City Gods - betingelser for erhvervelse af gult certifikat

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002

20. City Gods - betingelser for erhvervelse af gult certifikat

BTU 318/2002 J.nr. 21223.0003/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

City Gods projektet er en forsøgsordning i perioden 1. februar 2002 til 31. oktober 2003 og har som formål at begrænse miljøbelastningen fra vare- og lastbiler over 2.500 kg totalvægt i Københavns Middelalderby.

City Gods ordningen opererer med, at de biler, der ikke kan opnå grønt certifikat, gives mulighed for at få en dispensation - et gult certifikat.

Fra ordningens start den 1. februar 2002 og et år frem (indtil den 31. januar 2003) kan alle biler, som ikke opfylder kravene til grønt certifikat, få et gult certifikat. Fra den 1. august 2002 vil det dog være muligt at erhverve et gult certifikat hvis man opfylder særlige kriterier. Og efter den 31. januar 2003 vil det kun være muligt at erhverve et gult certifikat, hvis man opfylder de særlige kriterier.

Kriterierne tager udgangspunkt dels i hensynet til bymiljøet dels i hensynet til biler, der tilhører virksomheder under de brancher, der ikke har godstransport men servicetransport som primær opgave. Dette kan f.eks. være håndværkere eller kurerer, som aldrig vil kunne opfylde kravet om effektiv udnyttelse af lastekapaciteten. Certifikatet skal fornyes hvert ½ år i resten af forsøgsperioden (dog vil gyldighedsperioden blive 9 måneder for sidste del af forsøgsperioden, den 1. februar 2003 til 31. oktober 2003).

Af de i alt 3.800 biler, der er blevet certificeret siden ordningens start den 1. februar 2002 , kører ca. 2.000 med gult certifikat. En stor del af disse er håndværkere, kurerer, o. lign. og har altså ikke godstransport men servicetransport som hovedbeskæftigelse.

Forvaltningen foreslår, at der pr. 1. august 2002 skal gælde følgende særlige kriterier for at erhverve et gult city gods certifikat:

Skal køretøjet have en maksimal udvendig længdemål på 5 meter og være indregistreret første gang efter den 1. januar 1997, eller have en motor der ikke er ældre.

Skal køretøjet maksimalt være 8 år gammelt og maksimalt være på 3.500 kg totalvægt og tilhøre en virksomhed, der udfører servicetransport (se brancheoversigt, Bilag 1).

Forslaget vurderes at have en gunstig effekt på bymiljøet, da kravene vil fremme nyere og mindre biler, hvilket vil medføre mindre forurening og bidrage til at forbedre fremkommeligheden.

Den 7. februar 2001 godkendte Bygge- og Teknikudvalget grundlaget for det videre arbejde med et toårigt forsøg med obligatorisk certificering af godstransport i Middelalderbyen - City Gods.

Af godkendelsen fremgik det, at kravene ved udstedelsen af gule certifikater - efter ½ år med en liberal praksis - kunne skærpes, på baggrund af en nærmere vurdering af, hvad det er muligt at opnå af miljøforbedringer.

Ordningen omfatter 3 typer certifikater:

• Grønt certifikat udstedes til køretøjer, som umiddelbart opfylder miljøkravene – både med hensyn til motorens alder og udnyttelse af lastekapaciteten.
• Gult certifikat udstedes efter ansøgning til biler der ikke umiddelbart kan opfylde kravene til grønt og gælder for et ½ år ad gangen. Rødt certifikat udstedes til kørsel en enkelt dag, og er uden krav.
• Rødt certifikat udstedes til kørsel en enkelt dag, uden krav.

City Gods ordningen opererer med, at de biler, der ikke kan opnå grønt certifikat, gives mulighed for at få en dispensation - et gult certifikat.

Fra ordningens start den 1. februar 2002 og et år frem indtil den 31. januar 2003 kan alle biler, som ikke opfylder kravene til grønt certifikat, imidlertid få et gult certifikat - en slags generel amnesti. Begrundelsen herfor var ikke at "tage brødet ud af munden" på nogen fra den ene dag til den anden.

Fra den 1. august 2002 vil det dog være muligt at erhverve et gult certifikat hvis man opfylder særlige kriterier. Kriterierne tager udgangspunkt dels i hensynet til bymiljøet dels i hensynet til biler, der tilhører virksomheder under de brancher, der ikke har godstransport men servicetransport som primær opgave. Dette kan f.eks. være håndværkere og kurerer etc., som aldrig vil kunne opfylde kravet om effektiv udnyttelse af lastekapaciteten. Certifikatet skal fornyes hvert ½ år i resten af forsøgsperioden (dog vil gyldighedsperioden blive 9 måneder for sidste del af forsøgsperioden, den 1. februar 2003 til 31. oktober 2003).

Forvaltningen foreslår, at der pr. 1. august 2002 skal gælde følgende særlige kriterier for at erhverve et gult city gods certifikat:

Skal køretøjet have en maksimal udvendig længdemål på 5 meter og være indregistreret første gang efter den 1. januar 1997, eller have en motor der ikke er ældre.

Skal køretøjet maksimalt være 8 år gammelt og maksimalt være på 3.500 kg totalvægt og tilhøre en virksomhed, der udfører servicetransport (se brancheoversigt, Bilag 1).

Der er ved opstilling af kriterierne taget udgangspunkt i, at de skal være enkle, overskuelige og nemme at forstå. Desuden forudsættes det, at det allerede ved udstedelsen af et gult certifikat skal kunne kontrolleres, om kriterierne til erhvervelse heraf er opfyldt eller ej.

De oplysninger, der planlægges anvendt til at opstille kriterierne til erhvervelse af gult certifikat, kan samles ved at samkøre de data, der er indhentet om certificeret virksomheder og biler, med oplysninger om branchekoder fra CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) over de certificerede virksomheders CVR-numre.

2.300 biler har fået gult certifikat siden ordningens start. Heraf er der for ca. 300 biler tilkendegivet, at de fra 1. august 2002 vil kunne opfylde kravene til grønt certifikat. Dette giver en "restgruppe" på ca. 2.000 biler, der vil blive berørt af de nye krav.

På baggrund af en gennemgang af de certificerede bilers branchetilhørsforhold foreslås en række brancher undtaget, fordi de er karakteriseret ved at udføre servicetransport. Disse har hverken mulighed for at opnå grønt certifikat eller for at opfylde de alternative krav for opnåelse af gult certifikat. Oplysningerne er baseret på ca. 3.400 biler fordelt på 1.700 virksomheder, der repræsenterer ca. 200 forskellige brancher, jf. bilag 1.

Kravet om, at motoren skal være yngre end fra 1. januar 1997 samtidig med, at bilen er maksimalt 5 meter lang, er nemt at forstå for transportørerne. Motorens alder er valgt udfra et tidspunkt, hvor der er sket et væsentligt miljøforbedrende skift i motorteknologien. Længdemålet på 5 meter svarer i praksis til en totalvægt på 2.800-3.300kg og angiver den fysiske størrelse bedre end totalvægten, der ofte er et resultat af fiktiv ned- og opvejning.

Desuden er det administrativt let at håndtere (med et minimum af bureaukrati), eftersom de afgivne oplysninger umiddelbart kan checkes ved elektronisk opslag i CMR (Det Centrale Motorregister), CVR og en til lejligheden konstrueret database over bilmodeller og deres udvendige længdemål.

Med det alternative krav om tilhørsforhold til en særlig branche imødekommes de ønsker, som erhvervslivet har stillet til en så fleksibel certificeringsordning som muligt. Med kravet vil bl.a. håndværkere fortsat kunne udføre deres arbejde i Middelalderbyen.

Samtidig er kravenes miljøeffekt umiddelbart forståelige. Jo yngre og mindre bilerne er, des mindre forurener og fylder de.

Ca. 1.000 af de 2.000 biler, der i dag er udstyret med et gult certifikat, vil kunne leve op til de opstillede krav. De resterende 1.000 biler er enten for gamle, for store og/eller er ikke omfattet af en branche på den foreslåede brancheliste, jf. bilag 1. En stor del af disse biler vurderes dog at kunne opfylde kravene til at køre med grønt certifikat, ligesom det vurderes, at en del virksomheder, der har gult certifikat til flere biler, ved en "omrokering" af sin bilpark fortsat vil kunne operere i Middelalderbyen.

De tre parametre, der udgør kravene, gør det nemt at justere (lempe/skærpe) ordningen ved fornyelse af certifikatet, hvis der skulle vise sig at blive behov for det.

Størstedelen af bilerne med gult certifikat er på 3.500 kg eller derunder, og det har derfor været overvejet, om det ville være hensigtsmæssigt at sætte grænsen for city gods ordningen op til 3.500 kg totalvægt i stedet for de nuværende 2.500 kg. Trafiktællinger har imidlertid vist, at over 85% af de biler, der udfører transportarbejde i Middelalderbyen er mindre end 3.500 kg.

Derfor vil en forhøjelse af vægtgrænsen betyde, at størstedelen af bilerne, der kører i Middelalderbyen i dag - hvor af mange udfører godstransport - ikke ville blive omfattet af city gods ordningen. Desuden er der med en forhøjelse af vægtgrænsen risiko for, at der vil komme flere biler i Middelalderbyen, fordi nogle istedet for at køre med én stor bil vil skifte til flere mindre (dette fænomen kendes fra Amsterdam, der har en ordning, der ligner den københavnske).

Ud over det forslag, der er præsenteret i denne indstilling, har det været overvejet at opstille alternative modeller, der har indeholdt andre krav (såsom alternative mål for kapacitetsudnyttelse, andel af transportarbejdet der foretages med cykler/gående, fotodokumentation af bilens lastrums faste dele, etc.). Forvaltningen vurderer imidlertid, at forslagene bliver for administrativt tunge. Derudover bliver begreberne for diffuse, og der åbnes op for snyd.

Endelig har der med udgangspunkt i de tre parametre, (1) motorens alder (2) bilens størrelse og (3) branchetilhørsforhold været opstillet et utal af kombinationsmuligheder. Ingen af disse har dog haft samme balance i hensynet til miljøeffekt og transporterhvervet, som det stillede forslag.

Den foreslåede ændring vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

City Gods ordningens miljøeffekt har indtil nu været tæt knyttet sammen med potentialerne for at forbedre kapacitetsudnyttelsen ved godstransport.

Med erkendelsen af, at en endog meget stor del af de certificeret biler ikke kører med grønt certifikat – og således ikke besidder potentialer for at optimere kapacitetsudnyttelsen, er det blevet nødvendigt at skærpe kravene til denne gruppe, hvis der skal opnås en miljøeffekt.

De opstillede krav betyder, at en del biler ikke længere vil kunne operere i Middelalderbyen, enten fordi de er for gamle (motor fra før 1. januar 1997), eller fordi de er for store (enten længere end 5 meter eller tungere end 3.500kg totalvægt).

Alt afhængig af antallet og graden af afvigelse fra ovenstående vil reduktionen i bilparken medføre et bedre bymiljø, eftersom der forventes en reduktion i forureningen, større trafiktryghed og en forbedret fremkommelighed.

Branche-oversigt

Ole Bach