Sortedamssø, §3 dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at bortskræmme skarven fra Fugleøen

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. maj 2004

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Sortedamssø,  §3 dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at bortskræmme skarven fra Fugleøen

 

BTU 272/2004  J.nr. 2202.0001/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstilller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at  der i forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om at bortskræmme skarven med lyd fra Fugleøen i Sortedams Sø meddeles dispensation frem til 2008 fra Naturbeskyttelseslovens §3 beskyttede naturtyper.

 

RESUME

De indre søer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. I forbindelse med den konstaterede belastning af træerne på Fugleøen i Sortedams Sø med skarvens ekskrementer er det af Bygge- og Teknikudvalget d. 10. marts 2004 besluttet, at iværksætte et forsøg med udsendelse af lyd, der kan bortskræmmer skarven. Vej & Park har efterfølgende undersøgt og fået en juridisk tilkendegivelse af, at dette krævede en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Vej & Park anbefaler, at der gives dispensation frem til 2008 til at gennemføre dette forsøg med lyd, som derefter kan evalueres og eventuelt efterfølgende gøres permanent gennem en fornyet dispensationsansøgning. Tidsbegræn sningen anbefales, da den beskrevne metode ikke tidligere er anvendt i Danmark og der derfor ikke ligger nogen dokumenteret viden om effekterne af denne metode.

Fra den dato en §3 dispensation er meddelt og offentliggjort har de klageberettigede 4 ugers frist til at indklage Bygge- og Teknikudvalgets afgørelse. De klageberettigede er relevante offentlige instanser, Danmarks Naturfredningsforening og lokale foreninger som kan dokumentere en væsentlig interesse i sagen, i dette tilfælde Dansk Ornitologisk Forening.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I januar 2003 (BTU 13/2003) blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at skarverne på Fugleøen skulle bortskræmmes fra øen ved hjælp af lasergevær. Dette viste sig imidlertid at være i modstrid med Dyreværnsloven. Derudover har Bygge- og Teknikforvaltningen overvejet og undersøgt muligheder for at bortskræmme skarven med gængse foranstaltninger, der får skarverne til at flyve væk som bekæmpelse af æg eller reder. Man har også overvejet regulering vha. lyddæmpet våben. Af alternative metoder er tidligere undersøgt muligheden for at anvende akustiske midler, net/wire samt besøg på øen. Ingen af disse muligheder kan anbefales. På den baggrund blev udvalget på mødet d. 10. marts 2004 præsenteret for 3 nye alternativer og besluttede der, at udsendelse af lyd, der kun bortskræmmer skarven skal forsøges som en metode til at bortskræmme skarven fra Fugleøen.

 

Artsprogrammerbare afskrækningslyde

Formålet med artsprogrammerbare afskrækningslyde er, at man kun skræmmer skarven og ikke andre fuglearter væk fra Fugleøen. Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Duebekæmperen har forslået denne metode, der går ud på, at man monterer en computer på øen, der udsender skarvers faresignaler. Man har i øjeblikket kun mulighed for at afprøve lyden fra den amerikanske skarv, men man ønsker at optage lyden af den danske art, hvilket formentligt vil have en større effekt. Til denne metode benyttes en computer, der udsender de relevante lyde i udvalgte tidsintervaller og decibel.

 

Forventede effekt

Skarverne udvikler normalt tilvænning, hvis advarselssignaler anvendes som den eneste bortskræmnings metode. Derfor anbefaler producenterne, at man indblander chikaneriforstyrrende lyde i programmet. Der kan evt. arbejdes på et system, hvor lyd- og synseffekter benyttes i kombination. Dette vil da formentlig medføre, at andre fugle også bliver bortskræmt. Man ved endnu ikke, hvor høj lyden skal være, for at det giver effekt på skarverne på Fugleøen. Til dette skal nævnes, at Miljøkontrollen anbefaler metoder, der ikke giver støjgener til naboerne til øen i Sortedams Sø.

Bygge- og Teknikudvalget har på forvaltningens anbefaling besluttet, at metoden med skarven egen lyd afprøves, da den er billig og har få negative "bivirkninger". Metoden er endnu ikke anvendt i Danmark og kræver derfor optagelser af den danske skarvs faresignal. Derefter kan metoden afprøves på skarverne på Fugleø.

Formidling

Samtidig anbefaler Bygge- og Teknikforvaltningen, at man formidler skarvproblematikken til borgerne vha. skiltning ved Fugleø samt på kommunens hjemmeside. Formidlingen vil bestå af fakta om skarven samt information om Bygge- og Teknikforvaltningens arbejde for at bevare træerne på Fugleø.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Træerne på Fugleøen i Sortedams Sø er belastet af det op igennem 1990'erne stigende antal skarvers ekskrementer. I januar 2003 blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at skarverne på Fugleøen skulle bortskræmmes fra øen ved hjælp af lasergevær. Dette viste sig imidlertid at være i modstrid med Dyreværnsloven, hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen har opgivet denne mulighed. Derudover har Bygge- og Teknikforvaltningen overvejet og undersøgt muligheder for at bortskræmme skarven med gængse foranstaltninger, der får skarverne til at flyve væk som bekæmpelse af æg eller reder. Man har også overvejet regulering vha. lyddæmpet våben. Af alternative metoder er tidligere også undersøgt muligheden for at anvende akustiske midler, net/wire samt besøg på øen.

Ovenstående forslag til løsningsmetoder kan af forskellige årsager ikke anbefales og der er ikke kendskab til flere afprøvede alternativer til bortskræmning af skarven end dem nævnt i tidligere indstillinger jvf. ovenstående.

Derfor har Bygge- og Teknikforvaltningen indhentet yderligere oplysninger på tre uprøvede ideer: Overrisling af beplantningen, udsending af lyd, der kun bortskræmmer skarven, samt opsætning af duesøm og reflekser. Der er ikke i de tre modeller givet en vurdering af metodernes effekt og problemer. Det skyldes, at man ikke har erfaring med disse metoder, og at det kræver nærmere undersøgelse.

Effekten er for alle forslag blevet kommenteret af en biolog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der bl.a. forsker i spørgsmål angående skarvens forvaltning og populationsdynamik. Desuden har en konsulent fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin samt en konsulent fra Duebekæmperen udtalt sig om deres erfaringer med duesøm og reflekser.

 

Økonomi

Optagelser af den danske skarvs faresignaler vil koste ca. 30.000 kr. + moms. Computer, højtaler samt solarpanel koster ca. 15.000 kr. + moms inkl. montering. Der er ingen strømudgifter forbundet med computeren, da den kører på solar panel. Dertil kommer driftudgifter til sikring af udstyr, eftersyn samt en vurdering af effekten af metoden. Dette arbejde og udgifter forventes at blive varetaget af kommunen.

 

Udsending af lyd, der kun bortskræmmer skarven	Ca. 45.000. kr.*
Formidling	Ca. 15.000 kr. *

*= alle beløb er ekskl. moms.

 

Til ovennævnte beløb skal lægges udgifter til drift samt til en efterfølgende vurdering af metodernes effekt og problemer. Da der ikke er erfaring med denne metode, kan disse beløb ikke fastlægges på nuværende tidspunkt, men det er forvaltningens vurdering, at der er tale om maksimalt kr. 30.000.

Samtlige udgifter foreslås finansieret via Vej & Parks budget til naturforvaltning (drift), hvor der er afsat midler til uforudsete opgaver.

 

Miljøvurdering

Udfra en biologisk betragtning har skarven en positiv indvirkning på søernes vandkvalitet, i og med at den spiser skidtfisk.

Der kan være støjgener forbundet med denne metode, desuden har man ikke kendskab til påvirkningen af den øvrige fuglefauna på øen.

 

Høring

Fra den dato en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 er meddelt og offentliggjort, har de klageberettigede 4 ugers frist til at indklage Bygge- og Teknikudvalgets afgørelse. De klageberettigede er relevante offentlige instanser, Danmarks Naturfredningsforening og lokale foreninger som kan dokumenterer en væsentlig interesse i sagen, i dette tilfælde Dansk Ornitologisk Forening.

Klagerne stiles til Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Klagerne fremsendes til Naturklagenævnet sammen med sagens akter og eventuelle bemærkninger i anledning af klagen. Det er derefter Naturklagenævnets formand, som beslutter om sagen behandles af nævnet, eller henvises til Skov- og Naturstyrelsen.

 

Ole Bach