Forslag vedrørende krav om bopælspligt

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2000

14. Forslag vedrørende krav om bopælspligt

BTU 408/2000 J.nr. 015.0206/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) har stillet forslag om, at der indskrives krav i alle nye lokalplanforslag om, at boliger skal være helårsboliger, og at der udarbejdes tillæg til eksisterende boliglokalplaner med tilsvarende krav.

Der er hjemmel i planloven til at stille et sådant krav, hvis der er en saglig planmæssig begrundelse, men kommunen kan ikke herved udelukke, at firmaer, udlandsdanskere eller andre kan erhverve en nyopført bolig i Danmark uden at skulle betale skat til kommunen.

En gennemgang af 6 udvalgte nybyggerier i kommunen med over 500 lejligheder tyder på, at kun en meget lille andel af boligerne kan være udlejet til personer, som ikke er tilmeldt folkeregisteret på adressen. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at der aktuelt er behov for særlige tiltag som f.eks. at indføre krav om helårsbeboelse i lokalplaner, men det anbefales at følge udviklingen nøje.

MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) har stillet følgende forslag til beslutning:

"Forvaltningen pålægges at indskrive krav i alle nye lokalplanforslag om at boliger skal være helårsboliger.

Forvaltningen pålægges at udarbejde tillæg til eksisterende lokalplaner, der stiller krav om at boliger skal være helårsboliger.

I flere sager om nybyggeri har det vist sig, at dyre, attraktive boliger – bl.a. på havnefronten – kan sælges uden bopælspligt, således at de kan anvendes som firmaboliger eller sommerboliger for udlandsdanskere.

Enhedslisten finder det principielt forkert, at nye attraktive boliger beboes af mennesker, der ikke betaler skat i byen. Af svaret på spørgsmål om bopælspligt af 9. marts 2000 fremgår det, at kommunen har mulighed for at sikre sig mod, at nyopførte boliger anvendes til andet end helårsbeboelse. Dette forslag vil sikre, at der i alle nye samt alle eksisterende lokalplaner vil blive indskrevet krav, der sikrer dette.

Såfremt udvalget ønsker en dispensationsmulighed, kan det indskrives, at Bygge- og Teknikudvalget under nærmere angivne betingelser vil kunne tillade en anvendelse til midlertidig beboelse.

Såfremt et flertal mener, at det er "besværligt" at lave tillæg til samtlige eksisterende lokalplaner, kan man begynde med lokalplaner omfattende havnefronten og Indre By"

Forslaget til beslutning er i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 12. april d.å. oversendt til forvaltningen til udtalelse med henblik på en senere drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget. Spørgsmålet om helårsboliger har været drøftet i et temamøde i udvalget den 23. august d.å.

Om det juridiske grundlag for eventuelt at indføre krav om helårsbeboelse i lokalplaner og de retlige virkninger heraf henvises til vedlagte notat af 29. juni 2000 fra advokatfirmaet Lindh Stabell Horten.

Det fremgår bl.a. heraf, at der er hjemmel i planloven til at optage en bestemmelse i kommunens lokalplaner om, at nyopførte boliger generelt eller i udvalgte områder af byen skal benyttes til helårsbeboelse. Men der skal være en saglig planmæssig begrundelse herfor. Fiskale hensyn kan således ikke i sig selv udgøre grundlaget for at indføje et krav om helårsbeboelse. Og en lokalplan kan ikke forpligte ejeren til at ændre en bestående lovlig anvendelse.

Et krav om helårsbeboelse vil typisk nødvendiggøre folkeregistertilmelding på adressen, men der kan være tilfælde, hvor kravet om helårsbeboelse må anses for opfyldt, selv om den pågældende person lovligt har folkeregistertilmelding på en anden adresse. Der kan ikke stilles krav om folkeregistertilmelding i kommunen.

Notatet konkluderer, at Kommunen ikke ved at indføje en bestemmelse i lokalplanerne om helårsbeboelse kan udelukke, at udlandsdanskere eller andre kan erhverve en nyopført bolig i Danmark uden at skulle betale skat til Københavns Kommune.

Beslutningsforslaget er begrundet i en frygt for, at nye attraktive boliger overtages af personer, der ikke betaler skat i Københavns Kommune.

For at belyse problemets omfang har Plandirektoratet set nærmere på 6 udvalgte nybyggerier med tilsammen 539 boliger. De 5 af bebyggelserne er beliggende i havneområdet. Statistisk kontor oplyser, at der i 466 af lejlighederne medio juli d.å. er registreret beboere tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse. 73 boliger (14%) har således ikke på opgørelsestidspunktet beboere tilmeldt folkeregisteret på adressen.

I tre bebyggelser, der alle er beliggende i havneområdet, ligger andelen af lejligheder uden folkeregistertilmelding på mellem 4% og 7%. Det svarer antalsmæssigt til 17 boliger ud af 287 og giver ikke anledning til særlige bemærkninger, da ledighedsniveauet tyder på, at der antagelig er tale om lejligheder, der er ledige i forbindelse med almindelig flytteaktivitet.

I de sidste 3 bebyggelser er andelen af lejligheder uden folkeregistertilmeldte beboere noget højere - nemlig 56 ud af 252 svarende til godt 22%. Statistisk kontor oplyser, at der i 33 af de 56 lejligheder, svarende til 13% af samtlige lejligheder, aldrig har været en folkeregistertilmelding. Årsagen hertil kan være, at de pågældende boliger aldrig har været udlejet, evt. på grund af huslejens størrelse. Men der kan også være tale om lejligheder, der bebos af f.eks. diplomater eller udlandsdanskere.

Problemet synes således at være begrænset til en del af de 33 boliger, som udgør ca. 6% af samtlige boliger i de 6 nybyggerier. Problemet har således ikke aktuelt et omfang, der efter forvaltningens vurdering kan begrunde, at der indføjes krav i alle lokalplaner om helårsbeboelse, men det foreslås, at udviklingen i antal "tomme boliger" i nybyggerierne løbende følges.

Notat af 29. juni 2000 fra advokatfirmaet Lindh Stabell Horten om indføjelse af krav om helårsbeboelse i lokalplaner ved nyopførte beboelsesejendomme i Københavns Kommune.

Jens Ole Nielsen