Øget pleje af græsboldbaner i byens parker
Øget pleje af græsboldbaner i byens parker
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
Sager til beslutning
10. Øget pleje af græsboldbaner i byens parker
BTU 211/2005 J.nr. 2251.0006/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at
at der i 2005 gennemføres en øget pleje af 25 græsboldbaner i Vigerslevparken, Valbyparken, på Amager Fælled, ved Kelsøvej, i Fælledparken og i Husumparken
RESUME
I budgetforliget for 2005 af 21. september 2004 blev forligsparterne enige om at afsætte 3 mio. kr. til ekstra vedligehold af boldbaner i parker. Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet 6. oktober 2004 (BTU 463/2004), at forvaltningen skulle fremlægge forslag til anvendelse af de afsatte midler til øget pleje af boldbaner.
Forvaltningen har fået foretaget en undersøgelse af de 50 boldbaner som ligger på parkareal. Undersøgelsen er foretaget af Center for Skov, Landskab & Planlægning på Landbohøjskolen (Bilag 1 og 2). Banerne er undersøgt for næringsstofindhold og vand i jorden, græskvalitet, jordbundens sammensætning, overfladens jævnhed og spilletid. Undersøgelsen af parkbanerne viser, at det største problem er komprimering af jorden i overfladen. Der er også behov for at der gødes mere systematisk, at der udbringes specialgødninger (specielt mangan og kobber) til opretning af ubalancer i næringsforholdene i jorden, at der samles dødt græs op fra bunden af plænerne (vertikalskæring), at plænerne rives igennem for at forbedre nedsivningen af regnvand og for at forbedre iltforholdene i jorden, at der foretages eftersåninger af græs samt at reparationer omkring målfelter og midterpletter forbedres. Derudover har mange baner behov for forbedret dræning til at bortlede vand fra græsoverfladen og fra øverste jordlag.
Den øgede pleje bør igangsættes i maj og fortsætte til september. Synlige forbedringer af banernes græskvalitet vil i så fald kunne ses i løbet af efterårssæsonen 2005. Varige forbedringer vil dog kræve, at de nævnte processer fortsætter på det øgede niveau i de kommende år.
Det afsatte beløb dækker kun en del af de mangler rapporten påpeger. Øget pleje vil kunne gennemføres inden for beløbsrammen i 2005, mens mere grundlæggende mangler som dræninger kræver yderligere midler over flere år. Forvaltn ingen afholder årligt udgifter til dræning af 1-2 baner over driften. Undersøgelsen peger på, at særligt banerne ved Utterslev Mose trænger til dræning, og forvaltningen foreslår, at 1-2 baner her prioriteres i år. Udover disse driftsmidler er der i 2005 afsat i 1 mio. kr. over Vej & Parks anlægsramme, jf. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning på mødet 6. oktober 2004 (BTU 463/2004) til dræningsarbejder i Fælledparken og Damhusengen. I alt 3-4 baner kan dermed drænes i 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I
budgetforliget for 2005 af 21. september 2004 blev forligsparterne enige om at
afsætte 3 mio. kr. til ekstra vedligehold af boldbaner i parker.
Vej & Park har i efteråret/vinteren 2004 ladet boldbaner i parker undersøge af en uvildig rådgiver fra Landbohøjskolens Center for Skov, Landskab & Planlægning. Denne kvalitetsundersøgelse er gennemført i perioden november 2004 til januar 2005. (Bilag 1 og 2)
Undersøgelsen af parkbanerne viser, at det største problem er komprimering af jorden i overfladen. Der er også behov for at der gødes mere systematisk, at der udbringes specialgødninger (specielt mangan og kobber) til opretning af ubalancer i næringsforholdene i jorderne, at der samles dødt græs op fra bunden af plænerne (vertikalskæring), at plænerne rives igennem for at forbedre nedsivningen af regnvand og for at forbedre iltforholdene i jorden, at der foretages eftersåninger af græs samt at reparationer omkring målfelter og midterpletter forbedres. Derudover har mange baner behov for forbedret dræning til at bortlede vand fra græsoverfladen og fra øverste jordlag. Øget pleje har kun ringe effekt hvis boldbanerne ikke er tilstrækkeligt drænet.
Uddybning af indstillingen
Undersøgelsen påpejer, at der både er behov for "øget pleje" og
"dræning" af en lang række baner.
Øget
pleje
Den øgede pleje afhænger af, hvor kraftig
belastningen (antal spilletimer) er på den pågældende bane. De undersøgte baner
varierer i spilletid fra 60 timer/år på Vigerslevparkens midterbane til 1955
timer/år på baner på Klosterfælleden i Fælledparken.
Den øgede pleje skal indeholde:
|
Vertikalskæring
(fjernelse af dødt materiale i bunden af græsset) |
Systematisk
gødskning (styret for at undgå udvaskning til nærmiljøet) |
Specialgødskning
med mikronæringsstoffer |
Strigling
(gennemrivning og opkradsning af jordoverfladen) |
Eftersåning
med græsfrø |
Bedre
reparationer i målfelter og andre nedslidte steder |
Topdressing
(Udlægning af sandblanding på jordoverfladen for at lette jorden og jævne
overfladen) |
Vertidræning
(løsning af jordoverfladen). En proces der bør gennemføres hver 2.- 4. år. |
Behovet for øget pleje skyldes den voldsomme brug, som afføder de nævnte komprimerings- og dræningsproblemer. På længere sigt skal der skabes bedre vækstbetingelser for græsset ved at bedre væksten for græssets rødder, hvilket betyder, at jorden skal være lettere gennemtrængelig for rødder og vand.
Dræning
Dræning (fjernelse af overflødigt vand) af en bane er en relativ langvarig og dyr proces, fordi der på hver bane skal graves flere hundrede meter drænrør 80 cm ned i jorden. Dræning medfører desuden altid, at overfladen skal jævnes og at der skal sås nyt græs. Da det tager et helt år fra en bane tages ud af brug til den igen er spilleklar, kan der kun drænes én bane ad gangen i et lokalområde af hensyn til spillekapaciteten. Det betyder, at der kun vil kunne gennemføres forbedringer på ca. 7 baner pr. år, hvis der vælges dræning
Sammenfatning
Der er således to muligheder for anvendelse af den afsatte sum på 3 mio. kr.:
1. Dræning af ca. 7 baner. Effekt ca. 10 år.
2. Øget pleje af 25 baner. Effekt på 1-3 år.
Forvaltningen anbefaler alternativ 2, da flest brugere vil få gavn af indsatsen.
Baneoversigt
Se i øvrigt bilag 2, som indeholder en vurdering af de enkelte baner.
Parker
hvor
plejen øges |
Vigerslevparken (6 baner) |
Valbyparken (2 baner) |
Amager Fælled, Lossepladsvej (4 baner) |
Kelsøvej (2 baner) |
Fælledparken (6 baner) |
Husumparken (5 baner) |
Baner kan både være 11, 7 og 5 mands baner
De resterende baner har mere grundlæggende dræningsproblemer, der skal løses før øget pleje har nogen effekt. Den hidtidige pleje fortsætter, bestående af græsslåning, fjernelse af nedfaldent løv samt i mindre omfang gødskning og vertikalskæring.
Parker
uden
ændring i nuværende pleje |
Damhusengen (4 baner) |
Lersøparken (2 baner) |
Utterslev Mose (6 baner) |
Nannasgade (1 bane) |
Vestvolden (1 bane) |
Grøndalsparken (2 baner) |
Fælledparken (7 baner) |
Nørrebroparken (1 bane) |
Ud over den øgede pleje har undersøgelsen vist at følgende baner har behov for dræning:
Parker,
med
behov for dræning |
Prioritering |
Utterslev Mose (5 baner) |
1 |
Damhusengen 1 (1 bane) |
2 |
Fælledparken, Klosterfælled (6 baner) |
3 |
Fælledparken, Klosterfælled (3 baner) |
4 |
Fælledparken, Blegdamsfælled (1 bane) |
5 |
Damhusengen 3+4+5 (3 baner) |
6 |
Lersøparken (2 baner) |
7 |
Grøndalsparken (2 Baner) |
8 |
Baner kan både være 11, 7 og 5 mands baner
Vej & Park gennemfører
i dag for driftsmidler omlægninger og dræning af 1-2 baner årligt, så med den
nuværende indsats vil det tage mange år før de nævnte baner har en optimal
dræning. Da undersøgelsen pegede på, at særligt banerne i Utterslev Mose har behov
for dræning forventer forvaltningen i 2005 at dræne 1-2 baner her. Udover
driftsmidler er der i 2005 afsat i 1 mio. kr., jf.
Økonomi
Miljøvurdering
Indstillingen
er omfattet af BTF's liste over indstillinger, der skal miljøvurderes. Den
øgede pleje af græsboldbaner vil fremme Kommuneplanens ønsker om øget
muligheder for rekreation og fritid i kommunens parker. Heri står under: "Biologisk mangfoldighed og rekreative
områder. Kommunen vil styrke og forny
det grønne i byen - fra pladser og grønne gaderum til parker, kolonihaver og
idrætsanlæg. Fornyelser og nyanlæg skal indpasses, så de eksisterende
naturværdier og grønne kulturhistoriske træk bevares og beskyttes, så
variation, oplevelsesrigdom og miljø styrkes."
Den øgede pleje af græsboldbaner vil betyde en kortvarig belastning med udstødningsgasser og støj i omgivelserne fra de anvendte maskiner. Herudover vil baner på naturprægede parkarealer have en øget risiko for udvaskning af næringsstoffer (primært kvælstof). Derfor er det vigtigt at gødskningen styres, så græsset kan optage gødningen i takt med at den frigøres, så der undgås øget udvaskning. Dette er teknisk muligt at styre, så natur- og vandområder ikke belastes af øget næringstof-udvaskning.
Høring
Der er ikke gennemført en egentlig høring, men Københavns Boldspil Union (KBU) og KI er orienteret om undersøgelserne og den øgede pleje.
BILAG VEDLAGT
BILAG 1 Tilstandsregistrering for Kvalitetssikring af boldbaner/plænearealer
BILAG 2 Sammendrag af vurderingsskema