Mødedato: 20.04.2005, kl. 14:00

Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005 - 2010

Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005 - 2010

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. april 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

15.      Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005 - 2010

 

BTU 209/2005  J.nr. 1410.0010/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter

"Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005 – 2010" af 13. april 2005.

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget godkendte på mødet den 12. januar 2005 Vej & Parks investeringsplan for 2005 – 06. Forvaltningen ønsker med denne indstilling at give Bygge- og Teknikudvalget et samlet overblik over p.t. kendte investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer i perioden frem til og med 2010, idet der løbende dukker nye udgiftskrævende projekter/sager op (Artillerivej Syd, en højklasse forbindelse til Operaen m.v.)

Der er med denne oversigt ikke taget stilling til, i hvilket omfang de oplistede omkostninger skal belaste Bygge- og Teknikforvaltningens budgetter.  Nogle projekterne er vedtaget, andre er lovede, andre igen er der forventninger om og atter andre er mere ønsker til serviceniveauforbedringer. Forvaltningen har alene søgt at etablere et samlet overblik de investeringsbehov, der er kendte p.t.. Forvaltningen ønsker Udvalgets vurdering af, hvilke projekter der skal medtages på listen, og hvordan de skal prioriteres.

Som det fremgår af bilag 1 vil den samlede anlægsramme på ca.556 mio. kr. i de 6 år fra 2005 til 10 blive overskredet med ca. 447 mio. kr., hvis alle krav og ønsker skal afholdes over forvaltningens investeringsramme.

Af forbruget anvendes ca. 299 mio. kr. til Ørestads Boulevards forlængelse (35 mio.), "Artillerivej Syd" (78 mio.) og restfinansiering af en tunnel til Operaen (186 mio.). Endvidere anvendes 127 mio. kr. til realiseringen af en række handlingsplaner inden for Bygge- og Teknikudvalget område (Tilgængelighedsplan 55 mio., Cykelstiprioriterings-plan 15 mio., Byrumshandlingsplan 25 mio., Busfremkommelighedsplan 12 mio. og Toiletplan 20 mio.).  Endelig anvendes 98 mio. kr. til større nye poster, som reservation af godt 13 mio. kr. til pris og lønfremskrivninger på Ringbanen, 20 mio. kr. til BTF's medfinansiering af de igangværende Områdeløft "Mimersgade" og "Øresundsvej", Israels Plads Syd (15 mio. kr. som medfinansiering til ny pladsoverflade efter renovering af p-kælderens tag) og Købmagergade (50 mio. kr.)

Ovennævnte behov for nyanlæg samt de af forvaltningen oplistede ønsker til realisering af politikker og handlingsplaner i den omhandlede 6 års periode udgør i alt ca. 524 mio. kr.

Oversigten viser således, at der er brug for en kraftig prioritering af midlerne.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget godkendte på mødet den 12. januar 2005 (BTU 16/2005) Vej & Parks investeringsplan 2005-06. Forvaltningen ønsker med nærværende indstilling at give udvalget et mere oversigtligt billede af de investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer, som forvaltningen er bekendt med på nuværende tidspunkt. Til brug herfor er der udarbejdet en oversigt over kendte projekter/sager frem til og med 2010, jf. vedlagte bilag 1.

Oversigten viser således, at Vej & Parks Anlægsramme frem til og med 2010 stort s et er disponeret forud for imødekommelse af ovennævnte krav og ønsker. På den baggrund ønsker forvaltningen en drøftelse af sagen.

Der er med denne oversigt ikke taget stilling til, i hvilket omfang de oplistede omkostninger skal belaste Bygge- og Teknikforvaltningens budgetter, eller om de rettelig henhører under andre forvaltninger, eller for enkelte af projekternes vedkommende evt. kan pålægges private bygherrer.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Siden Bygge- og Teknikudvalget godkendte Vej & Parks investeringsplan i januar 2005 er der sket en række ændringer. Den i bilag 1 viste oversigt over anlægsporteføljen i 2005 adskiller sig fra den godkendte I-plan, idet den foreliggende reviderede oversigt også viser de efter regnskabsafslutning 2004 foreslåede overførte anlægsmidler til 2005 på i alt knap 28 mio. kr.(markeret med ***) samt nye projekter, der har fået en anlægsbevilling (markeret med *). Endvidere er der vist nye projekter i 2005, der er optaget på listen som konsekvens af tidligere beslutninger i udvalget (markeret med **).

Den aktuelle status for anlægsrammen for 2005 viser, at der er et merforbrug på ca. 5.8 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er, at Borgerrepræsentationen på mødet den 17. marts 2005 (BR 193/2005) besluttede at de 2,5 mio. kr. til udbud af p-anlæg i Borgergade skal afholdes over Vej og Parks anlægsramme. Endvidere fortolker forvaltningen Borgerrepræsentationens beslutning på sammen møde om det videre arbejde med en højklasse tunnel til Operaen således, at der reserveres 6 mio. kr. på anlægsrammen til det videre arbejde (med de 2 mio. kr. i 2005 og 4 mio. kr. i 2006). Forvaltningen foreslår i indstillingen "Finansiering af udbud af Borgergade Parkeringsanlæg og forberedelse af projektering og udbud af tunnel til Operaen", hvordan disse meromkostninger kan indarbejdes i anlægsrammen. Indstilling planlægges behandlet på samme udvalgsmøde.

For de efterfølgende 5 år viser oversigten i bilag 1 udvalgets tidligere disponeringer af anlægsmidlerne (umarkeret). Dog er der i 2006 anført et beløb på 10,5 mio. kr. under "Ny Ellebjerg (P/L Ringbanen)". Posten viser det beløb, som de i år 2000 bevilgede 65 mio. kr. til Ringbanen skal pris og lønfremskrives med, for at dække de faktiske anlægsomkostninger i 2005 og 2006-priser. Forvaltningen har gjort Økonomiforvaltningen opmærksom på, at bevillingen fra år 2000 ikke er fuldt pris- og lønfremskrevet til det faktiske forbrugstidspunkt og afventer svar på, hvordan Økonomiforvaltningen vil foreslå de manglende midler tilvejebragt.

Endvidere er der i 2010 indført ufinansierede omkostninger til "Ørestads Boulevards forlængelse" (35 mio.), til "Artillerivej Syd" 78 mio. og til "Operatunnel – restfinansiering" (186 mio.). Det er nogle meget tunge enkeltposter, som bidrager væsentligt til det samlede merforbrug over den viste 6 års periode. Det er meget sandsynligt, at midlerne til forlængelse af Ørestads Boulevard og til Artillerivej Syd skal findes på de kommunale budgetter. Da en eventuelle operatunnel kun er på analysestadiet, er der fortsat stor usikkerhed om dette projekt kan realiseres med en acceptabel tilgængelighed.

Øvrige nye projekter i årene 2006 – 2010 er markeret med et "Ø". Forvaltningen har reserveret disse midler som ønsker, der skal medvirke til at understøtte realiseringen af godkendte handlingsplaner indenfor Bygge- og Teknikudvalgets område, idet der ikke i dag er reserveret midler hertil.

Udover 25 mio. kr. til Byrumshandlingsplanen vil en række af de øvrige projekter også kunne bidrage til at realisere byrumshandlingsplanens tanker. Dette vil der blive nærmere redegjort for i forbindelse med drøftelsesindstillingen af Byrumshandlingsplanen.

 

Økonomi

Som det fremgår af bilag 1 vil den samlede anlægsramme på ca. 556 mio. kr. i de 6 år 2005 – 10 blive overskredet med ca. 447 mio. kr., hvis alle krav og ønsker imødekommes. Af dette merforbrug anvendes ca. 299 mio. kr. til Ørestads Boulevards forlængelse (35 mio.), "Artillerivej Syd" (78 mio.) og KK-medfinansiering af en tunnel til Operaen (186 mio.). Af større nye poster kan nævnes en reservation af godt 13 mio. kr. til pris og lønfremskrivninger på Ringbanen, og der er reserveret 20 mio. kr. til BTF's medfinansiering af de igangværende Områdeløft "Mimersgade" og "Øresundsvej". Listen omfatter alle projekter/sager, som forvaltningen har kendskab til, uden at der er taget stilling til, om udgifterne til skal afholdes af Bygge- og Teknikforvaltningen, andre forvaltninger eller måske i et vist omfang private bygherrer.

Uover ovennævnte mulige nye omkostninger har forvaltningen indarbejdet en række projektønsker (markeret med Ø), der skal understøtte realiseringen af en række handlingsplaner inden for Bygge- og Teknikudvalget område (Tilgængelighedsplan 55 mio., Cykelstiprioriteringsplan 15 mio., Byrumshandlingsplan 25 mio., Busfremkommelighedsplan 12 mio. og Toiletplan 20 mio.). I alt der indarbejdet for ca. 127 mio. kr.

 

Endelig anvendes 98 mio. kr. til større nye poster, som reservation af godt 13 mio. kr. til pris og lønfremskrivninger på Ringbanen, 20 mio. kr. til BTF's medfinansiering af de igangværende Områdeløft "Mimersgade" og "Øresundsvej", Israels Plads Syd (15 mio. kr. som medfinansiering til ny pladsoverflade efter renovering af p-kælderens tag) og Købmagergade (50 mio. kr.)

Ovennævnte behov for nyanlæg samt de af forvaltningen oplistede ønsker til realisering af politikker og handlingsplaner i den omhandlede 6 års periode udgør i alt ca. 524 mio.kr.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Oversigt af 13. april 2005: Investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005–10

 

 

Ole Bach


 

Til top