Redegørelse om byfornyelsesforslag til fælles gårdanlæg i "Classensgade-karreen"

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2000

19. Redegørelse om byfornyelsesforslag til fælles gårdanlæg i "Classensgade-karreen"

BTU 366/2000 J.nr. 451:118.0001/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller nærværende redegørelse om byfornyelsesforslag til fælles gårdanlæg i Classensgade-karreen til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 16. juni 1999 at bemyndige forvaltningen til at offentliggøre et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fællesgårdanlæg omfattende karreen Classensgade, Østerbrogade og Willemoesgade.

Forslaget har været ude i høring, og der er ved offentlighedsperiodens afslutning - og i månederne efter - modtaget 165 bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag.

Forvaltningen har herefter foretaget en række efterfølgende undersøgelser omkring især det største og ældste af baghusene på ejendommen Classensgade 7.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 16. juni 1999 (BR 254/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.

Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. august - 27. september 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere samt bydelsrådet. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information, og på Biblioteket, Dag Hammarskjölds Alle 19.

I offentlighedsperioden - og i månederne efter - er der modtaget de i kopi vedlagte 165 bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag.

1. Brev af 17. september 1999 fra 14 lejere (kunstnerne) i erhvervsbaghuset på ejendommen Classensgade 7

De 14 lejere gør indsigelse imod nedrivning af det største og ældste af baghusene på ejendommen Classensgade 7.

Som begrundelse anføres, at nedrivningen vil medføre, at 14 maler- og billedhuggerværksteder, som hverken støjer eller forurener, må lukke.

Lejerne mener, at hvis København - med initiativer som Kulturby 96 og Ørestaden - vil profilere sig som en væsentlig og dynamisk hovedstad, er ikke mindst kunst- og kulturtilbud vigtige. Basis for synlige kulturfremstød er de produktionssteder, hvor ideer bliver til og arbejder skabt.

De mener, at en for stor ensartethed kan være ødelæggende for lokalmiljøet og at byen vil blive mere levende, hvis man bevarer håndværk og beboelse samlet. Som bidrag hertil har de selv - i en weekend i hvert af de sidste 3 år - holdt åbent hus med udstillinger, dans, digtoplæsning, musik mv.

Det anføres herudover, at Det særlige Bygningssyn har fundet det største og ældste af baghusene bevaringsværdig, og at en bevarelse og renovering af dette vil tilføre gårdanlægget både kulturhistoriske og æstetiske kvaliteter.

De mener også, at fordi baghuset ligger mod nord, vil en bevaring ikke tage nævneværdigt lys og sol fra gården. En nedrivning derimod vil blotlægge den bagvedliggende brandmur og medføre, at gårdrummet vil få dårlige proportioner.

Baghusets byggetekniske kvaliteter er ikke til hinder for en istandsættelse af huset, der fremover skal sikres som arbejdsplads for kunstnere. De anfører, at der er vilje og opbakning til en nænsom istandsættelse af baghuset for ca. 3.000.000 kr., hvilket beløb ikke behøver at være højere til formålet.

Lejerne vurderer, at de, med den til formålet dannede forening - "Foreningen til Etablering og Bevaring af Kunstneratelier i København" - samt med støtte fra sponsorer, selv kan afholde udgifterne til renoveringen og den efterfølgende vedligeholdelse af baghuset, der således ikke vil belaste kommunen økonomisk.

De forestiller sig, at baghusets stueetage vil kunne huse de 2 atelierer, der i dag ligger i en sidebygning - som i forslaget er forudsat nedrevet - og tilbyder, at en del af baghusets stueetage kan indrettes til beboerlokaler, hvis der er ønske herom.

 

Bemærkning

Forvaltningen er enig i de generelle synspunkter om, at en integration af bolig og erhverv i en række tilfælde kan være med til at skabe en levende by. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning af alle omstændigheder herved, især hvis det - som i dette tilfælde - sker i en karré, der i kommuneplanen er fastlagt anvendt til boliger.

Når det i forslaget er forudsat, at bl.a. det ældste baghus på ejendommen nedrives, skyldes det, at huset ligger på et stort solbeskinnet centralt beliggende gårdareal, der er vigtigt for fællesgårdanlæggets kvalitet. Derudover er husets vedligeholdelsesstand meget ringe, hvorfor det vil være meget bekosteligt at istandsætte, uanset til hvilken brug, det end sker.

Herudover ligger der i husets stueetage et autoværksted, der ikke kan eksistere uden parkering i gården, hvilket er uforeneligt med en friarealforbedring. Det er endvidere ikke umiddelbart muligt at nedlægge autoværkstedet ved en bevaring af baghuset, jf. det senere anførte herom.

Afstanden mellem en bygnings stand og det niveau, den ønskes bragt op til, er naturligvis afgørende for istandsættelsesprisen. Det af lejerne angivne renoveringsniveau forekommer beskedent både under hensyn til det fremtidige angivne formål, men også i forhold til det tilstræbte niveau med friarealforbedringen.

Forvaltningen mener ikke, at det anførte renoveringsniveau vil kunne opnås for den nævnte pris på ca. 3.000.000 kr. jf. det senere anførte herom.

Indsigelsen forholder sig ikke til, at lejerne ikke ejer baghuset, eller at der i baghuset er et autoværksted, der bl.a. beslaglægger ejendommens gårdarealer til parkering.

 

2. Brev af 20. september 1999 til Bygge- og Teknikudvalget fra Foreningen til Etablering og Bevarelse af Kunstneratelier i København, Classensgade 7 v/ Kirsten Teglbjerg

Foreningen anfører, at dens indsigelse af 12. september 1999, der var vedlagt en præsentationsmappe fremsendt til bl.a. Bygge- og Teknikudvalget, er revideret efter et møde, foreningen har holdt den 16. september 1999 med medlemmer af Borgerrepræsentationen. Indsigelsen udgøres nu af brev af 17. september 1999 (brev 1).

De fremhæver, at deres tilbud om at lade baghuset indgå i et integreret samspil med gårdanlægget er omkostningsfrit for kommunen.

Det anføres endvidere, at den kalkule - på 2.850.000 kr. - på istandsættelse af baghuset, der var vedlagt nævnte præsentationsmappe, forudsættes afholdt af foreningen. Det tilføjes, at offentlige og private fonde, der er kontaktet, har vist positiv interesse for at støtte en istandsættelse, men at de afventer en konstruktiv aftale imellem kommunen og foreningen om baghuset.

Foreningen opfordrer til, at der foranstaltes en undersøgelse af krav og omkostninger til indretning af baghusets stueetage til beboerlokaler. Det anføres, at der er indlagt fjernvarme i stuen, og at indretning af nævnte lokaler skønnes at udgøre et karakterfuldt og budgetbesparende alternativ til fællesgårdanlæggets samlede økonomi.

Der vedlægges en fortegnelse over foreningens medlemmer samt vedtægter for foreningen.

Herudover er der vedlagt en mappe, hvori ca. 1.750 personer med deres underskrift tilkendegiver, at de "støtter bevarelsen af Classensgade 7, baghuset, Østerbro, som kunstnerateliér". Underskrifterne er indsamlet i perioden 1997-1999.

 

Bemærkning

Muligheden for at indrette beboerlokaler i et af baghusene på ejendommen Classensgade 7 har - på foranledning af forvaltningen - været drøftet på møderne forud for forslagets udarbejdelse. Der har kun været få beboere, der har været interesseret i, at der indrettes beboerlokaler.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1.

 

3. 83 enslydende breve fra organisationer/personer med adresse uden for karreen Classensgade, Østerbrogade og Willemoesgade

I 83 enslydende breve gøres der indsigelse imod den foreslåede nedrivning af det største og ældste af baghusene på ejendommen Classensgade 7.

Der henvises til, at professionelle billedkunstnere er med til at give København dens kulturelle status, og at kunstnerisk arbejde kræver arbejdssteder, som det er vanskeligt at finde i København på rimelige vilkår.

Byer bliver gode at bo og arbejde i, hvis arbejdspladserne integreres i boligkvartererne, og et kunstnerhus medfører liv og mulighed for kunstneriske oplevelser i nærmiljøet.

Det anføres også, at baghuset er erklæret bevaringsværdigt af Det særlige Bygningssyn.

Der henvises endvidere til en artikel i tidsskriftet "Arkitekten" af arkitekt Kristian Isager, hvori han anfører, at baghuset er sundt, interiørerne smukke og med en patina, som er svært at skabe i nybyggeri.

Herudover anføres, at arkitekterne Knud Holscher og Wilhelm Wohlert samt Mogens Krustrup finder, at baghuset sammen med den fredede nabolænge vil kunne udgøre et værdifuldt rumdannende element i den lange gårdhave.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

4. Brev af 26. august 1999 fra Knud Holscher, Paradisvænget 24, Holte, Mogens Krustrup, Ved Kirken 5, Tisvildeleje og Vilhelm Wohlert, Tårbæk Strandvej 16, Klampenborg

Knud Holscher, Mogens Krustrup og Vilhelm Wohlert anbefaler, at det største og ældste af baghusene på ejendommen Classensgade 7 bevares og frigøres for tilbygninger samt istandsættes.

Som begrundelse henvises til, at baghuset er erklæret bevaringsværdig af Det særlige Bygningssyn, at en istandsættelse byggeteknisk er mulig, og at huset repræsenterer et stykke interessant byhistorie.

Det anføres også, at baghuset danner rammen om en virksomhed, der har svært ved at finde lokaler i Storkøbenhavn, at en bevaring vil være i overensstemmelse med myndigheders og byplanlæggeres ønske om integrerede byfunktioner, samt til at baghuset, sammen med det fredede nabobaghus, kunne udgøre et værdifuldt rumdannende element i den lange gårdhave.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

5. Brev af 30. august 1999 fra Dansk Metal, Nyrupsgade 38 v/John Højlund, næstformand

Dansk Metal gør indsigelse imod, at værkstedsbaghuset, Classensgade 7, nedrives.

Som begrundelse anføres, at København bør være en levende by med arbejdspladser, der ikke forurener, og hvor der er plads til skabende kunstnere. De opfordrer fonde og myndigheder til at støtte med midler til en istandsættelse af hovedbygningen, som er erklæret bevaringsværdig af Det særlige Bygningssyn, samt anfører, at baghuset ikke bør istandsættes til en standard som bolig/kontor.

 

Bemærkning

Der henvises til de anførte bemærkninger til brev 1.

 

6. Brev af 31. august 1999 fra Billedværkstederne Siljansgade 5 v/Gullveig Lorentsen

Billedkunstværkstederne gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

De mener, at det vil være prisværdigt at bevare huset, som gennem 19 år har fungeret som et åndeligt og kulturelt center for 14 billedkunstnere, og anfører, at København som international storby har brug for kunstnerværksteder.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

7. Brev af 5. september 1999 fra Vibeke Glarbo, Gadevangen 9, Lyngby

Vibeke Glarbo mener, at en bevaring af baghuset, Classensgade 7, kan blive en virkelig gevinst, der kan få en dynamisk effekt på hele bydelen, og at en bevaring er helt foreneligt med gennemførelse af en rekreativ plan.

Hun mener, at bilerne skal væk fra gårdarealerne, og at baghusets stueetage bør benyttes til fællesværksted for beboerne og forskellige aktiviteter vendt mod byen såsom galleri, bogcafé, avantgarde biograf m.v.

Hun ved godt, at baghuset trænger til en renovering, men også det har arkitekt Kristian Isager lavet en rimelig økonomisk plan for.

 

Bemærkning

Der henvises i til det anførte til brev 1.

 

8. Brev af 5. september 1999 fra Niels Guttormsen, Grønnemose Allé 23, København NV

Niels Guttormsen støtter initiativet til bevaring af kunstnerværkstederne i baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse henvises til, at baghuset kan udgøre et aktiv for det store fælles gårdrum og at Det særlige Bygningssyn har sagt god for en bevaring.

Der henvises også til, at en række værkstedsmiljøer for kunstnere er forsvundet med saneringerne af Nørrebro i 1980erne, og at der i andre europæiske byer er mere tålelige leve- og værkstedsvilkår for kunstnere.

Han mener, at fornyelsesprocessen for bydelen Østerbro også bør give plads for kunstnere, der har valgt materiel nøjsomhed, og hvor det som i dette tilfælde ikke vil koste naboerne eller kommunen noget, fordi kunstnerne tilbyder at sætte baghuset istand for egne og indsamlede midler.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

9. Brev af 6. september 1999 fra Kjeld de Fine Licht, Hattesens Alle 21, Frederiksberg

Kjeld de Fine Licht gør indsigelse imod nedrivningen af baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse henvises til en periode i midten af 1970erne, hvor han mener, der i kommunen var mere lydhørhed for at tage bestik af en konkret situation.

Han mener, at baghuset er et interessant dokument fra Østerbros ældre bebyggelseshistorie, der bør bevares, istandsættes og gerne fortsat må benyttes på den nuværende sympatiske måde.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

10. Brev af 6. september 1999 fra Palle Tjellesen, Carl Johans Gade 10, 4., Østerbro

Palle Tjellesen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Han vedlægger indsigelsen et tidligere fremsendt ændringsforslag, der forudsatte baghuset bevaret, et nyt forslag, hvor baghuset stadig er indpasset, samt et overslag over istandsættelsesudgifterne herved.

Som begrundelse anføres, at baghusets beståen og kunstnernes tilstedeværelse ikke generer nogen, at en bevarelse af snedkerværkstedet og kunstnerværkstederne vil levendegøre gården, og at der er vilje og opbakning til en nænsom restaurering for 3.000.000 kr.

Han mener ikke, at baghuset er i ganske dårlig stand, hvis ambitionsniveauet sænkes. Desuden mener han, at en sen istandsættelse af baghuset ikke bør diskvalificere bygningen.

Herudover mener han, at det er muligt at indfri beboernes ønsker om et fælleslokale ved at bevare baghuset.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1 og 2.

 

11. Udateret brev modtaget den 8. september 1999 fra Jytte Abildstrøm

Jytte Abildstrøm foreslår, at baghuset Classensgade 7 bevares.

Hun mener, at man vil fortryde det, hvis man nedriver huset og anfører, at man skal være varsom med at rydde alt.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

12. Brev af 8. september 1999 fra Hans-Jørgen Høinæs, Teglværksvej 4 B, Tølløse

Hans-Jørgen Høinæs gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Han foreslår, at baghuset og kunstnerværkstederne bevares, at kommunen giver økonomisk støtte til husets istandsættelse samt til indretning af stueetagen til offentligt udstillingslokale, musik m.v.

Hans-Jørgen Høinæs mener, at der burde ligge et kulturhus i hver bydel, og at det ville gøre København til en forbilledlig kulturby.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1 og 2.

 

13. Brev af 8. september 1999 fra Danske Billedkunstneres Fagforening, Kongensgade 60, Odense, v/faglig sekretær Bjørn Hernes

Danske Billedkunstneres Fagforening gør indsigelse imod nedlæggelse af kunstnernes atelierer i baghuset, Classensgade 7.

Foreningen anfører, at kunstneres rettigheder som erhverv kan ligge på et meget lille sted. Billedkunstnere vil gerne have mulighed for at klare sig selv og er lige så nødvendige som f.eks. smede, som det ville være utænkeligt at sætte på gaden.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

14. Brev af 9. september 1999 fra Dansk Kunstnerråd v/ formand Kjeld Løfting, Amagertorv 13, København K

Dansk Kunstnerråd opfordrer kommunen til at stoppe planerne om nedrivning af baghuset, Classensgade 7, og indgå i dialog med kunstnerne om en istandsættelse af baghuset.

Rådet ser med bekymring på, at antallet af værksteder og arbejdslokaler i København for skabende kunstnere i de senere år er blevet begrænset i forbindelse med sanering og byfornyelse.

Kunstnerarbejdspladser, som ikke belaster miljøet, er en gevinst for det lokale miljø - de giver mulighed for kunstneriske oplevelser og tilskynder til aktivitet.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

15. Brev af 12. september 1999 fra Pontus Kjerrman, Gadevangen 11, Lyngby

Pontus Kjerrman mener, at det vil være en tragedie, hvis baghuset, Classensgade 7, nedrives.

Baghuset er et ideelt sted for kunstnere, et unikt miljø som København ikke kan undvære, såfremt den skal bibeholde sin kulturelle status.

Der henvises til, at arkitekterne Kristian Isager, Vilhelm Wohlert, Knud Holscher samt Mogens Krustrup har peget på baghusets kvaliteter.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

16. Udateret brev modtaget den 13. september 1999 fra Billedkunstnernes Forbund, Vingårdsstræde 21, København K

Billedkunstnernes Forbund gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7. Indsigelsen er en forkortet udgave af brev 3.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

17. Brev af 14. september 1999 fra Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer v/ formand Ole Hyldtoft, Christianshøj 192, Søborg

Selskabet gør indsigelse imod forslaget og finder navnlig nedrivningen af værkstedsbaghuset Classensgade 7 stærkt beklageligt.

Det foreslås, at den ældste del af baghuset bevares og renoveres.

Som begrundelse henvises til, at Det særlige Bygningssyn har erklæret baghuset bevaringsværdigt og at huset er et tidstypisk og velbevaret eksempel fra den periode, hvor byens industri- og kulturhistorie fyldte baggårdene i byen.

Der henvises også til, at en istandsættelse af baghuset er mulig og at arkitektfirmaet Stærmose & Isager har udarbejdet et realistisk renoveringsforslag. Herudover anføres det, at baghuset rummer et enestående miljø af udøvende kunstnere, som ikke vil kunne genetableres andetsteds.

Selskabet finder også, at en fjernelse af baghuset vil bidrage til, at gården på uheldig vis ændrer karakter, idet det vil frilægge en stor brutal brandgavl.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

18. Udateret brev modtaget den 15. september 1999 fra Konica Photo Express, Herbst & Preuss Foto ApS, Østerbrogade 54

Firmaet gør indsigelse imod nedrivning af baghuset Classensgade 7.

Indsigelsen er en variant af brev 3.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

19. Brev af 15. september 1999 fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet, Kongens Nytorv 1

Akademiraadet tilslutter sig fuldt ud bestræbelserne på at bevare baghuset Classensgade 7.

Som begrundelse anføres, at det sker med samme argumentation som anført i Raadets anbefaling af fortsat økonomisk tilskud til Kulturfabrikken, fremsat i brev af 17. juni 1999 til borgmester H. Thustrup Hansen. Der henvises heri bl.a. til, at det i Paris i slutningen af forrige århundrede var lovbefalet at oprette atelier til billedkunstnere, men at det i København er gået den anden vej de senere år, idet mange atelierer er overgået til kommercielle brancher.

Raadet henviser også til, at der tit ikke er noget rimeligt forhold mellem kvaliteten af en kunstners indsats og vedkommendes indtjening, og det burde vække beundring, at ateliererne i Classensgade har eksisteret så længe.

Raadet tilslutter sig i øvrigt det anførte i brev 4.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

20. Brev af 18. september 1999 fra Galleri Trap, Vesterbrogade 111, København K

Trap-Jensen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse henvises til, at baghuset er en smuk bindingsværksbygning, og at man vil fortryde det, hvis den nedrives. Autoværkstedet bør lukkes og baghuset istandsættes.

Det anføres også, at kunstnerne, der hører til blandt de bedste og arbejder med en høj faglig moral, vil få svært ved at skaffe sig de samme gode arbejdsbetingelser som de nuværende, hvis huset nedrives.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

21. Udateret brev modtaget den 20. september 1999 fra Jens Peter Groth-Jensen, Engkrogen 27, Søborg

Jens Peter Groth-Jensen foreslår, at baghuset Classensgade 7 bevares.

Som begrundelse henvises til, at Østerbro i 1930erne var en levende bydel, og at en bevarelse af baghuset kunne medvirke til at fastholde bydelen som et godt og levende miljø, der har sine egne kunstnere ligesom sine egne håndværkere og handlende.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

22. Brev af 20. september 1999 fra Ebbe Simonsen, Strandvejen 16 C, København Ø

Ebbe Simonsen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse anføres, at han anser det for en berigelse af København, at forskellige funktioner lever side om side.

Han mener også, at huset vil være en god ramme om de 14 kunstnere, hvis diverse bygningsmæssige "knopskydninger" fjernes, og der sker en økonomisk overkommelig istandsættelse af huset.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

23. Udateret brev modtaget den 21. september 1999 fra Jette Debois, Kirkevej 13 B, Skagen

Jette Debois - der oplyser, at hun er tidligere lejer i baghuset, Classensgade 7- støtter kunstnerne i baghuset.

Hun mener, at det er af største betydning for billedkunstnere, at de har egnede værksteder. Det vil være synd, både for kunstnere og Københavns kommune, hvis man mister dette miljø, som hun bestemt mener, kan integreres i gårdmiljøet.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

24. Udateret brev modtaget den 23. september 1999 fra Jens Haugen-Johansen, Rakelsvej 1, Hellerup

Jens Haugen-Johansen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Han mener, at et kunstnerisk frugtbart miljø vil gå tabt, hvis man nedriver baghuset.

Baghuset rummer en mængde fine og sjældne detaljer, der vidner om de mange forskellige virksomheder, der tidligere har ligget i huset.

Han henviser også til, at baghuset i dag skjuler en kæmpe brandmur, og mener at den æstetiske værdi af baghuset er undervurderet.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

25. Brev af 23. september 1999 fra Karin & Mikkel Ege, Østerbrogade 72, 2.tv.

Karin & Mikkel Ege gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

De gør ikke indsigelse imod gårdanlægget, som de finder fint, men anfører, at de ikke ønsker, at Østerbro skal blive en soveby.

De mener ikke, at der er nogen konflikt imellem bevaring af kunstnerværkstederne og beboernes ønske om en friarealforbedring.

De tilslutter sig i øvrigt indholdet i Kristian Isagers artikel i tidsskriftet Arkitekten nr. 16, som de forventer er bekendt af forvaltningen.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

26. Brev af 22. september 1999 fra Jess Jessen, Nansensgade 66, 4., København K

Jess Jessen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse anføres, at huset er bevaringsværdigt og kan blive et kraftcenter for det kommende gårdanlæg. Huset vil kunne sikre liv i gården i dagtimerne og tillige medvirke til at skabe et godt, ansporende og dynamisk miljø.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

27. Brev af 23. september 1999 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse v/ Morten Skriver, bestyrelsesmedlem

Foreningen gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Som begrundelse anføres, at de seneste års byfornyelse har fjernet de fleste værkstedsbaghuse, der før udgjorde en væsentlig bestanddel af livet og sanseligheden i karreernes indre. Baghuset Classensgade 7 er et usædvanligt smukt og gedigent eksempel på denne type byggeri og er derfor bevaringsværdigt. Det vil være et tab, ikke kun for lokalområdet, men for hele byen, hvis huset nedrives.

Foreningen mener, at et gårdanlægs attraktionsværdi i høj grad er betinget af, om et gårdrum er interessant og visuelt stimulerende, hvilket baghuset vil være medvirkende til.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 1.

 

28. Brev af 26. september 1999 fra Mikael Johansson, Ungarnsgade 64, 3.tv., København S

Mikael Johansson gør indsigelse imod nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

Han vedlægger indsigelsen et forslag til en fremtidig anvendelse af huset og et alternativt forslag til gårdanlægget.

 

Bemærkning

Forvaltningen finder ikke, at der i forslaget til gårdanlægget er fremsat betragtninger, der imødekommer ønsker fremsat af karreens ejere og beboere.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1.

 

29. Fax af 23. september 1999 fra Niels Stubkjær

Niels Stubkjær oplyser, at han har set i Østerbro Avis, at baghuset Classensgade 7 får lov at blive stående. Det takker han for.

 

30. Brev af 26. september 1999 fra firmaet Made & Trade ApS v/ Lars Obsen og Thomas Jørgensen, Classensgade 7, baghuset

Lars Obsen og Thomas Jørgensen, der ejer firmaet, der er lejer af det 2-etages baghus på ejendommen, der ligger nærmest Østerbrogade, ønsker dette baghus bevaret.

Som begrundelse anføres, at huset bør bevares af hensyn til deres virksomhed og fordi det er en solid, funktionel, arkitekttegnet og absolut bevaringsværdig bygning.

De benytter baghuset til administration og lager for deres 5 forretninger, hvoraf én ligger på Østerbro (TradePost Ski & Outdoor) og beskæftiger 15 medarbejdere.

De flyttede ind i baghuset sidste år, fordi de var vokset ud af deres hidtidige lokaler på Østerbrogade 56D. Det har stor betydning for dem at blive på Østerbro, fordi de lever af at opfange nye trends, hvilket de ikke kan i et industrikvarter.

 

Bemærkning

Forvaltningen finder ikke baghuset bevaringsværdigt, ligesom det er til hinder for en tilfredsstillende kvalitativ forbedring af friarealerne for den bagvedliggende boligbebebyggelse.

Benyttelsen - lager og administration - tilfører endvidere ikke karreens boligmiljø kvaliteter - tværtimod.

Det skal i øvrigt bemærkes, at lejerne var bekendt med, at baghuset påregnedes nedrevet i medfør af det byfornyelsesforslag, der var under udarbejdelse, da de flyttede ind i baghuset, der inden da havde stået tomt i en længere periode.

 

31. Brev af 19. september 1999 fra Beboerrepræsentationen for udlejningsejendommene Willemoesgade 8-18 v/ formand Gert Rasmussen

Beboerrepræsentationen har holdt beboermøde den 8. september 1999 med gårdanlægget som eneste punkt på dagsordenen. Beboerne vedtog enstemmigt at støtte forslaget, hvis realisering de har store forventninger til.

De vedtog endvidere enstemmigt at foreslå, at også baghusene på ejendommen Classensgade 11 - med undtagelse af "Gammel Øbrogård", Classensgade 11A - nedrives.

Som begrundelse anføres, at nedrivningen vil betyde, at der kan udføres et sammenhængende areal fra Østerbrogade til Classensgade 19, og at ejendommene Willemoesgade 12-14 og Classensgade 11-13 dermed vil indgå mere naturligt i gårdanlægget.

Beboerrepræsentationen mener, at erhvervslivet i karreen fortsat vil have gode forhold, selvom også disse erhvervslejemål fjernes. De nævner eksempler på de mange erhverv, der allerede i dag trives i bedste velgående i randbebyggelsen, og mener ikke, der er fare for, at kvarteret derved bliver en "soveby".

Beboerne ser frem til at medvirke aktivt i den endelig udformning af gårdanlægget og deltage i det daglige arbejde i det kommende gårdlav.

Der vedlægges en skitse visende ændringer som følge af de foreslåede nedrivninger.

 

Bemærkning

Forvaltningen har forud for forslagets udarbejdelse nøje vurderet, hvor mange af karreens baghuse det er nødvendigt at nedrive for at skabe tilfredsstillende friarealer for beboerne. Det er skønnet, at der ikke er behov for at nedrive side- og baghusene på ejendommene Classensgade 11 og 23-25, der er i god stand.

 

32. Brev af 9. august 1999 fra Beboerrepræsentationen for udlejningsejendommene Willemoesgade 2-6 og Østerbrogade 50 v/Dorte Gram, Bjarke Stilling og Jacob Elkær-Hansen

Beboerrepræsentationen er begejstret for forslaget og ønsker det gennemført snarest muligt.

De mener ikke, at det fremgår tydeligt af forslaget, hvor der er legefaciliteter til børn og foreslår, at dette præciseres i det endelige forslag.

De anbefaler, at der etableres mobilsug, der vil kunne frigøre arealer, der kan anvendes bedre end til opbevaring af dagrenovationen og foreslår, at storaffaldsrummet flyttes. Desuden ønsker de, at der etableres mulighed for at tørre tøj i gården.

Beboerrepræsentationen er glad for, at der er kunstnere i kvarteret, men mener, at kunstnerhuset bør nedrives, fordi det er i katastrofal ringe stand og blokerer for hele gårdmiljøet.

 

Bemærkning

I forslaget er vist flere større gruspladser, hvoraf nogle indrettes til leg for mindre børn. Herudover opsættes der mindre sandkasser fordelt i anlægget.

Detailindretningen - herunder tørring af tøj - vil blive drøftet med ejendommenes ejer- og beboerepræsentanter i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

Under møderne med ejendommenes repræsentanter forud for forslagets udarbejdelse, har etablering af mobilsug været drøftet. Flere repræsentanter var interesserede heri. Etablering af mobilsug forudsætter imidlertid, at de enkelte ejere indgår aftale herom med Renovationsselskabet. Det vil for Renovationsselskabet være afgørende, at der kan indgås kontrakt med alle ejere i karreen. Det vil i forbindelse med gård-anlæggets projektering blive undersøgt, om der er en bred tilslutning til mobilsug.

 

33. Brev af 1. august 1999 fra Anja Elkær, beboer i udlejningsejendommen Østerbrogade 50 og Willemoesgade 2

Anja Elkær og hendes familie har flere gange overvejet at flytte på grund af den triste utidssvarende baggård og håber derfor virkelig, at forslaget gennemføres.

Hun foreslår, at storaffaldsrummet flyttes og at der i stedet anlægges en lille legeplads.

Hun tilføjer, at det er afgørende, at kunstnerbaghuset nedrives, således at den vestlige del af gården kan få et friareal, der kan rumme flere forskellige beboeraktiviteter.

Det er hendes indtryk, at kunstnerne først begyndte at interessere sig for det omgivende miljø, da deres billige atelierer blev truet af byfornyelsen.

 

Bemærkning

Flytning af storaffaldsrummet og placering af en lille legeplads vil blive drøftet med ejendommenes ejer- og beboerrepræsentanter ved gårdanlæggets projektering.

 

34. Brev af 27. september 1999 fra Børn og forældre i Classensgade, Willemoesgade og Østerbrogade

Det anføres i brevet, der er underskrevet "Børn og forældre i Classensgade, Willemoesgade og Østerbrogade", at langt de fleste beboere gerne vil have gårdene lagt sammen. Det er imidlertid mindretallet, der har fyldt mest i debatten - ikke mindst kunstnerkollektivet - og har fået meget presseomtale.

Hvis gårdanlægget ikke bliver gennemført, går det ud over dem, der bor i karreen - ikke mindst børnene, som der er mange af.

Det er derfor på sin plads, at netop børnene kommer til orde i denne sag, fordi de trænger til et rekreativt område.

Det anføres, at forslaget er fantastisk spændende og lige præcis, hvad de har drømt om, ligesom det er det der gør, at man som forældre kan forsvare overfor sine børn at blive boende i byen.

Brevet er vedlagt en stor plakat med afbildning af et større antal børn, der bor i karreen, med overskriften "Der er mange små argumenter der taler for en gårdsammenlægning".

 

35. Brev af 26. juli 1999 fra Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24 v/ formand John Sørensen

John Sørenen anfører, at foreningen har en velfungerende gård, og at forslaget ikke virker som en forbedring for deres vedkommende.

Han skønner, at det påtænkte antal cykelsparkeringspladser i gården ved Willemoesgade 20-24 ikke er nok. Han finder ikke, at en placering af cyklerne på gaden er tilfredsstillende og anfører, at der ikke kan indrettes cykelrum i ejendommens kælder.

Han foreslår endvidere, at dagrenovationen bliver, hvor den er i dag. Herudover nævner han, at forslaget tilsyneladende ikke rummer nogen legeplads til børnene.

 

Bemærkning

Andelsboligforeningen er en af de mange ejendomme, der har henvendt sig til forvaltningen med ønsket om etablering af fælles gårdanlæg.

I forslaget er der placeret cykelparkering på ejendommen ud for køkkentrapperne ved Classensgade 17B og 19B. Disse pladser er til foreningens benyttelse, idet beboerne i Classensgade 17, 17A-C og 19, 19A-C har cykelparkering på deres ejendom.

Det vil imidlertid i forbindelse med gårdanlæggets projektering - i dialog med ejer- og beboerrepræsentanterne - blive drøftet, om det eksisterende cykelhalvtag kan bevares og flyttes. Det vil ligeledes blive undersøgt, om det er muligt at indpasse mere cykelparkering og placere dagrenovationen som ønsket.

Der indrettes legepladser for børnene flere steder i fællesgårdanlægget.

 

36. Brev af 22. september 1999 fra Andelsboligforeningen Willemoesgade 26-30 v/næstformand Kurt Kofoed-Enevoldsen

Andelsboligforeningen glæder sig meget til omlægningen af arealerne, da dette vil skabe muligheder for leg og ophold, som ikke er til stede i dag.

Han nævner, at der i huset bor en del børnefamilier, som er glade for at bo i byen, men som mangler attraktive friarealer. Desuden mener han, at gårdsammenlægningen alt i alt vil skabe et bedre boligmiljø for alle i karreen.

 

37. Brev af 20. september 1999 fra Marian og Frants Pandal, Willemoesgade 26, 5.sal, beboere i Andelsboligforeningen Willemoesgade 26-30

Marian og Frants Pandal oplyser, at de glæder sig til at få gårdene slået sammen og anlagt en dejlig have. De mener, at gårdanlægget vil betyde, at mange børnefamilier bliver boende, og at både unge og ældre - som de selv - vil få stor glæde af anlægget.

De finder, at forslaget er godt gennemtænkt, men at der kommer til at mangle cykelskure. Underetagen i foreningens baghus - som ifølge forslaget nedrives - har fungeret som opbevaringsplads for cykler, anhængere, barnevogne mv. De finder det vigtigt, at der i det endelige forslag tages højde for overdækket plads til disse formål.

 

Bemærkning

De fremsatte ønsker om yderligere og overdækket cykelparkering mv. vil blive taget op med karreens ejer- og beboerrepræsentanter i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

 

38. Brev af 20. september 1999 fra Ejerforeningen Willemoesgade 32-34-36 v/bestyrelsesmedlem Mark Winkelmann

Ejerforeningen tilslutter sig forslaget til et fælles gårdanlæg.

Foreningen ser frem til nedrivning af genboernes baghus, som vil give sol og et grønt lege- og opholdsareal for ejendommens beboere.

De ønsker ikke, at der placeres dagrenovation op ad naboejendommens baghusgavl, idet det vil betyde, at der ikke kan etableres det nævnte græsareal på ejendommen.

Foreningen foreslår derfor, at dagrenovationen placeres spredt i anlægget, eller at der etableres et mobilsugsanlæg.

Der vedlægges to tidligere fremsattte forslag til indretning af fællesgårdanlægget.

 

Bemærkning

De fremsatte ønsker om en anden placering af dagrenovationen og indretning af næropholdsarealerne vil blive taget op med karreens ejer- og beboerrepræsentanter i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

 

39. Brev af 4. august 1999 fra Lars Brandt, Willemoesgade 34, 2.tv., beboer i Ejerforeningen Willemoesgade 32-34-36

Lars Brandt takker for forslaget og anfører, at det bliver utrolig dejligt at få mere plads, som hans to børn - som han har hver anden weekend - kan boltre sig på.

Han håber derfor meget på, at forslaget bliver gennemført for beboernes og ikke mindst for børnenes skyld.

 

40. Brev af 26. september 1999 Andelsboligforeningen Classensgade 23, 25, 25A v/bestyrelsesmedlem Bo Petersen

Andelsboligforeningen ønsker, at fællesgårdanlægget etableres hurtigst muligt.

Foreningen ønsker transformeren fjernet og storskraldet placeret et andet sted, således at der bliver bedre gennemgang til den del af fællesgårdanlægget, der er beliggende på naboejendommen. De ønsker endvidere ikke slyngplanter op ad ejendommens gårdfacade.

 

Bemærkning

Det er meget dyrt at fjerne transformeren, men ønsket herom samt forslaget om en alternativ placering af storaffaldet vil blive medtaget i prioriteringen og drøftet med øvrige ejer- og beboerrepræsentanter, når gårdanlægget projekteres.

Der vil ikke blive plantet slyngplanter op ad gårdfacaderne på de ejendomme, hvor dette ikke ønskes.

 

41. Brev af 16. september 1999 fra Flemming Hvidt Møbler, Classensgade 25 v/Flemming Hvidt

Flemming Hvidt er tilhænger af gårdanlægget, men finder, at forslaget hindrer kørsel til og fra ejendommens baghus, som han er lejer af og som benyttes til lager for møbelforretningen Flemming Hvidt Møbler i forhuset.

Han finder det absolut nødvendigt, at der kan køres med bil til og fra lageret på et køreunderlag til tung trafik.

 

Bemærkning

Flemming Hvidt er i dag alene lejer af baghusets stueetage, som benyttes til modelværksted.

 

42. Brev af 10. november 1999 fra Peer Meisner, Classensgade 25A, 4.th., Bo Petersen, Classensgade 25, 4.tv. og Lars Henrik Jørgensen, Classensgade 23, 4.tv., beboere i Andelsboligforeningen 23, 25 og 25A

Peer Meisner, Bo Petersen og Lars Henrik Jørgensen anfører, at da kommunen fortrinsvis vil høre fra modstanderne af forslaget, ønsker de som tilhængere af forslaget at fremsætte nogle bemærkninger.

Selv om kommunen kun får få positive henvendelser, skal man være opmærksom på, at det i altovervejende grad skyldes, at de omkringboende er tilfredse med projektet.

Formålet med deres bemærkninger er dels at støtte forslaget dels at sikre, at prioritering af opgaverne sker til glæde for de mange og ikke blot for nogle få.

Rygtet siger, at kommunen måske er i stand til at finde midler til at bevare baghuset, Classensgade 7. Er det korrekt, mener de, at man prioriterer opgaven forkert.

En bevarelse af baghuset er kun til fordel for de få kunstnere, der bruger huset. En bevarelse medfører ikke et bedre gårdanlæg for beboerne i ejendommene omkring baghuset, og opfylder dermed ikke hovedformålet med byfornyelsesbeslutningen. Kunstnerstøtte bør endvidere ikke gives til få tilfældige kunstnere, blot fordi de er lejere i et baghus, hvis bevarelse og istandsættelse endvidere uberettiget vil berige ejeren af ejendommen.

Peer Meisner, Bo Petersen og Lars Henrik Jørgensen mener, at det er vigtigt at skabe et godt gårdanlæg for beboerne og ikke at skabe en kulturinstitution på Østerbro. De har boet på Østerbro siden begyndelsen af 90erne, men har aldrig hørt om kunstnerkollektivet, før baghuset blev nedrivningstruet.

De mener endvidere, at beboerne omkring baghuset bør spørges om, hvad de mener, hvis der er midler både til gårdanlægget og bevarelse af kunstnerkollektivet, idet det er dem, der får ulemperne, hvis baghuset ikke nedrives.

 

Bemærkning

Det beror på en misforståelse, at omfanget af midler til gårdanlægget berøres af bevaring kontra nedrivning af baghuset, Classensgade 7.

 

43. 13 enslydende breve af 26. september 1999 fra beboere i udlejningsejendommen Classensgade 21

Beboerne gør indsigelse imod forslaget og oplyser, at de ikke ønsker ejendommens friarealer sammenlagt med de tilstødende ejendomme.

 

Bemærkning

Forvaltningen er af den opfattelse, at der kun kan opnås en tilfredsstillende omlægning af friarealerne, hvis forslaget omfatter ejendommen, idet den er helt central for en forbedring af de omkringliggende ejendommes friarealer, der er meget små.

 

44. Brev af 26. september 1999 fra Karin Havtorn og Leif Christensen, Classensgade 19, 5. th., beboere i Ejerforeningen Classensgade 19, 19A-B

Karin Havtorn og Leif Christensen støtter forslaget om et fælles gårdanlæg.

De er overbevist om, at en gennemførelse af forslaget vil være til stor glæde for langt de fleste beboere, voksne såvel som børn, hvis livskvalitet vil blive væsentligt forøget.

 

45. Brev af 20. september 1999 fra Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Ejerforeningen takker for et godt samarbejde og et flot forslag.

De lægger vægt på, at forslaget medfører langt bedre udfoldelsesmuligheder for beboerne - og ikke mindst deres børn - end tilfældet er i dag.

Foreningen er interesseret i at høre nærmere om eventuelle planer for at indrette beboerhus i baghuset i Classensgade 7. De mener dog, at børnenes rettigheder vejer tungere end behovet for et kunstner- og beboerhus.

Afslutningsvis oplyses, at de fortsat er interesseret i at undersøge mulighederne for etablering af mobilsug.

 

Bemærkning

Der henvises i til det anførte til brev 2 og 32.

 

46. Brev af 22. september 1999 fra Ann-Marie og Peter v. Freisleben, Classensgade 17A, beboere i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Ann-Marie og Peter v. Freisleben har med stor glæde modtaget forslaget, som omhandler en sag de har kæmpet for i så mange år, at deres egne børn er flyttet hjemmefra. De glæder sig i stedet til at lege med deres børnebørn i gårdanlægget.

De bemærker, at dagrenovationen må forventes at optage 8-10% af det samlede gårdareal, hvorfor de tror, at gårdlavet hurtigt vil se fordelen ved at etablere mobilsug.

Det forekommer dem i øvrigt ganske bizart, at Indre Østerbro Bydelsråd vil tilsidesætte almenvellet og har vedtaget at gå ind for at bevare baghuset i Classensgade 7. En bevarelse vil forudsætte en renovering af baghuset, hvorefter huslejen vil komme op i et niveau, de færreste af de nuværende kunstnere kan betale.

De mener, at de folkevalgte er blevet så duperede af de kendte personer, der støtter kunstnerne, at de har lukket øjnene for den rigtige løsning.

De opfordrer derfor til, at forslaget fastholdes og baghuset i Classensgade 7 nedrives.

 

Bemærkning

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1 og 32.

 

47. Brev af 13. september 1999 fra Claus Yding Andersen, Classensgade 17A, 4. th., beboer i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Claus Yding Andersen er meget positiv over for forslaget, som han anser for at være en enestående chance for at skabe et bedre nærmiljø.

Familien har to børn på 7 og 8 år som, under de nuværende forhold, har for lidt udenomsplads. Derfor ser de på hus i de nordlige forstadskommuner. De har i den anledning med interesse fulgt den offentlige debat omkring det faktum, at det stadig er højindkomstfamilierne, der flytter fra Københavns Kommune bl.a. på grund af for ringe forhold for deres børn. Overborgmesteren har - som refereret i medierne - givet udtryk for vilje til at ændre herpå. Gennemførelsen af forslaget vil vise, om der er realitet bag de politiske udtalelser. Hvis forslaget gennemføres, vil det have en positiv indflydelse på familiens beslutning om at blive boende i Københavns Kommune.

Familien har boet i 15 år i ejendommen uden at være klar over, at der findes en samling kunstnere i nærheden. Han anser deres argumentation som opfundet til lejligheden og mener, at kunstnerne fortsat vil være usynlige, selvom de blev boende.

 

48. Udateret brev modtaget den 25. august 1999 fra Jan Top Christensen, Classensgade 17, 5. tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Jan Top Christensen har med stor interesse læst forslaget, som han finder, er et godt og solidt arbejde, der i passende omfang tager højde for de mange hensyn, der må tages ved så stort et projekt.

Han fremhæver de store forskelle, der er ejendommene imellem med hensyn til udenomsplads og andel i sol og lys, der er en livskvalitet i dag. Dette har historiske årsager - i dag er alle enige om, at bl.a. udendørs udfoldelsesplads medfører et bedre dagligliv og socialt liv på Østerbro.

Han håber dog, at der kan skabes rum for de kunstnere, som holder til i karreen, og at det kan lade sig gøre at bevare et af de eksisterende huse helt eller delvist til kunstnerværksteder.

Han mener desuden, at det måske var en idé kun at opdele gårdrummet i 2-3 separate rum.

 

Bemærkning

Hovedideen i forslaget tager - efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanterne under forhandlingerne forud for forslagets udarbejdelse - udgangspunkt i en opdeling af gårdanlægget i flere afsnit.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1.

49. Udateret brev modtaget den 27. september 1999 fra Carsten Simonsen, Classensgade 17A, 4. tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Carsten Simonsen støtter varmt forslaget. Han finder det både flot og spændende og mener, det vil betyde en klar forbedring især for børnene.

Han forstår kunstnergruppens modstand, men håber ikke, at den vil stå i vejen for forslagets gennemførelse.

 

50. Brev af 24. september 1999 fra Birgitte Olsen, Classensgade 17, beboer i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Birgitte Olsen er ikke interesseret i forslagets gennemførelse.

Som begrundelse anfører hun, at hun ikke har naturlig adgang til gårdarealet, idet beboerne i nr. 15 vil betragte det område, som ligger nærmest hendes bolig, som deres.

Hun kan i øvrigt ikke forestille sig, hvad hun skal bruge gården til og har ikke lyst til at betale 7-9 kr. pr. m² om året for ren- og vedligeholdelsen - et beløb hun mener, vil stige år efter år.

 

Bemærkning

Når der etableres et fælles gårdanlæg, bliver brugsretten til gårdarealerne fælles for alle. Der vil således ikke være nogen beboere, der har større eller mindre ret til at opholde sig på gårdarealerne.

Driftsudgifterne, der anslås til 7-9 kr. pr. m² boligareal pr. år, er ikke en merudgift, men den totale udgift til ren- og vedligeholdelsen af anlægget. For at konstatere, om der er en merudgift, skal der således fratrækkes de udgifter, den enkelte ejendom har i dag til ren- og vedligeholdelse af deres gårdarealer.

 

51. Brev af 24. september 1999 fra Jakob og Regina Wardi, Classensgade 17B, st.th., beboere i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Jakob og Regina Wardi er ikke interesseret i gårdanlægget, hvis det indebærer udgifter for dem, idet de begge er folkepensionister.

 

Bemærkning

Selve etableringen af fællesgårdanlægget medfører ingen merudgifter.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 50.

 

52. Brev af 21. september 1999 fra Charlotte og Tom Lundquist, Classensgade 17, 4. th., beboere i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Charlotte og Tom Lundquist håber inderligt, at forslaget gennemføres.

De har en dreng på 5 år, og netop udsigten til en mere legevenlig gård har de sidste par år afholdt dem fra at flytte til hus og have.

De har sympati for kunstnerkollektivet, men mener ikke, at man kan sammenligne kunstnerkollektivets problemer med beboernes behov for bedre udendørs opholdsmuligheder.

 

53. Brev af 26. september 1999 fra Bodil Rosenberg, Classensgade 17B, 2.tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 17, 17A-B-C

Bodil Rosenberg finder, at det er kunstnerne, der er blevet hovedpersoner i forslaget, hvilket hun mener, er utilfredsstillende. Hun er i øvrigt bekymret for forslagets budget, børnenes støj og for hærværk mv.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 50 og 51.

 

54. Brev af 24. september 1999 fra Anne og Henrik Sarto, Classensgade 15, 5.tv., beboere i Ejerforeningen Classensgade 15

Anne og Henrik Sarto - der oplyser, at de har købt deres lejlighed i maj 1999 - er modstandere af gårdsammenlægningen.

Som argument henviser de til, at de finder det urimeligt at skulle give afkald på deres ejendom. De mener ikke, de øvrige ejendommes beboere har samme engagement i at vedligeholde og udvikle gårdanlægget som ejerforeningens beboere.

En gennemførelse af forslaget vil også medføre en væsentlig forringelse af deres afhentning af dagrenovation og cykelparkering. Ejerforeningens gårdareal, der i dag er 75 m² pr. beboer, vil falde til 20 m². Hertil kommer øgede udgifter til ren- og vedligeholdelse.

Anne og Henrik Sarto finder det fuldstændigt absurd at nedrive baghuset med kunstnerværkstederne. På den anden side mener de, at en bevarelse bør medføre, at enhver tanke om etablering af et fælles gårdanlæg opgives, fordi værkstederne vil belaste fællesgårdanlægget yderligere.

De er endvidere ikke tilfredse med den information, de har fået om gårdanlægget, ligesom de ikke ønsker ejendommens port inddraget i fællesanlægget.

Der vedlægges - på ejerforeningens vegne - et notat de har ladet et advokatfirma udarbejde med en vurdering af forslagets jura. På baggrund heraf vil de overlade det til retten at afgøre, om der skal betales en evt. erstatning, hvis forslaget vedtages.

 

Bemærkning

Det er forvaltningens opfattelse, at der kun kan opnås en tilfredsstillende omlægning af friarealerne, hvis forslaget omfatter ejerforeningens ejendom, idet den er helt central for en forbedring af de omkringliggende ejendommes friarealer, der er meget små.

Der vil ikke ske en forringelse af ejendommens adgang til friarealer - men beboerne kommer naturligvis til at dele arealer med de øvrige ejendomme, ligesom de selv får adgang til de andre ejendommes arealer.

Det vedlagte advokatnotat konkluderer, at en beslutning om gårdsammenlægning formentlig er lovlig, at den som udgangspunkt må tåles uden erstatning, men at det ikke kan udelukkes, at der i den konkrete situation kan blive tale om erstatning.

Spørgsmålet om der skal ydes foreningen en kompensation vil blive drøftet med foreningen, når der er truffet endelig beslutning om ejendommens inddragelse i fællesgårdanlægget. Hvis der ikke opnås enighed, er der i byfornyelsesloven hjemmel til at lade spørgsmålet afgøre ved taksation. Foreningen er blevet oplyst herom under forhandlingerne forud for forslagets udarbejdelse.

Det skal tilføjes, at Anne og Henrik Sarto - da de i maj 1999 købte deres ejerlejlighed - var bekendt med, at byfornyelsesforslaget var udarbejdet og under politisk behandling samt at forslaget forudsatte ejendommen inddraget i fællesgårdanlægget.

 

55. Brev af 15. september 1999 fra Eria Pryce og Erik Møller, Classensgade 15, 4. th., beboere i Ejerforeningen Classensgade 15

Eria Pryce og Erik Møller oplyser, at de ikke kan acceptere forslaget om, at foreningens gårdhave sammenlægges med de omkringliggende gårde.

De foreslår enten, at forslaget ikke gennemføres, at ejendommen ikke inddrages i gårdsammenlægningen eller at naboejendommen Classensgade 17 indretter den del af ejendommens friareal (passagen), der ligger ud til Classensgade, til ophold og evt. sammenlægger sin baggård med baggården på naboejendommen Willemoesgade 18.

De har købt deres lejlighed udelukkende på grund af den tilhørende gård og har i 15 år lagt tid og penge i gården, der altid har været låst, fri for biler, hunde og ubudne gæster.

Ejendommens 12 familier har selv passet gårdhaven og har aldrig haft udgifter til gartner.

Eria Pryce og Erik Møller mener, at ejendommens og lejlighedernes værdi vil falde ved gårdsammenlægningen og udgifterne til vedligeholdelsen stige. De nævner, at ejendommen fortsat skal betale ejendomskat, selvom de ikke kan bestemme noget som helst over deres ejendom.

De mener også, at de risikerer, at deres gårdhave bliver samlingssted og opsamlingssted for skrald med udtagning gennem deres port. Der er endvidere risiko for, at deres port og gårdhave vil blive brugt som passage for Østerbros beboere - på vej til og fra Østerport station, seværdigheder og butikker i området.

Eria Pryce og Erik Møller nævner afslutningsvis, at de mener, at narkodøgnklinikken i Classensgade plus gæsterne i de 2 værtshuse i karreen, kan blive et problem i relation til et fælles gårdanlæg.

 

Bemærkning

Forvaltningen finder, at ingen af de alternative ændringsforslag vil skabe tilfredsstillende friarealer for alle ejendomme.

Det er gårdlavet, der efter etablering af et fælles gårdanlæg beslutter, hvordan arealer skal ren- og vedligeholdes. Hvis der er flertal herfor, kan ejerforeningens næropholdsarealer godt ren- og vedligeholdes af foreningens beboere.

Gårdanlægget vil - som det fremgår af forslaget - blive låst. Bilkørsel vil ikke være tilladt - bortset fra af- og pålæsning ved flytning.

Det er ejerne af ejendommene, der vedtager ordensreglementet for gårdanlægget, herunder om det skal være tilladt at have husdyr i gården. Det er forvaltningens erfaring, at ejerne vedtager et forbud mod at have hunde i gårdanlægget.

Det er ikke erfaringen, at ejerlejligheder, der omfattes af et gårdanlæg, falder i pris - tværtimod.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 54.

 

56. Brev af 23. september 1999 fra Pia H. Rønager, Classensgade 15, st.th., beboer i Ejerforeningen Classensgade 15

Pia H. Rønager gør indsigelse imod forslaget.

Hun mener ikke, forslaget er velegnet som grundlag hverken for beboernes vurdering eller Borgerrepræsentationens afgørelse. Forslaget bør derfor enten helt tages af bordet eller fremlægges på ny.

Som argument anføres, at ejendommens gård ikke er større, end at den kun lige opfylder beboernes behov. Hvis den sammenlægges med de øvrige ejendommes gårde, vil dens nuværende anvendelse ikke kunne opretholdes, ligesom de øvrige ejendommes beboere vil få indflydelse på indretningen og driften.

Om forslagets detaljer anføres, at hun har hovedadgang til sin lejlighed i ejendommens port, hvorfor hun vil blive generet af ekstra færdsel, hvis porten bliver fællesport. Hun er også utilfreds med dagrenovationens placering, som hun finder vil belaste ejendommen uforholdsmæssigt.

Det foreslås, at naboejendommene Classensgade 17-19 ikke inddrages i fællesgårdanlægget, dels med henvisning til at ejendommene har altaner, og dels fordi det vil mindske belastningen på ejendommens gård. Det foreslås også, at de to passager mod gaden ved Willemoesgade 8-12 og Classensgade 17-19 inddrages i fællesanlægget med henvisning forskelsbehandling ejendommene imellem.

Det er endvidere utilfredsstillende, at deres cykelskur fjernes, og uacceptabelt at det foreslås, at der indrettes cykelparkering på gaden, fordi det vil medføre risiko for tyveri og hærværk.

Endelig levner forslaget ikke ejendommens beboere et minimum af privatsfære, hvilket vil belaste hendes stuelejlighed.

Pia H. Rønager anfører herudover, at hun finder forslagets hjemmelsspørgsmål overordentlig tvivlsomt. Hendes påstand er, at forslaget falder uden for byfornyelseslovens formål. Som begrundelse henvises til en række overordnede formål i byfornyelsesloven samt til grundlovens § 73.

 

Bemærkning

Forvaltningen har fundet det nødvendigt at inddrage naboejendommene Classensgade 17-19 i fællesgårdanlægget - også selv om de har altaner - fordi de har meget små gårdarealer, der er helt uanvendelige til ophold og leg.

Når de nævnte 2 passager mod henholdsvis Willemoesgade og Classensgade ikke inddrages i forslaget, er det fordi de ligger uden for karreens gårdarealer - direkte mod 2 gader - og alene af den grund er uegnede som fællesareal. Dertil kommer, at der skal være adgang for brandvæsenet over disse arealer.

Det er fundet nødvendigt, at inddrage ejendommens port til fællesport, fordi det er den mest velegnede til formålet i dette karréafsnit i Classensgade.

Når det i forslaget er anført, at der kan indrettes cykelparkering bl.a. på gaden, er det efter forslag fra ejer- og beboerrepræsentanter. Cykelparkering på gaden er indrettet mange steder i byen til manges tilfredshed.

Spørgsmålet om den detaljerede indretning af næropholdsarealerne ved ejendommens gårdfacade vil blive taget op med ejer- og beboerrepræsentanterne ved gård-anlæggets projektering.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 54 og 68.

 

57. Brev af 24. september 1999 fra Lærke Frisensten og Niels Brandt Larsen, Classensgade 15, 1.tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 15

Lærke Frisensten og Niels Brandt Larsen gør indsigelse imod forslaget.

Som argument anføres, at forslaget er en krænkelse af deres private ejendomsret, idet de i al væsentlighed mister indflydelse på og kontrol med grunden og de installationer, der vedrører fællesarealet.

Det anføres, at gårdens nuværende driftsøkonomi er helt uden sammenligning med det budget, der er skønnet i forslaget.

De nævner også, at der er nogle naboejendomme mod Willemoesgade, der efter deres mening har friarealer, der er absolut anvendelige til rekreative formål og som tillige har mere direkte sol, end ejendommen har i deres gård, uden at det har foranlediget ejeren til at forbedre miljøet.

Endelig bidrager forslaget ikke til at forbedre forholdene på ejerforeningens ejendom, som i enhver henseende opfylder kravene til tilfredsstillende opholds- og legearealer.

Der vedlægges kopi af forskellige breve til og fra kommunen.

 

Bemærkning

Forvaltningen er ikke enig i, at naboejendommene i Willemoesgade har absolut anvendelige friarealer og finder det uden betydning, om ejeren af en naboudlejningsejendom ikke tidligere har følt sig foranlediget til at forbedre ejendommens gårdarealer.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 50 og 54.

 

58. Brev af 24. september 1999 fra Grete Strømkjær Bravo og Marcelo Gustavo Bravo, Classensgade 15, 5.th., beboer i Ejerforeningen Classensgade 15

Grete Strømkjær Bravo og Marcelo Gustavo gør indsigelse imod forslaget.

Selv om de har forståelse for behovet for at gøre noget for beboere i ejendomme uden adgang til et grønt anlæg, kan de ikke forstå, hvorfor ejerforeningens velfungerende og charmerende gård skal inddrages i fællesanlægget.

De finder, at det er en krænkelse af den private ejendomsret, at det vil medføre en forringelse af ejerlejlighedernes værdi og af sikkerheden samt en øget trafik og risiko for indbrud og hærværk.

De finder det endvidere betænkeligt, at lejere får samme rettigheder i forhold til brugen af fælles gårdanlægget som ejere, der skal afholde udgifterne ved gårdanlæggets drift.

 

Bemærkning

Erfaringerne fra de mange gennemførte gårdanlæg viser, at lejere netop i forbindelse med etablering og drift af fælles gårdanlæg opnår større engagement og udviser større ansvarsfølelse overfor friarealerne. Lejerne er med til at afholde gårdanlæggets driftsudgifter, idet udgifterne hertil indgår i grundlaget for den omkostningsbestemte leje.

Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 54 og 55.

 

59. Brev af 25. september fra Toni Michelsen, Classensgade 15, 4.tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 15

Toni Michelsen anbefaler, at ejendommen ikke inddrages i fællesgårdanlægget.

Som begrundelse henviser han til, at ejerforeningen har en god have, som har været medvirkende til såvel lejlighedernes herlighedsværdi som salgspris.

Det ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel kommunen kan ekspropriere ejendommens gårdareal, som de betaler ejendomsskat for, og hvorledes ejerne vil blive kompenseret herfor.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 54.

 

60. Brev af 20. september 1999 fra Bodil Pedersen, Classensgade 15, st.tv., beboer i Ejerforeningen Classensgade 15

Bodil Pedersen gør indsigelse imod forslaget.

Hun finder det uacceptabelt, at hun som ejer tilsyneladende ikke er beskyttet af grundloven og mener, at kommunen burde bruge midlerne til andre formål.

Hun er utilfreds med, at ejendommens port indrages til fællesport, når en familie har hoveddør i portrummet, at der placeres flere dagrenovationscontainere på ejendommens gårdareal, end der er plads til, og at de er placeret for tæt på hendes lejlighed. Herudover finder hun, at der er afsat for lidt plads til cykelparkering.

Det er endvidere uacceptabelt, at passagen mod gaden ved Classensgade 17-19 ikke er inddraget i fællesanlægget, idet der her kunne placeres renovationscontainere og cykelparkering til disse ejendomme og stadig være plads til brandvæsenet.

Der burde være et afmærket nærområde med en hæk eller lignende ved ejendommens bagfacade, så man i ejendommens stuelejligheder kunne få lidt privatliv. Dette problem kan dog muligvis afbødes en del ved, at ejendommens port ikke inddrages i fællesgården.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 54 og 56.

 

61. Brev af 23. august 1999 fra Hanne Richardt, Classensgade 13, 4. th., formand for Andelsboligforeningen Classensgade 13

Hanne Richardt oplyser, at andelsboligforeningen ikke ønsker deres ejendom inddraget i fællesgårdanlægget. Hvis det alligevel sker, bør den nuværende gårdindretning bevares så vidt muligt, ligesom de meget gerne vil deltage i udformningen af adgangen til naboejendommen Classensgade 11.

 

Bemærkning

Forvaltningen er bekendt med, at et flertal i andelsboligforeningen ønsker den nuværende indretning af ejendommens gårdareal bevaret så vidt muligt.

Ønskerne til detailindretning af arealet, herunder adgangen til ejendommen Classensgade 11, vil blive taget op med ejendommenes repræsentanter i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

 

62. Brev af 31. august 1999 fra Familien Nielsen, Schiller & Rødsgaard, Classensgade 13, 3.th., beboere i Andelsboligforeningen Classensgade 13

Familien finder, at det er et godt forslag og glæder sig allerede til dets gennemførelse.

De tilføjer, at det efter deres mening vil være en god idé med en særskilt plads til ejendommens mange scootere og motorcykler, som det kan være svært at finde plads til på gader og fortove.

 

Bemærkning

Det vil blive undersøgt, om det er et almindeligt ønske blandt karreens ejere og beboere, og i så fald vil det blive indarbejdet i projektet i forbindelse med gårdanlæggets projektering.

 

63. Udateret brev modtaget 17. august 1999 fra Gregers Hoff, Classensgade 13, 2. th., beboer i Andelsboligforeningen Classensgade 13

Gregers Hoff er tilhænger af forslagets gennemførelse, men har et ændringsforslag.

Han ser meget gerne, at der indrettes et fælleshus for karreens beboere, hvor de kan lave kunst, hobby, reparationer og feste mv., så beboerne får et fællesskab med mere indhold end det at kunne bevæge sig rundt i det grønne anlæg.

Gregers Hoff foreslår, at baghuset i Classensgade 7 indrettes til et sådan aktivitetshus for beboerne og mener, at beboerne godt selv vil kunne stå for den nødvendige renovering, som vil være en dejlig opgave for et nyt fællesskab.

 

Bemærkning

Der henvises til det anførte til brev 2.

 

64. Brev af 22. september1999 fra Finn R. Jørgensen, Classensgade 13, 1., beboer i Andelsboligforeningen Classensgade 13

Finn R. Jørgensen gør indsigelse imod forslaget, som han ikke mener indeholder tydelige kvaliteter, der berettiger til en ændring af den nuværende gård og ejerforhold.

65. Brev af 19. september 1999 fra Lisbeth Græm, Classensgade 13, 1. th. , beboer i Andelsboligforeningen Classensgade 13

Lisbeth Græm gør indsigelse imod forslaget .

Som argument anføres, at beboerne selv har etableret en rar og hyggelig gård med grønne planter mv. Hun mener, at gennemførelsen af forslaget vil medføre, at der opstår en ganglinje, hvor beboerne i dag opholder sig i solen om eftermiddagen.

Hvis forslaget alligevel gennemføres, foreslår hun, at der etableres cykelstativer på gaderne i stedet for inde i fællesgården. Desuden ser hun gerne, at de halvcirkelformede pergolaer, som hun finder er trøstesløse sammen med grå cementfliser, ikke etableres.

Hun undrer sig i øvrigt over, at det kan være lovligt at ekspropriere naboejendommens gård og flytte andre ejendommes dagrenovation derind samt transportere den ud gennem deres port.

Lise Græm ønsker endvidere ikke, at baghuset i Classensgade 7 nedrives, idet hun finder, at det er et fint eksempel på forrige århundredes erhvervsbyggeri. Hun foreslår, at det indrettes til et nordisk gæsteatelier, som København - som den eneste nordiske hovedstad - mangler.

 

Bemærkning

Forvaltningen mener ikke, den nævnte ganglinie vil opstå, fordi de to naboejendomme på hver side af ejendommen - uden at skulle krydse denne - selv har direkte adgang til nogen af de største grønne arealer i gårdanlægget. Herudover vil man ved detailindretningen kunne tage højde herfor.

Det har netop i denne ejendom været et ønske fra ejendommens repræsentanter, at halvtaget i gården til cykelparkering blev bevaret. Som det fremgår af forslaget, vil cykelparkeringen i gårdene kunne suppleres med opsætning af stativer på vej eller fortov.

Det vil blive aftalt med ejer- og beboerrepræsentanterne, hvor disse stativer skal opsættes og drøftet, hvilke materialer der skal benyttes til bl.a. pergolaerne i forbindelse med gårdanlæggets projektering

Der henvises endvidere til det anførte til brev 1.

 

66. Brev af 22. juli 1999 fra Ove Steen Smidt, Classensgade 9, 4. tv. , beboer i udlejningsejendommen Classensgade 9

Ove Steen Smidt gør indsigelse imod forslaget.

Han støtter de beboere i Classensgade, der ønsker de nuværende forhold opretholdt, samt de der protesterer mod nedrivning af kunstnerbaghuset.

Desuden ønsker han at gøre opmærksom på, at mindst 3 ejendomme i Classensgade i dag benytter de eksisterende gårde til privat parkering. Hvis denne parkeringsmulighed forsvinder, vil det medføre, at den i forvejen alt for utilstrækkelige plads til beboernes biler yderligere forværres til alvorlig gene for mange borgere.

 

Bemærkning

Forvaltningen finder ikke, at den nævnte bilparkering på arealerne er forenelig med indretning af tilfredsstillende opholdsarealer for beboerne i karreen.

 

67. Brev af 21. juli 1999 fra Kristina Koch Sloth, Lars Koch og Kasper Koch, Classensgade 7, 4. tv. , beboere i udlejningsejendommen Classensgade 7

Kristina Koch Sloth, Lars Koch og Kasper Koch anfører, at de med stor glæde har modtaget forslaget om etablering af fællesgårdanlægget.

De har boet i ejendommen i 8 år - de sidste 2 med et barn og endnu et i vente. Herudover bor der alene i deres opgang 7 børn.

De finder de nuværende forhold nærmest utålelige, med et autoværksted og en overfyldt baggård, hvor der hverken er plads til ophold eller leg.

De oplyser, at beboerne i ejendommen for 2 år siden selv nedrev 4 garager og istandsatte et lille område, men at dette område er afskærmet af biler og ligger i skygge fra baghuset på ejendommen.

De nævner, at de har stor sympati for kunstnerne i ejendommens baghus, men mener, at bevaringen af de 14 kunstneres arbejdsplads, der kan henlægges til andre lokaliteter, skal ses i forhold til forbedringen af ca.100 børn og voksnes daglige nærmiljø.

Efter deres opfattelse er baghuset i så dårlig stand, at det vil koste uforholdsmæssigt meget at renovere det. Disse penge ville kunne anvendes betydeligt bedre til at istandsætte mere egnede lokaler andre steder i byen til kunstnerne, hvor det samtidig ikke er til gene for beboernes miljø. Det høje baghus kaster endvidere lange skygger - særligt i de attraktive eftermiddagstimer - ud over et i forvejen begrænset gårdareal.

Kristina Koch Sloth, Lars Koch og Kasper Koch nævner, at det har været fremført som argument, at kunstnerne skaber et rigt nærmiljø. Dette vil de ikke afvise, blot konstatere, at før kunstnerne fik behov for at kaste sig ud i en charmeoffensiv, har de aldrig lavet arrangementer, der har inddraget beboerne i forhuset eller holdt åbne ferniseringer/udstillinger.

De mener, det vil være vanskeligt at finde et godt egnet sted til en legeplads for børnene, hvis ikke baghuset nedrives.

De nævner afslutningsvis, at de er meget glade for at bo på Østerbro, og at de vil være kede af at skulle flytte herfra, men at den beslutning kan komme på tale, hvis ikke også udearealerne er attraktive.

De håber derfor, at forslaget bliver gennemført som fremlagt.

 

68. Brev af 25. september 1999 fra Flemming Steen Petersen, Classensgade 3B, 4., beboerrepræsentant i udlejningsejendommen Classensgade 3A-B

Flemming Steen Petersen gør indsigelse imod forslaget.

Som argument anfører han, at lejerne selv har istandsat ejendommens friarealer gennemgribende, og at området i dag er fuldstændig tilvokset, hvorfor enhver ændring vil være vandalisme.

Det anføres også, at lejerne ikke vil have naboernes dagrenovation placeret hos sig og at deres port ikke ønskes anvendt til fællesport.

Han oplyser, at ca. 9 af ejendommens lejligheder - der er fra 130 m² til over 200 m² - er beboet af folkepensionister, hvoraf 6 er enlige. De har ikke tiltro til forvaltningens skøn over gårdanlægget årlige driftsomkostninger men frygter, at disse let kan stige til 15 kr. pr. m². Ejendommen er samtidig ved at få indlagt fjernvarme, for hvilket der er varslet en årlig lejeforhøjelse på 1.200 kr.

Det anføres også, at det er hans erfaring fra andre gårdsammenlægninger, at det er forholdsvis let for uvedkommende at opnå adgang til de i teorien lukkede områder.

Flemming Steen Petersen mener, at ejeren kan frygte, at jordarbejderne kan afstedkomme rystelser, der kan skade forhuset, idet ejendommene er opført på gammel blød søbund.

Han anfører endvidere som argument, at naboejendommen Østerbrogade 48 er et møbeludsalg, og at ejeren ønsker at opføre en mindre pavillon i ejendommens baghave, og at der i naboejendommen Østerbrogade 46 kun bor 3 ældre beboere, der ikke ønsker større friareal og er utrygge ved øget risiko for indbrud.

Han anfører afslutningsvis, at han håber, at man sætter sig grundigt ind i beboernes situation, før der træffes en afgørelse.

Han henviser til, at naboejendommene Østerbrogade 44-48 i en fælleserklæring til Gårdrydningskontoret i juli 1998 - som han vedlægger - ligeledes tager afstand fra en sammenlægning af friarealerne.

 

Bemærkning

Det er forvaltningens opfattelse, at der kun kan opnås en tilfredsstillende omlægning af friarealerne, hvis forslaget omfatter ejendommen, idet den er helt central for en forbedring af de omkringliggende ejendommes friarealer, der er meget små.

Forslaget tager i store træk udgangspunkt i en bevaring af ejendommens have, idet næsten al beplantning bevares og suppleres.

Porten i ejendommen Classensgade 3A-B er den eneste, der er velegnet til udtag af dagrenovation i denne del af karreen. Dagrenovationen er i forslaget fordelt på mange stadepladser og udtages gennem 7 fælles porte. Hvis der vælges endnu flere fælles adgangsveje, vil det medføre en uforholdsmæssig stor forøgelse af de fælles udgifter til ren- og vedligeholdelse.

Erfaringen fra de mange gennemførte gårdanlæg viser, at det - for fremmede - er meget svært at få adgang til aflåste gårdanlæg, ligesom der ikke sker en stigning i antallet indbrud i ejendommene, når der etableres fælles gårdanlæg - tværtimod.

Der er heller ingen baggrund for at frygte, at etableringen af gårdanlægget vil medføre skader på ejendommens forhus.

Det er gårdlavet, som alle ejere forpligtes til at være medlem af, der vedtager det fremtidige ren- og vedligeholdelsesniveau og dermed driftsudgifterne for gårdanlægget.

 

69. Brev af 26. september 1999 fra Poul Heller Bunde, Østerbrogade 44, 2. tv., beboerrepræsentant i udlejningsejendommen Østerbrogade 44

Poul Heller Bunde gør - på vegne af ejendommens ejer, beboere og erhvervslejere - indsigelse imod forslaget.

Der vedlægges kopi af et tidligere fremsendt brev som er underskrevet af ejeren, 8 boliglejere og 2 erhvervslejere. Lejerne i en af lejlighederne har dog i brevet indføjet, at de er tilhænger af forslaget, men ikke i den nuværende udformning.

Som argument anføres det i brevet, at de finder, at fordelene er for små i forhold til ulemperne, og at de er tilfreds med de nuværende forhold.

 

Bemærkning

Det fremgår af forslaget, at ejeren og et flertal af beboerne i ejendommen har tilkendegivet, at de er tilfredse med de nuværende forhold og ikke ønsker ejendommen inddraget i fællesanlægget.

 

70. Brev af 16. august 1999 fra Parts-Invest A/S, Strandvejen 157, Hellerup v/ Flemming Seifert, ejer af udlejningsejendommen Østerbrogade 44

Flemming Seifert gør indsigelse imod placeringen af dagrenovationen ved ejendommen Østerbrogade 44.

Som argument anføres, at denne er placeret mindre end 5 meter fra ejendommens vinduer, og at afstanden på mindst 1 meter fra BS-væg uden vinduer og døre ikke overholdes.

Han frygter lugtmæssige gener, som ikke vil blive accepteret af lejerne, og ønsker en alternativ placering.

 

Bemærkning

For at opnå de bedst mulige opholdsarealer er dagrenovationen placeret opad gavlen af sidehusene på ejendommene Østerbrogade 44 og 46. Forvaltningen finder ikke, at denne placering vil medføre lugtgener. Byggelovens placeringskrav vil naturligvis blive overholdt.

 

71. Brev af 10. august 1999 fra Advokat Anders Nielsen, på vegne af N.S. Svendsen & Søn A/S, ejer af erhvervsejendommen Østerbrogade 48

Advokat Anders Nielsen bemærker, at hans klients ejendom er en ren erhvervsejendom, hvorfra klienten driver møbelforretning. Ejendommens 2. sal er udlejet til liberalt erhverv. Klientens eget lejemål omfatter tillige ejendommens gårdareal - herunder et skur i skel mod naboejendommen Østerbrogade 46.

Skuret i gården anvendes til lager og udpakning mv., idet der ikke findes de fornødne rum til disse aktiviteter i forhuset.

Han ønsker derfor skuret bevaret, ligesom et tilsvarende skur bevares på naboejendommen Østerbrogade 46.

Anders Nielsen ser i øvrigt ingen begrundelse for at inddrage den del af hans klients grund, der går i lige linie fra ejendommens østlige facade og ned til skellet og frem til ejendommen Østerbrogade 46. Af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde anmoder han derfor om, at denne del af gårdarealet udgår af det fælles gårdanlæg. Hvis dette ikke kan i mødekommes, ønskes subsidiært nævnte skur bevaret.

Forvaltningen finder det ikke hensigtsmæssigt, at nævnte gårdareal udtages af fælles gårdanlægget.

Derimod er man indstillet på at imødekomme ønsket om at bevare en del af det eksisterende skur svarende til størrelsen af det bevarede halvtag på naboejendommen Østerbrogade 46.

Opgjort efter antallet af boliger tilslutter 84% af ejendommene sig forslaget til fælles gårdanlæg, mens 16% ikke ønsker ejendommen inddraget i gårdanlægget.

Flere af ejendommene har ændringsforslag til forslagets detaljering. Som det fremgår af forvaltningens bemærkninger til ændringsforslagene, skønnes det et langt stykke hen ad vejen muligt at imødekomme ændringsforslagene.

Indsigelserne mod fællesgårdanlægget kommer først og fremmest fra 3 ejendomme med store friarealer - matr.nr. 603, 1673 og 6106 UK - hvis begrundelser i det væsentlige drejer sig om, at de er tilfreds med de nuværende forhold og selv ønsker at disponere fuldt ud over deres friarealer. Som det fremgår af forvaltningens bemærkninger til indsigelserne, er det afgørende, at disse ejendomme indgår i fællesgård-anlægget, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat af omlægningen.

Af de 165 modtagne bemærkninger omhandler 110 breve alene det ældste og største af baghusene på ejendommen Classensgade 7, som ønskes bevaret til kunstnerværksteder. 83 af de 110 breve er helt enslydende breve, og 107 af de 110 breve er fra institutioner eller personer, der hverken bor eller arbejder i karreen.

Argumenterne for en bevaring af kunstnerbaghuset henviser til husets historik og arkitektur, dets store betydning for miljøet i karreen og bydelen samt til at en nedrivning af baghuset vil medføre, at kunstnerne mister deres værksteder mv. En stor del af brevene henviser til de vanskelige vilkår for kunstnerstanden i dag - herunder især vanskelighederne og behovet for at finde velegnede værksteder, som de kan betale.

Kunstnerne tilbyder selv, med støtte fra sponsorer, at forestå istandsættelsen af det ældste baghus via en af dem til formålet dannet forening - "Foreningen til Etablering og Bevaring af Kunstneratelier i København". De anfører, at istandsættelsen i så fald ikke vil belaste kommunen økonomisk samt at de vil påtage sig den efterfølgende vedligeholdelse af baghuset.

På baggrund af de mange tilkendegivelser vedrørende det største og ældste af baghusene på ejendommen Classensgade 7 har forvaltningen holdt møder med foreningen, rådgivere af foreningen og ejeren af ejendommen Classensgade 7 samt foretaget en række undersøgelser, som der hermed skal redegøres for.

Ejeren vil principielt godt sælge baghuset til foreningen, hvis en udstykning kan tillades. Det er endvidere en forudsætning for ejeren, at et salg ikke indebærer risiko for

Hvis disse forudsætninger ikke kan opfyldes, ser hun hellere, at baghuset nedrives og gårdanlægget gennemføres i fuldt omfang som beskrevet i byfornyelsesforslaget.

Ejendommen som helhed - dvs. inkl. forhus og baghuse - er ved den seneste offentlige vurdering ansat til 4.300.000 kr. Baghusene er ikke vurderet særskilt. Baghusets lejeindtægt udgør ifølge ejerens advokat 144.000 kr. årligt.

Der er modtaget ansøgning om udstykning af baghuset.

Der er endnu ikke taget stilling til ansøgningen, men en tilladelse vil principielt kunne meddeles efter en naboorientering og under forudsætning af, at ejendommen blandt andet indgår i fælles gårdanlæg med naboejendommene som forudsat i byfornyelsesforslaget.

By- og Boligministeriet har oplyst, at der ikke er hjemmel i byfornyelsesloven til at beslutte at fjerne erhvervslejerne i baghuset (autoværkstedet og snedkeren) medmindre baghuset ifølge byfornyelsesforslaget skal nedrives eller ombygges til boliger.

Når der ikke kan træffes en byfornyelsesbeslutning om fjernelse af autoværkstedet og snedkeren, kan der heller ikke udbetales erstatning til ejeren eller flyttegodtgørelse til lejerne iht. byfornyelsesloven, dvs. med 50% statsrefusion ved en evt. frivillig aftale mellem ejer/lejer om fraflytning af lejemålene.

Foreningen og dens arkitektrådgiver mener, at baghusets bygningstekniske kvaliteter ikke er til hinder for en istandsættelse, og at dette - såfremt lejemålene alene skal benyttes til billedkunstnerværksteder - vil kunne gøres for et beløb, der senest er anslået til 3.400.000 kr.

Forvaltningen har gennemgået det af foreningen udførte overslag over istandsættelsesudgifterne sammen med deres arkitektrådgiver. Overslagsprisen på de nævnte 3.400.000 kr. omfatter følgende arbejder:

Tagarbejder - udskiftning af eksisterende belægning/omlægning, nye ovenlys og isolering af tag.

Facadearbejder - reparationer af murværk, udluftning kælder, nye porte og reparationer af døre og vinduer.

Brandforhold - sektionering og flugtveje.

Isoleringsarbejder - ydervægge, forsatsvinduer og gulve mod kælder.

Sanitære forhold - the-køkkener, toiletter på hver etage og ventilation.

Installationer i øvrigt - lovliggørelse af el.

Varmeanlæg - fjernvarme.

Den arkitektfaglige rådgiver er enig med forvaltningen i, at der formentlig vil blive konstateret et yderligere istandsættelsesbehov, når der er foretaget en egentlig byggeteknisk gennemgang af baghuset.

Forvaltningen vurderer det som mere sandsynligt, at prisen vil nærme sig de 5.000.000 kr. alene til det angivne istandsættelsesniveau, som er et absolut minimumsniveau.

Foreningen må således forvente at skulle skaffe sponsormidler på 7- 8.000.000 kr. til køb af grund, baghus, istandsættelsesudgifter, flyttegodtgørelse til lejere, tekniker- og rådgiverhonorarer mv.

Foreningen oplyser, at der er udarbejdet et udkast til et betinget skøde til køb af den del af ejendommen, hvorpå baghuset ligger. Udkastet er for tiden til høring hos ejeren og dennes arvinger. Der indgår ikke en aftale om købsprisen i udkastet.

Der er endvidere taget initiativ til stiftelse af en fond, der skal eje baghuset. Fonden skal have en bestyrelse på 5-7 medlemmer, hvoraf kun formanden skal komme fra den nuværende kunstnergruppe.

Foreningen har mundtligt fået stillet sponsorstøtte i udsigt og har på grundlag heraf indsendt ansøgning om støtte til køb og istandsættelse af baghuset mv. til 3 store fonde. De har også udarbejdet et budget for fondens driftsudgifter i en 10-årig periode.

De har herudover været i kontakt med lejeren af autoværkstedet i baghuset om forudsætningerne for en frivillig flytning - hvis baghuset bevares - uden at dette har ført til en aftale.

Byfornyelsesforslaget besluttes vedtaget endeligt, dvs. med nedrivning af alle baghuse på ejendommen Classensgade 7.

Det besluttes ikke at vedtage byfornyelsesforslaget. (I tilfælde heraf har ejeren af ejendommen Classensgade 7 tilkendegivet, at hun ikke vil sælge den del af ejendommen, hvor baghuset Classensgade 7 ligger, til foreningen/fonden).

Byfornyelsesforslaget ønskes vedtaget med en bevaring af det største og ældste baghus på ejendommen, Classensgade 7. I tilfælde heraf forudsætter det,

• at den del af ejendommen, hvorpå baghuset ligger, tillades udstykket fra den øvrige del af ejendommen
• at der kan etableres en aftale med lejeren af autoværkstedet om en frivillig flytning af den del af virksomheden, der ligger i det bevarede, herunder om kompensationen herfor samt evt. med lejeren af snedkerværkstedet om en frivillig fraflytning af virksomheden samt kompensationen herfor
• at det sikres, at baghuset ikke fremover anvendes i strid med formålet med byfornyelsesbeslutningen
• at baghuset istandsættes udvendigt svarende til det omkringliggende gårdanlæg og indvendigt svarende til den fremtidige brug som billedkunstnerværksteder og evt. snedkervirksomhed
• at foreningen/fonden sandsynliggør, at de kan skaffe de nødvendige midler til køb, kompensationer (autoværkstedet og evt. snedkeren) samt til istandsættelsen af baghuset mv. (Kommunen kan give tilsagn om at deltage i finansieringen af baghusets udvendige istandsættelse iht. byfornyelseslovens § 9, stk. 1, nr. 2)
• at den endelige byfornyelsesbeslutning om fællesgårdanlægget udskydes, til det er afklaret, om foreningen kan opfylde ejerens og kommunens betingelser
• at byfornyelsesforslaget udsendes i offentlighed på ny med de som følge af baghusets bevaring nødvendige ændringer

Under hensyn til karreens ejere og beboere bør der - hvis baghuset ønskes bevares - sættes en frist for opfyldelsen af forudsætningerne.

Forslaget til Byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt

Brev af 13. september 1999 fra Bydelsrådet i Indre Østerbro Bydel

Tillæg til brev af 13. september 1999 fra Bydelsrådet i Indre Østerbro Bydel, dateret 14. september 1999

Ole Sperling