Cykelparkering på Højbro Plads
Cykelparkering på Højbro Plads
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
Sager til beslutning
12. Cykelparkering på Højbro Plads
BTU 218/2005 J.nr. 21541.0006/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget
godkender,
at
cykelparkering langs Illums facade fjernes i forbindelse med en påtænkt facaderenovering,
som beskrevet i nærværende indstilling.
samt
enten
at
Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler, at der til etablering af de oprindeligt foreslåede cykelstativer på
Højbro Plads gives en tillægsbevilling på kr. 300.000 på Vej & Parks Anlægsramme,
konto 2.22.3, vejanlæg,
eller
at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der
på Højbro Plads opstilles cykelstativer af en anden type end oprindeligt
foreslået
Sagen blev udsat
Sagen blev udsat
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget anbefalede på mødet den 2. juni 2004 at øge antallet af cykelparkeringsmuligheder på Højbro Plads og i Silkegade (BTU 312/2004). Dette godkendte Borgerrepræsentationen i sit møde den 26. august 2004.
Forvaltningen foreslog, at der anvendes fritstående cykelstativer af en type, som tilla der parkering af én cykel pr. stativ. Detailprojektering har efterfølgende vist, at det anslåede antal cykelparkeringspladser kun kan opnås, hvis cykelstativerne placeres meget tæt og antallet af cykelstativer øges, hvilket som først antaget ikke kan holdes indenfor bevillingen, hvorfor en tillægsbevilling er nødvendig.
Forvaltningens oprindelige forslag vil øge antallet af parkeringspladser fra 75 til i alt 240, hvori er inkluderet etablering af 30 pladser på Højbro Plads´ vestside jf. Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. august 2004.
Et alternativ til ovenstående løsning er , at der anvendes cykelstativer af samme type som på den øvrige del af Højbro Plads. Dette alternative forslag kan gennemføres uden yderligere bevillinger.
Forvaltningens
alternative forslag vil øge antallet af cykleparkeringspladser på Højbro Plads
fra de nuværende 75 til i alt 213 pladser, hvori er inkluderet etablering af 30
pladser på Højbro Plads´ vestside.
Endvidere foreslår forvaltningen, at de eksisterende 24 cykelparkeringspladser på Købmagergade fjernes i forbindelse med et projekt for renovering af Illums facade. Projektet indebærer, at facaden åbnes, hvorfor der ønskes adgang til stormagasinet i hele facadelængden. Endvidere vil fjernelse af cykelstativerne underbygge forvaltningens intention om ikke at have cykelparkering i gågaderne. Det medfølgende øgede behov for cykelparkering forventes løst ved etablering af cykelparkeringszone i Silkegade.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
På Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 2. juni 2004 anbefalede
udvalget at gennemføre projekt til forbedring af cykelparkeringsforholdene på
Højbro Plads på baggrund af indstillingen "Højbro Plads og Amagertorv –
udeservering og cykelparkering" (BTU 312/2004). Dette godkendte Borgerrepræsentationen
den 26. august 2004.
Forvaltningen
foreslog, at udvalget godkendte, at arealdisponeringen omkring Amagertorv og
Højbro Plads ændredes for at imødekomme det øgede behov for cykelparkeringsmulighed.
På baggrund af nævnte indstilling
godkendte Borgerrepræsentationen, at der gives en anlægs-bevilling på 450.000
kr. på Vej & Parks anlægsramme til gennemførelse af projekt for ændring af
cykel-parkeringsforholdene.
Forslaget indebærer,
at der på arealet mellem Højbro Plads og Amagertorv anvendes fritstående
cykelstativer, samt at cykeltaxier tilbydes en formel holdeplads i umiddelbar
nærhed af Amagertorv, hvorved problemer med cykeltaxiers anvendelse af selve
Amagertorv som holdeplads søges løst.
Forvaltningen foreslog
endvidere, at der etableres en cykelparkeringszone i Silkegade.
Forslag til ændring
Det er forvaltningens opfattelse, at den fysiske forbindelse mellem Højbro
Plads og Amagertorv er vigtig og bør sikres, således at fodgængere kan passere
uanset opsætning af cykelstativer. Samtidig bør cykelstativerne indgå i
bybilledet på en diskret og funktionel måde. Forvaltningen foreslog derfor (jf.
BTU 312/2004) at de opsættes cykelstativer, som giver så mange
parkeringsmuligheder som muligt og samtidig ikke dominerer bybilledet.
Forvaltningen foreslog cykelstativer af en type, som tillader parkering
af én cykel pr. stativ, jfr. bilag 1A og 1B. Efterfølgende er forvaltningen
blevet opmærksom på en række komplikationer forbundet med dette forslag.
Ved valg af den foreslåede type kan der kun opnås tilstrækkeligt mange
parkeringspladser, hvis cykelstativerne etableres med meget kort afstand
imellem, hvorfor et større antal cykelstativer end antaget vil være nødvendigt.
Der kan som konsekvens af den tætte placering ikke opnås den tilsigtede fri
passage mellem stativerne på tværs af området, men passagen mellem Højbro Plads
og Amagertorv kan fortsat sikres.
Det øgede antal cykelstativer medfører, at forslaget kun kan
gennemføres med en ekstrabevilling.
Forslaget vil øge antallet
fra 75 til i alt 240 cykelparkeringspladser hvor i er inkluderet
etablering af 30 pladser på Højbro Plads´ vestside.
Forvaltningen foreslår
derfor, at der i stedet anvendes stativer af samme type som anvendes på den
øvrige del af Højbro Plads, hvorved projektet kan gennemføres uden yderligere
bevillinger. Jf. bilag 2A og 2B foreslås cykelstativer
med mulighed for dobbeltsidet parkering samt mulighed for op til 12 cykler pr.
stativ. Forslaget medfører dog lige som det første forslag, at der ikke kan
sikres fri passage på tværs af pladsen, men at passagen mellem Højbro Plads og
Amagertorv fortsat kan sikres.
Forvaltnin
gens
alternative forslag vil øge antallet af cykleparkeringspladser på Højbro Plads
fra de nuværende 75 til i alt 213 pladser hvor i er inkluderet etablering af 30
pladser på Højbro Plads´ vestside.
Forvaltningen foreslår endvidere at 4 eksisterende
cykelstativer med i alt 24 pladser placeret ud for Illum på Købmagergade
fjernes i forbindelse med Illums forestående facaderenovering jf. bilag 3.
Renoveringen indebærer, at facaden åbnes, og der ønskes derfor sikret adgang
til stormagasinet. Det er forvaltningens mål at gågaderne så vidt muligt
friholdes for inventar. Da Købmagergade er særligt belastet af et stort antal
gående vil fjernelse af cykelparkeringen øge fremkommeligheden. Forvaltningen
forventer, at de 24 cykelparkeringspladser, som foreslås nedlagt, vil kunne genetableres
i den planlagte cykelparkeringszone i Silkegade.
Økonomi
De øgede udgifter til gennemførelse af projekt for ændring af
cykelparkeringsforholdene er beregnet til kr. 300.000. Udgifterne til ændring
af cykelparkeringsforholdene foreslås finansieret ved en tillægsbevilling på
kr. 300.000 under Vej & Parks Anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg.
Med den foreslåede alternative cykelstativtype kan projektet
gennemføres indenfor den bevilgede anlægssum på kr. 450.000.
Miljøvurdering
Der
er ikke yderligere miljøpåvirkninger som følge af ændringsforslaget.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1A, oprindeligt forslag
Bilag 1B, oprindeligt forslag
Bilag 2A, forslag til ændring
Bilag 2B, forslag til ændring
Bilag 3, principskitse af forslag til ændring
Udsendt med dagsordenen for Bygge- og
Teknikudvalgets møde den 9. marts 2005