Mødedato: 20.09.2000, kl. 14:00

Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende borgermøder samt ændringsforslag fra MB Tine Peters (V) - sag henvist fra Borgerrepræsentationen

Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende borgermøder samt ændringsforslag fra MB Tine Peters (V) - sag henvist fra Borgerrepræsentationen

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2000

 

 

Sager til beslutning

 

16. Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende borgermøder samt ændringsforslag fra MB Tine Peters (V) - sag henvist fra Borgerrepræsentationen

 

BTU 412/2000 J.nr. BR 125/2000

 

 

INDSTILLING

"Borgerrepræsentationen beslutter, at der afholdes borgermøder med deltagelse af politikere fra Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med alle forslag til ny lokalplan fra kommunen."

 

Motivering

"Overborgmesteren har fremlagt sit syn på nærdemokratiets udvikling i Københavns Kommune. I den forbindelse er der produceret en overhead med overskriften "Dialog om byens udvikling", som er faxet til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen. Et af punkterne i denne overhead er afholdelse af borgermøder i forbindelse med alle forslag til ny lokalplan.

Enhedslisten synes, at f.eks. flere borgermøder vil være et fremskridt i forhold til tilstandene i dag, hvorfor vi ikke mener, at man skal afvente afklaring af bydelsrådenes skæbne og fremtidige kompetence til at iværksætte f.eks. tanken om flere borgermøder. Der er behov for en bedre dialog om byens udvikling nu.

Derfor dette forslag, som er en direkte afskrift af overborgmesterens overhead."

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. april 2000

På forslag af Johannes Nymark (A) blev beslutningsforslaget – tillige med et af Tine Peters (V) under forhandlingerne fremsat ændringsforslag, der var sålydende: "- at lokalrådene tager initiativ og indkalder til borgermøder i forbindelse med forslag til nye lokalplaner fra kommunen, såfremt rådene finder, at der er grundlag for politisk afklaring og dialog." – henvist til Bygge- og Teknikudvalget.

 

 

 

 

 

Til top