Mødedato: 19.06.2002, kl. 13:00

Revisionsprotokollat nr. 2/2001 vedrørende anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej og Park og Kommune Teknik København

Revisionsprotokollat nr. 2/2001 vedrørende anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej og Park og Kommune Teknik København

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002

 

Sager til beslutning

8. Revisionsprotokollat nr. 2/2001 vedrørende anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune Teknik København

BTU 312/2002 J.nr. 1430.0016/01

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at det vedlagte bilag sendes til Revisionsdirektoratet som udvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet

RESUME

Revisionsdirektoratet har gennemført en undersøgelse af anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune Teknik København. Undersøgelsen omfatter gaderenholdelse, parkvedligeholdelse og vejvedligeholdelse.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive implementeringen af modellen og relatere økonomistyringsbegrebet til begrebsapparatet bag modellen.

Revisionsdirektoratet konkluderer generelt, at Vej & Park er nået langt i beskrivelser af kvalitetskrav mv. til opgaverne. Det konkluderes endvidere, at KTK bør arbejde videre med at fremskaffe den fornødne dokumentation for kalkulationer mv.

Revisionsdirektoratet fastslår endvidere, at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bør klarlægge, hvilke hjemmelsgrundlag og bestemmelser for omkostningskalkulation og prisfastsættelse, der gælder for KTK's eksterne og interne opgaver.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Revisionsdirektoratet har sendt revisionsprotokollat nr. 2/2001: "Anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune Teknik København" til Bygge- og Teknikudvalget.

Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer generelt, at der er foretaget en grundig beskrivelse af implementeringen af modellen samt regelgrundlaget for udførelse af opgaver for andre kommuner, staten samt private.

Undersøgelsen omfatter gaderenholdelse, parkvedligeholdelse og vejvedligeholdelse.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive implementeringen af modellen og relatere økonomistyringsbegrebet til begrebsapparatet bag modellen.

Revisionsdirektoratet konkluderer generelt, at Vej & Park er nået langt i beskrivelser af kvalitetskrav mv. til opgaverne. Det konkluderes endvidere, at KTK bør arbejde videre med at fremskaffe den fornødne dokumentation for forkalkulationer mv.

Revisionsdirektoratet fastslår endvidere, at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bør klarlægge, hvilke hjemmelsgrundlag og bestemmelser for omkostningskalkulation og prisfastsættelse, der gælder for KTK's eksterne og interne opgaver.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan generelt tilslutte sig Revisionsdirektoratets bemærkninger. Revisionsdirektoratets enkelte bemærkninger samt Bygge- og Teknikforvaltningens forslag til besvarelse fremgår af vedlagte bilag, der foreslås sendt til revisionsdirektoratet som Bygge- og Teknikudvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet.

BILAG VEDLAGT

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2001: Anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune Teknik København.

Revisionsprotokollat nr. 2/2001: Anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune Teknik København.

 

Jens Jacobsen

 

Til top