Regnskab 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
Regnskab 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002
Sager til beslutning
1. Regnskab 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
BTU 113/2002 J.nr. 1420.0016/02
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender regnskabet for 2001
RESUME
Regnskab 2001 for Bygge- og Teknikudvalget viser et mindreforbrug på forvaltningens rammebelagte driftsområder på 38,6 mio. kr., og et mindreforbrug på forvaltningens rammebelagte anlægsområder på 241,9 mio. kr.
Der er et merforbrug på 1,3 mio. kr. på forvaltningens lovbundne områder og et merforbrug på finansforskydningerne på 115,2 mio. kr.
Mindreforbruget på forvaltningens rammebelagte driftsområder består hovedsageligt af mindreforbrug på udvalgspuljen overført fra 2000, mindreforbrug på forvaltningens pulje til særlige projekter samt imødegåelse af problemer i forvaltningens enheder samt mindreforbrug på trafikafviklingspuljen. Modsat trækker en mindre indtjening end forudsat i Parkering København.
Mindreforbruget vedrørende anlæg er især byfornyelsesområdet og vejområdet, hvor udgifterne har været mindre end forudsat. Mindreforbruget på vejområdet skyldes hovedsageligt en forsinkelse af projekterne, der forventes færdiggjort i 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Bygge- og Teknikudvalget skal i henhold til regnskabscirkulæret senest den 25. marts 2002 godkende regnskabets specielle og generelle bemærkninger. Der er som bilag til denne indstilling endvidere vedlagt de øvrige bilag til regnskabet, dvs. personaleoversigt, redegørelse for opgaver udført for andre offentlige myndigheder, garanti- og eventualforpligtelser, selskabsoversigt og låneberettigede udgifter.
Driftsresultat
Samlet set er der et mindreforbrug på de rammebelagte driftsområder på 38,6 mio. kr. Fordelingen på institutioner er vist i nedenstående tabel.
Institution (1.000 kr.) |
Korrigeret budget |
Regnskab |
Merforbrug |
Sekretariatet |
77.457 |
42.113 |
-35.344 |
Plan & Arkitektur, Adm. |
53.766 |
53.810 |
44 |
Plan & Arkitektur, Byfor. |
149.656 |
144.536 |
-5.120 |
Byggeri & Bolig |
49.728 |
44.986 |
-4.742 |
Vej & Park |
461.028 |
444.655 |
-16.373 |
Parkering København |
-114.972 |
-100.357 |
14.615 |
Københavns Kirkegårde |
49.895 |
47.691 |
-2.204 |
Københavns Brandvæsen |
158.907 |
157.611 |
-1.296 |
RIA |
-1.432 |
1.748 |
3.180 |
KTK |
-28.985 |
-20.380 |
8.605 |
Samlet |
855.048 |
812.517 |
-38.635 |
Mindreforbruget i Sekretariatet består af et mindreforbrug på 6 mio. kr. på udvalgspuljen overført fra 2000, der blev prioriteret sent i 2001, således at udgifterne kommer i 2002. Endvidere mindreforbrug på graffitipuljen på 1,0 mio. kr., samt diverse mindreforbrug i Sekretariat og IT-kontor, og endelig et mindreforbrug på forvaltningens pulje til særlige projekter samt imødegåelse af merudgifter og mindreindtægter i forvaltningens enheder.
Mindreforbruget i byfornyelseskontoret vedrører dels ydelsesstøtte og dels tilskud til facaderenovering mv.
I Byggeri & Bolig er mindreforbruget en kombination af merindtægter fra ibrugtagningstilladelser og vedligeholdelse af gårdanlæg samt mindreudgifter vedrørende administration.
Vaj & Parks mindreforbrug skyldes hovedsageligt mindreforbrug vedrørende trafikafviklingspuljen. Der er endvidere en række forskydninger, der nærmere er gennemgået i bilaget.
Der er betydelige mindreindtægter på parkeringsområdet, og nettoresultatet er forværret væsentligt siden oktoberkalkulen. I forhold til budgettet skyldes en væsentlig del mindreindtægter fra parkeringsafgifter. Indtægterne fra parkeringsafgifter har været lavere end sidste år, selv om der har været flere parkeringsvagter på gaden i 2001. Ca. 3,7 mio. kr. af mindreindtægten skyldes forskydning af indtægter mellem regnskabsår, således at den modsvares af en merindtægt i 2002.
I Københavns Kirkegårde vedrører en væsentlig del af afvigelsen merindtægter fra krematorierne som følge af højere aktivitet. Den højere aktivitet skal ses i lyset af, at krematorier i omegnen har været lukket i en del af 2001.
Mindreudgiften i Københavns Brandvæsen skyldes hovedsageligt, at forhandlinger vedrørende ny løn først er fafsluttet så sent i 2001, at betalingen først registreres i 2002.
Der har i 2001 været problemer med indtjeningen i RIA. Det skyldes hovedsageligt en udskydelse af skolebyggeriet, hvor det ikke er lykkedes i fuldt omfang at tilpasse omkostningerne tilsvarende.
Der er fortsat problemer med indtjeningen i KTK, men resultatet i KTK er dog udtryk for en væsentlig forbedring i forhold til sidste år.
Der henvises til bilag for en nærmere gennemgang af de enkelte enheders resultater.
Anlægsresultat
Der er et samlet mindreforbrug på forvaltningens rammebelagte anlægsområder på 49,6 mio. kr. fordelt på institutioner som angivet i nedenstående tabel.
Institution (1.000 kr.) |
Korrigeret budget |
Regnskab |
Merforbrug |
Plan & Arkitektur, Byfor. |
491.185 |
297.729 |
-193.456 |
Byggeri & Bolig |
28.355 |
22.166 |
-6.189 |
Vej & Park |
109.622 |
72.139 |
-37.483 |
Københavns Kirkegårde |
26.494 |
23.566 |
-2.928 |
Københavns Brandvæsen |
2.500 |
655 |
-1.845 |
Samlet |
658.166 |
416.255 |
-241.901 |
Det meget betydelige mindreforbrug vedrørende byfornyelse skyldes at sagerne ikke er gennemført så hurtigt som forventet. Det er hovedsageligt private ejere, der gennemfører byfornyelse, og det er derfor vanskeligt at styre, hvor hurtigt arbejderne bliver gennemført. Forsinkelsen vurderes at have sammenhæng med ændringen af byfornyelsesloven pr. 1. januar 2001 samt gennemførelse af den nye byfornyelsesstrategi, der forudsætter nærmere forhandlinger med ejerne om tilskuddet. Mindreforbruget er knap 100 mio. kr. mere end anført i oktoberkalkulen.
Mindreforbruget i Byggeri & Bolig vedrører etablering af gårdanlæg.
Mindreforbruget i Vej & Park er hovedsageligt mindreforbrug vedrørende vejanlæg. Ved oktoberkalkulen var anført forventet mindreforbrug på 29 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels mindreforbrug på afsluttede projekter samt at projekter er blevet forsinket. Forsinkelsen skyldes dels afhængighed af andre parter og beslutninger og dels at projektudvikling og detailprojektering i Vej & Park er forsinket. Fordelingen på projekter vil fremgå ved næste forelæggelse af investeringsplanen.
Mindreforbruget i Københavns Kirkegårde vedrører byggeri af nyt krematorium.
Mindreforbruget i Københavns Brandvæsen skyldes, at flytningen af værkstedet har vist sig at blive for dyr, og projektet blev stoppet. Bygge- og Teknikforvaltningen vil komme med indstilling om anden løsning for flytning af autoværkstedet.
Lovbundne finansposter mv.
Der er et merforbrug på 1,3 mio. kr. på de lovbundne områder. Bygge- og Teknikudvalgets eneste lovbundne områder er ydelsesstøtte til almene boliger, andelsboliger, kollegier mv.
Der er netto et merforbrug på forvaltningens finansposter på 115,2 mio. kr. Det skyldes dels lavere låntagning til råde over ejendomme i Plan & Arkitektur, og dels en nedbringelse af kortfristet gæld i Vej & Park, hvor der særligt er betalt mindre til KTK i supplementsperioden. Der har tilsvarende været en betydelig nedskrivning af kortfristede tilgodehavender i KTK, men her har der ligeledes været betydelige reguleringer i likviditeten, der forklares under Økonomiudvalget.
Det er foretaget posteringer på status, hvor hovedparten vedrører forskydninger under Vej & Park, der tidligere er forlagt udvalget til efterretning. Posteringerne er nærmere gennemgået i bilag.
Der er vedlagt bilag med Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til kommunens samlede beretning (generelle bemærkninger).
Der er i bilagene ligeledes vedlagt øvrige oversigter, som Bygge- og Teknikforvaltningen afleverer til Økonomiforvaltningen dvs. personaleoversigt, redegørelse for opgaver udført for andre offentlige myndigheder, garanti- og eventualforpligtelser, selskabsoversigt og låneberettigede udgifter.
Forvaltningen vil i forbindelse med aprilkalkulen komme med en detaljeret indstilling om overførsel af ikke forbrugte midler fra 2001 til 2002.
Forvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender regnskabet for 2001.
BILAG VEDLAGT
- Specielle bemærkninger til regnskab 2001
- Generelle bemærkninger til regnskab 2001
- Personaleoversigt
- Redegørelse for opgaver udført for andre offentlige myndigheder
- Garanti- og eventualforpligtelser
- Selskabsoversigt
- Låneberettigede udgifter
Jens Jacobsen