Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i en del af karreen Istedgade, Saxogade, Matthæusgade og Dannebrogsgade
Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i en del af karreen Istedgade, Saxogade, Matthæusgade og Dannebrogsgade
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
Sager til beslutning
3. Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i en del af karreen Istedgade, Saxogade, Matthæusgade og Dannebrogsgade
BTU 215/2005 J.nr. 451:139.0001/05
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at det i udvalgets møde den 12. januar 2005 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, der omfatter ejendommene Istedgade 90-92, 96-102 og 106-112, Saxogade 61-67 og 71-75, Matthæusgade 1-3 og Dannebrogsgade 34-38 – efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser – nu vedtages endeligt
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.
Forslaget omfatter 6 beboelsesejendomme med 267 beboere fordelt på 104 boliger, en del af institutionsejendommen Plejebo og Garvergården samt 19 erhvervslejemål mv.
Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget ét ændringsforslag og positiv bemærkning til forslaget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Økonomi
Udgifterne til anlæggets etablering
skønnes at udgøre 2.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.
Miljøvurdering
Der henvises til det anførte i det
forslag, som
Høring
Offentlighed
Forslaget har været offentliggjort i
perioden 2. februar – 30. marts 2005 og er udsendt og omdelt til de berørte
grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i
Indsigelser
I offentlighedsperioden er der modtaget
det i kopi vedlagte ændringsforslag og positive bemærkning til forslaget.
A) Brev
af 22. marts 2005 fra 8 beboere i ejendommene Saxogade 71-75/Istedgade 110-112,
Dannebrogsgade 38/Istedgade 90-92, Istedgade 106-108 og Istedgade 96-98 v/Tine
Lyager, Saxogade 75, 4.
Beboerne ønsker fællesporte og -adgange
mellem vej og gård aflåst med systemnøgler eller anden sikring af
adgangsvejene, og at der opføres en afskærmning ved gårdfacaden af ejendommen
Istedgade 106-108, så denne ejendoms beboere kan gå ugeneret gennem gården til
deres baderum i ejendommens kælder.
Det ønskes undersøgt, om det er muligt
at inddrage vendepladsen ud for fællesadgangen ved Saxogade 71 i gårdanlægget,
om adgangen til cykelhalvtagene kan ske fra færdselsarealet i stedet for fra
stien inde i gården, samt om renovationsskuret kan afkortes.
Herudover foreslås det, at
ophalercontaineren, der er placeret på vendepladsen, udskiftes med et
kompostanlæg.
Endelig giver beboerne udtryk for, at de
gerne ser, at de sikres ret til at benytte daginstitutionernes legeplads uden
for disses åbningstid.
Bemærkning
Forvaltningen vil drøfte sikringen af
fællesadgangene, udformningen af en afskærmning ved gårdfacaden, forslaget om
at adgang til cykelhalvtagene sker fra færdselsarealet og afkortningen af
renovationsskuret med ejere og beboere i forbindelse med gårdanlæggets
projektering.
Vendepladsen benyttes ved kørsel til og
fra plejehjemmet Plejebo samt ved afhentning af dagrenovation, ligesom pladsen
fungerer som brandadgang til plejehjemmet. Vendepladsen er efter ønske fra
beboerne blevet indskrænket så meget, som det er muligt under hensyn til de nævnte
funktioner.
Ophalercontaineren, der benyttes til
haveaffald m.v. fra daginstitutionerne og plejehjemmet, ønskes bibeholdt af
disse samt af Renholdningsselskabet af 1898. Der kan ikke træffes
byfornyelsesbeslutning om en eventuel udskiftning af containeren med en
kompostkværn, men spørgsmålet kan drøftes i det fremtidige gårdlav.
Forvaltningen har noteret sig, at der er
et ønske om tilladelse til at benytte daginstitutionernes legeplads uden for
disses åbningstid og vil medtage denne ret i de bestemmelser, der tinglyses på
ejendommene i forbindelse med den endelige byfornyelsesbeslutning.
-o0o-
Bygge- og Teknikforvaltningen finder
ikke, at det fremførte ændringsforslag og bemærkning giver anledning til at
ændre forslaget, ud over hvad der er nævnt.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt
Udsendt
med dagsordenen til
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Brev
af 22. marts 2005 fra Tine Lyager.