Mødedato: 20.02.2002, kl. 14:00

Kvarterløftprojekter i Femkanten i Nordvest kvarteret

Kvarterløftprojekter i Femkanten i Nordvest kvarteret

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. februar 2002

 

Sager til beslutning

3. Kvarterløftprojekter i Femkanten i Nordvest kvarteret

BTU 48/2002 J.nr. 621.0001/98

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen meddeler bindende tilsagn til facadebehandling, butiks- og erhvervsskiltning for et samlet beløb på 2,1 mio. kr. på ejendomme beliggende i "Femkanten" i Nordvestkvarteret inden for den i 2000 af By- og Boligministeriet til kvarterløft i Nordvestkvarteret tildelte særlige bevillingsramme på 48,4 mio. kr.

 

RESUME

På baggrund af det udarbejdede idekatalog vedrørende forskønnelse af butiks- og erhvervsskiltning har byfornyelsesgruppen i kvarterløftprojektet Femkanten -, for at imødekomme kvarterløftets grundtanke, hvor det er summen af flere tiltag, der tilsammen bibringer området et kvalitativt løft -, ønske om facade- og skiltemæssigt at prioritere ejendomme i områderne Frederikssundsvej, Smedetoften, "Møntmesterplads", Utterslev Torv, Dortheavej og Tomsgårdsvej ved tildeling af økonomisk støtte.

Det foreslås, at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder, at der meddeles Kvartercentret Nordvest tilsagn på 2,1 mio. kr. til at gennemføre facadebehandling, butiks- og erhvervsskiltning i henhold til det udarbejdede idekatalog af den for 2002 afsatte særlige ramme til bygningsfornyelse i kvarterløftområdet Nordvest.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I mødet den 9. december 1999 (BR 518/99) bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalget til, inden for de af By- og Boligministeriet afsatte rammer i årene 2000, 2001 og 2002 på 48,4 mio. kr., fordelt med henholdsvis 2,81 mio., 22,57 mio. og 23,0 mio. kr. at træffe beslutning om gennemførelse af individuel bygningsfornyelse efter byfornyelseslovens kap. 3 § 11, stk. 5 samt heraf maksimalt 15,25 mio. kr. til friarealforbedring i "Femkanten" i Nordvest-kvarteret.

Der er på rammerne for år 2000 og 2001 på 25,4 mio. kr. meddelt tilsagn til bygningsfornyelser på 9,4 mio. kr., til friarealforbedringer på 9,6 mio. kr. og til fælleshuse på 4,2 mio. kr. De resterende 2,2 mio. kr. er forbrugt på tryk, information, teknisk bistand, honorar m.v. Endvidere er der på rammerne for 2002 på 23 mio. kr. meddelt tilsagn på 3,8 mio. kr.

I perioden august 2000 til januar 2001 har en arbejdsgruppe bestående af ejeren af ejendommen Frederikssundsvej 96 C og D, Byfornyelsesgruppen og erhvervskonsulenten i kvartercenter Nordvest samt en repræsentant fra Københavns Kommune (Plan & Arkitektur), Byfornyelse København, Kvartercenter Nordvest, tegnestue og Marianne Ingvartsens Tegnestue udarbejdet et idékatalog vedrørende forskønnelse af butiks- og erhvervsskiltningen i kvarterløftområdet " Femkanten". Idékataloget er et projekt, som By- og Boligministeriet har bevilget økonomisk støtte til i forbindelse med bygnings- og friarealforbedring i "Femkanten".

Byfornyelsesgruppen i kvartercenter Nordvest har besluttet, at områderne Frederikssundsvej, Smedetoften, "Møntmesterplads", Utterslev Torv, Dortheavej og Tomsgårdsvej skal prioriteres ved tildeling af økonomisk støtte. Den samlede pulje der afsættes til formålet udgør 2,1 mio. kr.

På baggrund af idekataloget har Kvartercenter Nordvest modtaget ansøgninger om projekter til erhvervs- og facadeskiltning.

Det forudsættes, at Kvartercenter Nordvest disponerer over den samlede ramme på 2,1 mio. kr., og at centret forestår udarbejdelse og gennemførelse af projekterne på baggrund af idekataloget, hvori der er vist forslag til en ændret skiltning og facadebehandling af dels 2 tidligere industribygninger med serviceerhverv og institution, dels en nyere bygning med butik i underetagen og endelig en beboelsesbygning med erhverv i stueetagen. Projekterne vil blive indsendt til Plan & Arkitektur til godkendelse, ligesom centret fremsender regnskab for hvert projekt til godkendelse.

Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger

Forvaltningen anbefaler indstillingen om en samlet pulje på 2,1 mio. kr. til facadebehandling, butiks- og erhvervsfacader. Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at Kvartercentret Nordvest står for gennemførelsen af projekterne efter den ovenfor anførte procedure.

Økonomi

Gennemførelsen af bygningsfornyelsesopgaven skønnes at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende områder:

Det samlede tab udgør 2.100.000 kr., der ydes 100 % statsrefusion til hele beløbet.

Kassemæssig dækning på det på budgettet 2002 og følgende år for Bygge- og Teknikudvalget, under 44010 Plan & Arkitektur, Konto 0.15.3 til Byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb.

Budgetansvarlig institution: 44010 Plan & Arkitektur.

Bilag vedlagt til gennemsyn i borgmesterens forkontor, Rådhuset, 1. sal værelse 36

Idekatalog vedrørende forskønnelse af butiks- og erhvervsskiltning i kvarterløft området "Femkanten".

 

 

Jens Ole Nielsen

 

 

Til top