Finansiering af udbud af Borgergade Parkeringsanlæg og forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen
Finansiering af udbud af Borgergade Parkeringsanlæg og forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
Sager til beslutning
9. Finansiering af udbud af Borgergade Parkeringsanlæg og forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen
BTU 241/2005 J.nr. 21201.0004/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en anlægsbevilling på Vej & Parks Anlægsramme konto 2.22.3 (vejanlæg) på 6 mio. kr. til forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 17. marts
2005, at Bygge- og Teknikforvaltningen over Vej & Parks Anlægsramme skal
afholde udgiften på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af kravspecifikationer og
forberedelse af udbud af et parkeringsanlæg på Elværksgrunden i Borgergade.
Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen at Bygge- og Teknikudvalget iværksætter, at der udarbejdes et forslag
til finansiering af en højklasset tunnel i samarbejde mellem
Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Forvaltningen tolker
denne beslutning således, at tunnelprojektet skal konkretiseres og gøres klar
til udbud selvom finansieringen af anlægget ikke er på plads. Dette arbejde er
vurderet til at koste 6 mio. kr.
Efter vedtagelsen af Vej & Parks Investeringsplan for 2005 – 06 i januar 2005 (bilag 2) er der sket en række forskydninger og ændringer i investeringsbehovet. I bilag 1 er vist den reviderede oversigt for de to år. Af bilaget fremgår det at de 2.5 mio. kr. til Borgergade og 2 mio. kr. til operatunnelen medvirker til et overforbrug i 2005 på 5.8 mio. kr. og de 4 mio. kr. til operatunnelen til et overforbrug i 2006 på ca. 48 mio. kr.
Det kan således blive nødvendigt at udskyde projekter fra 2005 til senere. Det foreslås at udskyde "Fjernbusterminal" og til dels "Hastighedsplan" til 2006. Da der ligeledes i 2006 er et væsentligt forventet overforbrug, foreslås det at nedjustere midler til projekter indenfor projektpuljer, hvor der endnu ikke er foretaget en politisk udvælgelse af projekter. Midlerne på i alt 8,5 mio. kr. foreslås således taget fra Amager Trafikplan, idet en forbindelse mellem Kvæsthusbroen og Dokøen til en hvis grad understøtter Amager Trafikplan.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 17. marts
2005 (BR 193/2005): "Indstilling om, at
Bygge- og Teknikforvaltningen igangsætter udarbejdelse af kravspecifikationer
og forberedelse af et udbud til parkeringsanlæg med plads til 200-500 biler på
Elværksgrunden i Borgergade,
at der gives en
anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. inden for Vej & Parks anlægsramme (konto
2.22.3 Vejanlæg) til udarbejdelse af kravspecifikationer og gennemførelse af
udbud for parkeringsanlægget i Borgergade,
samt at Bygge- og Teknikudvalget iværksætter, at der udarbejdes et forslag til finansiering af en højklasset tunnel i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen"
Bygge- og Teknikudvalget anbefalede på mødet den 2. februar
2005 (BTU 68/2005) overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at
midlerne til Borgergade Parkeringsanlæg blev tilvejebragt via en
tillægsbevilling til Vej & Parks Anlægsramme, ligesom udvalget anbefalede
en tillægsbevilling på 6 mio. kr. til forberedelse af projektering og udbud for
en højklasset tunnel.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Borgerrepræsentationen beslutning betyder, at Vej & Parks Anlægsramme skal afholde udgiften til udbud af Borgergade Parkeringsanlæg. Forvaltningen forslår endvidere at udvalget beslutter at afsætte de nødvendige 6 mio. kr. til forberedelse af projektering og udbud af en højklasse tunnel mellem Kvæsthusbroen og Dokøen. Forvaltningen tolker beslutning om tunnelen således, at tunnelprojektet skal konkretiseres og gøres klar til udbud, således at omkostningen er fastlagt forud for afklaring af finansieringsmulighederne. Dette arbejder er vurderet til at koste 6 mio. kr. Anvendelse af midlerne til parkeringsudbud og tunnel er fordelt med 4,5 mio. kr. i 2005 og 4 mio. kr. i 2006.
Projekterne finansieres ved at udskyde planlagt projekter på Vej & Parks Anlægsramme. I 2005 foreslås det, at Fjernbusterminalen 1,7 mio. kr. og 3 mio. kr. fra Hastighedsplanen udskydes til 2006. Forvaltningen foreslår, at der i 2006 sker en nedjustering af projekter for de i alt 8,5 mio. kr. indenfor projektpuljer, hvor der endnu ikke er foretaget en politisk udvælgelse af projekter. Der er følgende projektpuljer: Cykelstier, Cykelstiprioriteringsplan og Amager Trafikplan. Midlerne til ovenstående projekter foreslået taget fra Amager Trafikplan i det en forbindelse mellem Kvæsthusbroen og Dokøen til en hvis grad understøtter Amager Trafikplan.
Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 12. januar 2005 (BTU 16/2005) Vej & Parks Investeringsplan for 2005 og 2006. Efter godkendelsen har udvalget besluttet en række ny projekter, ligesom forvaltningen har justeret planen jf. forventede overførsler og justeret forventede forbrug. Dette giver tilsammen følgende ændringer på Vej & Parks Anlægsramme i forhold til den godkendte.
For Vej & Parks samlede Anlægsramme betyder de gennemførte ændringer, at et disponeret merforbrug i 2005 på 2.962 mio. kr. er ændret til et forventet merforbrug på 5.820 mio. kr.
Merforbruget i 2006 på 19.913 mio. kr. er ændret til et merforbrug på 47.771 mio. kr. (Der henvises i øvrigt til indstilling om "Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005-2010", som behandles på dette udvalgsmøde og dennes bilag 1 hvoraf nedenstående ændringer også fremgår.)
Nye projekter 2005 mio.
kr.
Legeplads Rørsangervej (BTU 38/2005 rammeløft) 1.146
Torvehallerne Israels Plads (BTU 524/2004) 1.600
Israels Plads benzintank (BTU 144/05) 3.400
Borgergade Parkeringsanlæg 2.500
Fisketorvsbroen (BR 338/2004 rammeløft) 36.927
Operatunnel 2.000
Bussluse Holmen (BTU 113/2005) 0.500
Ændringer 2005 og overførsler fra 2004
Boldbaner 0.500
Kongens Nytorv - 3.160
Nørrebro Cykelrute Valby (BTU 71/2005) - 0.100
Refshalevej 0.350
Prags Boulevard rundkørsel 5.900
Oslo Plads 0.200
Holmens Kanal 2.000
Bygværker Børsbroen (dobbelt reservation) - 6.400
Kvæsthusbroen ledningsomlægninger -1.500
Ny Langeliniebro - 2.103
Købmagergade konkurrence - 2.000
Otto Baches Alle (BTU 108/2005) - 4.500
Fjernbusholdeplads - 0.800
Ingerslevsgade - 0.033
Vanløse Stationsforplads 0.250
Ringbanen prisfremskrivning - 3.000
Guldbergsgade kvarteret (BTU 196/2005) - 1.500
Nørrebro Cykelrute Ågadebroen 0.500
Bussluse Stengade - 0.200
Trafiksikkerhedsplan 2004 1.468
Trafiksikkerhedsplan 2005 13.800
Nye projekter i 2006 mio. kr.
Fælledparken 2.000
Enkelt & Billig (Byrumshandlingsplan) 5.000
Områdefornyelse 3.000
Operatunnel 4.000
Ændringer i 2006 mio.
kr.
Bellahøjmarken - 4.000
Amager Trafikplan (BTU 194/2005) - 5.200
Bygværker Børsbroen (dobbelt reservation) - 5.100
Otto Baches Alle (BTU 108/2005) 5.650
Ringbanen, Prisfremskrivning 13.500
Guldbergsgade kvarteret (BTU 196/2005) 1.500
Valby Tingsted (BTU 194/2005) - 3.800
Trafiksikkerhedsplan -13.800
Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på Vej & Parks Anlægsramme konto 2.22.3 (vejanlæg) på 6 mio. kr. til forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen.
De
miljømæssige konsekvenser af projekterne beskrives i indstillingerne for de enkelte
projekter.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 - Oversigt Vej & Parks Anlægsramme for 2005-06 revideret i forhold til beslutninger truffet efter vedtagelsen i 12. januar 2005
Bilag 2 - Investeringsplanen for 2005-06 godkendt den 12. januar 2005