Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
Sager til drøftelse
21. Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
BTU 220/2005 J.nr. 611:183.0001/05
INDSTILLING
Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et forberedende arbejde med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de fremtidige udviklingsmuligheder for arealet afgrænset af Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli").
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005
Sagen blev udsat
Sagen blev udsat
RESUME
Tivoli har som
internationalt kendt forlystelseshave overordentlig stor betydning for
Københavns renommé som metropol, og opretholdelse af Tivoli's kvaliteter og særpræg
er derfor meget vigtig.
Efter opførelsen af
Tivoli's seneste store forlystelsesanlæg, rutchebanen "Dæmonen", nær
Tietgensgade har forvaltningen anset det for hensigtsmæssigt, at der gennem
lokalplanudarbejdelse bliver skabt nogle retningslinier for placering, dimensionering
og udformning af såvel fremtidige forlystelser som kommende bygningsanlæg i
øvrigt. Behovet for i et lokalplanarbejde at skabe et overblik over muligheder
og begrænsninger i Tivoli's fremtidige udvikling aktualiseres af, at Tivoli for
tiden arbejder med at skabe en langsigtet strategi for sin udvikling. Oplægget
hertil forventes at foreligge i april eller maj 2005. Indholdet heraf kendes
ikke, men Tivoli har tidligere fremsat ønske dels om etablering af hotel –
eventuelt i form af et højhus – i haven, dels om en bygningsmæssig
intensivering af randzonen langs Bernstorffsgade og måske langs den strækning
af Tietgensgade, der ligger mellem Bernstorffsgade og Tivoli's koncertsal.
Foruden Tivoli's arbejde
med udviklingsplan, arbejdes der i Dansk Industri, der ejer Industriens Hus ved
hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, med udbygningsplaner.
Også her vil der altså være behov for at overveje om – og i givet fald
hvorledes – bygningsændringer bør finde sted. Der foreligger heller ikke fra
Dansk Industri endnu konkrete oplæg til udbygningsønsker.
Lokalplanarbejdet
skal give mulighed for at vurdere hvilke bygnings- og anvendelsesmæssige
ændringer, der under hensyntagen til bygnings- og beplantningsbevaring bør
muliggøres indenfor dette vigtige område. Det foreslås, at der arbejdes videre
ud fra en opdeling af området i to hovedafsnit: Der er først og fremmest den
egentlige Tivoli-have, hvor parkpræget er meget væsentligt, hvorfor der i lokalplanen
må udformes bestemmelser, der regulerer en rimelig balance mellem nødvendig
udvikling af forlystelsesanlæggene og bevaring af beplantningen og havens
historiske kvaliteter. Det andet hovedområde, hvor der tænkes beskrevet
forskellige bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer i forhold til i dag,
består af en smal randzone langs Bernstorffsgade og et område, der udgøres af
Dansk Industri's ejendom og Tivoli's ejendom med "Slottet". Der regnes ikke med
nogen nævneværdig ændring af Tivoli's nuværende profil, hvor havens grønne rum
er dominerende, og hvor store, opragende bygninger ligger på en vis afstan
d af
Tivoli.
De byrums-,
bygnings- og beplantnings-/parkmæssige undersøgelser, der kræves for at have et
grundlag for at udforme en sådan lokalplans bestemmelser, er omfattende. Derfor
foreslår forvaltningerne, at der på baggrund af nærværende redegørelse
iværksættes de nødvendige analyser og undersøgelser samt drøftelser med Tivoli
og Dansk Industri, hvorefter forvaltningerne vil vende tilbage til udvalgene
med en redegørelse om igangsætning af det egentlige lokalplanarbejde.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Tivoli har med sin unikke karakter medvirket til at gøre
såvel Danmark som København internationalt kendt. Som følge heraf og i kraft af
områdets centrale bymæssige placering mellem den historiske by, et moderne
cityområde og traditionelle karrémæssige bebyggelser er det af stor betydning
for byen, at den videre udvikling af Tivoli og udformningen af
forlystelseshavens overgang mod omgivelserne, herunder Rådhuspladsen, følges
med særlig interesse. Opretholdelsen af Tivoli's kvaliteter og særpræg har
simpelthen væsentlig betydning for Københavns renommé som metropol.
I 2003 godkendte forvaltningen
Tivoli's seneste store nyskabelse indenfor forlystelserne, rutchebanen
"Dæmonen", nær Tietgensgade. I den forbindelse vurderedes det, at opstilling af
rutchebanen i sig selv ikke var lokalplanpligtigt, da den erstattede
forlystelser, der ligeledes bevægede sig i højden, og da den nye bane opførtes
som en integreret del af de øvrige bygnings- og haveanlæg i denne del af
området. Det konkluderedes imidlertid i forvaltningen, at der med den
igangværende udvikling på forlystelsesområdet måtte forventes at være behov for
retningslinier for placering, dimensionering og udformning af både nye
forlystelser og nye "almindelige" bygningsanlæg i haven, og at dette bedst
kunne ske gennem udarbejdelse af en lokalplan. Samtidig påbegyndte Tivoli
arbejdet med at formulere visioner og ønsker for fremtidige anlæg og
bebyggelser inden for sit område. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men
Tivoli's overvejelser omfatter såvel et hotelbyggeri i haven som andre nye mere
erhvervsprægede funktioner, jf. nedenfor.
Dansk Industri har på det
seneste oplyst at have planer om en udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af
Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.
Såvel de overvejelser om
nybyggeri og nye anvendelser, som Tivoli har udmeldt, som en eventuel udvidelse
af Industriens Hus vil forudsætte udarbejdelse af lokalplan og vil - bl.a. på
grund af ønsket om en bredere anvendelse i Tivoli og et forøget bygningsomfang
i Industriens Hus – tillige forudsætte et tillæg til kommuneplanen.
Da Industriens Hus både udgør
karreens front mod Rådhuspladsen og har bagfacade mod Tivoli, foreslår
forvaltningerne, at planområdet omfatter hele karreen mellem H.C. Andersens
Boulevard, Tietgensgade, Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det foreslås
endvidere, at igangsættelse af den endelige udformning af planforslagene
afventer en nærmere afklaring af de igangværende overvejelser vedrørende omdannelses-
og udvidelsesønsker.
Områdets udvikling
I 1843 anlagdes Tivoli
umiddelbart uden for voldgraven ved Vesterports ravelin. Siden sin start har
Tivoli's område med hensyn til både bygninger, forlystelser og afgrænsning/størrelse
undergået mange forandringer. Forandret er i høj grad også Tivoli's omgivelser,
idet den første forlystelseshave lå helt frit uden nogen form for bebyggelse i
sin nærhed. I 1870 – 72 opførtes Industriforeningens Bygning ved hjørnet af
nuværende Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, og den blev i 1980 afløst
af det nuværende Industriens Hus. Ved siden af dette, ind mod Tivoli, opførtes
i 1892 det nuværende "Slottet" som kunstindustrimuseum. Sidstnævnte bygning
ligger på ejendommen H.C. Andersens Boulevard 20 – 24 (matr. nr. 241 Vestervold
Kvarter, København), der ejes af Tivoli, hvis hovedparcel – det egentlige
Tivoli-område (matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København) – frem til 1992
ejedes af Københavns kommune, som dette år solgte området til Tivoli.
Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold Kvarter, København) ejes af Dansk
Industri. Hele lokalplanområdet dækker et område på ca. 92.000 m², hvoraf
Tivoli's to ejendomme optager de ca. 83.000 m².
Aktuelle projekter
Planer for Tivoli
Tivoli har umiddelbaret efter
årsskiftet igangsat en større renovering af koncertsalen, som i mange år har
lidt under dårlige faciliteter for såvel de ansatte og orkestret som for
publikum. Et af problemerne har været manglen af en egentlig øvesal for orkestret,
som gennem mange år har været et stort ønske. Endvidere har adgangsforholdene
for publikum såvel i vinterhalvåret fra Tietgensgade som i sommertiden inde fra
Tivoli været uhensigtsmæssige. Endelig er der tale om nogle tiltrængte forbedringer
af akustikken i koncertsalen.
Projektet har til formål at løse
disse forhold. Dette sker ved at udvide bygningen ud i gadelinie mod
Tietgensgade og placere en ny kantine for personalet på 1. salen og i
stueetagen en restaurant, der vil få adgang også fra gadeside. Bag
personalekantinen placeres en tilbageliggende øvesal for orkestret. Adgangen
til koncertsalen bliver fremover udelukkende inde fra Tivoli. I den forbindelse
tilføjes en fritstående sidebygning med adgang til en udvidet kælderetage,
hvilket alt i alt betyder væsentligt
forbedrede faciliteter for publikum.
Selve koncertsalen undergår en grundig
restaurering, som i betydelig grad respekterer den oprindelige koncertsal, der
blev taget i brug i 1956, og er tegnet af arkitekterne Fritz Schlegel og Hans
Hansen.
Bygge- og Teknikforvaltningen
har vurderet, at ombygningen af koncertsalen ikke i sig selv er
lokalplanpligtig, og der er derfor givet byggetilladelse hertil.
Tivoli har
gennem flere år haft
ønsker om at opføre et hotel inde i haven. Der har været offentliggjort flere
forslag, som alle har været placeret på det areal, der i dag rummer "Slottet",
og både den Rosenborglignende forbygning og den sidefløj, der bagtil skyder sig
ind mellem Industriens Hus og Tivoli, er forudsat nedrevet. Et af forslagene
omfattede et højhus på stedet i ca. 70 m højde, men bebyggelse i lavere skala
har ligeledes været skitseret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt fremsendt
projekt til et hotel, men Tivoli har tilkendegivet, at uanset udviklingsovervejelserne
er sat i bero, er hotelønsket ikke opgivet.
I forbindelse med Tivoli's mere
strategiske langtidsovervejelser er indgået ønske om at tilføre Tivoli en række
supplerende funktioner af mere erhvervspræget art; aktiviteter som kunne have
gavn af beliggenheden ved Tivoli og samtidig tilføre Tivoli særlige kvaliteter.
Som inspiration til sådanne aktiviteter har været nævnt SONY-center i Berlin og
NIKE-Tower i New York. Udvikling af et sådant koncept har fra Tivoli's side
været tænkt i kombination med en stærkt tiltrængt opgradering af facaden mod
Bernstorffsgade. Tivoli har offentligt meddelt, at det amerikanske arkitektfirma
Diller & Scofidio er bedt om at komme med forslag til en løsning heraf. Et
udspil hertil foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men forventes efter
oplysning fra Tivoli til april-maj dette år.
Lokalplanområdet og omgivelserne
Lokalplanområdet, jf. bilag 1 og 2 (luftfoto og oversigtsplan)
Tivolis landskab er bygget på de
ydre dele af fæstningsterrænet fra 1607. Selve fæstningsterrænet kan stadig
fornemmes, men det er dog alene søen, der som rest af voldgraven er tilbage
nogenlunde i sin oprindelige form, mens selve jordvoldene stort set er
forsvundet. Voldenes oprindelige toppunkt følger omtrent den nuværende
hovedpromenade, som zigzagger sig ned gennem haven, og som udgangspunkt er det
først og fremmest arealerne mellem hovedpromenaden og H.C. Andersens Boulevard,
der har bevaret deres kuperede form.
I den lejekontrakt, Tivoli i sin
tid indgik med Københavns Kommune, var det en forudsætning, at der ikke måtte
foretages ændringer i terrænet, samt at karakteren af park skulle bevares,
hvorfor træer og buske ikke måtte fjernes eller beskadiges. Det var de samme
forudsætninger, som lå til grund for G.N. Brandts og Poul Henningsens
udviklingsplan fra 1945. Deres ideelle krav på dette tidspunkt var at bevare og
forstærke parkkarakteren ud mod H.C. Andersens Boulevard, bevare og udvikle
publikumsarealet langs promenaden og rationalisere det bebyggede areal ud mod
Bernstorffsgade. Et princip der stort set er fulgt op til i dag, dog med den
videreudvikling, at de kørende og
"dristige" forlystelser er blevet koncentreret i området ud mod
Tietgensgade og hjørnet af H.C. Andersens Boulevard.
Parken og især haven som
omkranser søen er karakteriseret ved Tivolis mange smukke træer, blomstrende
buske og blomsterarrangementer. Noget der for mange sammen med den
velgennemtænkte lyssætning er Tivolis eventyrsjæl.
Parken som sådan er
karakteriseret ved sit terræn, søen, stierne og træerne som sammenbinder
fornøjelserne og de lette bygninger i Tivolis landskab ud mod den åbne
smedejernsindhegning langs H.C. Andersens Boulevard. Dette element modsvares af
de mere tunge og tætte strukturer ud mod Bernstorffsgade og Vesterbrogade, hvor
det bebyggede populærtivoli tager over. I stærk modsætning til dette har
Tietgensgade-siden udviklet sig til Tivolis bagindgang, et forhold, der bør
arbejdes for at forbedre.
Terrænets nuværende form og søen
er væsentlige for oplevelsen, og som udgangspunkt må man også kunne forvente,
at Tivolis hovedstier og promenader og samlingspladser fastholdes.
Tivolis træer er ligeledes en
væsentlig del af oplevelsen. Omkring 1945 var der ca. 100 træer og trægrupper,
der var registreret som værdifulde. Heraf var ca. 1/3 elmetræer, hvilket
elmesygen for nogle år siden medførte en voldsom reduktion af. Tivolis
træbestand plejes og genplantes løbende, og efter en stor indsats efter
elmesygen er der i dag samme antal træer som tidligere.
Den arkitektoniske og
kulturhistoriske værdi af Tivolis mere havekunstneriske anlæg og mindre
forlystelser, som parterrehaven, springvandet, den lille veteranbilbane, eller
det lille fine anlæg ved H.C. Andersen-slottet, forudsættes i det kommende
forløb nærmere vurderet med hensyn til bevaringsværdighed.
Gennem de senere år er der i
Tivoli sket en tilpasning til ændrede krav fra publikum og en udvidelse af
aktiviteterne, dels ved nye og større morskabsanlæg, dels ved udvidede
åbningstider, bl.a. det gennem det i de senere år etablerede julemarked m.v.
Lokalplanområdet i forhold til omgivelserne
På principskitsen bilag 3 er angivet lokalplanområdets
nuværende strukturelle træk i forhold til de umiddelbare omgivelser.
Tivoli's afgrænsning mod H.C.
Andersens Boulevard er præget af smedejernsgitteret og den markante
træbeplantning. Denne strækning, som både danner væg mod gade og samtidig
tillader indkig i haven på en blød og transparent måde, har meget fine
kvaliteter. Denne strækning forudsættes opretholdt.
Langs Tietgensgade er Tivoli's
facade af en mere lukket karakter og fremtræder på en noget forsømt og "rodet"
måde. Gennem årene har der været tanker om at udvikle Tivoli mod sydøst hen
over Tietgensgade. Der har været tanker om vintertivoli, ny koncertsal m.v. på
Rudolph Berghs Hospitals grund. Sådanne tanker har været i tråd med tidligere
fremsatte forslag om en "kulturakse" fra Christiansborg og Nationalmuseet via
kulturinstitutionerne langs Tietgensgade (Glyptoteket og en udvidet koncertsal)
til Brune Kødby.
Langs Bernstorffsgade har Tivoli
i dag en meget lukket facade, som kun afbrydes af den smalle indgang over for
Hovedbanegården. Facaden forekommer meget afvisende, men rummer dog værdifulde
arkitektoniske bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. Nimb og den af
arkitekten Anton Rosen tegnede bindingsværksbygning. Forbindelsen til
Hovedbanegården på tværs af Bernstorffsgade er præget af et kompliceret trafikbillede
i gaden og er ikke specielt attraktiv.
Mod Vesterbrogade ligger
Tivoli's hovedindgang. Der har gennem tiderne været fremsat flere forslag til
udvidelser af Tivoli med forlystelsesfunktioner i området omkring Axeltorv
(vintertivoli), uden at dette har været nærmere konkretiseret. I den
forbindelse danner Vesterbrogade med de relativt vanskelige passageforhold en
barriere mellem Tivoli og Axeltorvområdet.
Dansk Industri's bygning har
butikker i hele stueetagen langs Vesterbrogade og den første del af
Rådhuspladsen, men mod Rådhuspladsen danner bygningen sammen med Tivoli's
administration
sbygning det trekantede pladsrum, der bl.a. præges af
nedkørselsrampen til det underjordiske parkeringsanlæg, og som i dag ikke
fremtræder særligt attraktivt.
Trafik og parkering
Langs lokalplanområdets nordside ligger H.C.
Andersens Boulevard, som indgår i kommunens regionale vejnet og har en
hverdagsdøgntrafik på 59.000 biler og 31.000 cykler. Endvidere omkranses
området af fordelingsgaderne Vesterbrogade (13.000 biler og 10.000 cykler),
Bernstorffsgade (27.000 biler og 4.000 cykler), samt Tietgensgade (14.000 biler
og 10.000 cykler). Der er således en god tilgængelighed til det overordnede
vejnet. Med sin placering i centrum er der tillige gode muligheder for at cykle
til og fra lokalplanområdet, og mange mål ligger i cykelafstand herfra.
Den kollektive trafikbetjening af Tivoli er
nærmest optimal. Fra Hovedindgangen er der 200 meter til Vesterport Station og
til Rådhuspladsen, som er knudepunkt for både dag- og natbusser. Sideindgangen
mod Bernstorffsgade ligger lige overfor Hovedbanegården, hvorfra man kan køre
med samtlige S-togslinier bortset fra Ringbanen, med Øresundstog til bl.a.
Helsingør, Malmö, Helsingborg, Lund, Göteborg, Kalmar og Kristianstad, med
regionaltog til det meste af Sjælland og Nykøbing Falster, med Intercity og
lyntog til Fyn og Jylland og med internationale tog til Stockholm og Hamborg.
Hovedbanegården er også knudepunkt for et stort antal buslinier. Den planlagte
Metroring vil have stoppested både ved Hovedbanegården og på Rådhuspladsen.
Adgangen til Tivoli sker ad tre indgange:
Hovedindgangen ved Vesterbrogade, samt indgangene fra Bernstorffsgade
(Hovedbaneindgangen) og på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade
(Glyptoteksindgangen). Alle indgange har god tilgængelighed for fodgængere, men
i "travle" perioder kan der på alle tre steder opstå problemer med
trængsel på fortovene foran indgangene: På dage med stor søgning til Tivoli
(herunder særligt i forbindelse med visse Fredagsrockarrangementer) opstår der
en temmelig voldsom trængsel foran særligt Hovedindgangen og i mindre omfang
Hovedbaneindgangen. Dette skyldes dels kø ved billetsalgslugerne, men særligt
ved Hovedindgangen er der også mange grupper af gæster, som står og venter på
hinanden før eller efter besøget i Tivoli. Denne trængsel er ofte så voldsom,
at almindelig færdsel på fortovet foran Hovedindgangen vanskeliggøres.
Bilende gæster til Tivoli kan i dag parkere
på de omkringliggende gader (særligt på vejene sydøst for Tietgensgade) samt
eventuelt i parkeringsanlægget under Industriens Hus. Når det planlagte parkeringsanlæg
under Vesterbrogade ud for Tivoli til sin tid er i brug, vil gæster til Tivoli
også kunne benytte dette. Derudover planlægges der ikke forbedringer hvad angår
parkering. For handicappede er der indrettet tre parkeringspladser ved
Hovedindgangen.
Ved Hovedindgangen er der mulighed for af- og
påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Efter etablering af
parkeringsanlæg under Vesterbrogade vil gaden blive ombygget. Mulighederne for
taxi og øvrig af- og påsætning vil indgå i denne ombygning. Ombygningen
forventes at indeholde et bredt fodgængerfelt mellem Axeltorv og
Hovedindgangen, mens mulighederne for at skabe mere rum til ventende tivoligæster
umiddelbart ikke er mulig inden for det udlagte vejareal. Der forventes således
ikke at blive plads til bredere fortov, med mindre der sker en ændring i bygningsmassen
og hegnet ind mod Tivoli.
Turistbusser kan sætte passagerer af og på i
en del af lokalgaden på H. C. Andersens Boulevard ud for Tivoli. Busserne må
kun standse for af- og påsætning, mens parkering må finde sted andetsteds i
byen. På den øvrige del af lokalgaden er der indrettet skråparkering for
personbiler. Efter etablering af parkeringsanlæg under Vesterbrogade forventes
disse parkeringspladser nedlagt. Hermed bliver der mulighed for at ændre
indretningen af H. C. Andersens Boulevard, så denne i større omfang kan tilgodese
cyklister og gående. Der er blandt andet et stort ønske om egentlige cykelstier.
I dag kører cyklisterne i lokalgaden sammen med den parkeringssøgende trafik.
Forbedrede muligheder for af- og påsætning fra Turistbusser må også indgå i
denne ombygning.
Varetilkørsel til Tivoli foregår via en port
mod Tietgensgade. Af- og pålæsning af varer foregår på Tivolis grund. Af hensyn
til Tivolis varekørsel og dennes påvirkning af selve haveanlægget er det
ønskeligt at få undersøgt mulighederne for tidsbegrænset vareaflæsning i
Bernstorffsgade og Vesterbrogade.
Tietgensgade er for nogle år siden ombygget
med cykelstier og parkering imellem en række gadetræer.
Der er opsat et antal cykelstativer ved
Glyptoteksindgangen samt på Vesterbrogade. Cykelparkeringsmulighederne er
imidlertid ikke fuldt tilstrækkelige, og i lokalplanarbejdet bør mulighederne
for indretning af cykelstald på Tivolis grund undersøges.
En udbygning af Industriens Hus forventes at
føre til en øget trafik, som dog vil være begrænset i forhold til den
eksisterende trafik i området. Tilkørslen til parkeringsanlægget i Industriens
Hus foregår fra H.C. Andersens Boulevard uden at skabe de store problemer for
trafikafviklingen. Et eventuelt hotel i Tivoli vil ikke kunne forvente bedre
muligheder for parkering, af-
og påsætning osv. end der gælder for haven som
sådan.
Planlægning
Kommuneplanlægning
Tivoli (matr. nr. 183 Vestervold
Kvarter, København,) omfattes i Kommuneplan 2001 af en O1-ramme. Områderne O1
anvendes til parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og
andre grønne anlæg, sportsanlæg, kolonihaver samt tilhørende miljømæssige og
publikumsorienterede servicefunktioner. Ved lokalplanlægning fastsættes i
fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bebyggelsesprocent,
idet det i kommuneplanens generelle rammebestemmelser anføres, at der i
O1-områder kun må opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger og
anlæg.
Den øvrige del af
lokalplanområdet – d.v.s. Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold Kvarter,
København) og "Slottets" ejendom (matr. nr. 241 Vestervold Kvarter, København)
– er i kommuneplanen fastlagt som S2-område. S-områderne anvendes til
serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs-
og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre
virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. I Indre By kan dog indtil
25 pct. af etagearealet anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens
øverste etager. S2-områder har maksimal bebyggelsesprocent 150, maksimalt
etageantal (ekskl. tagetage) på 6 og friarealprocent for boliger og erhverv på
henholdsvis 40 og 10 pct.
Industriens hus indgår endvidere
i det i kommuneplanlægningen afgrænsede regionale centerområde for detailhandel
– City – i Indre By.
Bevaringsværdige bygninger
I bygningsregistreringen SAVE fra begyndelsen
af 1990erne er gennemført en kortlægning
af bevaringsværdier for bygninger fra før 1960. Resultatet for lokalplanområdet
ses på bilag 4. Pantomineteatret er
som den eneste af Tivoli's bygninger fredet i henhold til
bygningsfredningsloven. Hovedparten af de øvrige bygninger er vurderet som bevaringsværdige, herunder
bygninger i kategori 4, som i Københavns Kommune efter sædvanlig praksis indgår
som bevaringsværdige. Til bedømmelse af bevaringsværdien indgår en vurdering af
både arkitekturen og den kulturhistorie, der knytter sig til den bedømte
bygning. For lokalplanområdets bygninger ligger vurderingen af de to nævnte
forhold som hovedregel på samme niveau. Industriens Hus og bl.a. den nyere
bebyggelse på begge sider af Tivoli's bevaringsværdige hovedindgang ved
Vesterbrogade er ikke medtaget i registreringen, da de er opført efter 1960.
Ingen af disse bebyggelser forventes i en kommende lokalplanlægning fastlagt
som bevaringsværdige.
Skødebestemmelser vedrørende Tivoli's hovedparcel, matr. nr. 183
Vestervold Kvarter, København
Ovennævnte ejendom, der udgør
størstedelen af Tivoli, er i 1992 af Københavns Kommune solgt til A/S
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Det endelige skøde, der er tinglyst den 22. juni
1992, indeholder bl.a. en række bestemmelser med hensyn til anvendelse og
byggemuligheder på ejendommen (hhv § 8 og 7):
"Grunden kan alene anvendes til
forlystelsespark. Tivolisøen skal opretholdes. Den til enhver tid værende
grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark
beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger
af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende
hensyntagen til Tivoli's fortid og hidtidige udvikling, således at havens
sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig
underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns
Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes."
"Ved beregningen af de
fremtidige byggemuligheder på grunden tages udgangspunkt i, at den på grunden
nu opførte bebyggelse ved en sådan beregning andrager 22.900 m² bebygget areal.
Herudover kan yderligere opføres indtil 7.100 m² bebygget areal. Til dette
areal henregnes ikke overdækkede udendørs arealer, f.eks. baldakiner, udendørs
serveringsarealer, overdækning til beskyttelse mod vejrlig samt boder eller
lignende, men alene lukket bebyggelse bestemt til varig forbliven på stedet."
Strøggadelokalplan
Lokalplan nr. 178,
"Vesterbrogade", fastlægger den del af stueetagen i Industriens Hus (matr. nr.
79 Vestervold kvarter, København), der ligger inden for en afstand af 15 meter
fra Vesterbrogade til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker,
restauranter og lignende. Den nævnte del af stueetagen må ikke anvendes til liberale
erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer,
klinikker og lignende.
Desuden rummer lokalplanen
bestemmelser om, at bygningens facade mod Vesterbrogade i enhver henseende skal
være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter og ikke må ændres uden
Magistratens (nu: Bygge- og Teknikforvaltningens) tilladelse. Sidstnævnte
tilladelse kræves ligeledes til enhver form for skiltning, reklamering og
lignende.
Naturfredning i Tivoli
Tivolisøen er som fredet
fortidsminde omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 12 og 13, mens de nærmere
omgivelser til søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18. For det øvrige
voldterræn, der betragtes som et jorddækket fortidsminde, skal der inden der
iværksættes grave- eller anlægsarbejder træffes aftale om arkæologisk tilsyn.
Der er i 1959 rejst fredningssag
for københavnske parker m.v., herunder Tivoli. På den baggrund kan der
principielt ikke bygges eller foretages væsentlige ændringer i Tivoli uden en
forudgående dispensation fra Fredningsnævnet. Med den sidste ændring af
Naturbeskyttelsesloven bortfalder denne rejsning ved udgangen af 2005, og der
skal derfor tages stilling til, om Københavns Kommune ønsker at gennemføre
fredningen inden da. Den fredningsdeklaration, der efter 1959-fredningssagen
skulle udarbejdes for Tivoli, kan også tænkes udformet som en pleje-/driftsplan
for Tivoli's ubebyggede parkarealer. Bestemmelserne i en sådan
pleje-/driftsplan vil kunne tage udgangspunkt i og sammenknyttes med planforslagenes
bestemmelser om Tivoli's ubebyggede arealer.
Overordnet vurdering
På principskitsen, bilag 5, er angivet Tivoli's fremtidige
relation til omgivelserne efter gennemførelse af de påtænkte bygge- og
anlægsaktiviteter indenfor og i tilknytning til lokalplanområdet.
Overordnet vil der med de
foreliggende planer ske en styrkelse af Tivolis relation til Bernstorffsgade og
Vesterbrogade. Det medfører generelt muligheder for en bedre tilknytning til
Hovedbanegården og til et styrket Axeltorvområde.
Den påtænkte, ovenfor beskrevne
udvikling af området langs Bernstorffsgade kan højne facadestrækningens
arkitektoniske udtryk mod omgivelserne, og den bør udformes med en større
åbenhed, udvidelser af fortovet, større indkig i Tivoli og forbedrede indgangsforhold.
Med en fremtidig omlægning af
Vesterbrogade, herunder med forbedrede passagemuligheder for fodgængere ud for
Tivoli's hovedindgang, samt en udvikling af de kulturelle og
forlystelsesmæssige funktioner i Axeltorvområdet, bl.a. nye aktiviteter i en
udvidet Scala-bygning og eventuelt et Byens Hus på Vandværksgrunden, vil denne
del af Tivoli få en forstærket kontakt til den cityprægede del af byen, herunder
Rådhuspladsen og de historiske bydele. Dette vil yderligere kunne forstærkes af
en udvidelse af Industriens Hus i sammenhæng med den påtænkte udbygning af Tivoli's
ejendom med hotelfunktioner m.v. Planerne om et større underjordisk parkeringsanlæg
med op mod 1.000 pladser under denne del af Vesterbrogade og Metro-udbygning
med en station på Rådhuspladsen vil forøge tilgængeligheden til disse områder
af byen, herunder Tivoli.
Med denne udvikling vil de
tidligere tanker om udvidelse af Tivoli i retning af Glyptotekskvarteret og
udvikling af en kulturakse i Tietgensgadelinien være væsentligt svækket. Dette
understreges yderligere med den igangværende ombygning af koncertsalen med
permanent publikumsadgang fra haven, hvorved Tivoli's åbenhed mod Tietgensgade
yderligere mindskes. Da man endnu ikke kender den fremtidige anvendelse af
området med det tidligere Rudolph Berghs Hospital, bør det dog overvejes i den
fremtidige disponering af Tivoli, at muligheden for at opnå en nærmere
tilknytning til Tietgensgade og området syd herfor ikke forskertses.
Lokalplanområdets
overordnede disponering
På baggrund af ovenstående
foreslås lokalplanområdet overordnet disponeret som vist på principskitsen, bilag 6. Området er heri opdelt i to
hovedområder: Den egentlige "Tivoli"-have, som er opdelt i en række
underområder med hvert sit generelle præg, samt de dele af området, hvor der
vil kunne ske omdannelser og nybyggerier.
Det væsentligste udgangspunkt
for vurderingen af de fremtidige udviklingsmuligheder er ønsket om at bevare
Tivoli's have- og beplantningsmæssige samt rumlige kvaliteter. Indefra
forekommer Tivoli meget grøn, og større opragende bygninger ligger alle i den
omgivende by på den anden side af de omkransende relativt brede gader og dermed
i afstand af Tivoli. Tivoli's særlige profil og havens værdifulde grønne rum
giver den besøgende en oplevelse af at være i en oase, hvor den massive by
holder sig på afstand. Denne grundlæggende kvalitet er et af de helt specielle
træk ved Tivoli, men er samtidig et sårbart forhold, som ved forkert placeret
og dimensioneret bebyggelse vil kunne ødelægges og være til stor skade for haven.
Eventuel ændring af Tivoli's profil bør derfor kun ske i meget begrænset omfang
og med stor respekt for de nuværende kvaliteter. Nærmere stillingtagen til
formen og omfanget af nybyggeri vil derfor forudsætte grundige studier af
eventuelle nybyggeriers indflydelse på havens proportioner og rumlige
indramning.
Tivoli
Haven skal først og fremmest fungere som en
forlystelsespark, der viderefører de traditioner og kvaliteter, som har været
det bærende grundlag i havens 160-årige historie.
Samtidig skal haven kunne udvikle sig i takt med
befolkningens ændrede opfattelser af forlystelse og underholdning samt de
markedsvilkår, som til enhver tid er gældende.
Havens funktioner, æstetik, rumlige kvaliteter og
traditioner skal fortsat have en bred appel og henvende sig til den brede
befolkning. Det er endvidere vigtigt, at Tivoli fortsat udgør et markant
fokuspunkt i Københavns identitet.
Anvendelse. Hovedanvendelsen
vil være rekreative formål, såsom forlystelsespark.
Inden for denne bestemmelse defineres nærmere hvordan og i
hvilket omfang, der kan indrettes de for denne funktion nødvendige supplerende
anvendelser, som overvejende vil være serviceerhverv. Der tænkes her på
restauranter, mindre butikker, kiosker m.v., kulturelle aktiviteter samt
administration, billetsalg o.lign., som er helt integrerede dele af havens
funktion. I planforslagene vil disse funktioner og deres arealmæssige omfang,
herunder butiksstørrelser, blive nærmere defineret.
På baggrund af Tivoli's nuværende, historisk betingede
disponering og de fra Tivoli udmeldte strategier kan haven generelt opdeles i 4
områder med hvert deres præg.
Område
I er indgangsområdet. Her forventes ikke væsentlige ændringer, men der kan
ske tilpasninger til ændrede, funktionsbestemte ønsker. Åbenheden og oversigtligheden
samt karakteren af et venligt, imødekommende ankomstareal, der forbinder haven
til Axeltorvområdet via en forbedret Vesterbrogade, er en vigtig funktion i
dette område.
Område II omfatter
Plænen afgrænset af tribunen og Tivolis koncertsal. Dette er det centrale,
traditionsrige område, som ikke bør ændres.
Område III
omfatter den gamle "Tivolihave" med Søen, blomsterhaven, restauranterne,
Glassalen m.v. Også dette område repræsenterer i væsentlig grad
"Tivoli"-atmosfæren, som ikke må svækkes. Eventuelle ændringer må derfor ske
under stor respekt for de oprindelige kvaliteter.
Område IV omfatter
de mest forlystelsesprægede områder i Tivoli. Der må her være et vist spillerum
for fornyelser til tidssvarende forlystelser, som også er en del af Tivoli's
attraktion.
Områder
for omdannelse og nybyggeri
Inden for lokalplanområdet er på
principskitsen udpeget tre underområder, som vil kunne undergå ændret
arealanvendelse og/eller nybyggeri.
Område A vil
fremover kunne indeholde funktioner, som udover de egentlige "Tivoli"-funktioner
vil kunne være sådanne serviceerhverv, som i særlig grad kan indgå i et samspil
med Tivoli. Umiddelbart
tænkes på sådanne erhverv, som har en høj grad af udadvendthed, dvs. kunne
bidrage til "Tivoli"-oplevelsen med emner af en bred interesse, noget
spektakulært og med en høj grad af underholdningspræg. Der bør være en tydelig
gensidighed og synergi i påvirkningen mellem Tivoli og erhvervene. I
planforslagene vil sådanne funktioner blive særligt fastlagt, og der blive
fastsat arealmæssige rammer, idet der vil være tale om et begrænset indslag af
sådanne funktioner.
De bevaringsværdige bygninger
bør principielt bibeholdes, og nybyggeri må med hensyn til højde ikke overstige
de nuværende generelle bygningshøjder, det vil sige op til 3½ etage. Det kan
dog overvejes, om der i hjørnet ved henholdsvis Vesterbrogade og Tietgensgade
kan opføres en mere markant bygningsform. En væsentlig forbedring af
indgangsforholdene må indarbejdes, ligesom forbindelsen mellem Tivoli og
Hovedbanegården må søges væsentligt forbedret. Langs gaden må tilføjes enkelte
åbninger, der giver indkik til haven og eventuelt trækker grønne trækroner ud i
gaden. Fortovet bør tilføjes udvidelser som åbninger i bebyggelsen, åbne arkader
o.lign., således at fodgængerpassage langs gaden gøres væsentligt mere attraktivt.
Område B. Der foreligger endnu ikke konkretisering af Dansk
Industri's byggeønsker. Industriens Hus er i dag ind mod Tivoli udformet med en
bygningshøjde og en terrassering, som gør, at bebyggelsen i sommertiden kun i
meget begrænset omfang ses fra Tivoli. Dette princip forekommer byarkitektonisk
rigtigt på dette sted, idet bebyggelsen ikke svækker Tivoli's profil. En vis
forhøjelse af bebyggelsen mod Vesterbrogade skønnes imidlertid, såfremt den
trækkes tilbage fra facaden mod Tivoli, at kunne accepteres. Den fløj af
bebyggelsen, der ligger mod Rådhuspladsen, har lidt lavere gesimshøjde end
Rådhuset og svarer til gesimshøjderne på den øvrige bebyggelse omkring
Rådhuspladsen. Denne balance i pladsens rumlige afgrænsning, hvor Rådhuset som
den mest betydningsfulde bygning fremtræder mest markant, vurderes at være af
væsentlig betydning for hele pladsrummets idé. En eventuel forøgelse af
gesimshøjden på denne del af Industriens Hus forekommer således ikke ønskelig.
Område C. Ønsket om at etablere hotelfunktion på dette sted vil
give gode muligheder for at skabe en ny bebyggelse med kvaliteter, der er
stedet værdigt. En hotelfunktion vil endvidere medvirke til at åbne denne del
af Tivoli mere mod Rådhuspladsen med udadvendte funktioner, såsom restaurant,
lobby m.v. samt en eventuel ny indgang til Tivoli. De hidtidige fra Tivoli
fremsatte tanker om at opføre hotel som et højhus i op til 70 m må derimod med
baggrund i de tidligere anførte betragtninger anses for betænkelige, dels i
relation til Tivoli, dels i relation til Rådhuset. Bygningshøjden af et
nybyggeri på dette areal vurderes således ikke umiddelbart ind mod Tivoli
væsentligt at burde overskride højderne på de nuværende bygninger.
Område B og C. De to områder udgør en byarkitektonisk helhed og må
i forbindelse med en eventuel fremtidig omdannelse vurderes under ét. Den i
1965 afholdte arkitektkonkurrence, som gik forud for opførelsen af Industriens
Hus, omfattede begge grunde. Det vil være afgørende, at der her stilles helt
særlige arkitektoniske og byarkitektoniske krav til et kommende nybyggeri.
Ved at betragte områderne under
ét - også arealmæssigt - vil mulighederne for at tilføre Industriens Hus mere
etageareal eventuelt kunne opnås både på byarkitektonisk forsvarlig vis og på
en måde, som respekterer Tivoli's rumlige indramning.
En eventuel udvidelse af
Industriens Hus med facade helt ud til H.C. Andersens Boulevard kan i denne
sammenhæng overvejes, men må særligt vurderes i forhold til Rådhuspladsens
rumlige afgrænsning. Endvidere må dette vurderes i lyset af de æstetiske og
funktionelle muligheder, der ligger i en opgradering af det lille areal, som
med en eventuel ny hotelfacade mod pladsen og ny indgang til Tivoli fra dette
sted vil kunne gives en helt ny betydning i bybilledet. Det kan ikke afvises,
at der her kan skabes en fin plads, der på en særlig måde optager knækket i
vejforløbet og samtidig muliggør en ny og forbedret sammenhæng mellem Tivoli og
Rådhuspladsen.
Den videre proces
De
kommende drøftelser med henholdsvis Tivoli og Dansk Industri vil ske på grundlag
af ovenstående vurderinger om områdets fremtidige udvikling.
Den
nærmere udformning af bestemmelserne i forslag til en kommende lokalplan og et
kommuneplantillæg vil ske på baggrund af denne proces, herunder en eventuel
arkitektkonkurrence om udformning af fremtidig bebyggelse i områderne B og C.
Når der foreligger en yderligere afklaring af visionerne for Tivoli's
fremtidige udvikling og mere konkrete skitseforslag til nybyggerier/omdannelser
fra såvel Tivoli som Industriens Hus, vil forvaltningerne fremkomme med en ny
redegørelse over for udvalgene med henblik på egentlig igangsætning af
planarbejdet.
-
Lov om miljøvurdering af planer og
programmer
Den
21. juli 2004 er Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af
5. maj 2004) trådt i kraft.
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 9. december 2004 Bygge- og Teknikudvalgets og
Økonomiudvalgets anbefaling om, at kompetencen til screening i henhold til
nævnte lov deleger
es til forvaltningerne inden for deres respektive ressortområder.
Med
henvisning hertil har forvaltningerne på det nuværende, foreløbige grundlag
vurderet nærværende sag efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer,
idet der som omtalt indledningsvis bør tages forbehold overfor den endelige
afklaring af grundejerønskerne.
"Tivoli"
Planforslagene
vurderes ikke på det foreliggende grundlag at medføre, at der skal foretages
miljøvurdering.
Baggrunden
herfor er, at planforslagene ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i
lovens bilag, eller projekter, der i størrelse og omfang samt i forhold til
lokalområdets nuværende udformning og karakter vurderes at få en væsentlig
indvirkning herpå.
Planforslagene
opretholder den hidtidige anvendelse af Tivoli til forlystelsespark af en
særlig karakter, og åbner inde i Tivoli kun i begrænset omfang og med respekt
for områdets særlige karakter mulighed for nyanlæg og udskiftning af
eksisterende bygninger mv., hvilket ikke vurderes at have væsentlig indflydelse
på omgivelserne.
Mod
Bernstorffsgade og på den af Tivoli ejede ejendom H.C. Andersens Boulevard
20-24 muliggøres et vist nybyggeri til supplement/erstatning af eksisterende
bebyggelse. Disse byggerier vil ske med respekt af omgivende bebyggelse og af
placeringen i Tivoli, og de vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse
på omgivelserne.
Planforslagene
åbner endvidere mulighed for udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af
Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard gennem tilbygning til og påbygning på
den eksisterende kontorbygning. Dette vurderes ligeledes ikke at have væsentlig
indflydelse på omgivelserne, hverken mod nævnte gader eller ind mod Tivoli.
Bygge- og Teknikforvaltningens og
Økonomiforvaltningens positivlister til miljøvurdering.
Indstillingen
er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens
positivlister over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Plan & Arkitektur har den
25. januar 2005 hørt Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet for Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Fredningsnævnet for København i spørgsmålet om
eventuel miljøvurdering af planerne.
Kulturarvsstyrelsen og
Kulturmiljørådet har i e-mails af henholdsvis 17. februar 2005 og 21. februar
2005 meddelt at være enig i, at miljøvurdering er ufornøden. Fredningsnævnet
har ikke udtalt sig i sagen.
BILAG VEDLAGT
1. Luftfoto
2. Oversigtsplan, Tivoli
3. Principskitse, nuværende
situation
4. Bevaringsværdige bygninger
5. Principskitse, fremtidig
udvikling
6. Lokalplanområdets
underområder
Udsendt med dagsordenen for
7.
Supplerende notat af 12. april 2005 om ændringer i det bebyggede areal i Tivoli
siden kommunens salg af området i 1992
Erik Jacobsen Mette Lis
Andersen