Analyse af redningsberedskabet - Københavns Kommunes høringssvar

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002

7. Analyse af redningsberedskabet - Københavns Kommunes høringssvar

BTU 310/2002 J.nr. 530.0011/02

Foranlediget af Indenrigs- og Sundhedsministeriets anmodning om eventuelle bemærkninger til "Analyse af redningsberedskabet", maj 2002, har borgmester Søren Pind med forbehold for sagens behandling i Bygge- og Teknikudvalget sendt ministeriet Københavns Kommunes høringssvar.

I høringssvaret tilkendegives det blandt andet, at Kommunen finder det vigtigt også at tilgodese forskning og vidensindsamling på det forebyggende område, herunder fokusere på nytteværdien af bygningsmæssig brandsikring. Det nævnes desuden, at Kommunen er enig i, at beredskabet målrettes mod større hændelser, samt at det - for at sikre en effektiv sammenhæng ved store ulykker - er væsentligt at se på koordinationen. Kommunen er ikke enig i analysens konklusioner på nuværende tidspunkt vedr. besparelsespotentialet for de kommunale redningsberedskaber, idet konklusioner herom bør afvente erfaringer med risikovurderinger. Kommunen er imidlertid enig i, at det krigsmæssige beredskab kan nedjusteres og omlægges, og at der etableres et frivillige-udvalg under Beredskabsstyrelsen med henblik på at udnytte den frivillige ressource optimalt. Endelig nævnes det i høringssvaret, at Kommunen er enig i, at benchmarking kommunerne imellem er et element, der bør arbejdes videre med.

Med brev af 16. maj 2002 bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om eventuelle bemærkninger til materialet med frist den 30. maj 2002. Borgmester Søren Pind sendte ministeriet Københavns Kommunes høringssvar den 31. maj 2002. Det skete med forbehold for Bygge- og Teknikudvalgets behandling af sagen.

"Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beredskabskontoret

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Københavns Kommune har den 17. maj 2002 modtaget materialet vedrørende analyse af redningsberedskabet, som er udarbejdet i forbindelse med indgåelse af ny politisk aftale om beredskabet efter år 2002.

Kommunen må beklage den meget korte høringsfrist, der giver dårlige vilkår for især den politiske behandling i store kommuner, hvor mange parter skal høres. Det har derfor heller ikke været muligt at forelægge sagen for kommunes Bygge- og Teknikudvalg. Dette vil ske på næste udvalgsmøde den 19. juni 2002. Der må således tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra udvalget, som i givet fald vil blive eftersendt.

Kommunen finder, at analysen på mange områder er et grundigt produkt, som beskæftiger sig med de for beredskabet relevante problemstillinger. Analysen har generelt udmærkede sammenfatninger og konklusioner.

Kommunen er enig i, at de økonomiske analyser er behæftede med betydelig usikkerhed. Det er på den baggrund vanskeligt at drage brugbare konklusioner på dette område.

Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger:

Københavns Kommune er enig i, at viden om og forskning i det daglige beredskab og samfundets beredskab skal styrkes herunder terrorberedskabet. Det er i denne sammenhæng vigtigt også at tilgodese forskning og videnindsamling på det forebyggende område. Særligt skal bemærkes, at det er nødvendigt at udbygge den eksisterende indsamling af oplysninger fra stedfundne brande således, at også årsager og data af bygnings- og driftsmæssig betydning for brandens udvikling kan analyseres for derigennem at kunne bidrage til bedre brandforebyggelse.

Kommunen er enig i, at der etableres en havarikommission, med en bred sammensætning af relevante fagrepræsentanter for interessenterne. Havarikommissionen bør forankres i Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at kunne fremstå uafhængig. Udformningen af kommissoriet bør ses i lyset af opgavesættet for eksisterende havarikommissioner for bl.a. luftfart.

For ikke mindst i forskningsmæssig sammenhæng at få et fuldstændigt billede af omkostningerne og værdien af både indsatsmæssig og forebyggende karakter, er det væsentligt at inddrage de formentlig mange milliarder kroner, der årligt anvendes til bygningsmæssig brandsikring, i det samlede billede.

Det må antages, at der årligt anvendes flere penge til bygningsmæssig brandsikring end der anvendes penge til hele det samlede danske redningsberedskab. Det er derfor vigtigt, at i forbindelse med en fokusering på det forebyggende arbejde at finde ud af nytteværdien af de anvendte penge, på samme måde som den operative indsats bør ses i forhold til de samlede skadesomkostninger, tab af menneskeliv m.v.

Da den forebyggende og operative indsats er forankret i flere ministerier, er det vigtigt, at alle ressortministerier inddrages i forskningen og videnindsamlingen.

Københavns Kommune er enig i, at den internationale indsats skal styrkes. Det kommunale redningsberedskab bør i højere grad inddrages i internationale indsatser både for at udnytte det kommunale redningsberedskabs professionalisme, og for at lade den internationale erfaring, der herved opnås, komme kommunale og nationale indsatser til gode.

Københavns Kommune er enig i, at beredskabet målrettes mod større hændelser. Opretholdes værnepligtsystemet, vil det derfor være hensigtsmæssigt fremover kun at uddanne 6 måneders værnepligtige for at opnå en højere grad af erfaring og kompetence i det statslige redningsberedskab.

Ved meget store hændelser vil det i det storkøbenhavnske område være muligt at stille en styrke af professionelle brandfolk fra frivagten på ca. 700 mand udover det daglige beredskab. Derudover vil en højere grad af integration af de frivillige bidrage til et forøget beredskab. Vi vurderer på bl.a. disse baggrunde, at behovet for værnepligtige bør justeres i overensstemmelse med hvad det primære beredskab kan stille af ressourcer.

Tallet skal evt. justeres hvis risikoanalyser peger i en anden retning.

For at sikre en effektiv sammenhæng ved store ulykker er det væsentligt at se på koordinationen. Det er vigtigt at det kommunale redningsberedskab, som den primære livreddende og ulykkesbekæmpende faktor, får den rigtige placering i de koordineringsmæssige sammenhæng. Ved på sigt at etablere et endnu tættere samarbejde mellem kommunerne skønnes det at være muligt, at etablere funktioner, der på de kommunale beredskabers vegne kan medvirke til øget koordinering i tæt samarbejde med bl.a. politiledelsen også på regionalt niveau.

For at få tilvejebragt den rigtige model for koordination og samarbejde især i regionalt regi bør området vurderes mere grundigt, end hvad tilfældet er. Det kan på den baggrund være passende at se på, hvordan vores nabolande i Skandinavien har organiseret samarbejdet og koordinationen mellem myndigheder ved større ulykker.

Københavns Kommune er ikke enig i konklusionerne på nuværende tidspunkt vedr. besparelsespotentialet for de kommunale redningsberedskaber.

Det virker usammenhængende, at man på den ene side taler om risikovurdering for at få fastlagt bl.a. ressourcebehovet i redningsberedskabet, og så på den anden side taler om besparelser, inden analyserne er gennemført. Det er ikke hensigtsmæssigt at tale om besparelser uden at analysere omkostningerne ved især større brande og ulykker, hvor årsagen til store skadesomkostninger og tilskadekomne bl.a. kan være en for lille førsteudrykning og for sent ankommet eller for lille naboassistance. Risikoanalyser vil bl.a. afdække denne sammenhæng, og konklusionerne vedr. besparelser bør afvente erfaringer med risikovurderinger herunder fastsættelse af acceptkriterier.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at indførelse af risikovurderingen også kan medføre forøgelser i beredskabet.

Analysens model tre angående dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab vil formentlig med de indhentede erfaringer bedst tilgodese anvendelsen af de kommunale ressourcer.

Iværksættes der besparelser på et for spinkelt grundlag, skal man være parat til at betale en evt. pris i form af flere større brande og i værste fald flere branddøde og tilskadekomne.

I denne forbindelse ville det være på sin plads at sammenligne de samlede skadesomkostninger ved brand i Danmark, Sverige, og Norge som en funktion af beredskabets størrelse.

Hvis erfaringerne med risikovurdering viser sig at pege i retning af et reduceret beredskab, vil besparelserne med fordel kunne anvendes i den forebyggende indsats. Det vil således fremgå, at der er et klart sammenhæng mellem at reducere på det operative område, samtidig med at det forebyggende område styrkes.

Kommunen er enig i, at der indføres risikostyring og større selvbestemmelse for dimensioneringen af beredskabet i kommunerne . Det er vigtigt at fastslå, at risikovurdering skal foretages ikke kun i relation til redningsberedskabet, men for hele den civile sektors område.

I forbindelse med evt. indførelse af mål- og resultatstyring og benchmarking skal der lægges stor vægt på at indføre kvalitative parametre. Kommunerne og staten skal stille målbare krav til den operative indsats, og det skal derved klarlægges, hvilket indsatsmæssigt niveau et givent redningsberedskab befinder sig på.

Kommune er enig i, at det kommunale samarbejde bør intensiveres for at opnå fælles fordele bl.a. på specialmaterielsiden. Igen vil vi pege på muligheden for at etablere en fælles kommunal koordination ved store ulykker.

Københavns Kommune er enig i, at det krigsmæssige beredskab kan nedjusteres og omlægges. De frivillige kan med fordel inddrages tættere i det kommunale beredskab, hvis der ikke samtidigt skal opretholdes det nuværende krigsmæssige niveau.

Kommunen finder, at det nødvendige øgede samarbejde mellem kommunerne, som påpeget i analysen, sammenholdt med nedjusteringen/omlægningen af det krigsmæssige beredskab medfører, at der skal foretages de nødvendige ændringer af § 11 og § 12 i Beredskabsloven.

Kommunen er enig i, at der etableres et frivillige-udvalg under Beredskabsstyrelsen med henblik på at udnytte den frivillige ressource optimalt.

Sammenligningen af nettodriftsomkostninger for de kommunale beredskaber finder vi ikke særlig anvendelig. Med bemærkningen i analysen om, at man ikke kan være sikker på, hvad kontofunktion 1.09 indeholder, så bør øvelsen gå om. Usikkerhedsfaktorerne er for mange i forhold til at drage overfladiske konklusioner på så vigtigt et område.

Kommunen er enig i, at benchmarking kommunerne imellem er et element, der bør arbejdes videre med; men at de forekommende fejl og mangler i analysen skal elimineres.

Med venlig hilsen

Søren Pind"

Høringssvaret i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser.

På embedsmandsplan har Københavns Kommune deltaget i flere møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Beredskabsstyrelsen om analysen af redningsberedskabet. Københavns Kommune modtog det færdige materiale den 17. maj 2002 med henblik på eventuelle bemærkninger senest den 30. maj 2002.

Uddrag af "Analyse af redningsberedskabet", maj 2002: Indledning og sammenfatning

Jens Jacobsen