Mødedato: 19.05.2004, kl. 14:00

Træplantning på Hillerødgade

Træplantning på Hillerødgade

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. maj 2004

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Træplantning på Hillerødgade

 

BTU 267/2004  J.nr. 2241.0004/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikudvalget indstiller at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at der plantes nye træer på Hillerødgade som beskrevet i nærværende indstilling.

 

Projektet gennemføres for driftsmidler.

 

RESUME

 

Hillerødgade er en højt prioriteret gadestrækning i København, når det handler om at fastholde København som en grøn by.

Den oprindelige træplantning bestod af store elmetræer som desværre på grund af elmesygen måtte lade livet i 1997.

Træplantningen har siden 1998 bestået af poppeltræer, som blev etableret i de eksisterende plantehuller, som en billig og midlertidig træplantning, indtil der var økonomisk mulighed for at gennemføre en blivende træplantning.

De midl ertidige poppeltræer har på grund af en uforudset kraftig rodudvikling ødelagt cykelstien og må derfor fældes og erstattes af en blivende træplantning.

Der fældes i alt 67 poppeltræer på strækningen.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til en ny blivende træplantning på Hillerødgade på strækningen fra Borups Allé til Hulgårdsvej.

Forslaget omfatter renovering af cykelsti og parkeringsareal samt plantning af 56 nye træer i nyetablerede plantebede.

Der er ikke truffet endelig beslutning om valg af træart endnu, men bl.a. overvejes platan, ask og eg.

Ved gennemførelse af projektet reduceres antallet af p-pladser fra nuværende 82  p-pladser til 69 p-pladser. Forvaltningen vurderer ikke, at dette vil give anledning til parkeringsproblemer.

Anlægsarbejdets budget er på 11 mio. kr. Arbejdet finansieres af driftsmidler. Der er et årligt budget til træplantning på ca. 4 mill. kr.

Arbejdet planlægges gennemført i 2004 – 2006.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Hillerødgade hører til Københavns historiske indfaldsveje, og træplantningen bestod i sin tid af en allé af 2 rækker elmetræer, som på grund af elmesygen har måttet lade livet i 1997.

 

Sidste år gennemførtes en trafiksikring af strækningen som en del af Trafik-handlingsplanen for København med etablering af midterheller og indsnævring af kørebanearealet til 1 spor i hver retning.

 

I forlængelse af trafiksikringsprojektet ønsker forvaltningen at gennemføre den foreslåede træplantning.

 

Træplantningen har siden 1998 bestået af poppeltræer, som blev plantet i de eksisterende plantehuller, som en midlertidig træplantning.

 

Rodudviklingen på poppeltræerne er imidlertid så kraftig, at cykelstien flere steder er ødelagt, og det er derfor nødvendigt hurtigst muligt at fælde poplerne, således at cykelstien ikke ødelægges yderligere og erstatte disse af en anden træart, der ikke  ødelægger cykelstien.

 

Med dette projekt renoveres cykelstien og parkeringsarealet, og der skabes en ny blivende træplantning.

 

Der fældes i alt 67 poppeltræer og plantes 56 nye træer i nyetablerede plantebede.

Der er ikke truffet endelig beslutning om valg af træart endnu, men bl.a. overvejes platan, ask og eg.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Den oprindelige træplantning bestod af store elmetræer, som desværre på grund af elmesygen måtte lade livet i 1997.

 

Træplantningen har siden 1998 bestået af poppeltræer, som blev etableret i de eksisterende plantehuller, som en billig og midlertidig træplantning, indtil der var økonomisk mulighed for at gennemføre en blivende træplantning.

 

Imidlertid er rodudviklingen på poppeltræerne så kraftig, at cykelstien flere steder er ødelagt, og det er derfor nødvendigt hurtigst muligt at fælde de eksisterende popler, således at cykelstien ikke ødelægges yderligere.

 

For at give de nye træer forbedrede vækstbetingelser har forvaltningen udarbejdet forslag til etablering af plantebede i begge sider, jf. bilag 1, 2 og 3.

 

Forslaget omfatter plantning af 56 træer i store plantebede på 2  x 6 m i parkerings-arealet. I de nye plantebede vil jorden blive udskiftet i ca. 0,8 m's dybde, plantebedene vil blive sikret med en granitkantsten og der vil blive opsat saltbeskyttelsesplader.

 

Træerne vil således kunne sikres gode vækstbetingelser med mulighed for at udvikle sig til fuldkronede træer, både i kraft af det større jordvolumen og beskyttelsen mod salt og påkørsel.

 

Der er ikke truffet endelig beslutning om valg af træart endnu, men bl.a. overvejes platan, ask og eg.

I forbindelse med projektet planlægges afvandingen omlagt, således at den eksisterende vandrende i parkeringsarealet rykkes ud mellem plantekumme og kørebaneareal.

 

Langs Hillerødgade ligger villabebyggelse og enkelte beboelsesejendomme.

For at gennemføre forslaget vil det være nødvendigt at reducere antallet af  p-pladser på strækningen fra 82 til 69 pladser

 

Da langt de fleste grundejere på strækningen har p-plads på egen grund vurderes det ikke at give anledning til parkeringsproblemer.

Arbejdet planlægges gennemført i 2004-2005.

 

 

Økonomi

Anlægsarbejdets budget er på 11 mio. kroner og finansieres af driftsmidler.

 

 

Miljøvurdering

Det vurderes, at der ikke er negative konsekvenser for miljøet.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Skitseforslag – Oversigtsplan , mål 1:4000

Bilag 2: Eksisterende forhold – udsnitsplan, mål 1:200

Bilag 3: Skitseforslag – udsnitsplan, mål 1:200

 

Ole Bach


 


Til top