblem ved at købe erhvervslejemål i ejendommens kælder til dette formål.

Karl-Gustav Biller skønner, at ejendommens deltagelse i et gårdlav vil medføre en serviceforringelse og en fordyrelse af ejendommens ren- og vedligeholdelsesudgifter.

 

Bemærkning

Forvaltningen finder, at det – på grund af de meget beskedne gårdarealer i karreen – er en forudsætning for opnåelse af et tilfredsstillende resultat af gårdomlægningen, at alle ejendomme indgår i fællesgårdanlægget.

Forslaget, der er udarbejdet efter opfordring fra ejere og beboere i karreen, har fået en udformning og et indhold, som hovedparten af ejerne og beboerrepræsentanterne har kunnet tilslutte sig.

Forvaltningen finder ikke baggrund for at ekspropriere ejendommen eller for at give tilsagn om at betale juridisk bistand til Karl-Gustav Biller.

Forvaltningen mener ikke, at nævnte trappe vil ødelægge ejendommens hyggekrog, men ejendommens beboere må naturligvis acceptere, at beboerne i karreens øvrige ejendomme, hvis gårdarealer i dag ikke egner sig til ophold og leg, også får mulighed for at benytte fællesgården.

Det bassin til opsamling af vand, der påregnes etableret, vil få en vanddybde på 10 cm. Bassinet vil ikke udgøre en større fare for børn end mange andre af dagligdagens legesituationer.

Forvaltningen søger altid at løse beboeres cykelparkeringsproblemer, hvis dette er muligt, uden hensyntagen til, at andre beboere tidligere har løst egne problemer.

Ejerforeningen har oplyst, at deres medlemmer i dag selv renholder ejendommens gårdarealer uden at modtage betaling herfor. Alene som følge heraf vil foreningens udgifter til renholdelse stige ved etableringen af fællesgårdanlægget.

Anlæggets driftsudgifter betales af ejerne, og det er gårdlavet, bestående af karreens ejere, der vedtager budgettet og dermed fastlægger serviceniveauet. Der er imidlertid intet til hinder for, at ejerforeningen træffer aftale med gårdlavet om, at de fortsat selv forestår den nævnte renholdelse.

 

2. Brev af 15. januar 2001 fra Ole Junker Krabbe, Stavangergade 3, 1. tv. (ejer af en lejlighed i Ejerforeningen Trondhjemsgade 12 og Stavangergade 3)

Ole Junker Krabbe gør indsigelse imod forslaget.

Som argument anfører han, at forslaget er for stort et indgreb i ejendomsretten, ligesom dets gennemførelse vil være ødelæggende for det sociale samvær i foreningen.

Han vil derfor ikke have noget imod, at forslaget gennemføres uden inddragelse af ejerforeningen.

Han mener også, at midlerne med større effekt kunne anvendes, hvor det er tiltrængt ved sociale og almennyttige boliger, i stedet for at komme de velbjergede til gode.

Herudover mener han, at gennemførelsen af forslaget medfører, at beboerne pålægges udgifter uden at få nogen form for besparelser eller fordele, og at han ikke har fået fyldestgørende svar på størrelsen af gårdanlæggets driftsbudget.

Ole Junker Krabbe mener, at den foreslåede brede trappe imellem ejerforeningens gårdarealer og naboejendommen vil ødelægge den bedste plads i foreningens gård, som i dag benyttes af mange.

Han mener også, at der bør være en eller anden form for hegn gårdniveauerne imellem, så børn og andre ikke kan falde ned.

Endvidere mener han, at det er forkert, når det i forslaget er anført, at der ikke er adgang til gården for barnevogne fra ejerforeningens forhus.

Ole Junker Krabbe mener endelig, at forvaltningen under forhandlingerne ikke har været villig til at indgå i en dialog med ejendommens beboere samt besvare deres spørgsmål, hvilket er en væsentlig årsag til manges modstand.

 

Bemærkning

Forvaltningen har på sædvanlig måde i forslaget og under møderne forud for forslagets udarbejdelse orienteret om de forventede udgifter til gårdanlæggets drift. Det er samtidig oplyst, at det er gårdlavet, der vedtager driftsbudgettet.

Det vil naturligvis blive sikret, at hverken børn eller voksne uforvarende kan falde ned på et lavere gårdniveau.

Trappen ødelægger efter forvaltningens opfattelse ikke ejendommens bedste opholdsplads. Derimod får beboerne i ejendommen nu adgang til større opholdsarealer, herunder legefaciliteter, som ikke findes på ejendommen i dag.

Det er ikke i forslaget anført, at der ikke er adgang til gården for barnevogne fra ejendommens forhus, men alene i indstillingen nævnt, at der er vanskelig adgang fra lejlighederne til ejendommens gårdareal, hvilket medfører, at beboerne ikke kan komme ind i gården med f.eks. barnevogne.

Ejendommens beboere må i dag bære barnevogne fra gaden ind i gården via trapperne i forhuset. Med gennemførelsen af forslaget vil de kunne køre bl.a. barnevogne fra gaden ind i gården og frem til ejendommens bagside, hvilket har været et ønske fra en af foreningens beboere.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1.

 

3. Brev af 16. januar 2001 fra Preben Nissen, Stavangergade 3, 1. th. (ejer af en lejlighed i Ejerforeningen Trondhjemsgade 12 og Stavangergade 3)

Preben Nissen gør indsigelse imod ejendommens inddragelse i fællesgårdanlægget.

Som argument anføres, at ejendommen allerede har indrettet en nydelig gård for egne midler – midler der, hvis forslaget gennemføres, vil være spildt.

Han finder det forkasteligt, at offentlige midler skal anvendes som tilskud til velstillede borgeres fællesgårde og mener, at sådanne midler, hvis de absolut skal bruges, må kunne gøre større fyldest i mindre velstående områder i København.

 

Bemærkning

Forvaltningen er ikke enig i, at der forekommer spild af midler, blandt andet fordi hovedparten af ejendommens gårdarealer – som det fremgår af forslaget – bevares.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1.

 

4. Brev af 16. januar 2001 fra William Hedegaard, Trondhjemsgade 12, st. th. (ejer af en lejlighed i Ejerforeningen Trondhjemsgade 12 og Stavangergade 3)

William Hedegaard mener, at gennemførelsen af forslaget vil indebære en ødelæggelse af det bedste og mest benyttede opholdsareal i ejendommens gård.

Opholdsarealet benyttes af voksne og børn til spisning på lune sommeraftner. Herfra er der i dag udsigt til en varieret beplantning, hvilket sceneri – som udgør 20% af ejendommens beplantning – ifølge forslaget fjernes for at give plads til en 6 meter bred betontrappe og en grusplads. Der vil endvidere fra pladsen være udsigt til en åben afløbsrende og en beskidt baggårdsmur.

William Hedegaard foreslår, at trappen i stedet udføres i en bredde på 1½ - 2 meter.

Det foreslås også, at der gøres plads til en eventuel fremtidig niveaufri adgang fra foreningens kælder i ejendommens sidehus til naboejendommenes gårdareal – en adgangsret han ønsker tinglyst.

Han vedlægger tegninger visende de foreslåede ændringer.

William Hedegaard anfører afslutningsvis, at der efter hans opfattelse er bred enighed i foreningen om det af ham anførte.

 

Bemærkning

Forvaltningen mener ikke, at bredden på trappen medfører en forringelse af nævnte opholdsareal, men at trappen er væsentlig for, at der skabes en tilfredsstillende forbindelse mellem ejendommens gårdareal og det øvrige anlæg, så ejendommen ikke blot bliver et vedhæng, men en reel del af fællesanlægget.

Vi er imidlertid indstillede på at flytte rampen over i den modsatte side af trappen, således at den eksisterende lærk, buksbom og lavendel, der er indtegnet på William Hedegaards tegning, kan bevares. Der sker ikke en reduktion i ejendommens planteareal på 20%, men kun på det halve, hvilket til fulde kompenseres ved den betydelige samlede tilvækst i gårdens samlede beplantning.

Trappen udføres i den samme type betonsten, der er anvendt på ejendommen (classico), således at der bliver sammenhæng mellem materialerne i ejendommens gård og det fremtidige fælles gårdanlæg.

Den åbne afløbsrende bør ikke give anledning til bekymring. Dels er det vand, der løber i renden, udelukkende overfladevand, dels vil det være vanskeligt for ejendommens beboere at se renden, når de sidder på nævnte opholdsplads, da den er over 10 meter væk og ligger lavt. Derimod vil børnene få glæde af renden til vandleg.

Forvaltningen vil, i forbindelse med gårdanlæggets projektering, tage hensyn til ønsket om, at der bliver mulighed for at etablere niveaufri adgang fra ejendommens sidehus til naboejendommens gårdareal. Tinglysning af denne adgangsret er ikke fornødent.

 

5. Brev af 10. januar 2001 fra Niels Arthur Andersen, Bredgade 49 (ejer af udlejningsejendommen Trondhjemsgade 10)

Niels Arthur Andersen oplyser, at han tilslutter sig forslaget.

 

6. Brev af 14. januar 2001 fra Ditte Holse, Trondhjemsgade 10, 1. tv. (lejer i udlejningsejendommen Trondhjemsgade 10)

Ditte Holse fremsender et brev underskrevet af beboerne i 4 af ejendommens 8 lejligheder, hvori de tilkendegiver deres fulde støtte til forslaget.

De bemærker, at de finder den nuværende gård trist og mener, at forslaget vil medføre væsentligt bedre udendørs opholdsmuligheder for såvel børn som voksne.

Beboerne vil gerne tages med på råd med hensyn til plantevalg.

 

Bemærkning

Beboerne vil blive inddraget i valget af planter og materialevalg i øvrigt i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

 

7. Brev af 20. december 2000 fra Christian Westberg, Trondhjemsgade 10, 2. tv. (lejer i udlejningsejendommen Trondhjemsgade 10)

Christian Westberg protesterer imod forslaget, som han finder unødvendigt, overflødigt og uanstændigt.

Som begrundelse anføres, at det er anstødeligt at benytte flere millioner skatteyderkroner til projektet og derved samtidig begunstige de i forvejen bedst stillede beboere i byen, hvis lejlighed som følge heraf vil stige i værdi.

Han henviser endvidere til, at naboejendommen tidligere selv har omlagt deres gårdarealer.

Christian Westberg vedlægger nogle artikler fra dagspressen.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

8. Brev af 12. januar 2001 fra Jens Preisler, Østbanegade 11, st. tv. (bestyrelsesformand i Ejerforeningen Østbanegade 11 og Trondhjems Plads 2)

Jens Preisler tilkendegiver, på vegne af ejerforeningen, at samtlige beboere er meget glade for forslaget, som de håber bliver gennemført.

 

9. Brev af 15. januar 2001 fra Preben Bograd, Ejendomsselskabet Østervold A/S, Østbanegade 17 (ejer af udlejningsejendommene Østbanegade 13-17)

Ejeren tilkendegiver sin udelte positive holdning til etablering af et fælles gårdanlæg.

 

10. Brev af 10. januar 2001 fra Louise & Michael Lind Hansen, Østbanegade 15, 3. tv. (lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 15)

Louise og Michael Lind Hansen udtrykker håb om, at der etableres et fælles gårdanlæg, bl.a. fordi de netop selv har fået et barn.

Desuden finder de, at forslaget om at anvende beplantning som i en gammel have lyder fint.

 

11. Brev af 10. januar 2001 fra Nicolai & Mette Rosenvinge, Østbanegade 13, 3. th. (lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 13)

Nicolai og Mette Rosenvinge tilslutter sig varmt forslaget om etablering af fællesgårdanlægget.

De anfører, at de som børnefamilie ønsker at forbedre og styrke naboskabet, hvilket de mener, at forslaget vil fremme. Det vil endvidere medføre legemuligheder for børnene, hvilket er stærkt tiltrængt, idet der ikke er nogen legeplads eller fællesområde i nærheden.

 

12. Brev af 13. januar 2001 fra Karen Døssing & Jørgen Angel, Østbanegade 13, 2. tv (lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 13)

Karen Døssing og Jørgen Angel anfører, at der fra få, men meget energiske beboere, har været ført en kampagne mod forslaget – især ægteparret Westberg, Trondhjemsgade 10, har været meget aktive med indlæg i pressen mv. Det undrer dem meget, at netop de er imod gårdanlægget, idet de i dag ved den mindste solstråle opholder sig i ejendommens gård, hvor der er læ og sol det meste af dagen.

Ægteparret Westberg har i deres kampagne anført, at der bor velhavere i karreen. Det kan ikke være Jørgen Angel og hans kone, de tænker på.

Jørgen Angel anfører, at alle gårdene – på nær én – er i ringe forfatning, og at det derfor vil være en stor gevinst med et fælles gårdanlæg, ikke mindst for børnefamilierne.

Han mener, at etableringen af gårdanlægget vil få en positiv indflydelse på fællesskabet og oplyser, at han allerede via møderne om forslaget er kommet til at kende beboere fra andre ejendomme.

Jørgen Angel bemærker endelig, at han synes, at der er for mange "firkanter" i forslaget, og at han tror, at lidt flere skæve vinkler vil give en endnu bedre oplevelse af gårdrummet.

 

Bemærkning

Forvaltningen er ikke bekymret for, at det skulle blive et "firkantet" gårdanlæg – tværtimod.

Terrænspringene i gårdanlægget vil medføre et levende og oplevelsesfyldt rumforløb, der yderligere understøttes af den væsentligt forøgede beplantning, der vil blive sammensat meget varieret.

13. Brev af 14. januar 2001 fra Birgit & Mogens Nielsen, Østbanegade 17, 4. (lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 17 og Stavangergade 1)

Birgit og Mogens Nielsen udtrykker deres store glæde over forslaget og oplyser, at de i dag kun har udsigt til plankeværker, skraldebøtter og asfalt.

De ser frem til at kunne opholde sig i en grøn gård, spise aftensmad, læse avis, møde deres naboer og deres børn i fællesgården.

 

14. Brev af 14. januar 2001 fra Mette Sys Dam & Søren Dam, Østbanegade 13, st. th. ( lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 13)

Mette Sys Dam og Søren Dam tilkendegiver, at de er meget store tilhængere af forslaget.

De anfører, at deres nuværende gård kun består af skraldespande, ligesom der er rotter i gården.

Mette Sys Dam og Søren Dam – der oplyser, at de har 2 børn – mener, at forslagets gennemførelse vil fremme det sociale samvær, ligesom miljøet vil blive sundere.

Endelig mener de, at gennemførelsen af forslaget vil være medvirkende til i højere grad at fastholde børnefamilierne, idet boligerne vil blive mere attraktive.

 

Bemærkning

Ejendommens ejer har, under forhandlingerne om forslaget, tilkendegivet, at han i tilslutning til gårdanlæggets gennemførelse er indstillet på at foretage en kloakrenovering, jf. det ovenfor anførte om rotter.

 

15. Brev af 15. januar 2001 fra Lars Kambjerre, Østbanegade 17, 3. th. (lejer i udlejningsejendommen Østbanegade 17 og Stavangergade 1)

Lars Kambjerre finder, at karreens nuværende gårdarealer i det store hele fremtræder hæslige, nedslidte og misligholdte og ser derfor frem til etableringen af fællesgårdanlægget.

Han mener, at gennemførelsen af forslaget vil være en trivsels- og sundhedsmæssig samt æstetisk gevinst for alle beboere, hvorfor det vil være direkte asocialt ikke at støtte forslaget.

Lars Kambjerre mener endvidere, at fællesgårdanlægget vil bane vejen for et voksent socialt samvær, ud over at det vil skabe de savnede legemuligheder for børnene, hvoraf der – alene i den ejendom han bor i – er adskillige i alle aldre.

16. Brev af 15. januar 2001 fra Jan Bønding, Østbanegade 17, st. th. (lejer i udlejningsejendommen Østbanegade 17 og Stavangergade 1)

Jan Bønding fremsender et brev underskrevet af 9 lejere i ejendommen Østbanegade 17 og Stavangergade 1, hvori de tilkendegiver deres støtte til forslaget.

De anfører, at de finder de nuværende gårdarealer helt uanvendelige til ophold for såvel voksne som børn og giver udtryk for, at de føler sig velinformerede og tilfredse med projektet, som de meget håber på, bliver gennemført som foreslået.

 

17. Brev af 15. januar 2001 fra Jan William Rasmussen, Østbanegade 13, st. tv. (lejer i udlejningsejendommen Østbanegade 13)

Jan William Rasmussen støtter gennemførelsen af forslaget.

Han ser frem til, at der bliver skabt ordentlige forhold og aktivitetsmuligheder både for de mange børn og for de voksne i karreen, idet ejendommens gård i dag henligger i en bedrøvelig stand, som ingen kan være bekendt.

 

18. Brev af 15. januar 2001 fra Pernille Pless & Jesper R. Christensen, Østbanegade 15, 1. th. (lejere i udlejningsejendommen Østbanegade 15)

Pernille Pless og Jesper R. Christensen støtter forslaget.

De anfører, at de glæder sig til at komme ud og nyde forårs- og sommeraftnerne og ser frem til, at børnene får bedre legemuligheder, og at såvel børn som voksne får mulighed for at lære naboerne bedre at kende.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor.

Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt

Brev af 15. januar 2001 fra Bydelsrådet i Indre Østerbro Bydel

Brev af 17. januar 2001 fra Bydelslisten, Indre Østerbro Bydel

Bilag 1: Brev af 19. december 2000 fra Karl-Gustav Biller

Brev af 20. december 2000 fra Karl-Gustav Biller

Brev af 6. januar 2001 fra Karl-Gustav Biller

Brev af 11. januar 2001 fra Karl-Gustav Biller

Brev af 20. januar 2001 fra Karl-Gustav Biller

Bilag 2: Brev af 15. januar 2001 fra Ole Junker Krabbe

Bilag 3: Brev af 16. januar 2001 fra Preben Nissen

Bilag 4: Brev af 16. januar 2001 fra William Hedegaard

Bilag 5: Brev af 10. januar 2001 fra Niels Arthur Andersen

Bilag 6: Brev af 14. januar 2001 fra Ditte Holse

Bilag 7: Brev af 20. december 2000 fra Christians Westberg

Bilag 8: Brev af 12. januar 2001 fra Jens Preisler

Bilag 9: Brev af 15. januar 2001 fra Preben Bograd

Bilag 10: Brev af 10. januar 2001 fra Louise & Michael Lind Hansen

Bilag 11: Brev af 10. januar 2001 fra Nicolai & Mette Rosenvinge

Bilag 12: Brev af 13. januar 2001 fra Karen Døssing & Jørgen Angel

Bilag 13: Brev af 14. januar 2001 fra Birgit & Mogens Nielsen

Bilag 14: Brev af 14. januar 2001 fra Mette Sys Dam & Søren Dam

Bilag 15: Brev af 15. januar 2001 fra Lars Kambjerre

Bilag 16: Brev af 15. januar 2001 fra Jan Bønding

Bilag 17: Brev af 15. januar 2001 fra Jan William Rasmussen

Bilag 18: Brev af 15. januar 2001 fra Pernille Pless & Jesper R. Christensen

Ole Sperling